|
|
ARTIKEL FRA JERNESALT - 2.6.02David Favrholdts æstetik Favrholdts kunstparametre David Favrholdt: Æstetik og filosofi.Favrholdt giver i sin bog fra 2000 to definitioner på kunst:Institutionsteorien: Ved et kunstværk forstås en genstand, som enten er skabt af - eller udnævnt til kunstværk af - en kunstner med det formål at præsentere det for et publikum. Genstanden kan være hvad som helst, en urinal eller en dåse med afføring - den skal blot være navngivet og signeret af kunstneren. Det er ikke træk ved selve værket, der gør det til et kunstværk, men alene det forhold, at en kunstner udnævner det til et sådant, at det bliver udstillet, beset, anmeldt i medierne og evt. solgt. Ved kunstinstitutionen forstås gruppen af involverede personer (museumsfolk, galleriejere, anmeldere, etc.) samt de funktioner, de varetager. Parameter-teorien: Et kunstværk besidder en række træk - parametre - som kan forekomme i forskellig styrkegrad, f.eks. rangeret på en skala fra 1-10. Hvis et værk får 0 på alle parametre, er det ikke et kunstværk, men det kan godt have 0 på en eller flere af parametrene og alligevel være et kunstværk, hvis det får et højt pointtal på de øvrige. Ligesom vurdering af heste, biler, fodbold, håndbold, etc. kun kan foretages af folk, der har forstand på de dele, kan kunst kun bedømmes af folk, der har en stor artikulation, emnerigdom i deres erkendelse af kunst, som regel parret med en erfaring i at se og bedømme - og viden om emneområdet. På Favrholdts pointskala giver - 60-100 p stor kunst - 40-59 p solid kunst - 20-39 p solidt håndværk med visse kunstneriske kvaliteter - 0-19 p ikke-kunst Hans eksempler er: Hammershøj 70 points, Giersing 58, Richard Mortensen 58, Lundstrøm 52, Claus Carstensen 4, Henning Christiansen 3, Lemmerz 3 og Piero Mangon 3 Definitionerne er meget tendentiøse, idet Favrholdt synes totalt at udelukke, at kunstinstitutionerne i deres bedømmelser også ser på træk ved et kunstværk som er uafhængige af kunstnerens, mediernes og salgskanalernes interesser. Og det holder ikke, selvom markedsværdi og markedsføring spiller en stor, ja stigende rolle i dag - utvivlsomt til skade for kunsten. Derimod ligger der megen mening i den anden definitions axiom om, at et kunstværk besidder forskellige træk, som nærmere kan bestemmes, og som det kræver en vis sagkundskab og erfaring at benytte uvildigt. Skala-rangeringen kan naturligvis diskuteres - den er næppe heldig - men det mest problematiske og betænkelige bliver selve valget af parametre. De bringes her: Favrholdts 10 parametre: Integration: at et værk er integreret betyder, at man ikke kan ændre på nogen del af det, uden at dette ændrer på helheden. Mangfoldighed: Et værk kan bestå af få eller mange elementer. Alt andet lige giver en integration af mange elementer større oplevelse end af få. Teknik: Kunstnerens intentioner fordrer en vis teknik. Nogle værker er teknisk bedre end andre. Æstetik: Alt andet lige foretrækker vi æstetisk skønne kvaliteter frem for æstetisk grimme. Personpræg: Et værk kan i lavere eller højere grad have et præg af at være ‘set', ‘oplevet', ‘tænkt', ‘følt' osv af den der har skabt det. Gentagelighed: Nogle værker kan man vende tilbage til gang på gang med lige stort (eller endda voksende) udbytte - andre ikke. Intellektuel appel: Værker kan have et idémæssigt indhold. Gælder især for litteratur, teater, film, men kan også gælde billedkunst, fx nogle af Magrittes billeder. Emotionel appel: Træk ved værker kan sætte følelser i gang hos beskueren, læseren, lytteren. Anden appel: Værker kan besidde uhyggelige, fascinerende kvaliteter, som er hinsides træk der