|
|
ARTIKEL FRA JERNESALT - 28.9.20.Druk og fest 2020Thomas Vinterbergs film 'Druk'Vurdering af filmen Fest og behov for fest Festens betydning og rolle i eksistensen Henvisninger Thomas Vinterbergs film 'Druk' Til toppen Næste Filmen 'Druk's fire hovedpersoner er gymnasielærere: Martin (historie): Mads Mikkelsen Tommy (idræt): Thomas Bo Larsen Nikolaj (psykologi): Magnus Millang Peter (sang) Lars Rantje Thomas Vinterberg har tidligere lavet bl.a.: Jagten (2017 - med Mads Mikkelsen og Thomas Bo Larsen) og Festen (1998 - med Ulrich Thomsen og Thomas Bo Larsen) Filmen har et indledende citat af Søren Kierkegaard om at tabe sig selv, når man intet vover. Handlingsforløbet: En gymnasieklasse fra Gentofte har udflugt til en sø, hvor de holder 'øl-løb' på den måde at hver gruppe skal løbe rundt med en kasse bajere, og tømme den undervejs ved at 'bunde' øllerne. De bliver naturligvis alle fulde og i højt humør. Dagen derpå er der nogle gymnasielærere der har tømmermænd og har svært ved at komme op. Martin skændes fra morgenstunden med sin kone. Han skal have et par glas for at komme på ret køl. Men parret taler forbi hinanden. Og børnene må bare se til. Den ældste går i 3. g De fire midaldrende hovedpersoner har alle problemer i deres undervisning, men især Martin og Tommy. Martin gennemgår tørt 1. verdenskrig og Winston Churchill, men eleverne synes han springer i emnet, når han inddrager overordnede synspunkter, og de keder sig. En enkelt forlader simpelthen lokalet. - Et forældrepar erklærer deres bekymring. Eleverne kan jo ikke få de høje karakterer de ønsker sig af hensyn til et slutresultat der kan føre videre. Der fire udgør en slags klub og samles til en middag for at drøfte situationen. Nikolaj lancerer den norske psykiater Finn Skårderuds teori om at mennesket er født uden alkohol i blodet og bør sørge for at drikke mindst to genstande jævnligt for at holde promillen oppe på 0,5 (svarende til godt og vel et par bajere). Dagen efter møder Martin beruset på arbejde, og det hele går meget bedre. Han kan fange elevernes opmærksomhed ved at fortælle om Hemmingways og Churchills drikkeri - som kontrast til den ædruelige og politisk modbydelige Adolf Hitler. Da Martin fortæller sine nærmest kolleger at han har valgt at følge Skårderuds teori, vælger de alle at gøre det samme, og med det for øje laver de et 'akademisk forsøg' om teorien, som de kalder det, og aftalen er at de skal drikke mindst en halv promille dagligt og at de kun må drikke i arbejdstiden, og ikke i weekenderne. Alle får anskaffet en promillemåler. Senere sættes promillen op til 1. og i tredje fase til det ultimative uden bestemt tal. Psykologen Nikolaj udarbejder på sin bærbare computer referat af beslutningerne i en yderst formel og akademisk form. Og på lærredet får vi ordene vist. I første fase fejrer de fire herrer Nikolajs 40 års dag med en luksusmiddag på en bedre restaurant, men Martin drikke kun vand. Stemningen bliver lidt trykket, indtil de tre andre får lokket ham til at smage den udsøgte vodka. Og så er det sket. På få minutter bliver stemningen fin, lyset dæmpet, hyggen spreder sig og humøret stiger. Gæster i baggrunden giver oven i købet tilfældigvis en firstemmig sang. Den følgende nat ses hele klubben ude på vejen godt fordrukne og højt skrålende. Martin får overtalt Trine til at de i stedet for en efterårsferie i udlandet tager på kanotur her i landet. De ror omkap i to kanoer - og har det sjovt. De sover i telt og Martin og Trine har samleje - for første gang i lang tid. Trine nyder det. I næste fase stiger promillen. Martins elever bliver begejstrede over hans undervisning. Men han selv banker hovedet mod dørkarmen, så han får næseblod og må have hjælp af Tommy. Denne fører sit lilleputhold til sejr med tilråb, en af de svagtspillende får