JERNESALT - dataset

Jernesalt

Dynamisk

komplementær

helhedsrealisme

Samfund

Eksistens

Sekularisering

Coronakrisen

E-Bøger

SAMFUND

Danmark

Flygtningekrisen

Muhammed-sag

EU og EUROPA

USA

Mellemøsten

Terrorismen

Miljø og klima

Medier

Polen

EKSISTENS

Værdier

Værdimanifest

Livskvalitet

Musik

Film

Kunst

Kunstblade

Etik

Litteratur

Psykologi

Erkendelse

SEKULARISERING

Verdsliggørelse

Virkelighed

Afdogmatisering

Oplysning

Sund fornuft

Ideer og ideologier

Frihed

Religion

Humor

2019-FILOSOFIEN

Forord

Krisen

Udfordringen

Håbet

Efterskrift

ESSAYS

RETORIK

ONTOLOGI

VIRKELIGHED

ENFOLDIG TALE

SKIDT OG KANEL

REDAKTION

PROGRAM

INTRODUKTION

INSPIRATORER

OVERSIGTER

EMNEINDEX

PERSONINDEX

LINKS

E-MAIL

utils prefix normal Forside Oversigter Redaktion At læse Jernesalt Sendemand Vrangsiden Kontakt

JERNESALT - utzon2018

ARTIKEL FRA JERNESALT - 30.11.18.

Den geniale Jørn Utzon fejres med udstillinger

Sidney-Operaens berømte arkitekt Jørn Utzon blev født i 1918 og fejres med udstilling både på Utzon Center i Ålborg og nu på Dansk Arkitekt Center i København (på Blox). Udstillingen i København er suppleret med en udstilling om den ingeniør der var knyttet til Opera-projektet: "Ingeniør Ove Arup and the Philosophy of Total Design".

Ligesom for arkitekten Henning Larsens vedkommende gælder, at Utzons hovedværker er skabt i udlandet - ud over Sidney også Kuwait (Parlamentsbygning), Teheran (Melli Bank) og Mallorca (egne huse), og altså enten kræver længere rejser eller, endnu værre, byder på utilgængelighed. Derfor er udstillinger, bøger og film uomgængelige til en dybere indføring i hans kunst, men heldigvis er der dog tilgængelige bygninger i Danmark, herunder Bagsværd kirke, Møbelhuset Paustian, LO-højskolen i Nordsjælland, Eksporthøjskolen i Herning og naturligvis selve Utzon Centeret. Desuden er flere af hans spændende projekter - udarbejdet til konkurrencer - aldrig blev realiseret og kan altså også kun ses som tegninger og modeller samt dokumentarfilm, og det er faktisk overraskende mange.

Jørn Utzon blev født i København, men voksede op i Ålborg, hvor faderen var skibsingeniør på Værftet, og hvor Jørn ofte færdedes så han så og lærte både håndværkets betydning og konstruktionsprincipper for kæmpebygninger som skibe. Faderen byggede også med stor dygtighed og akkuratesse yachtskibe, så sønnen også tidligt fik indblik i denne kunst. Han blev student fra Aalborg Katedralskole i 1937 og studerede derefter på Arkitektskolen på Akademiet i København. Han blev færdig i 1942 og var en tid på den finske arkitekt Aalvor Altos tegnestue. Han deltog efterfølgende i flere arkitektkonkurrencer bl.a. til en ny Langelinie-pavillon i 1953, men i 1957 vandt han 38 år gammel overaskende den store internationale konkurrence om et nyt Operahus i Sidney til en stor flad grund i havnen (Bennelong Point).

Det var et yderst visionært og ambitiøst projekt, men det ville også blive kostbart. Den siddende regering gik dog ind for det for at vise sin ambition om at gøre Australien til en kulturnation. Ingeniørarbejdet blev overdraget ingeniør Over Arup og hans firma i London - og de måtte efter flere års ihærdigt arbejde konstatere at det var umuligt at finde den eksakte statiske beregning af de tårnhøje skaller der for scenetårnets vedkommende skulle være 60 m højt. Det blev Utzon selv der fandt løsningen, så man kunne komme i gang med byggeriet, men det huede ikke ingeniørfirmaet at Utzon tog over. Løsningen var genial, fordi den muliggjorde industrialisering (massefabrikation) af skalkonstruktionen ved at opfatte skallerne som udsnit af en kugleflade og dele dem op i nogle få ensartede elementer. På indersiden var skallerne af beton, men på ydersiden beklædt med syv forskellige fliser, der blev fremstillet i Höganäs Byggkeramik i Sverige - i samarbejde med Utzon selv - og siden fragtet den lange vej til Australien. Fladens grove struktur bevirkede at glasuren blev blank uden at være spejlende, næsten som hammerslået sølv. Det blev "en klinke der ville blive opfattet som ægte stentøj og med en egen straleglans, når den reflekterede lyset", som han selv beskrev resultatet.

