JERNESALT - dataset

Jernesalt

Dynamisk

komplementær

helhedsrealisme

Samfund

Eksistens

Sekularisering

Coronakrisen

E-Bøger

SAMFUND

Danmark

Flygtningekrisen

Muhammed-sag

EU og EUROPA

USA

Mellemøsten

Terrorismen

Miljø og klima

Medier

Polen

EKSISTENS

Værdier

Værdimanifest

Livskvalitet

Musik

Film

Kunst

Kunstblade

Etik

Litteratur

Psykologi

Erkendelse

SEKULARISERING

Verdsliggørelse

Virkelighed

Afdogmatisering

Oplysning

Sund fornuft

Ideer og ideologier

Frihed

Religion

Humor

2019-FILOSOFIEN

Forord

Krisen

Udfordringen

Håbet

Efterskrift

ESSAYS

RETORIK

ONTOLOGI

VIRKELIGHED

ENFOLDIG TALE

SKIDT OG KANEL

REDAKTION

PROGRAM

INTRODUKTION

INSPIRATORER

OVERSIGTER

EMNEINDEX

PERSONINDEX

LINKS

E-MAIL

utils prefix normal Forside Oversigter Redaktion At læse Jernesalt Sendemand Vrangsiden Kontakt

JERNESALT - ukraine2022trag4

ARTIKEL FRA JERNESALT - 1.5.22.

EU opretholder Ukraines illusioner

Ifølge nyhedsmedierne sker der for øjeblikket ikke de store ændringer i fronterne i Ukraine. Dog kæmpes der heftigt om havnebyen Mariupol, fordi russerne vil sikre sig landforbindelsen mellem Rusland og Krimhalvøen. Kampen står særligt om det kæmpestore stålværk Azovstal, der forlængst er forladt af medarbejderne, men nu huser mange civile borgere i de lange og sikre underjordiske gangarealer såvel som stærkt bevæbnede ukrainske soldater. Nogle af de civile borgere er blevet evakueret, men eksperter skønner at det vil koste russerne mange kræfter og menneskeliv at indtage værket. De vil derfor formodentlig fortsætte udmattelseskrigen og terrorbombningerne der fortrinsvis går ud over civilbefolkningen.

Situationen er dermed et udmærket billede på den nye fase krigen er gået ind i. Russerne vil i stigende grad bombe udvalgte mål i hele Ukraine, men undgå kampe der vil give store tab både materielt og menneskeligt. Det betyder endnu større ødelæggelser af Ukraine såvel som endnu længere vej til mulig våbenhvile. En eller anden form for russisk markering af årsdagen for sejren i 2. verdenskrig den 9. maj må forventes.

Men hovedulykken er at Ukraines præsident Selenskij ikke har ringeste tvivl om krigens endelige udfald: Han vil komme til at stå som vinder af den absolutte uafhængighed for sit land. Og det er desværre en illusion USA, Nato, EU og de fleste EU-lande gør hvad de kan for at opretholde gennem moralsk større, økonomisk bistand og ikke mindst levering af stadig bedre våben til den ukrainske hær.

Selenskij udnytter medierne optimalt til sit formål. Han henvender sig gang på gang direkte til USA, FN og velvillige lande i EU. Og han har i Kiew fået besøg af selveste den amerikanske præsident og udenrigsminister og sågar også vores egen statsminister. Selenskij har bebudet at han vil tale direkte til det danske folk onsdag aften den 4. maj kl. 21, altså på vores befrielsesdag. Det bakkes helhjertet op af dagbladene Politiken og Jyllands-Posten der sørger for storskærme på hhv. Rådhuspladsen i København og Bispetorvet i Århus. Og det viser tydeligt at Selenskij selv betragter sin kamp mod russerne som en befrielseskamp. At Selenskij og ukrainerne ønsker frihed skulle i og for sig være en selvfølge, men når friheden fortolkes absolut som en total uafhængighed af enhver hensyntagen til landets specielle beliggenhed i forhold til stormagten Rusland, ligner det en illusion - og har intet med den danske befrielse i 1945 at gøre.