særlig opbakning. Tommy selv drikker af en medbragt vandflaske, men den tørstende dreng får ikke lov at smage. Sanglæreren formår at få sin klasse til at synge fin korsang ved at slukke lyset, trække gardinerne for og lade dem synge 'I Danmark er jeg født' helt afdæmpet. Gymnasiets pedel opdager spiritusflasker i gymnastiksalens sidelokaler. I tredje fase går det galt. De fire drikker sig fra sans og samling og skråler op i højeste gear på den pæne restaurant. Vi får på lærredet en herlig parodi på store verdenskendte magthaveres druk, der resulterer i latterlige taler af bl.a. den sovjettiske diktator Breschnew, og latterlige omfavnelser mellem indædte modstandere, som fx Jeltsin og Clinton. Tilbage i vort eget land dejser Martin på vejen hjem omkuld hos naboens, men Tommy kommer til og får ham hjem - med hjælp fra Martins ældste søn. Det kommer til et alvorligt opgør med Trine, der næste morgen hvor hun kommer hjem fra sin nattevagt, ser ham skylle flere glas vin ned. Hun beder ham forsvinde, men han får vendt angrebet mod hende selv, så hun foretrækker at forsvinde med de to børn. Peter går det ikke bedre. I dobbeltsengen vågner hans unge kone om morgenen, fordi underlaget er blevet vådt. Peter har i søvne tømt sin blære i sengen. Hun skriger op og smider med tingene. Hun vil simpelt ikke finde sig i det svineri, han prøver forgæves at undskylde sig, men hun går sin vej med børnene. På lærerværelset har rektor indkaldt til møde i den særlige anledning at hun er blevet klar over at nogle af gymnasiets lærere drikker i skoletiden. For sent kommer en stærkt beruset Tommy ind i lokalet og vakler hen til en plads på en sofa. Ingen skrider ind. Efterfølgende ser man ham i snak med de tre kammerater, og her røber han med rene ord, at det her ikke er sagen værd. Eksperimentet er med andre ord gået over gevind. Han ses senere tage ud på Øresund i sin motorbåd sammen med sine syge hund. På gymnasiet er der afsuttende eksamen. Psykologen har den særligt usikre student oppe, og da han trækker et spørgsmål vedrørende Kierkegaard som han går i stå på, får Nikolaj ham trukket ud og ind i et andet lokale, hvor han opmuntrer ham med både ord og et par slurke af sin flaske. Inde ved bordet giver han i censors nærvær yderligere eleven en slurk af sin flaske. Eleven får tungen på gled over emnet skyld og skam, og på et afsluttende spørgsmål fra Peters side, røber eleven at han har fejlet. Han består. Og Martins elev, der også var nervøs, består i historie og får huen på. Nogle dage efter begraves Tommy fra kirken. Der er mange kolleger til stede, og de tre fra klubben er med til at bære kisten ud. Uden for kirken synger lilleputholdet 'Der er et yndigt land'. Ved gravøllet tager de tre kolleger for sig at drikkevarerne. De løber ud og hilser på de forbipasserende vogne med deres studenterklasser der kører videre helt ind til havnen ved Toldboden. De tre kolleger fra klubben følger efter og folder sig ud med dans og sang. Martin laver en særdeles flot afslutning med en saltomortale. Men han får også via mobilen kontakt med sin hustru, som har sms'et at hun savner ham. Han svarer at han også savner hende. De enes om at ses. Det kan man kalde en happy-end, men man tvivler på at den er realistisk. Vurdering af filmen Til toppen Næste 'Druk' bærer sit navn med rette. Den handler bogstaveligt om druk i betydning drukture i større og større skala og uansvarlighed. Drukturene er eminent godt skildret af de fire hovedpersoner, men rektor, pedel og lærerkollegiet er så uvidende og passive at det virker helt utroværdigt. Og desuden gælder at en lærer ingen steder får lov til at forlade eksamenslokalet med en elev der er i knibe. Gymnasieelevernes opførsel i klasselokalet virker ægte nok; de er svære at holde opmærksomme - og det synes i dag at være et