Jernesalt
Dynamisk komplementær helhedsrealisme
Samfund Eksistens Sekularisering DRAMAER E-Bøger
SAMFUND
 
EKSISTENS
 
SEKULARISERING
 
2009-FILOSOFIEN
 
LEKSIKON
ESSAYS
DRAMAER
RETORIK
ONTOLOGI
VIRKELIGHED
ENFOLDIG TALE
SKIDT OG KANEL
REDAKTION
PROGRAM
INTRODUKTION
INSPIRATORER
OVERSIGTER
EMNEINDEX
PERSONINDEX
LINKS
E-MAIL
 
utils prefix normal Forside    Oversigter    Redaktion    At læse Jernesalt    Sendemand    Vrangsiden    Kontakt   
 
JERNESALT - batesonfilm

ARTIKEL FRA JERNESALT - 23.10.15.

En film om sjælens eller sindets økologiske system
- Gregory Bateson portrætteret af datteren Nora

Hvordan tænker vi?
Relationer eller forbindelser
Kybernetik eller videnskab om styring af systemer
Sindets eller sjælens økologi
Epistemologi eller erkendelseslære
Forskel
Mønstre
Dobbelt binding
Foranderlighed
Skønhed
Helhedsrealistisk vurdering
Henvisninger



Hvordan tænker vi?    
Til toppen  Næste

Nora Bateson's film fra 2011 om videnskabsmanden, antropologen, psykologen og kybernetikeren Gregory Bateson (1904-1980) og hans økologiske grundholdning til kultur og natur er et kærligt og usædvanligt smukt filmportræt af faderen, hans forskning og indflydelse på andre forskere - og på hende selve. Filmen er fuldt bevidst blevet subjektiv i den gode forstand at den både indtrængende og nøgternt skildrer det menneske der fik enorm indflydelse på hende selve i det korte tidsrum på knap tolv år hun oplevede ham - fra hun blev født i 1969 til han døde i 1980. I programheftet til dvd'en redegør hun omhyggeligt for sine overvejelser om filmens indhold og karakter. Hun har formået at sætte gamle videooptagelser med faderen ind i en nutidig fortælling på en vedkommende måde der spænder fra åbningssekvensen fra barndommen (om hvad det overhovedet vil sige at tænke) til slutsekvensen hvor hun i faderens sidste leveår stiger op på en klippetop for at nyde udsigten over den smukke natur han har lært hende at studere og glæde sig over. De fleste af optagelserne fra de sidste år er taget i Californien, enten i eller ved Gregory Batesons bolig eller ved Esalen Instituttet der samlede mange begavede mennesker omkring tværfaglige drøftelser, og hvor han ofte selv var forelæser.

Filmen lægger ud med et udsagn fra Gregy Bateson fra 1979 der gengiver denne vidtfavnende forskers grundfilosofi: "Vi er begyndt at tumle med økologiske ideer, og skønt vi straks har trivialiseret disse ideer til handel og politik, er der i det mindste stadig i det menneskelige bryst en impuls til at forene og dermed helliggøre den totale natur vi lever i."

Men udgangspunktet er det for Gregory Bateson så pædagogisk karakteristiske spørgsmål til datteren som lille pige: Nu vil jeg foretage det store spring ud i spørgsmålet: Hvordan tænker du? Hvordan sker tænkningen? Og da datteren svarer: "Med hjernen inde i hovedet", må han præcisere: "Det er måske det organ man tænker med, men ikke hvordan. Hvordan foretager vi tænkningen?" - Og dermed får Nora allerede røbet hvordan den store forsker, hvis pande og lange ben hun har arvet, har påvirket hendes liv. Han så på tingene, hvad enten det var en regnorm, en talrække, et træ, en formel definition på en sammenhæng, eller enhver anden ting - fra en ny vinkel. Han var altid i færd med at lære, af andre, af alting, af hunden, af akvariet, af videnskabsmænd på besøg, af poesi, af kunst - og af hende. Og som barn fik hun lært at denne læreproces aldrig standser.

Filmen er pædagogisk inddelt i ti afsnit: om tænkemåden, relationerne, kybernetik, sindets økologi, epistemologi, forskel, mønstre, 'dobbelt-binding', foranderlighed og skønhed. Men som det vil fremgå af det følgende afsnit om sindets økologi er det ikke uproblematisk at oversætte "ecology of mind", når det engelske 'mind' betyder flere ting og altså andet end blot sind. Og da også ordet økologi har flere betydninger, burde filmens gode engelske titel måske fordanskes til "En sindets og sjælelivets sammenhæng med naturen og dens økosystemer" - og det bliver trods alt for kunstigt.

