JERNESALT - dataset

Jernesalt

Dynamisk

komplementær

helhedsrealisme

Samfund

Eksistens

Sekularisering

Coronakrisen

E-Bøger

SAMFUND

Danmark

Flygtningekrisen

Muhammed-sag

EU og EUROPA

USA

Mellemøsten

Terrorismen

Miljø og klima

Medier

Polen

EKSISTENS

Værdier

Værdimanifest

Livskvalitet

Musik

Film

Kunst

Kunstblade

Etik

Litteratur

Psykologi

Erkendelse

SEKULARISERING

Verdsliggørelse

Virkelighed

Afdogmatisering

Oplysning

Sund fornuft

Ideer og ideologier

Frihed

Religion

Humor

2019-FILOSOFIEN

Forord

Krisen

Udfordringen

Håbet

Efterskrift

ESSAYS

RETORIK

ONTOLOGI

VIRKELIGHED

ENFOLDIG TALE

SKIDT OG KANEL

REDAKTION

PROGRAM

INTRODUKTION

INSPIRATORER

OVERSIGTER

EMNEINDEX

PERSONINDEX

LINKS

E-MAIL

utils prefix normal Forside Oversigter Redaktion At læse Jernesalt Sendemand Vrangsiden Kontakt

JERNESALT - ukraine2022

ARTIKEL FRA JERNESALT - 11.3.22.

Ukraine i skæbnens sværeste dilemma om liv eller død

Situationen i Ukraine efter Ruslands invasion fra flere kanter udvikler sig dag for dag kun til det værre. Putin ser ud til at have undervurderet både ukrainernes modstand og omfanget af vestmagternes økonomiske sanktioner. Han har måttet omlægge sin strategi, så invasionen går mærkbart langsommere, men ikke destomindre støt og systematisk udvider de besatte områder, bomber de områder de vil have kontrol over og tvinger flere og flere ukrainere på flugt. Det ser ud til at ville tage endnu tre uger, inden russerne når deres primære mål, at nå frem til floden Dneprs midterste del og omringe store dele af hovedstaden Kiev. Heldigvis er der forhandlinger i gang på højt politisk niveau (udenrigsministrene) med Tyrkiet som mægler. Parterne står endnu langt fra hinanden, men en våbenhvile skulle ligge inden for mulighedernes grænse inden for nogle få uger. Russerne stiller hårde betingelser, og det sætter ukrainerne i et svært og tungt dilemma. Hvor mange tilbagetog, ødelæggelser og liv skal de tåle, før de definitivt afgiver de to østlige provinser og lover at Ukraine holder sig uden for Nato.

Som det fremgår af artiklen den 5.3. støtter Vesten officielt Ukraine med moralsk fordømmelse af Putin plus humanitær og militær hjælp, men man står ikke fuldstændigt og entydigt last og brast med præsident Selenskij sådan som han med stigende desperation beder om. Vesten tør nok åbent understrege at Ukraine ikke får Nato til at gribe militært ind, for det ville føre til storkrig mellem Nato og Rusland, men man tør ikke åbent erklære at Ukraines uafhængighed ikke er absolut eller udelukkende beror på juraen, men er relativ ved at afhænge af politiske og kulturelle omstændigheder, hvilket i praksis vil sige af forholdet til stormagten Rusland som det har grænse til fælles med syd for Belarus. Men dette forhold har den ukrainske regering under præsident Selenskij hidtil blankt afvist, ligesom også Nato ubetinget opretholder dogmet om absolut uafhængighed, hvad der vil sige at uafhængigheden ikke betinges af geografiske eller geopolitisk forhold.

Man behøver ikke at være militærstrateg for at se, at Ukraine ikke får våbenhvile før Ukraine i det mindste opgiver medlemsskabet af Nato og ikke får fred med det invaderende Rusland før andre dele af Putins krav bliver opfyldt - og dermed se, at Ukraine ikke sikrer sig overlevelse og muligheder for tålelig suverænitet med fuldt demokrati inden for begrænset territorium. Selenskij står i et uhyggeligt personligt og nationalt dilemme: Enten må han bide i det sure æble og indgå våbenhvile og fred på Putins hovedbetingelser (eventuelt træde tilbage) eller også må han se sit land udsat for endnu værre ødelæggelser, sult og kulde samt tabte menneskeliv og landområder. Nato griber ikke ind militært, medmindre Putin dummer sig. EU, FN og Folkeretten kan intet andet stille op end at komme med sanktioner, der nok rammer Rusland hårdt, men ikke undgår også at ramme Europa.