generelt problem. De drikker også for vildt i det såkaldte øl-løb (formentlig rundt om Gentofte sø), men det hævdes fra flere sider at gymnasielever i Nordsjælland nord for Lyngby efterhånden skejer for voldsomt ud - bl.a. i de årlige puttefester i Dyrehaven. Filmen er optaget på selve Aurehøj Gymnasium i Gentofte. Men man skal ikke af filmen drage nogen generel slutning om hverken denne skole eller nutidens gymnasieelever eller nutidens gymnasielærere. Der kan være brodne kar alle steder. Og man tror ikke på at selv en lille klub af lærere på et gymnasium kan få lov at skeje ud så stærkt og længe - uden at nogen skrider ind. Og hvad angår instruktøren og skuespillerne er det blevet oplyst at de forud for optagelserne har eksperimenteret med promillerne. I filmen spiller de beruset, og var det naturligvis ikke under optagelserne. Eksempelvis ville Mads Mikkelsen slet ikke have kunnet gennemføre sine halsbrækkende dansespring og saltomortaler i slutningen hvis han havde været kanonfuld. Midaldrende mennesker kan komme i problemer med ægteskabet, hvis parterne af den ene eller anden grund vokser fra hinanden. Men det vil normalt altid kun blive forstærket af øget indtagelse af våde varer. Slutningen er derfor banal og urealistisk, men der er ingen grund til - som en anmelder gør - at spekulere på om filmen er en komedie eller tragedie, for den er en fornem opvisning i en syg drukkulturs uhyggelige følger uden at den havner i decideret moralistisk fordømmelse. Det er udskejelserne der gør filmen værd at se, men jeg vil gætte på at alle der ser filmen kan se det syge i både Skårderuds teori og de fire hovedpersoners vovede eksperiment. Skårderuds teori er vanvittig allerede af den grund at vi ikke kan ændre på menneskets basale vilkår, at vi nu engang ikke har alkohol i blodet ved normal levevis, men også af den grund at menneskeheden så langt tilbage vor viden rækker har klaret sig glimrende i historien og evolutionen ved at inddrage øllets, vinens og spritussens muligheder i kulturlivet i temmelig differentieret form, så enhver kan se at alkohol'en hører hjemme i kulturen, men at det til hver en tid er op til de enkelte individer og de enkelte fællesskaber at sætte grænserne. Der er i øvrigt det interessante ved Skårderuds teori at den er 20 år gammel og dengang blev fremsat samtidigt med psykiaterens meget samfundsrelevante refleksioner over 'uroen i det moderne menneskes liv', nærmere betegnet den uro der hænger sammen med indre tomhed og en oplevelse af at have mistet kontakten til egne følelser og til andre mennesker. Selvværd var efter hans mening blevet en mangelvare, og derfor styres moderne mennesker af jagten efter selvbekræftelse og accept. Mediekulturen stimulerer behovet for at blive set, og personlighed bliver et spørgsmål om at have et image at vise frem og evt. skifte ud afhængig af omgivelsernes hurtigt skiftende behov. Det gamle borgerlige samfund fik neurotikere, fordi pæne mennesker lærte at undertrykke deres egne lyster. Allerede for tyve år siden var der ikke længere tale om selvundertrykkelse, snarere om, at det moderne barn aldrig rigtigt opnår kontakt med sine psykisk eller fysisk fraværende forældre og derfor oplever livet som en tomhed, der giver uro, fordi længslen efter kontakt aldrig ophører. Og disse betragtninger er da kun blevet mere relevante i år 2020 - men løsningen på uroen, tomheden og længslen efter dyb meningsgivende kontakt hedder hverken dengang eller nu flere promiller alkohol i blodet. En passende promille kan løse op for hæmninger eller fjerne maskerne og dermed gøre en fest sjovere, men for stor promille fører generelt til flere bekymringer og mere tomhed - og værste fald til tragedier med ulykker og forliste ægteskaber. Tomhedsfølelse eller anden uro kan kun løses ved selverkendelse. Så