Filmen har iøvrigt fine indslag med mange af Gregory Batesons medarbejdere og elever (herunder Frank Capra og Terry Deacon), men navnlig - udover Nora selv - datteren af første ægteskab Mary Bateson og et enkelt indslag med Gregorys sidste ægtefælle (Noras mor) Lois Bateson. Men 60 minutter kan naturligvis ikke give et fuldstændigt indtryk af Batesons forskning og filosofi. Den fremhæver hans store og varme humor, som han ikke havde fra fremmede, men fra sin far, biologen og genetikeren William Bateson, der simpelthen ved morgenbordet brugte at læse Blake og Shakespeare op for sine tre drenge. Men den kommer for let hen over Gregorys tilbøjelighed til at lege med paradokser og stille sig tilfreds med sproglig uafklarethed, og derfor skal det allerede her oplyses, at denne filmanmeldelse vil blive fulgt op af et decideret essay om Gregory Bateson, baseret på hans vægtige bog 'Mind and Nature' (på dansk uheldigvis kaldt 'Ånd og natur') fra 1979.

Men filmen gennemgår fint hans centrale begreber.



Relationer eller forbindelser    
Til toppen  Næste

At vi er i relation til noget andet var kernen i Batesons filosofi. Vi lever i en verden der udelukkende består af relationer eller forbindelser til noget andet. Derfor giver det ingen mening at bryde en holistisk struktur op for at kigge på en relation fra en bestemt side. Det er tværtimod katastrofalt. For det er helheden eller sammenhængen der er afgørende. Uden kontekst har ord og handlinger ingen mening overhovedet. Det er kommunikationen der fortæller søanemonen hvordan den skal gro, og amøben hvad den skal gøre i næste øjeblik.

Batesons eget eksempel præciserer indstillingen, men afslører også det problematiske ved den: Du har sandsynligvis lært, siger han, at du har fem fingre. Men det er aldeles ukorrekt: Det er sproget der deler tingene op på den måde. Den biologiske sandhed (og det skal bemærkes at Bateson var bachelor i biology) er at der i fosterudviklingen ikke dannes fem fingre, men fire relationer mellem fingerpar. - Tydeligere kan det naturligvis ikke siges hvor vigtigt relationerne er, men omvendt kan det heller ikke afsløres tydeligere at Bateson fører krig mod gængs sprogbrug - uden at gøre sig klart hvad det i virkeligheden indebærer.

Terry Deacon gør noget lignende med sit eksempel med hæmoglobin-molekulet i vores blodårer: Vi ved alt om dets atomer ..... men det essentielle er forbindelsen mellem hæmoglobin og ilten, for det er denne relation der giver stofskifte og liv. Og så kommer han med et tænkt eksempel om muligheden for hæmoglobin på en eller anden ukendt planet ude i verdensrummet, hvor ilten ikke findes. Så kommer der ikke stofskifte! - Og det er nu ikke særligt interessant!

Bateson bruger et eksempel med konfrontationen mellem en hånd og et bord. Bordet er ikke noget i sig selv, hævder han, men hvis hånden prøver at trænge igennem bordet, vil bordet vinde kampen. Og det lyder søgt, endda meget søgt. For det er helt afgørende for alle menneskers realitetsopfattelse at det kan skelne mellem hvad der er hårdt og blødt. Faktisk kan genstandsbevidstheden slet ikke dannes i et spædbarns hjerne, med mindre det har faste og hårde ting uden for sig selv at gribe om med hænderne.

Så er der lidt mere ræson i at Mary Bateson fortæller at hun engang i forskningsøjemed gennemså en række filmoptagelser af en terapi for en dreng og hans forældre. Først efter mange gennemsyn fandt hun ud af at det patologiske ikke fandtes hos den vanskelige dreng, hos moderen, hos faderen eller hos terapeuten, men i systemet, dvs i helheden af relationer imellem dem.



Kybernetik eller videnskaben om styring af systemer    
Til toppen  Næste

Fritjof Capra (forfatter til bogen 'Fysikkens Tao') oplyser at Greory Bateson ved siden af Norbert Wiener, John von Neuman og Margaret Mead var en af grundlæggerne af hele den skole om systemtænkning der fik navnet kybernetik og som kortest kan defineres som videnskaben der udforsker og beskriver de processer - interaktioner, organisation, kommunikation og kontrol - der finder sted i komplekse systemer.