Utzons idé med skallerne var at forene et storladent syn i byens havneområde der var værd at se fra alle vinkler og også fra luften - med et samlet system af tre forskellige teaterhaller, foyer og store trapper der ville indbyde til færdsel og æstetisk nydelse for både teatergængere og turister. Bygningen blev indviet i 1973, men Utzon selv var ikke med til den - for han forlod projektet og Australien i 1966 fordi der var gået politik i byggeriet. Ved valget i 1965 vandt de liberale over Labour-partiet, og dets leder og navnlig den nye minister for offentlige arbejder David Hughes krævede både markante ændringer (omkostningerne skønnedes nu at blive 450 millioner mod de oprindeligt projekterede 50 mio) og at overtage kontrollen med hele byggeriet. Utzon hverken kunne eller ville acceptere disse nye betingelser.

Ved 25 års jubilæet blev Utzon inviteret til festlighederne, men betakkede sig høfligt for at deltage. Som Operahuset står i dag er det en stor seværdighed der anerkendes som sådan, har fået en fin akustik og tiltrækker tusinder af turister fra hele verden, men det er ikke 100 % Utzons værk. Operaen i København blev heller ikke 100 % Henning Larsens værk, for bygherren Mærsk Mc-Kenney Møller blandede sig i projektet på særdeles mange afgørende punkter, så det blev et helvede for Larsen. Men denne havde bundet sig kontraktligt til opgaven - og ville blive ruineret hvis han trak sig (jf artikel). I Sidney var Utzon friere stillet. Han var skuffet, men kunne tillade sig at rejse væk. Og han fik heldigvis senere både æresoprejsning og store, prestigefyldte opgaver.

Først og fremmest parlamentsbygningen i Kuwait, der fik den pudsige optakt, at det vindende og meget gennemtænkte projekts vigtigste element (selve den store parlamentshal) blev forkastet af emiren. Det ville Utzon ikke uden videre finde sig i, så han forlangte at komme til at tale med den høje herre selv, for at overtale ham. Utzon fik foretræde og greb simpelthen med sin store grab emirens hånd og sagde blot noget i retning af "Salen skal blive som jeg har tegnet den" - og dette accepterede emiren efter kort overvejelse. Utzons søn og medarbejder bemærkede bagefter, at det ikke var Utzons ord der gjorde udslaget, men hans håndtryk. En arabisk fyrste kan ikke ignorere at han i andres nærværelse har givet hånd til en fremmed der vil ham noget. Det er et bindende håndslag! - Men bygningen er et stærkt vidnesbyrd om at Jørn Utzon ved at bevæge sig rundt i et lokalområdets lys, omgivelser og atmosfære kan få en sikker fornemmelse for hvordan en stor bygningsopgave skal løses. Henning Larsen havde samme sikkerhed i konstruktionen af Udenrigsministeriet i Rhyad. Det er lyset og skyggen der er afgørende i den arabiske verden. En bygning der skal bruges til både embedsmænds arbejde og møder disse varme steder skal indfange lyset indirekte, men først og fremmest give nødvendig skygge fra den brændende sol.

Herhjemme er Bagsværd Kirke blevet vidnesbyrd om næsten det modsatte princip, nemlig at inddrage lysets forandringer i en bygning gennem det indirekte sollys fra en tagkonstruktion der hele tiden afslører at sollyset her i landet influeres af skyernes gang på himlen. I bygningen er der smukke, lyse gange med adgang til mødelokaler og kontorrum. "Lyset i disse gange giver næsten samme stemning som det lys man oplever på højfjeldet en solskinsdag som vinteren". Men selve det store, hvide kirkerum har fået en højde der netop giver den tilsigtede fornemmelse af noget der ligger uden for og over hverdagen.

De huse Utzon har bygget på Mallorca til eget og familiens brug vidner om arkitektens stor glæde ved det åbne udsyn fra en høj klippeposition. Han nyder en fri horisont ud over at stort hav - og han elsker inddragelse af naturlige og organiske former som han har iagttaget i den levende natur og som er kendetegnet af at de gror efter deres egne, indre love.

