Jernesalt
Dynamisk komplementær helhedsrealisme
Samfund Eksistens Sekularisering DRAMAER E-Bøger
SAMFUND
 
EKSISTENS
 
SEKULARISERING
 
2009-FILOSOFIEN
 
LEKSIKON
ESSAYS
DRAMAER
RETORIK
ONTOLOGI
VIRKELIGHED
ENFOLDIG TALE
SKIDT OG KANEL
REDAKTION
PROGRAM
INTRODUKTION
INSPIRATORER
OVERSIGTER
EMNEINDEX
PERSONINDEX
LINKS
E-MAIL
 
utils prefix normal Forside    Oversigter    Redaktion    At læse Jernesalt    Sendemand    Vrangsiden    Kontakt   
 
JERNESALT - 2013udfordringC Danmark

ARTIKEL FRA JERNESALT - 08.11.13.

Udfordringen for dansk politik og kultur 2013

Vi nærmer os kommunal- og regionalvalget, og det skal da blive spændende nok at følge, især de steder hvor borgmesterposterne er usikre, fordi der er mange intriger og fordi landets to største partier i øjeblikket er i modvind. Men valget er nu engang mere bestemt af lokale forhold og personer end af hvad der foregår på Christiansborg. Derfor skal valgkampen ikke kommenteres her på Jernesalt. Derimod er det værd at se på det generelle politiske niveau her i landet - og det er uhyggeligt lavt og er trukket voldsomt ned på ganske få år. Den almindelige politikerlede er usædvanligt høj.

Sidst er det Venstres formand Lars Løkke Rasmussen der er kommet i vælgernes og mediernes miskredit, fordi han i over et år har rejst på l. klasse for det idealistiske, globale vækst-institut GGGI, som han er formand for. Og dér synes almindelige borgere ikke en dansk politiker skal placere sig, uanset hvilket formål han rejser med og uanset hvor lange og trættende selve rejserne er. Men det værste er i og for sig at Løkke ikke selv har kunnet få øje på det problematiske i selv-opklassificeringen, før han er blevet udsat for mediernes granskning og kritik. Han har beklaget rejsemåden i lange baner (45 gange), men det er jo noget man til hver en tid kan gøre omkostningsfrit, sålænge man vil undgå at belyse psykologiske og etiske fejlvurderinger af substansen. Løkkes fejl ligger da åbenlyst i at han ikke første gang han rejste på 1. klasse selv kunne se at det var rivende galt. Mange Venstre-folk er ikke glade for situationen, fordi det uvægerligt skader partiets omdømme - og direkte kan ramme Venstres kandidater til det forestående kommunalvalg. Men når medierne bliver ved at køre på sagen, der stadig ikke synes fuldt oplyst, så beskyldes de fra den kant for hetz mod Løkke. I baglandet skal der dog være folk der ser i øjnene at partiet ville være bedre tjent med en anden formand.

Ellers har det jo været socialdemokraternes formand Helle Thorning-Schmidt der har været i skudlinjen på grund af vælgerflugten fra S og SF. Hendes regering har ført en anden politik end den flertallet af hendes vælgere stemte på i 2011 - men hun kan ikke røres som statsminister sålænge Enhedslisten holder hånden over hende. Og det vil de gøre, selvom også de mener at hun fører mere blå end rød politik. På sit partis landsmøde i september fik Helle Thorning et bifald der rørte hende, men de fleste kommentatorer hævder at folk i partiet ikke kan se hvordan hun skulle kunne vinde næste valg. Disse mennesker vil blot ikke stå frem og kræve hendes afgang. Det ville give for stor uro i partiet - og kunne koste indflydelse i partiet for deres eget vedkommende. Også her afventer man hvad der vil ske. Men naturligvis er Lars Løkkes problemer kommet meget belejligt.



Udfordringerne for Danmark som sådant er virkeligt mange. Ikke alene er der fortsat problemer med at få gang i en økonomisk vækst der kan give bedre beskæftigelse og lavere arbejdsløshed, herunder bringe flere dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere i job. Mange regeringer i Europa er så bange for risikoen for inflation at de holder fast i en stram finanspolitik og derfor ikke tør stimulere forbruget. Der er ganske vist tegn på en svag bedring i økonomien, men resultaterne lader vente på sig.