enkelt er det for de fleste, men naturligvis ikke for folk der får smag for alkoholen og bliver afhængige af den, og det er jo det filmen viser systematisk i kraft af det valgte eksperiments idé med at sætte promillen gradvist op. Allereder derfor er indledningscitatet af Søren Kierkegaard malplaceret. For nok giver det mening at sige at den der intet vover, intet vinder, men den ædruelige Kierkegaard tænkte ikke her på alkoholpromillen. Han mente at vove noget eksistentielt, dvs gå ud over sine daglige, ofte sløvende rutiner og rytmer for at komme videre eksistentielt. Og derfor må det kaldes ret betænkeligt at filmens store stjerne, Mads Mikkelsen, i et aktuelt interview i Berlingske 24.9. har gjort gældende, at filmen er en "hyldest til livet og beruselsen", og at kunsten i almindelighed "fremstiller ting uden at tage moralsk stilling" - og han tilføjer at det sidste "altid har givet en vis gruppe mennesker carte blanche til at være sure". Desuden har Mikkelsen i et interview i Politiken 27.9. åbent vedstået at den første time med alkohol næsten altid er skidesjov, men tilføjelsen lyder: "så kan det godt være at de næste to ikke er det". Jer ser bestemt ikke filmen som en hyldest til livet eller beruselsen, men som en opvisning i druk, der har både komiske og tragiske sider. Til gengæld ser jeg Mads Mikkelsens bemærkninger som udtryk for en meget problematisk æsteticisme: bare man har det sjovt, så blæse være med resten! Men denne filosofi holder jo ikke i menneskekulturens verden, for her har alle sider af mennesketilværelsen - i modsætning til dyrenes - en moralsk og eksistentiel, dvs. en dybere meningsmæssig side ved siden af den praktiske, nyttemæssige og økonomiske. I den helhedsrealisme, som Jernesalt hylder og som så vidt muligt ønsker at tage alt med i overvejelserne, gælder derfor altid kravet om konsistens i tilværelsen. Mennesket kan finde ny energi i sit liv ad mange veje, inklusiv alkohol i passende doser og med passende mellemrum, men det skal altid i det lange løb sørge for overvægt af det gode i livet. I eksistensen kan man heldigvis tillade sig at begå fejl og skeje ud en gang imellem, men i det lange løb skal der være overvægt af det gode, og selv om 'det gode' ikke kan defineres skarpt, er det ret indlysende at ingen kan gå stangdrunkne gennem livet uden eksistentielt set at skabe mere tomhed end mening for sig selv. Energi der skal virke og give mening i det lange løb, skal søges andetsteds end i stoffer og sprut. Filmen handler om fire midaldrende mænd og deres midtvejskrise, men da den også skildrer gymnasieungdommens kedsomhed og manglende engagement i deres fag, vil det være helt naturligt også at se nærmere på ungdommens stærke behov for fester med indtagelse af store mængder alkohol, og dermed på hvad fest overhovedet er. Fest og behov for fest Til toppen Næste De unges nutidige frie adfærd vækker aktuelt bekymring, bl.a. i forbindelse med coronakrisen der den sidste måned har haft stigende smittetal. Regeringen valgte først at sætte åbningstiden for restauranter, caféer og andre beværtninger ned så der skulle lukkes og slukkes ved midnat i 18 udvalgte kommuner, samtidigt blev forsamlingsforbuddet sat ned fra 100 til 50 personer. Men en uge efter måtte regeringen sætte åbningstiden helt ned til kl. 22.00 overalt i landet. Og forsamlingsforbuddet kom også til at gælde private fester i lejede selskabslokaler, til forskel fra private hjem. Da man har fundet ud af at det især er unge mennesker i 20'erne der driver coronaepidemien frem, har man udstedt den ene anbefaling efter den anden om at de afholder sig fra fester i privat regi der har flere end 50 mennesker og som fortsætter efter midnat. Men da den løftede pegefinger ikke var nok, gik myndighederne over til at give store bøder til folk der har medvirket til sådanne arrangementer. Problemet har været at lukker man et sted, så går de unge et andet sted hen og fester. En af grundene er at de unge ikke regner med at coronavirussen rammer dem lige så slemt som andre grupper. Og det er ikke helt forkert, men det forhindrer jo ikke selve smittespredningen. Politikens kronikredaktør Mogens Rubin har ligefrem skrevet en leder (7.9.) der melder ud at unges druk er en del at et mere generelt problem. Det nævnes f.eks at unge under 18 år sagtens kan købe øl i butikkerne. Men ondets rod ligger ikke hos de unge, hævder Rubin, for en rapport fra EU-kommissionen har påvist at voksne danskere indtager førstepladsen i en kunst der hedder 'bingedrinking' og som betyder at man indtager mellem fem og ti genstande på én gang. Så hans konklusion er ikke at der skal udstedes flere forbud mod ungdommen, men at de voksne skal lære at styre sig. Men så kommer i selvsamme avis den 26.9. et indlæg fra en ung pædagogmedhjælper der kort og godt slår fast, at 'Ungdomskulturen lider, når festen lukkes' - og dét kan ikke fejes af bordet uden videre. Anna Essendrop Bach hævder at 'Enten vil festerne fortsætte under mindre forsvarlige forhold, eller også vil en helt generation af unge komme til at lide under stor mangel på social kontakt'. Festkulturen er nemlig en så stor del af ungdomslivet, at hele ungdomskulturen står for skud, når nedlukningerne rammer Danmark. Ungdommens fester giver en fællesskabsfølelse der er fundamental for et ungt menneske. Fester og byture sætter rammerne for social kontakt. Det er ved de første sociale arrangementer nervøsiteten over mødet med de mange nye mennesker lægger sig. Det er til gymnasiefesterne man møder de andre årgange på skolen, og det i er nattelivet de fleste får deres første, andet og tredje kys..... Essendrop Bach gør det klart at det er ekstra svært at udvise samfundssind og blive hjemme, når udsigterne til fest og farver slet ikke er til at få øje på langt ind i fremtiden. Ungdommen har brug for at blive anerkendt og kommet i møde. Vi unge har brug for nogle andre sociale alternativer til de fester og byture vi mister. Og hun slutter med ordene: Festen stopper ikke, hvis ikke der kommer alternativer til den. Festens betydning og rolle i eksistensen Til toppen Næste Hertil må for det første siges, at det er ubestrideligt at ungdommens fester giver en fællesskabsfølelse der er fundamental for unge mennesker og som efter min mening ikke har egentlige alternativer. Og det hænger sammen med alderstrinnet. Ungdomsårene begynder med puberteten, og det vil normalt sige før det 15. år, og de hænger dybt sammen med den hormonale udvikling. Hormonerne bevirker at mennesket simpelthen bliver forvandlet på få år. Det får udvidet sin horisont, får stærke følelser for det andet køn, og får er helt andet bevidsthedsliv, dvs en tilbøjelighed til refleksion der i det mindste giver erfaringen af at der i alle er et sjæleliv der adskiller sig fra tankelivet, men i bedste fald kan føre til erfaringen af at mennesket har to vidt forskellige tilgange til virkeligheden, nemlig en rationel og en intuitiv. Deres væsentligste forskel er at både tanker og følelser i den rationelle tilgang er relativt vage, men til gengæld ret stabile, mens de i den intuitive er relativt intense og ustabile. - Jf. artiklen om De psykiske grundprocesser . Den væsentlige oplevelse under denne proces er uden tvivl at følelseslivet vågner på en måde den unge ikke har kendt før. Oplevelsen og erfaringerne er så stærke at det er fuldt berettiget at tilslutte sig den tyske filosof Safranskis påstand om et vi alle i denne perioder af tilværelsen bliver romantikere og derfor normalt let bliver ofre for 'romancer'. - Jf. artiklen Romantikken ifølge Rüdiger Safranski. Heraf følger konklusionen at