En chefanalytiker i Nordea skrev forleden i Jyllands-Posten at sanktionerne indirekte vil give dansk økonomi et entydigt chok med den største udhuling af reallønnen i mange år. Men dette gælder stort set alle EU-lande og sandsynligvis også USA. Ikke desto mindre viser de fleste lande, inkl. Tyskland og Frankrig stor vilje til ikke alene omstilling af økonomien, men også til en markant forandring af forsvars- og sikkerhedspolitikken. Omstillingen er venligt blevet kaldt 'to skridt frem og et tilbage', dvs frem på det politiske område, tilbage på det miljømæssige område). Men i mine øjne er den historiske omstilling et fuldstændigt tåbeligt og overflødigt forsøg på at opruste og omlægge økonomien. Den vil nemlig skrue Vesten 30 år tilbage udelukkende for at hævde en yderst dogmatisk opfattelse af suverænitet for de få lande der nu engang ligger inden for gammel russisk interessefære.

For Danmarks vedkommende vil det medføre at regeringen vil øge bevillingerne til forsvaret, så budgettet kommer op på de 2 % af BNP som Nato ønsker. Men også at man vil gennemføre en folkeafstemning om de gamle forsvarsforbehold fra 1994. De er inderligt overflødige i dag, og folkeafstemningen derfor fuldstændigt ligegyldig. Det er kun et lille flertal i Danmark der vil ud af Nato og EU, for det er slet ikke dér problemet ligger. Det ligger derimod i EU og Nato i årevis absolut har villet udvide og udvide, og dernæst aktuelt i hvor meget man vil genere Rusland med udvidelser ind i den interessesfære russerne opfatter som selvfølgelig. Her har både Nato og EU begået store fejl siden Murens fald og Sovjetunionens kollaps. Og den danske udenrigsminister Jeppe Kofod kan end ikke dy sig for i den helt aktuelle situation højlydt at proklamere at han vil kæmpe for Ukraines optagelse i EU.

Det er vel Ukraines ret som suverænt land selv at bestemme om de vil i EU og Nato - eller hvad?

Så enkelt er det ikke, for det særegne ved Sovjetunionens kollaps var faktisk at den kolde krig var slut og en ny æra var begyndt som gradvist skulle give bedre samarbejde mellem de tidligere fjender. I denne situation var det et tillidsbrud at Nato allerede i 1999 optog Polen, Tjekkiet og Ungarn i forsvarsorganisationen, og i 2004 Estland, Letland og Litauen. EU optog disse seks lande i 2004 - oven i købet sammen med Balkanlandene Slovakiet og Slovenien samt Middelhavsøerne Malta og Cypern.

Men heldigvis kan man i disse dage holde fornuften en smule fangen i EU. Efter de 27 EU-landes stats- og regeringslederes topmøde i Versailles natten til fredag står det klart, at EU trods Ruslands krig ikke giver Ukraine en hurtig vej til EU-medlemskab, men snarere en kold skulder. I teksten fra topmødets første dag står der blot, at EU vil ”styrke båndene” og ”partnerskabet” med Ukraine, mens landet forfølger sin ”europæiske vej”. Teksten kom ikke til at indeholde ord om, at Ukraine har et ”perspektiv” om at blive ”EU-kandidatland”. En seniordiplomat er ligefrem blevet citeret for at finde det "helt uforståeligt at Ukraine har stirret sig blind på den ene ting som er helt umulig lige nu, i stedet for at fokusere på noget, der hjælper dem i den her ulykkelige situation."

Alt dette skal der naturligvis forhandles nærmere om, men det afgørende bliver efter alt at dømme at den ukrainske regering inden alt for længe bliver nødt til at tage hensyn til hvad Rusland vil acceptere for at Ukraine kan få våbenhvile og fredsaftale. Står regeringen fortsat stejlt på at landets formelle status som suveræn stat betyder at det kan søge medlemsskab af EU og Nato uden hensyn til at den nære nabo mod øst betragter et sådant medlemsskab som en fjendtlig handling - i og med at man betragter EU og Nato som fjendtligt indstillede - ja, så fortsætter krigshandlingerne, og det vil sige endnu flere systematiske ødelæggelser og tab af menneskeliv i Ukraine.

Medierne kan allerede her fredag morgen med BBC som kilde meddele, at russiske styrker i løbet af det seneste døgn er rykket fem kilometer tættere på den ukrainske hovedstad, Kiev. Det betyder, at de russiske soldater, som rykker frem mod hovedstaden fra nordvest, nu kun er 15 kilometer fra Kievs centrum.

Mødet torsdag formiddag i den tyrkiske kystby Antalya mellem Ruslands udenrigsminister, Sergej Lavrov, og Ukraines udenrigsminister, Dmytro Kuleba, endte uden nogen aftale om våbenhvile. - Vi talte om en våbenhvile, en våbenhvile på et døgn, men der var ikke noget fremskridt, siger Kuleba efter mødet. Han understregede desuden udtrykkeligt at Ukraine ikke har overgivet sig, ikke overgiver sig og ikke kommer til at overgive sig. - Alle er glade for at der trods alt er officielle møder mellem parterne, men reelt fører de ikke til noget, for russerne inklusive udenrigsministeren forbliver iskolde, og de ukrainske ledere tror desværre stadig at de kan undgå de afgørende indrømmelser.