fremkalder følelser i almindelig forstand. Uudsigelighed: Store kunstværker rummer ofte - noget uudsigeligt, - noget ubeskriveligt; - noget overmenneskeligt - eller en evighedskarakter. Generelt virker valget af disse parametre noget tilfældigt og meget subjektivt. De synes også kendetegnet af en ret tilfældig ordning. Det æstetiske parameter burde vel egentlig stå øverst. Det må undre, at de tre former for appel ikke ordnes under ét tillige med uudsigeligheden. Og så mangler der nogle afgørende parametre som moderniteten og emergensen. Integrations-parametret synes både rigtigt og vigtigt. Mangfoldighedsprincippet er derimod irrelevant, for det passer ganske enkelt ikke, at en inte-gration af mange elementer giver større oplevelse end integration af få. Der findes uhyre simple billeder af fx Lundstrøm og Mortensen eller Picasso og Matisse der giver optimal oplevelse. Det tekniske princip er også rigtigt og vigtigt, men det kan diskuteres om det skal give samme pointsmuligheder som fx integrationsprincippet. For på den ene side kan man finde teknisk fremragende billeder der kunstnerisk set forekommer ringe, og omvendt kunstnerisk fremragende billeder der teknisk set forekommer ringe. Det æstetiske princip er naturligvis ikke til at komme uden om, men det er lige netop her de største problemer ligger, for den æstetiske smag ændrer sig med tiden, fx var den akademiske smag i midten af forrige århundrede ødelæggende for mange kunstnere og dermed bremsende for den kunstneriske udvikling. Mange billedkunstnere, komponister og forfattere har oplevet at være miskendte af samtiden og først efterhånden at blive anerkendt, nogle endog først efter deres død. Personpræget er væsentligt, men det er ikke så enkelt, at højere grad af personpræg (følthed, oplevethed osv.) automatisk giver bedre kunst og omvendt. Det er en helt speciel kvalitet ved kunstværket, der betyder at det æstetiske kan blive nedtonet. Det uudsigelige budskab er meget relevant, men har det som personpræget med at det er en helt speciel kvalitet, som egentlig ligger uden for det snævert æstetiske, og som derfor bevirker, at det ikke bare kan tælles med på en skala på lige fod med den æstetiske vurdering. Vi taler nemlig her oftest om en direkte kontakt med dybe arketypiske forestillinger i det enkelte menneskes indre - hvor det følgelig kan være altafgørende for en kunstnerisk oplevelse at selve kontakten overhovedet sker. Det æstetiske vil da være forholdsvis underordnet. Appel-parametrene burde samles under ét, fordi der ellers sker en alt for stor spredning i forhold til de væsentlige parametre som integration og æstetik. Det primære er dog kunstværkets evne til at fascinere - det er sekundært om det skyldes et idémæssigt indhold, en følelsesmæssig side eller noget tredje. Der må stilles spørgsmålstegn ved om dette tredje overhovedet eksisterer. For hvad ligger der i Favrholdts skelnen mellem ‘følelser i almindelige forstand' og kvaliteter som ‘uhygge af fascinerende art'? Enten er der også her tale om følelser eller også er vi ovre i kontakt med arketypiske forestillinger. Favrholdts bedømmelse af de ti udvalgte kunstværker synes meget subjektiv - og afslører derfor grundfejlen i hele teorien, nemlig den at Favrholdt har en konservativ æstetisk smag, der lukker den meste moderne, eksperimenterende og fornyende kunst ude - den kunst, som vi må vænne os til, og hvis værdi vi faktisk ikke kan afgøre med sikkerhed før der er gået nogen tid. Jan Jernewicz Ovenstående artikel indgår nu i en e-bogen som er udgivet hos: Saxo.com.dk Under titlen: Blake - Chagall - Carl-Henning Pedersen - Fænomenologi. 