det overhovedet ikke er muligt at lave alternativer til ungdomsfesterne! Det er tværtimod helt uansvarligt at bruge coronakrisens alvor til at lukke ungdomsfesterne og nattelivet totalt ned. For det andet er det vigtigt også at fastholder at fester er vigtige for alle aldre livet igennem - og at det festlige, kreative, usædvanlige og unyttige helt generelt er et afgørende alternativ til lige netop den daglige, praktiske rationelle rutine som hele det borgerlige samfund er bygget op over, men som gik grassat under industrialiseringen og den dag i dag - bl.a. gennem pukken på globalisering, digitalisering og EU-ensretning - medfører stress og undertrykkelse af et helt og fuldt følelsesliv og fælleskab. Og altså medfører den uro eller tomhed i den moderne europæers liv som Skårderud taler om. Fest har altid hørt med til kulturlivet - i alle kulturer og i alle religioner. Men for Europas vedkommende skal specielt peges på at der med den katolske kirkes kæmpemæssige magtkoncentration i middelalderen skete en ensretning af kulturlivet, som alene blev modvirket og forhindret fordi der opstod en folkelig modkultur. Den russiske forsker Bakhtin har beskrevet det grundigt og fornøjeligt i sit værk om latterkulturen - Jf. latterkultur ifølge Bakhtin Og han lægger naturligvis ikke skjul på at den katolske kirke var fornuftig nok til ikke at slå modkulturen ned, men indlemme den i kirkeligt regi gennem f.x. karnevalsoptogene. Hvorom alting er: det er heller ikke muligt at slå den folkelige lyst til fester og muntre fællesskaber ned. Vi har som ingensinde før netop brug for at feste og slappe af for det alt for stramme produktionsliv og forbrugsliv og det alt for ensidige nyttehensyn. Men vi kunne måske bruge den helt aktuelle coronakrise til seriøst at overveje en dybere kulturændring, så magthaverne der tænker mest på profit, ja sætter profitten over alt andet, tvinges til nytænkning, som de i øvrigt også bør gøre i forhold til det såkaldt 'svage køn'. Hermed tages ikke stilling til om danskerne generelt drikker for meget. Men det understreges at det er godt for alle parter og alle aldre med mellemrum at slå sig løs, så man for alvor genopdager de irrationelle, intuitive impulser i tilværelsen, der heldigvis også har med kønsforholde at gøre. Ejvind Riisgård Henvisninger Til toppen Næste Filmen Druk på IMDBs hjemmeside: klik Om Thomas Vinterberg på Wikipedia: Klik Relevante e-bøger fra Jernesalt: 'Den komplementære helhedsrealisme' (opdatering af Jernesalts 2009-filosofi, som udkommer 30.11.13. Er nu gratis). Udover kapitlerne i 2009-udgaven indeholder e-bogen essayet Religion som emergent fænomen i biologien. 'Højsangen om den menneskelige eksistens' (nyt og afsluttende hovedværk af forfatteren, som udkom 22.11.13.). 358 sider, rigt illustreret. Pris stadig 100 kr. på grund af billedrettigheder) 'Eksistens-psykologi for 21. årh.' indeholder artikelserierne om de psykiske grundprocesser, om de psykiske fundamentalkræfter, om bevidsthedsforskning og om det kollektivt ubevidste samt artikler om 'jeget og selvet' og åndslivet m.m. 'Konsistensetik - Erling Jacobsen og Jes Bertelsen' omfatter essays om Etik og eksistens, Erling Jacobsens moralfilosofi 'Virkelighedens dobbelte karakter' indeholder essayene om Virkeligheden fordelt på kapitler om fysikken, tiden, rummet, livet, ånden, sproget og humoren. Nærmere om e-bøgerne i oversigten her på siderne Bøgerne forhandles ikke længere af Saxo.com, men kan fås ved direkte henvendelse til undertegnede på mail-adressen: jernesalt@newmail.dk. Relevante artikler på Jernesalt: druk, fest og dannelse (23.8.18.) Ungdom, druk og moral 'Syndefaldet': Myte, ord og billede 'Supervoksen', overgangsriter og 'syndefald' latterkultur ifølge Bakhtin latter, morskab og humor humorens betydning for livskvaliteten