Jørn Utzon var en genial og uhyre kreativ arkitekt der formåede at trække frit fra sanseindtryk af både naturens former og bevægelser og håndværkets og skibsbygningens snilde og konstruktioner - og forene det altsammen med både visionære forestillinger på tegnepapiret og sikre matematiske beregninger i hovedet. Han må siges at have haft en ideel opvækst og fået den rigtige uddannelse. Men han var også vokset op til en høj og smuk mand der forstod menneskets tilknytning til jorden og lokaliteterne og menneskets behov for fri horisont og kontakt med noget større i tilværelsen. I Sydney ophævede han med en kenders udtryk - tyngdeloven på sin vis.

Udstillingen der nu kan ses i København er god og instruktiv med oplysende tegninger, modeller, fotos og film, men det er en fordel at have set Centeret i Ålborg fordi det også rummer en stor model af faderens lystaycht der så at sige blev udgangspunktet for Jørns iagttagelse af naturen, håndværket og den skabende forestilling. Glæden består - som han sagde - ikke i at eje, men i at skabe.

På sin studietur til USA og Mexico fik Utzon også dybt indtryk af ruinerne af maya-kulturens gamle templer, som var bygget inde i junglen, men på platforme på højde med trætoppene. Dermed "opnåede mayafolket en ny dimension, der var tilbedelsen af deres gud værdig. Mange af disse platforme er op mod 100 meter lange. Her byggede de deres templer, og herfra kunne de opleve himlen, skyerne og brisen."

I slutningen af 60'erne udviklede Utzon det princip han kaldte Additiv Arkitektur og som var et nyt arkitektonisk udtryk med samme egenskaber og samme virkning som addition af fx skovenes træer, grupper af dyr og sten på stranden, som han definerede det - med udtrykkelig henvisning til yderligere to ting: rangerbanegårdens jernbanevogne og det danske frokostbord, "alt efter hvor mange komponenter man føjer ind i dette spil" - Netop Paustians Møbelhus viser dette princip i praksis med sine søjler der er inspireret af bøgeskovens addition af høje træstammer.

Utzons søn og medarbejder Kim Utzon fortæller at der var en livsnødvendighed for faderen at gå ture ialt tre timer dagligt. Tiden kunne deles op i morgentimer, dagstimer og aftentimer. Men behovet for disse timer i naturen havde han ikke fra fremmede, men fra faderen. Sønnen kalder dem for 'fordybelsestimer', og udtrykket stammer måske fra faderen eller farfaderen selv, men bedre ord er 'inspirationstimer' eller 'stilhedstimer, for det afgørende og givende er ikke at gå dybt ned i konkrete opgaver eller problemløsninger, men at give tid og stilhed til de frie associationer fra det kolllektivt ubevidste der kan give ideer og løsninger som den rationelle og logiske bevidsthed ikke formår at give. Jørn Utzons praksis peger igen på noget centralt for en kreativ begavelse af dette format. Fordybelse, åbenhed, stilhed og bevægelse er nødvendig for al fri skabelse. Og det er skabelsen og hengivenheden til den skabende akt der giver livet mening.

For undertegnede er Jørn Utzon og hans værk en enestående bekræftelse på at skabelse altid er en nutidig aktivitet der forener solid forankring i den relle, naturlige verden med solid erfaring af intuitionens art og styrke.

Ejvind Riisgård

Links:

Utzon Center, Ålborg
Dansk Arkitektur Center, København

Litteratur:

Utzon og den nye Tradition (Arkitektens forlag 2004)
Utzon og Utzon Center Ålborg (Utzon Center. 2011)

Film:

Dary Dellora: "På grænsen af det mulige - Jørn Utzon og Operahuset i Sydney"
(Produced by Sue Mashlin. Film Art Docu. 1998). Genudsendt på DR2 i 2009 i anledning af Utzons død.
Pi Michael: "At skabe ikoner" - og "Skyerne" (DR. 1994). Genudsendt på DR2 i 2009 i anledning af Utzons død.
Lene Borch Hansen: Mennesket, familiefaren og arkitekten Jørn Uzon. (Nordisk Film. 2018),

Relevante artikler på Jernesalt:

Larsen, Henning, arkitekt (Operaen)
Det nye koncerthus i Ørestaden  (8.2.09.)
Funkis, frisind og fortrængning  (17.9.08.)
Mærsk Tårnet og Jerne-auditoriet  (25.9.17.)
Leg, kunst, musik og digtning - Mennesket som et legende væsen - (5)  (21.5.16.)
Hvad skal vi med kunst?  (26.3.11.)