Læs også: Alternativ helhedsrealistisk æstetik med alternative kunstparametre. samt Favrholdts fejlbehæftede filosofiske forordninger - kritik af David Favrholdts 'Filosofisk codex' (27.8.10.) Øvrige henvisninger til Jernesalts egne artikler: Oversigter over artikler om Samfund (se iøvrigt linkene i venstre ramme) Oversigter over artikler om Eksistens (se iøvrigt linkene i venstre ramme) Oversigter over artikler om Sekularisering (se iøvrigt linkene i venstre ramme) Redaktion Program Essays Emneindex Personindex At læse Jernesalt Introduktion til Jernesalts filosofi Komplementaritetssynspunktet Helhedsrealismen De psykiske grundprocesser De psykiske fundamentalkræfter Konsistens-etikken Livskvalitet (fire artikler) (2002-03) Ontologi-serie (tolv artikler) (2010) Virkelighedsopfattelse (syv artikler) (2007) Jernesalts 2009-filosofi Forord - Begreber og aksiomer - Krisen ved årsskiftet 2008/09 - Verdensbilledet 2009 Livet - Mennesket - Sjælen - Sproget - Samfundet - Overordnede politiske parametre Udfordringen - Helhedsrealismens advarsler - Helhedsrealismens anbefalinger - Efterskrift Religion som emergent fænomen i biologien (28.12.09.) Værdimanifest (fra 2003)) Værdimanifest i forkortet udgave Sagregister til værdimanifest Per Seendemands rubrik (fra 2005) Jens Vrængmoses rubrik Til toppen Til forsiden Printversion |
|
|
Komplementær helhedsrealisme som ebog i opdateret udgave |
|
|
Vilh. Grønbech Kulturopgør? |
|
|
Niels Bohr komplementær filosof? |
|
|
Erling Jacobsen - moralbegrunder? |
|
|
Konrad Lorenz - Kulturopgør? |
|
|
Isaac Newton Geni eller gal? |
|
|
E-bog om Newton og eksistensen |
|
|
Storm P. et sandt humormenneske? |
|
|
Romantikken nu som ebog? |
|
|
J.S. Bach musikalsk helhedsrealist? |
|
|
Ingmar Bergman 100 års drama? |
|
|
Virkelighed som ebog? |
|
|
Mozart skønhed eller dybde? |
|
|
Mozart - Mahler nu som ebog? |
|
|
Tidssvarende bud på eksistensen som e-bog |
|
|
Blake skør eller genial? |
|
|
Niels K. Jerne eksistens eller filosofi? |
|
|
Kulturopgør som ebog? |
|
|
Nihilisme eller romantik? |
|
|
Grundtvig profet eller fantast? |
|
|
Peer Sendemand - enfoldig tale? |
|
|
Hjælp! Hvordan læse Jernesalt? |
|
|
Konsistensetik nu som e-bog |
|
|
Carl Nielsen - fortsat modernist? |
|
|
Blicher en drømmer? |
|
|
Blicher og Grundtvig nu som ebog? |
|
|
H.C. Ørsted holistisk naturfilosof? |
|
|
Ugler i mosen eller guider til Jernesalt? |
|
|
R. Wagner en folkeforfører? |
|
|
Grim ælling eller geni i svøb? |
|
|
Skabelsen sandhed eller myte? |
.jpg)
|
|
Frans en hellig mand? |
|
|
Johannes Paul II - reaktionær? |
|
|
Bohrs filosofi nu som ebog? |
|
|
Filmskabere nu som ebog? |
|
|
Blake og Chagall nu som e-bog |
|
|
Gustav Mahler - skabelsesberetter? |
|
|
Livskvalitet nu som ebog? |
|
|
Storm P. og anden humor nu som e-bog |
|
|
Dragekamp - kollektivt ubevidst? |
|
|
begrebsleg eller livskvalitet? |
|
|
Troldtøj - blot overtro? |
|
|
Politiken højeste oplysning? |
|
|
1Q84 - løgn eller virkelighed? |
|
|
|
Bolde i luften - latterligt? |
|
|
Helios - myte eller sandhed? |