Ifølge den tyske ARD-kanal er den tidligere kansler Gerhard Schrøder nu sammen med sin ægtefælle rejst til Moskva for at mødes med Putin, der er hans ven, i den hensigt om muligt at påvirke ham. Schrøder er fortsat med i ledelsen af Gazprom og risikerer eksklusion af sit parti, hvis han forbliver tavs om Ruslands angreb opå Ukraine. Om det nytter, kan ingen på forhånd vide med sikkerhed. Det er da et forsøg værd. Men jeg tror personligt ikke at Putin kan rokkes fra sit hovedmål at Ukraine skal gøre sig neutralt. Derfor ligger det afgørende valg hos Selenskij, som synes mere og mere desperat og beskylder Rusland for en mængde uhyrligheder der af gode grunde ikke kan dokumenteres af neutrale kilder. Værst er at Selenskij, der for få uger siden var relativt ukendt, i dag kendes over hele verden både fra de almene nyhedsstrømme og fra internettes mere specielle udlægninger, og disse sidstnævnte er farlige i den forstand at de er præget af den særlige fan-logik, der gør tv-seerne til store fans af netop de personer der optræder mest engagerede - uden hensyn til realismen eller rationaliteten i det de siger.

Vestens problem bliver derfor det afgørende spørgsmål hvordan i al verden man kan presse præsident Selenskij og den ukrainske regering til at bevæge sig ind på realpolitikens snævre vej, når man hidtil fra både Natos og EU's side har kørt meget ensidigt på fordømmelse af Putin og sanktioner mod Rusland. Og hvad hjælpen til Ukraine angår har man primært givet humanitær støtte til landets flygtninge, en støtte der naturligvis er uhyre positiv for alle de får direkte gavn af den, men hverken ændrer den politiske eller militære situation.

Fortæller Vestens ledere præsident Selenskij sandheden i utvetydige ord, vil han føle sig dybt skuffet og forrådt, og det samme vil flertallet af den ukrainske befolkning. Man kan derfor sagtens forstå at Vesten tøver - måske i håbet om at Selenskij selv inden for meget overskuelig tid vil kunne indse hvilken beslutning den ulykkelige situation vil kræve af ham. Men man må også tilføje, at jo længere det varer inden den idealistiske Selenskij kommer på højde med de hårde realiteter eller EU's ledere giver ham umisforståelig besked, jo længere vil den igangværende krig ødelægge Ukraine og gør flygtningestrømmen fra Ukraine mod Vesten voldsommere. Ingen af delene kan være i Ukrainernes egen umiddelbare eller langsigtede interesse. Men desværre ser Vestens ledere ud til at være mest opsat på at sætte oprustningen over både det ukrainske folks og den europæiske befolknings interesse samt over klimaets interesser. Problemet for Vestens ledere er at de bliver nødt til selv nu at indse at deres udvidelsesplaner mod øst de sidste 25 år har været for aggressive.

Ejvind Riisgård

Relevante artikler på Jernesalt:

Ukraines og Europas tragedie fortsætter  (31.3.22.)
Når blinde leder blinde, går det galt - også i Europa  (5.3.22.)
Ukraine mellem Rusland og Nato  (25.2.22.)
Nato misbruger Ukraine-konflikten til egne formål  (7.9.14.)
Politisk status I - Europa  (7.3.14.)
Putin fortsætter som reel zar i Rusland  (6.3.12.)
Russerne er dumme (Zakejev-sagen)  (30.10.02.)

Nato misbruger Ukraine-konflikten til egne formål  (7.9.14.)
NATO under fortsat forandring med nyt koncept  (24.11.10.)
Fogh, Nato og hele den tyrkiske musik  (4.4.09.)
Afghanistan, Danmark og Nato  (5.12.07.)

Jubilæum for Murens Fald i 1989 (9.11.14.)
Murens Fald 1989 (9.11.09.)

Artikler om EU og Europa
Artikler om Samfund
Artikler om Eksistens
Artikler om Sekularisering

Redaktion
Essays
Emneindex
Personindex

Programerklæring af 2.6.02.
Jens Vrængmoses rubrik
Per Seendemands rubrik (fra 2005)

At læse Jernesalt
Introduktion til Jernesalts filosofi
Komplementaritetssynspunktet
Modstanden mod komplementaritetssynspunktet

Den komplementære helhedsrealisme
De psykiske grundprocesser
De psykiske fundamentalkræfter
Konsistens-etikken
Etik og eksistens

Livskvalitet (fire artikler) (2002-03)
Ontologi-serie (tolv artikler) (2010)
Virkelighedsopfattelse (syv artikler) (2007)
Religion som emergent fænomen i biologien (28.12.09.)