Vilh. Lundstrøms skønhedsidealer var ikke tom æstetik (17.12.17.)
Romantikken ifølge Rüdiger Safranski (23.04.08.)
Ind i kunsten - optakt til en kunstfænomenologi
David Favrholdts æstetik

Piet Hein - en kreativ, æstetisk og filosoferende idealist  (28.6.10.)
Oluf Høst - nordisk naturpsalmist på Arken  (25.10.09.)
C.D. Friedrich og det romantiske landskabsmaleri   (11.6.08.)
William Blake's univers  (Essay - 05.02.03-)
Chagall - en enestående mytisk kunstner  (11.11.05.)
Kandinsky, det abstrakte og det spirituelle  (22.9.06.)

Per Kirkeby på Louisiana  (3.11.08.)
Per Kirkebys tekstproblem  (16.5.11.)
Arne Haugen Sørensens kamp med virkeligheden  (12.9.07.)
Jørgen Haugen Sørensen og virkeligheden  (22.11.07)
Johan Th. Lundbye - Den tænksomme og skrivende kunstner   (21.7.08.)
Bjørn Nørgaards gobeliner på Christiansborg
Carl-Henning Pedersens univers  (22.11.03.)
L.A. Ring mellem de to virkeligheder  (14.12.06.)
Humormennesket Storm P.  Ny vurdering af den store kulturpersonlighed(31.5.05.)
Monumentalt nyt værk om Storm P. gør ham ikke eksistentielt vedkommende  (17.11.17.)

Øvrige inspiratorer:

George Braque, Vilh. Hammershøi, Vilhelm Lundstrøm ,
Claude Monet , Edvard Munch , Emil Nolde , Pablo Picasso , William Turner ,

Æstetik

Vilh. Lundstrøms skønhedsidealer var ikke tom æstetik  (17.12.17.)
Mærsk Tårnet og Jerne-auditoriet  (25.9.17.)
Leg, kunst, musik og digtning - Mennesket som et legende væsen - (5)  (21.5.16.)
Hvad skal vi med kunst?  (26.3.11.)
Det nye koncerthus i Ørestaden  (8.2.09.)
Funkis, frisind og fortrængning  (17.9.08.)
Romantikken ifølge Rüdiger Safranski  (23.04.08.)
Ind i kunsten - optakt til en kunstfænomenologi
David Favrholdts æstetik
Monumentalt nyt værk om Storm P. gør ham ikke eksistentielt vedkommende  (17.11.17.)

En alternativ, helhedsrealistisk æstetik

Forrykt hetz mod Bjørn Nørgaards gobeliner

Artikler om
Artikler om Kunst
Artikler om Samfund
Artikler om Eksistens
Artikler om Sekularisering

Relevante e-bøger fra Jernesalt:

'Den komplementære helhedsrealisme' (opdatering af Jernesalts 2009-filosofi, som udkommer 30.11.13. Prisen fra 2.1.15. er 50 kr.). Udover kapitlerne i 2009-udgaven indeholder e-bogen essayet Religion som emergent fænomen i biologien.

'Højsangen om den menneskelige eksistens' (nyt og afsluttende hovedværk af forfatteren, som udkom 22.11.13.). 358 sider, rigt illustreret. Pris 100 kr.

'Eksistens-psykologi for 21. årh.' (kr. 25) indeholder artikelserierne om de psykiske grundprocesser, om de psykiske fundamentalkræfter, om bevidsthedsforskning og om det kollektivt ubevidste samt artikler om 'jeget og selvet' og åndslivet m.m.

'Konsistensetik - Erling Jacobsen og Jes Bertelsen' omfatter essays om Etik og eksistens, Erling Jacobsens moralfilosofi

'Virkelighedens dobbelte karakter' (kr. 25) indeholder essayene om Virkeligheden fordelt på kapitler om fysikken, tiden, rummet, livet, ånden, sproget og humoren.

Nærmere om e-bøgerne i oversigten her på siderne

Bøgerne forhandles af Saxo.com

Redaktion
Essays
Emneindex
Personindex

Programerklæring af 2.6.02.
Jens Vrængmoses rubrik
Per Seendemands rubrik (fra 2005)

At læse Jernesalt
Introduktion til Jernesalts filosofi
Komplementaritetssynspunktet
Modstanden mod komplementaritetssynspunktet

Den komplementære helhedsrealisme
De psykiske grundprocesser
De psykiske fundamentalkræfter
Konsistens-etikken
Etik og eksistens

Livskvalitet (fire artikler) (2002-03)
Ontologi-serie (tolv artikler) (2010)
Virkelighedsopfattelse (syv artikler) (2007)
Religion som emergent fænomen i biologien (28.12.09.)