Indvandrer- og integrationspolitikken er heller ikke løst. Der kommer stadigt for mange indvandrere til landet, som kun gør integrationsarbejdet sværere. Og dette arbejde halter selv langt bagefter, fordi det i realiteten er umuligt at rette op på de alvorlige fejl og fadæser der er begået i årtier - i og med at man hverken har stillet klare regler op om sprogkundskaber eller været villige til at smide indvandrere ud der åbenlyst modarbejder integration og åbenlyst drager til Mellemøsten for at kæmpe for islamismens sag. Flygtningepolitikken er også forfejlet. Man tager stadigt for mange flygtninge ind af barmhjertighedsgrunde eller såkaldt humanisme - uden at se i øjnene at landets kulturelle homogenitet og særart derved trues.

Regeringens reformarbejde ser ud til at være kommet pænt i gang på papiret, men der er stadig udestående problemer med implementeringen og desuden rejst principiel tvivl om reformernes sociale og uddannelsesmæssige effekt. Blandt andet er det et åbent spørgsmål om vi ikke risikerer at overkvalificere for mange unge mennesker, så de fremover reelt ikke kan bruge deres uddannelser efter hensigten. Man akademiserer flere og flere unge mennesker, skønt det er folk der kan praktisk arbejde vi mangler eller kommer til at mangle. Og man indrømmer ikke at det giver en social og økonomisk forskydning vi slet ikke har råd til.

Og på det sidste er der endog rejst spørgsmålstegn ved om regeringens udannelsesplaner og strategi ikke efterhånden er blevet så teknokratisk at den er blevet nærmest åndløs. Det er i hvert fald næppe tilfældigt at uddannelsesminister Morten Østergaard udelukkende sætter garvede økonomer og jurister ind i sine uddannelseskommissioner. Så behøver han nemlig hverken at frygte for overraskelser eller nytænkning fra den kant eller overhovedet at skulle forholde sig til om der kunne tænkes andre kvaliteter ved uddannelse end fokusering på karakterer, grader, titler, høje lønninger eller karrieremuligheder.

Oplysning er med andre ord hos den radikale minister og det radikale parti blevet ensbetydende med dokumenterbar kundskabstilegnelse og akademisme og rummer ikke længere den form for horisontudvidelse og grænsesprængning vi kender fra 1800-tallets folkelige vækkelser og folkelige oplysning, og som betød at flere og flere unge mennesker fik øje på andre dimensioner i tilværelsen end dem der var snævert forbundet med materiel velstand og fremgang.



Karriereræset er nævnt, og det er i virkeligheden meget stort og medfører betydelig stress hos de ansatte i mange private og offentlige virksomheder, nok især hos børnefamilier. Men det er jo dermed i høj grad også medvirkende til at borgerne ikke kan beholde den gode distance til tingene og udviklingen som er nødvendig for overhovedet at bevare selvstændighed og fuld ansvarlighed. Mange bliver spændt for den økonomiske væksts og konkurrenceevnes eksprestog og kan ikke selv bestemme farten. Ydermere skal alle være på nettet og de såkaldte sociale medier, så de nok opnår en eftertragtet selskabelighed, men samtidig fratages muligheden for netop at sysle med egne tanker og dybere input fra omgivelserne. Endelig skal alle også gå på fitness-centrene eller løbe lange daglige ture for kondiens skyld. Både fremskridtet og sundheden er blevet afguder.

Hertil kommer juraens hærgen i alle instanser, både i dansk regi og i EU's. Djøf'erne har mere magt end nogensinde, og får den aldrig beskåret fordi flertallet af politikerne selv er djøf'er og absolut ikke modstandsdygtige over for presset fra embedsmænd og eksperter. Vi har ellers for flere hundrede år siden gennem reformationen sagt nej til den lovreligion som jødedommen altid har været, men som også det magtfulde katolske pavedømme udviklede sig til. Dette oprør betyder ikke noget i dag, fordi alle - af gode grunde - er blevet kirkeligt indifferente, men de har til gengæld ikke opdaget at lovreligionen har sneget sig ind af den bagdør der hedder juridiska og økonomisk ekspertise. I både den danske statsadministration og EU's store bureaukrati er det de juriske og økonomiske eksperter der fortæller os hvad vi må og ikke må. Og der er vel at mærke kommet indviklede regler for alt. Afstanden mellem eksperterne og folket har aldrig været større end den er i dag. Og politikerne er i lommen på eksperterne.

Det hele hænger sammen med at videnskaben i dag dyrkes som en gud der har eneret på sandheden, skønt den ene og alene kan give os sandheder om de fysiske ting, de juridiske paragraffer og - til dels - de økonomiske sammenhænge. De færreste har opdaget at videnskaben er ude af stand til at give os råd og vejledning i eksistentielle spørgsmål, og da videnskaben samtidig har afsløret at den kirkelige teologi spiser folk af med spidsfindigheder og paradokser der heller ikke kan bruges i eksistensen, så betyder dens såkaldte 'affortryllelse' eller 'dekonstruktion' af tilværelsen at folk kun har de materielle goder og troen på fremskridtet at ty til. Og disse ting kan isoleret set være gode nok, men de erstatter absolut ikke den mening med tilværelsen som alle har behov for og som ene og alene ligger i følingen med noget helt andet, nemlig med de irrationelle kræfter vi er født med og som danner vores sjælegrund.

Der er kun én vej ud af al denne pseudovidenskabelighed, misforståede affortryllelsesgalskab og primitive afgudsdyrkelse, og det er skabelsen af en ny umiddelbar realitet der beror på energiladede arketypiske forestillinger.



En sådan påstand kræver naturligvis en nærmere forklaring da den ellers let kan forveksles med tågesnak og mystik eller alle mulige billige tilbud på markedet for ny-religion og new-age eller for systemer af holistisk eller fundamentalistisk art.

En nøgtern og helt igennem tidssvarende forklaring findes skam, og det er faktisk den Jernesalt har forsøgt at redegøre for gennem hele sin elleve-årige virksomhed. Dens navn er den komplementære helhedsrealisme, og den bygger på moderne erkendelsesteori (Bohr og Heisenberg), moderne biologi og dybdepsykologi (Lorenz og Erling Jacobsen) samt moderne religions- og humoropfattelse (Grønbech, Buber og Storm P). Men navnene overbeviser jo ikke nogen i sig selv. Disse forskere skal forstås, og det forudsætter i dag at deres nytænkning sættes ind i en ramme og kontekst der er tidssvarende. Og denne kontekst leverer undertegnede som helhedsrealist i ny forstand.

Da jeg længe har kunnet konstatere, hvor lidt folk forstår disse banebrydende forskere, vismænd og humorister (Bohr er endog både misforstået og misfortolket af fagfolk), har jeg siden nytår arbejdet på en ny fremstilling af den komplementære filosofi der direkte skal vise hvordan både det enkelte menneske og samfundet bogstaveligt talt kan og må vende bøtten og give sig til at genskabe og genfortrylle den fælles virkelighed med fuld respekt for solid natur- eller tingsvidenskab samt solid psykologi og med fuld bevidsthed om det ansvar for helheden og den indre konsistens som alene kan pege fremad og give håb for fremtiden. Fremstillingen drager ydermere kunsten, filmen, musikken og de mytologiske fortolkninger gennem tiderne ind i konteksten. Og for at det ikke skal være løgn, vil den også rumme stof af selvbiografisk art for direkte at påpege hvor nødvendigt det er med personlig og subjektiv stillingtagen i eksistensen. Her kan mennesket aldrig dække sig bag skinnet af objektivitet.

Konkret vil denne nye vejledning blive udgivet som e-bog om ca. fjorten dage under titlen 'Højsangen om den menneskelige eksistens'. Den bliver på omkring 350 sider, vil blive illustreret med ca. 50 kunstværker og fotos, og den vil på grund af de relativt store udgifter til billedlicenser og billedfiler komme til at koste 250 kr. Og på grund af samme billedmateriale og copyright-regler vil den desværre ikke kunne gengives her på hjemmesiden - udover enkelte afsnit. - Jf. 'Højsangen om den menneskelige eksistens'

Ejvind RiisgårdPS. Som læserne måske har bemærket er Jernesalt fra nytår gået over til kun at bringe en enkelt, relativ kort artikel om ugen og at kalde den 'ugebrev'. Dette er nu hørt op. Ovennævnte artikel er oplæg til bogen og vil i næste uge blive efterfulgt af en artikel der direkte omhandler vor tids største udfordring.

Når virksomheden fra nytår blev indskrænket til den beskedne ugentlige indsats, skyldtes det at Jernesalt begyndte at udgive e-bøger på www.saxo.com - jf. linket forfatteren Ejvind Riisgård på Saxo.com. Samt skrive bogen om den menneskelige eksistens. Og det krævede en vis arbejdsindsats.

Bøgerne er i løbet af året komme til at dække de væsentligste sider af Jernesalts filosofi, kulturkritik og samfundskritik, sådan som den har formet sig gennem 10-11 år.

Under rubrikken e-bøger findes en oversigt over de udgivne bøger, og ved at klikke ind på den enkelte bog kan man se beskrivelse og indholdsfortegnelse.

Undertegnede afslutter Jernesalts virksomhed i løbet af november måned - og runder af med det nævnte større værk om den menneskelige eksistens i det 21. århundrede samt en opdateret udgave af filosofi-bogen fra 2009.




Ejvind Riisgård




Henvisninger:



Relevante artikler på Jernesalt:

Vor tids største udfordring: Nyskabelsen af den umiddelbare realitet  (13.11.13.)

den komplette oversigt over Jernesalts e-bøger.

Kommende e-bog: 'Venstre, Systemskiftet og Den tredje vej'.

17) 'J.O. Krag, Helle Thorning og SF' (i pdf-format)

indeholder bl.a. artikler om Helle Thornings S-R-SF-regering og dens grundlag  (4.10.11.), Helle Thorning vandt statsministeriet med dårligt resultat for S og SF  (16.9.11.), Henrik Dahls store politiske desillusionering  (13.6.11.), S og SF fremlægger deres 2020-plan  (17.5.11.), Helle Thornings nye hold  (19.4.05.), Ny formand for socialdemokraterne  (13.4.05.), Frank eller Helle?  (11.3.05.), Endelig gik han, Nyrup!   (19.11.02.), Krag, standpunkterne, nederlaget og latterkoncilet samt artikler om SF en vittighed og S-SF-koalitionen en narresut  (21.3.13.), SF's nye formand og muligheder  (17.10.12.), Farcen om betalingsringen  (23.2.12.), Villy Søvndal går uden om den afgørende selverkendelse  (11.1.12.), Hilsen til SF i anledning af 50-året  (14.2.09.) ogSøvndal ny formand for SF  (28.4.05.)



Mellemøst-udfordringen 2013  (1.11.13.)
Lars Løkke faldt uhjælpeligt igennem  (21.10.13.)
Gives der slet ikke nutidig og progressiv eksistensfilosofi?  (16.10.13.)
Ligger Venstre lidt for lunt i svinget?  (9.10.13.)
Et landsmøde kan udstille krise og afmagt  (2.10.13.)

Merkels parti vandt det tyske valg, men tabte regeringskoalitionen  (24.9.13)
Er regeringen ved at gå op i limingen?  (19.9.13.)
Folkeret og retfærdighed i politik  (13.9.13.)
Bjarne Corydon omdefinerer socialdemokraternes velfærdsstat  (8.9.13.)
Obama udstiller USA's afmagt  (1.9.13.)



Artikler om Danmark
Artikler om Samfund
Artikler om Eksistens
Artikler om Sekularisering



Redaktion
Essays
Emneindex
Personindex

Programerklæring af 2.6.02.
Jens Vrængmoses rubrik
Per Seendemands rubrik (fra 2005)



At læse Jernesalt
Introduktion til Jernesalts filosofi
Komplementaritetssynspunktet
Modstanden mod komplementaritetssynspunktet

Den komplementære helhedsrealisme
De psykiske grundprocesser
De psykiske fundamentalkræfter
Konsistens-etikken
Etik og eksistens

Livskvalitet (fire artikler) (2002-03)
Ontologi-serie (tolv artikler) (2010)
Virkelighedsopfattelse (syv artikler) (2007)
Religion som emergent fænomen i biologien  (28.12.09.)



Jernesalts 2009-filosofi
Forord  -   Begreber og aksiomer  -   Krisen ved årsskiftet 2008/09  -   Verdensbilledet 2009
Livet  -   Mennesket  -   Sjælen  -   Sproget  -   Samfundet  -   Overordnede politiske parametre
Udfordringen  -   Helhedsrealismens advarsler  -   Helhedsrealismens anbefalinger  -   Efterskrift



Værdimanifest (fra 2003))
Værdimanifest i forkortet udgave
Sagregister til værdimanifest



Til toppen   Til forsiden   PrintVersion   Tip en ven  



utils postfix clean
utils postfix normal