Romantikken ifølge Rüdiger Safranski De psykiske grundprocesser Konsistens-etik - Eller: Kan moral begrundes? (Erling Jacobsens moralfilosofi) Etik og eksistens (Essay om etikkens placering i den menneskelige eksistens Kulturkrisen 2019: Ansvaret for den samfundsmæssige helhed synes væk (22.5.19.) kulturkrisen 2019: Den store aktuelle kulturkrise (8.5.19.) kulturkrisen 2017: Den store kulturkrise og udvejen (7.5.17.) Oversigt over Jernesalts artikler omkring corona-krisen Corona-krisen vil forandre både samfundet og kulturen (26.3.20.) Oplevelseskulturen er syg og falsk (21.5.20.) Nedlukningen af det normale samfundsliv og kulturliv bliver dyr (14.5.20.) Livets alvor ses klart i lyset af coronakrisen (3.4.20.) Uforudsigeligheden i coronakrisen er ikke tilfældig (1.4.20.) Humor, politik og helhedsrealisme (30.11.10.) humor, religion og tragedie Humor og religion i værdikampen humor og tragedie Humor og virkelighed (20.8.07.) humor, latter, morskab humormennesket Humormennesket Storm P. Artikler om Etik Artikler om Psykologi Artikler om Samfund Artikler om Eksistens Artikler om Sekularisering Redaktion Essays Emneindex Personindex Programerklæring af 2.6.02. Jens Vrængmoses rubrik Per Seendemands rubrik (fra 2005) At læse Jernesalt Introduktion til Jernesalts filosofi Komplementaritetssynspunktet Modstanden mod komplementaritetssynspunktet Den komplementære helhedsrealisme De psykiske grundprocesser De psykiske fundamentalkræfter Konsistens-etikken Etik og eksistens Livskvalitet (fire artikler) (2002-03) Ontologi-serie (tolv artikler) (2010) Virkelighedsopfattelse (syv artikler) (2007) Religion som emergent fænomen i biologien (28.12.09.) Jernesalts 2009-filosofi Forord - Begreber og aksiomer - Krisen ved årsskiftet 2008/09 - Verdensbilledet 2009 Livet - Mennesket - Sjælen - Sproget - Samfundet - Overordnede politiske parametre Udfordringen - Helhedsrealismens advarsler - Helhedsrealismens anbefalinger - Efterskrift Værdimanifest (fra 2003)) Værdimanifest i forkortet udgave Sagregister til værdimanifest Til toppen Til forsiden PrintVersion Tip en ven |
|
|
Komplementær helhedsrealisme som ebog i opdateret udgave |
|
|
Vilh. Grønbech Kulturopgør? |
|
|
Niels Bohr komplementær filosof? |
|
|
Erling Jacobsen - moralbegrunder? |
|
|
Konrad Lorenz - Kulturopgør? |
|
|
Isaac Newton Geni eller gal? |
|
|
E-bog om Newton og eksistensen |
|
|
Storm P. et sandt humormenneske? |
|
|
Romantikken nu som ebog? |
|
|
J.S. Bach musikalsk helhedsrealist? |
|
|
Ingmar Bergman 100 års drama? |
|
|
Virkelighed som ebog? |
|
|
Mozart skønhed eller dybde? |
|
|
Mozart - Mahler nu som ebog? |
|
|
Tidssvarende bud på eksistensen som e-bog |
|
|
Blake skør eller genial? |
|
|
Niels K. Jerne eksistens eller filosofi? |
|
|
Kulturopgør som ebog? |
|
|
Nihilisme eller romantik? |
|
|
Grundtvig profet eller fantast? |
|
|
Peer Sendemand - enfoldig tale? |
|
|
Hjælp! Hvordan læse Jernesalt? |
|
|
Konsistensetik nu som e-bog |
|
|
Carl Nielsen - fortsat modernist? |
|
|
Blicher en drømmer? |
|
|
Blicher og Grundtvig nu som ebog? |
|
|
H.C. Ørsted holistisk naturfilosof? |
|
|
Ugler i mosen eller guider til Jernesalt? |
|
|
R. Wagner en folkeforfører? |
|
|
Grim ælling eller geni i svøb? |
|
|
Skabelsen sandhed eller myte? |
.jpg)
|
|
Frans en hellig mand? |
|
|
Johannes Paul II - reaktionær? |
|
|
Bohrs filosofi nu som ebog? |
|
|
Filmskabere nu som ebog? |
|
|
Blake og Chagall nu som e-bog |
|
|
Gustav Mahler - skabelsesberetter? |
|
|
Livskvalitet nu som ebog? |
|
|
Storm P. og anden humor nu som e-bog |
|
|
Dragekamp - kollektivt ubevidst? |
|
|
begrebsleg eller livskvalitet? |
|
|
Troldtøj - blot overtro? |
|
|
Politiken højeste oplysning? |
|
|
1Q84 - løgn eller virkelighed? |
|
|
|
Bolde i luften - latterligt? |
|
|
Helios - myte eller sandhed? |