Bateson begyndte sine (biologiske) feltstudier på Galapagos i 1924, og siden på New Guinea hvor han mødte Margaret Mead. De fik ideen om at undersøge de affektive eller emotionelle systemer i den stedlige kultur. Og Bateson tog tusindvis af fotografier for at dokumentere kulturlivet på en helt ny måde. Under 2. verdenskrig blev den engelskfødte Bateson engageret af den amerikanske efterretningstjeneste til at lave vildledende ('sort') propaganda mod de asiatiske fjender og deltage i hemmelige operationer, og det "knuste hans hjerte", hedder det i filmen. Meningen må være at det totalt desilllusionerede det venligtsindede menneske med hensyn til opfattelsen af krig.

Men han kom sig - og deltog i de vigtige, privatfinansierede Macy-konferencer i New York fra 1946 til 1953, hvor der foregik en helt ny slags diskussioner mellem videnskabsfolk og kunstnere fra mange forskellige fag. Og det var her kybernetikken som videnskab opstod. (Det første år var Margaret Mead med som eneste kvinde blandt et halvhundrede mænd).

Filmen oplyser ikke at Bateson i 1970'erne var med til at udvikle noget der kaldes "andenordens kybernetikken" - og som i modsætning til den klassiske kybernetik - lægger vægt på iagttagerens konstruktive rolle i beskrivelsen af komplekse sociale og psykologiske systemer. Men det synes jeg skal med, fordi det fortæller det ganske centrale i Batesons erkendelsesfilosofi at han ikke troede på streng objektivitet i videnskaben, men altså her var på linje med Bohr og Københavnerskolen - uden tilsyneladende at vide det.



Sindets eller sjælens økologi    
Til toppen  Næste

Bateson var udmærket klar over at det krævede tid at vænne sig til at tænke i processer i stedet for i egenskaber eller substans. Øjnene skal så at sige tilpasse sig den orden eller kontekst som den nye synsmåde trækker frem af naturens verden, så dens 'indbyggere' - dyrene, havene, skovene og de bymæssige infrastrukturer - opfattes som musikere i en jazzgruppe der improviserer sammen, forklarer Nora. Og hun illustrerer ordene med rislende vandløb med krybdyr og fisk og planter samt visne blade på overfladen.

Han forklarer selv at ordene 'økologisk sind' dækker over det forskelligartede stof og de ideer som løber rundt i hovedet på os og i vor adfærd og i omgang med andre mennesker - i vores ture i bjergene, i vores helbred osv. - og som altsammen hænger sammen med og i virkeligheden konstituerer et netværk og dermed hele den sammenfiltrede masse af kompliceret, halvt kæmpende, halvt samarbejdende liv vi finder omkring os - altså en hel økologi.

Den forestilling vi skal have frem er i virkeligheden forestillingen om et dyr som en ophobning af ideer som udfolder sig i tiden - og derfor gør evolutionen til en evolution af ideer og ikke af dyr. Evolutionens elementer er dybest set ideer. Anatomien er legemet af ideer. Den tosidede symmetri af vores krop er en idé som andre ideer bygges op på. Eksempelvis er hesten og tundraen forbundne i evolutionen på den måde at græsset er nødvendigt for hesten, ligesom hesten er nødvendig for græsset.

Nora fremhæver at det var Gregorys håb at levere en stor begrebsramme som specialisterne kunne placere deres opdagelser i med henblik på at få undersøgt konteksten af den masse-ophobning af relationer som legemliggøres af hvert træ, hver person, hvert eneste system i verden. Konteksten var nøgleordet. Og heri ligger svagheden.



Epistemologi eller erkendelseslære    
Til toppen  Næste

Det er dog ikke underligt at Bateson - med vanlig beskedenhed i formuleringen - kunne sige "Hvis jeg har ret, må hele vor tænkning om hvad vi er og hvad andre mennesker er restruktureres." - Og det vil jo sige at han foreslår en dybere erkendelseslære, nemlig en erkendelseslære der var en del af naturvidenskaben, en del af biologien og naturhistorien. Han så den ikke som et abstrakt, filosofisk felt. Men helt klar var han nu ikke.

Han bruger nemlig selv et eksempel med en tegning af en sjov figur med otte sider. En lille minoritet siger den ligner en støvle; det er de analogt-billedtænkende. Andre deler figuren op og siger det er en sekskant og et rektangel. Men det er vilkårligt og forkert - og nærmest kun udtryk for bekvemmelighed. Men endelig er der realisterne der ud fra en imaginær linie mellem to punkter på figuren ser figuren som en sekskant og to retvinklede trekanter. Det er de sande videnskabsmænd, for de ser efter relationer, som egentlig ikke alle er der fra starten, men som de kan beskrive figuren ud fra.

Nora gør opmærksom på at Gregory kunne lide at citere Blakes sætning: "Kloge mennesker ser konturer, og derfor tegner de dem". - Og hun påpeger i den forbindelse at vi skaber grænser for vores evne til at se slægtskaber mellem tingene, når vi definerer dem ved at dele dem op. Men så nævner hun at Gregory også kunne lide Blakes modsatte bemærkning: at "gale mennnesker ser konturer og derfor tegner dem." - Og den slags kan kun forvirre. For hvad mente Blake egentlig? Jo i den sidste sætning var han dybt ironisk og spillede på at han ofte selv blev kaldt gal af netop de mennesker der ikke brød sig om konturer i kunsten! Blakes bemærkninger om konturer gjaldt slet ikke grænsedragning i vores perception, men tydeligheden i de skabte kunstværker. Han kunne ikke fordrage mørkekunst eller clairobscur.

Når Gregory sluttelig spørger hvad realitet er, lyder svaret at det er i beskrivelsen vi er uenige. Vi vænnes til at se fænomenerne på en bestemt, snæver eller opdelt måde. Religion, kultur, sprog er således filtre for den sande helhedsopfattelse, relationernes og kontekstens. Men han var efter min mening langt fra afklaring.



Forskel    
Til toppen  Næste

Bateson brugte ofte udtrykket: "det er forskellen der gør forskellen". Og det lyder banalt, men meningen er selvfølgelig at det først er ved at påpege forskellene at vi for alvor begynder at kunne forstå tingene. At påpege forskelle er en måde at definere noget på ved hjælp af relationer, kontraster og kontekst til noget andet - i stedet for at isolere tingene og blot give dem navne.

Bateson bruger et simpelt eksempel med en kop og en lille kande på bordet, og siger at forskellen ikke ligger i tingene selv eller i mellemrummet mellem dem. Men i hvad man kan bruge tingene til. - Deacon forklarer at forskel er en måde at se tingene på. I stedet for at kigge på substans og elementer, kan vi gennem forskelle se mønstre i processerne. Og matematikeren Abracam nævner i tilslutning hertil at matematik er én måde at se tingene på, sociale forhold en anden.

Men tilsyneladende var ingen af dem klar over, at det at forstå tingene og omgivelserne ved at blive bevidst om forskellene, er en intellektuel måde der helt og holdent beror på de psykiske sekundærprocesser og derfor ikke er egnet til intutivt at se helheden. Det sidste er kun muligt gennem den umiddelbare erfaring og primærprocesserne!



Mønstre    
Til toppen  Næste

Bateson søgte efter mønstre, eller hvad der ligger under overfladen. Men han var så glad for selve det at stille spørgsmål, at han lagde navn til "The Big Gregory Puzzle" som simpelthen var spørgsmålet: "hvad forbinder dyr, planter, dig og mig og alle ting". Men han svarede aldrig!

I filmen kommer Albert Einstein dog med et relevant udsagn som Bateson kunne tilslutte sig: "Intet problem kan løses inden for det bevidsthedsniveau der har skabt det." Det betyder jo, at vi erkendelsesmæssigt er tvunget til hele tiden at bevæge os op på højere niveauer for at få ny erkendelse.



Dobbelt Binding    
Til toppen  Næste

Udtrykket "dobbelt binding" kommer egentligt fra Gregory Batesons studier i schizofreni, hvor han konstaterede at patienterne havde problemer med paradokser. Udtrykket beskriver et mønster der ligner det såkaldte "Punkt 22" (Catch 22) hvor der ikke findes nogen mulighed for at undslippe. Det stammer fra en satirisk roman fra 1961 af Joseph Heller hvor en bombeflyver ved fronten vil komme til at vælge forkert uanset hvilken mulighed han vælger for at undslippe, så hans eneste udvej er at blive erklæret for sindssyg (så han fritages for sin opgave!).

Bateson illustrerer selv denne form for paradox med historien fra 'Alice i Eventyrland', hvor Alice ser en myg gennem et forstørrelsesglas. Den dør hvis den ikke får noget at spise, men den dør også hvis den får noget. Den dør altid, som den siger. Ikke destomindre kalder Bateson dette dobbeltsyn, denne sproglige drejning, for et nyt skridt mod visdom. Og det kan være rigtigt nok, for så vidt det accepteres som et trick der har med forløsende humor at gøre. Det er faktisk karakteristisk for nogle mennesker, herunder for schizofrene personer, at de har problemer med at håndtere paradokser, især hvis disse er forbundet med stærke følelser, så de fremkalder det man kalder ambivalens.

Det vigtigste kommer Bateson ikke ind på - hverken i filmen eller i de tekster af ham jeg har stiftet bekendtskab med - nemlig at dybdepsykologien er kommet til afgørende og udslaggivende erkendelse at vi ikke i psykologien kan nøjes med at skelne mellem følelser og tanker, men er nødt til at skelne mellem ustabile tanker og følelser på den ene side og stabile tanker og følelser på den anden side - og lige præcis det der gør forskellen mellem dem er at de første er præget af relativt stærke 'følelsesmæssige bindinger', mens de sidste er præget af relativt svage 'følelsesmæssige bindinger' (for forståelsens skyld kan man tale om at det er små følelses- og tanke-kvanter der kan være hhv. svage eller stærke). De første er medfødte, de sidste er tillærte. Og den afgørende praktisk eksistentielle virkning af forskellen er at alt hvad der har med oplevelse af helhed, enhed, mening, kvalitet, livsorden og livssammenhæng at gøre beror på de intense og medfødte 'følelsesbindinger', mens alt der har med nøgtern realitetserkendelse, læring og skoling, social tilpasning, uddannelse, videnskab, arbejde og økonomi at gøre beror på de svage eller vage, men stabile 'følelsesbindinger'.



Alt dette kommer filmen ikke ind på, men det Nora understreger er at dobbeltbinding er et kreativt imperativ: for at komme ud af en fastlåst situation mellem to alternativer er man nødt til at søge en tredje mulighed.

Det bohrske komplementaritetssynspunkt nævnes ikke, men igen må man sige at Bateson synes at være kommet et bohrsk synspunkt ganske nært, takket være sin humor.

Derfor er det fint at Gregorys ven, den tidligere guvernør i Californien, Jerry Brown tilføjer et alment paradoks om økonomi og politik som han kender fra sit eget virke, og som ligger i at hvis den økonomiske vækst bliver for stor, så øges forureningen og uligheden, men hvis den bliver for lille, så øges arbejdsløsheden! Problemet forsøges generelt løst med balancekunsten. Men reelt er der tale om en diametral modsætning mellem frihedsprincippet og lighedsprincippet, som er logisk uovervindelig og som derfor kun komplementaritetssynspunktet kan give den bedste forståelsesramme for: Man er nødt til at acceptere begge principper som nødvendige og ligeberettigede - og så tage det vedvarende politiske slagsmål som en dynamisk faktor!



Foranderlighed    
Til toppen  Næste

Ifølge Nora var faderen altid i færd med at lære noget - og han endte aldrig i færdige meninger. Han brugte selv billedet af en linedanser der hele tiden korrigerer sin balance med en stang. Korrigere balancen gør vi alle bare vi går hen ad vejen (eller bruger en cykel). Og den stadig korrektion sker ubevidst, når man først har fået lært at gå eller cykle. Vores balance eller evne til stabilitet er - med Noras ord - ironisk nok et udtryk for flexibilitet.

Gregory går så vidt som til at sige at ordet 'stabil' er en fejltagelse i beskrivelsen af verden, eftersom vi lever i en verden der forandrer sig uafbrudt og i den forstand er 'flydende'. Det at leve er så at sige at være ustabil!

Ja, vi lever ifølge Gregory i en verden der ikke udgøres af andet end forandring. Verden består af rapporteringer om relationer, processer og forandringer. Kun ved at skabe forandring, kan vi opfatte noget. Vi flyder og vi taler - ja, Gregory går så vidt som til at postulere at "vi taler som om der skulle være et statisk element i verden".

Han citerede ofte den gamle græske filosof Heraklit, der sagde at alting er i bevægelse og aldrig i hvile. Det fik ham til at postulere at vi ikke kan bade i den samme flod to gange, eftersom vandet hele tiden løber videre. Men selvom det sidste er ubestrideligt, så er sætningen som helhed jo i virkeligheden noget vrøvl, eftersom flodlejet vedbliver at være det samme, i hvert fald i lang tid. Og det gør ikke sagen bedre at Mary Bateson for egen regning - og med et smil - postulerer at vi ikke kan kysse den samme person to gange eller tage den samme baby op i armene to gange. - Det kan vi skam, for selvom vore celler uafbrudt udskiftes (og babyer vokser temmelig meget uge for uge), så er alle personer så tilstrækkeligt stabile over tid at både de selv og deres omgivelser sagtens kan genkende dem. Og det ville naturligvis ikke være godt andet.

Der er her en alvorlig brist i Gregory Batesons filosofi. For han har evig ret i at alting - og navnlig levende væsener - er under uafladelig forandring, men han har uret i at der slet ikke skulle eksistere et stabilt eller statisk element i verden og i tilværelsen.

Der eksisterer uendeligt mange stabile eller statiske elementer i verden, herunder lysets hastighed og virkningskvantet, jordklodens specielle sammensætning og afstand til solen, fotosyntesen m.m.), og de er faktisk betingelsen for at vi levende og ganske enestående væsener på jorden overhovedet har sammenhængende kroppe og nervesystemer, og desuden at alle mennesker får bevidsthed om sig selv og andre, har sanseevner og sprogevner og dermed er i stand til at udforske verden og udveksle sine forestillinger med andre personer. At der er tale om en relativ stabilitet (alt liv er tidsbestemt, og alt forgår før eller siden i det der i termodynamikken kaldes 'varmedøden'!), forandrer imidlertid ikke det afgørende forhold: at stabiliteten er forudsætningen for såvel forandring som erkendelse af forandringen, ja, for kulturen og åndslivet.



Skønhed    
Til toppen  Næste

Men der er altså ifølge Gregory Bateson noget galt i vores tænkning i og med at den ikke fokuserer på de relationer og processer der skaber forandring. Hele denne syge måde at tænke på, som vi alle lever i, kan i den sidste ende kun blive korrigeret ved en enorm opdagelse af alle de relationer som udgør naturens skønhed. Eller kunstens skønhed.

Bateson glemte ikke at når vi finder mening i en fortælling eller nyder skønheden i et stykke musik, så er vi inddraget i det tænkningens rige som er mest i samklang med naturen. Det kunstnerisk udtryk betragtede Gregory som den mest kompakte og reneste form for kommunikation mellem mennesker.

Mary Bateson forklarer det på den måde at enhver art af æstetisk svar er et svar på relation eller slægtskab. Når du læser et digt, er rytmen relationen mellem ordene. De forskellige lyde giver ekko til hinanden. Billederne passer på forskellig vis til forestillinger i dit eget hoved. Så den erfaring du får fra læsning af et digt eller fra betragtningen af et maleri er en ubevidst udforskning af de mange forskellige relationer som det er lykkedes kunstneren at indfange.

Gregory kommer selv med et eksempel der viser hans glæde ved det paradoksale: En computer får spørgsmålet om den tror den nogensinde vil kunne komme til at tænke som et menneske. Og svaret den udprinter lyder: "Det minder mig om en fortælling".

Netop metaforer er slægtskabernes sprog, de naturlige systemers sprog, hvor der er plads til at kommunikere i former for muligheder i stedet for i snævert definerede stier eller blindgyder. Gregory tænker fra er sådant stor rum, siger hans ægtefælle Lois. Hans sindelag var stort. Men hans hjerte var lige så stort som hans sind. De to ting sat sammen var det der gjorde det spændende at leve sammen med ham.

Gregory Bateson kan trods sine evner for det abstrakte og matematiske ikke siges at være et typisk intellektuelt menneske. Han var ganske vist - med sine egne ord - i endeløs kamp med folk der ønskede at kaste intellektet bort og ikke tænke med andet end hjertet. Og når man kæmper den kamp, så lyder man som en intellektuel. Men når jeg selv møder intellektuelle mennesker, så kæmper jeg den modsatte kamp!

Dér hvor det glipper er i forståelsen for at der gives en erfaring der er umiddelbar, i og med at den går uden om intellektet og de psykiske sekundærprocesser. Og det har vel at mærke ikke det fjerneste at gøre med noget så selvmodsigende som "at tænke med hjertet". Det har derimod noget at gøre med at kunne se helheden.



Gregory siger udtrykkeligt at selve den tro at der gives en opsplitning mellem tingene og den tro at en sådan opsplitning påvirker vor opførsel på alle måder, den påvirker hele vore etiske system. Den påvirker hele vores opfattelse af hvad der er sundt, og hvad der er sygt, hvad der er kriminelt osv. - "Alt dette hænger sammen med hvad jeg mener er et nonsens af tvedeling, som vi skal væk fra, jo før jo bedre, så det ikke ligger på lur i vores sprogforråd og alle andre steder. Jo før dette sker, jo før bliver vi lykkelige - eller en smule lykkeligere!"

Med videooptagelser af hende selv, faderen og lillebroderen klatrende op ad nogle klipper ved vestkysten af Californien, understreger Nora, at Gregory lærte hende at for at blive virkelig fuldkommen, må man inkludere ufuldkommenheden i systemet. Det er at lære at lære. Alt andet er statisk, afsluttet og uden udvikling. Hun lærte at selv i døden fortsætter slægtsskaberne med at gro. "Jeg lærer stadig ting af min far".

Og vi hører Gregory forklare Nora, at det er ligesom at klatre op ad et bjerg. Du finder stier du kan følge, hvor folk har gået før dig. Men ønsker du at komme længere end de andre, så må du fortsætte lidt længere end dem. - Nora replicerer: Det var det jeg forsøgte at sige. - Gregory: Jeg sagde det først. - Nora: Vel, men jeg tænkte det først. - Gregory: Allright......

Og dermed er den smukke og humorrige film forbi. De to børn er kommet helt op på toppen - og man ser den langbenede Nora på pigemaner vifte vand eller sand af fingrene før hun slår sig ned ved siden af broderen.



Helhedsrealistisk vurdering    
Til toppen  Næste

Filmen om Gregory Bateson er alt i alt et betagende billede af et elskeligt og åbent menneske og en stor forsker, set med en dybt påvirket datters forstående øjne. I nogle af de sidste videooptagelser med ham er han synligt mærket af den lungecancer han til sidst døde af. Men filmen er også - gennem den store vægt på humoren - blevet et dokument der viser en ganske betydelig begrænsning i form af en ret bastant uvilje mod at acceptere faste og stabile ting i tilværelsen som en komplementær modsætning til den dynamiske vilje til forandring i menneskets liv og udvikling.

Vi har for øjeblikket problemet tæt inde på livet i form af flygtningekrisen i Europa, der skyldes hundreder af tusinde menneskers flugt fra borgerkrig og ødelæggelse i Syrien, Irak og Afghanistan, og som driver disse muslimer mod Europa. Det skaber unægteligt voldsom forandring, men det risikerer også at undergrave hele den stabilitet omkring det sekulariserede demokrati som Europa har formået at bygge op siden 2. verdenskrig og som er forudsætningen for både at kunne bevare demokratiet i Europa og hjælpe muslimerne til at gøre oprør mod deres egne undertrykkere og begynde at bygge deres egne lande op. I disse lande i Mellemøsten er forandring ikke blot påkrævet, men helt nødvendig. Blot skal den ikke fortsætte i endeløst oprør og endeløs borgerkrig, men så hurtigt som muligt føre til en passende civilorden der tillader opbygning. Det bliver en anden diskussion, men det understreger at det ikke går an at se hele det politiske, økonomiske og kulturelle liv udelukkende i lyset af forandringens og dynamikkens lov.

Det positive ved Gregory Batesons filosofi er hans påpegning af nødvendigheden af en sproglig omlægning af vore tankevaner og opstillingen af en ny begrebsramme der kan leve op til udfordringerne i dag. Det der er galt med filosofien er at den i alt for høj grad bliver ved legen med ord, begreber, muligheder og logiske paradokser i en form for relativisme der reelt undergraver al etisk forpligtelse til fordel for en æstetiske nydelse, som på ingen måde skal undsiges, men blot på nøgtern vis ses som utilstrækkelig. Den kommer ikke ned i dybdepsykologien.

Dybest set finder jeg i Gregory Batesons filosofi en ganske betydelig forståelse for helhedens betydning og hellighed. Hvad der mangler er indsigten i at denne helhed ikke blot har med den æstetiske skønhed at gøre, men i virkeligheden er et dybt helhedsrealistisk anliggende som ligger meget tættere på et oprindeligt religiøst, men før-sprogligt helhedssynspunkt end Bateson var klar over eller ville være ved.

At påpege dette kræver imidlertid et essay for sig der går dybere ned i Batesons erkendelsesfilosofi som den foreligger i hans 'Mind and Nature'. - Systemtænkeren Gregory Batesons økologiske forslag til nytænkning savner retning  (31.10.15.)

Ejvind Riisgård



Henvisninger    
Til toppen

Link:

Website for filmen 'An Ecologi of Mind'
The International Bateson Institute (Stockholm)



Relevante artikler på Jernesalt:

Systemtænkeren Gregory Batesons økologiske forslag til nytænkning savner retning  (31.10.15.)

William Blake's univers
Isaac Newton kan først forstås fuldt ud med emergent helhedsrealisme
(Essay om den geniale fysiker - på grundlag af C. H. Kochs biografi)
  (30.8.15.)

H.C. Ørsteds dristige, men umulige naturfilosofi
- Visioner, begrænsninger og fejlslutninger
  (23.5.10.)

Folk forstår ikke modsætningen mellem religion og videnskab,
men helhedsrealismen viser at modsætningen er komplementær
  (13.7.15.)

Lys over landet, folket og eksistensen  (Essay om oplysning - 1.5.15.)



Fysikken og virkeligheden  (26.6.07.)
Tiden og virkeligheden  (5.7.07.)
Rummet og virkeligheden  (12.7.07.)
Livet og virkeligheden  (22.7.07.)
Ånd og virkelighed  (29.7.07.)
Sproget og virkeligheden  (5.8.07.)
Humor og virkelighed  (20.8.07.)



Vilh. Grønbechs kulturopgør
Grønbechs metode
Konrad Lorenz' kulturopgør
Humormennesket Storm P.

Niels Bohr filosofi og dens konsekvenser
Bohrs banebrydende filosofi ifølge Favrholdt
Peter Zinkernagels filosofi
Favrholdts fejlbehæftede filosofiske forordninger - kritik af David Favrholdts 'Filosofisk codex'
Modstanden mod komplementaritetssynspunktet griber dybt ind i eksistensproblematikken  (13.1.11)



Kan moral begrundes?  (Erling Jacobsens moralfilosofi)
Etik og eksistens   (Essay om etikkens placering i den menneskelige eksistens)
Konsistens-etikkens Ti Bud  
Den komplementære helhedsrealisme
De psykiske grundprocesser
De psykiske fundamentalkræfter

Religion som emergent fænomen i biologien  (28.12.09.)
Vurdering af det 20. århundrede
Det romantiske som åben føling med det kollektivt ubevidste  (26.05.08.)
Romantikken ifølge Rüdiger Safranski



Artikler om Film
Artikler om Erkendelse
Artikler om Eksistens
Artikler om Samfund
Artikler om Sekularisering



Redaktion
Essays
Emneindex
Personindex

Programerklæring af 2.6.02.
Jens Vrængmoses rubrik
Per Seendemands rubrik (fra 2005)



At læse Jernesalt
Introduktion til Jernesalts filosofi
Komplementaritetssynspunktet
Modstanden mod komplementaritetssynspunktet

Den komplementære helhedsrealisme
De psykiske grundprocesser
De psykiske fundamentalkræfter
Konsistens-etikken
Etik og eksistens

Livskvalitet (fire artikler) (2002-03)
Ontologi-serie (tolv artikler) (2010)
Virkelighedsopfattelse (syv artikler) (2007)
Religion som emergent fænomen i biologien  (28.12.09.)



Jernesalts 2009-filosofi
Forord  -   Begreber og aksiomer  -   Krisen ved årsskiftet 2008/09  -   Verdensbilledet 2009
Livet  -   Mennesket  -   Sjælen  -   Sproget  -   Samfundet  -   Overordnede politiske parametre
Udfordringen  -   Helhedsrealismens advarsler  -   Helhedsrealismens anbefalinger  -   Efterskrift



Værdimanifest (fra 2003))
Værdimanifest i forkortet udgave
Sagregister til værdimanifest



Til toppen   Til forsiden   PrintVersion   Tip en ven  



utils postfix clean
utils postfix normal