Selenskijs fortolkning er alt andet end en afslutning på konflikten, og den er alt andet end realpolitik, og derfor er det fatalt for Ukraine at Selenskij bakkes så helhjertet op fra vestlig side som han gør. USA under Biden har taget førertrøjen i dette kapløb mod den indbildte frihed - og ses jo også af Selenskij som frihedens fornemste forkæmper i hele verden, men at EU ikke tør rokke det mindste ved præsident Selenskij illusioner er fatalt for Ukraine.

Der er her hverken håb i Frankrig eller Tyskland. Macron vandt ganske vist præsidentvalget den 24. april, men han vandt ikke det franske folk og er på ingen måde den leder af EU han ønskede at blive. Han er leder af et splittet Frankrig og har forlængst i forholdet til Rusland vist sig som en så rendyrket moralist at han er ude af stand til at vinde Putins lydhørhed.

Tyskland er så svækket af den faktiske afhængighed af russisk naturgas, at kansler Scholz har store problemer med at forklare både Forbundsdagen og befolkningen sit forsøg på at finde en balance mellem rimelig hensyntagen til den tyske industri og optimal støtte til Ukraine, at han (ligesom Forbundspræsient Steinmeier) erklæres uønsket i Kiew. Scholz' nærmest pacifistiske koalitionspartner De Grønne har bedre held med at forklare deres nye holdning, men CSU's leder Martin Söder understreger kraftigt at Tyskland skal undgå at medvirke til at krigen i Ukraine eskalerer til et kritisk punkt.

Scholz satte sig hurtigt efter 24. februar i spidsen for en kæmpemæssig oprustning af Tyskland, så uanset Selenskijs utilfredshed med den tyske tøven, så kan den tyske rustningsindustri allerede udråbe sig som ubetinget vinder af Vestens nye sikkerhedspolitik. Og dette betyder igen at Tyskland ganske som Nato og EU-kommissionen bidrager til at forlænge Ukraine-konflikten og ødelæggelserne af landet

FN's generalsekretær António Guterres havde den 26. april møder i Moskva med såvel den russiske udenrigsminister Lavrov som den russiske præsident Putin, hvor han slog til lyd for nødvendigheden af en våbenhvile. Men ellers kom der intet ud af seancerne. Mødet med Putin forgik ved det kæmpelange forhandlingsbord der næsten kræver at parterne råber til hinanden.

På en efterfølgende pressekonference påpegede Guterres sin pointe, at Rusland modsat Ukraine har soldater på fremmed territorium, og det er helt korrekt efter internationale konventioner, men det er et argument der preller fuldstændigt af på såvel Putin som Lavrov, for de opfatter begge hele Donbas-regionen som russisk og derfor konflikten som et internt russisk anliggende. Og de øjner ingen anden vej til en våbenhvile end Ukraines accept af neutralitet.

Dette er og bliver sagens kerne, og derfor reducerer Guterres i Putins øjne sig selv til en ligegyldig moralist. Med vestlige øjne er han er håbløs mægler.

Uanset hvad man måtte mene om detaljerne, så fortsætter tragedien uforandret med stigende ødelæggelse af Ukraine.

Hvor længe den vil vare ved, og hvordan det hele vil ende, kan man kun gisne om. Verdenskrig og atomkrig er en teoretisk mulighed, men det mest sandsynlige er uden tvivl en meget lang konflikt der vil få vidtrækkende følger for alle implicerede parter gennem enorme omkostninger, enorme prisstigninger, enorm mangel på visse varer og dermed lavere levestandard samt decideret recession. Flygtningestrømmen fra Ukraine bliver også et stigende problem for Vesteuropa.

Hertil kommer ulykkeligvis et helt overskueligt tilbageslag i kampen mod klimaforværringen. Og det ses først om ti eller tyve år.

Så måske skulle den vestlige verden i det mindste begynde at se lidt mere kritisk på sin nye superhelt.

Ejvind Riisgård

Relevante artikler på Jernesalt: