Jernesalt
Dynamisk komplementær helhedsrealisme
Samfund Eksistens Sekularisering Coronakrisen E-Bøger
SAMFUND
 
EKSISTENS
 
SEKULARISERING
 
2019-FILOSOFIEN
 
ESSAYS
RETORIK
ONTOLOGI
VIRKELIGHED
ENFOLDIG TALE
SKIDT OG KANEL
REDAKTION
PROGRAM
INTRODUKTION
INSPIRATORER
OVERSIGTER
EMNEINDEX
PERSONINDEX
LINKS
E-MAIL
 
utils prefix normal Forside    Oversigter    Redaktion    At læse Jernesalt    Sendemand    Vrangsiden    Kontakt   
 
JERNESALT - sf60aar2018

ARTIKEL FRA JERNESALT - 25.11.18.

Socialistisk Folkeparti er blevet tres og Skrækkeligt Forældet

Det var i går 60 år siden at den legendariske folketingsmand Aksel Larsen efter sin eksklusion af Danmarks kommunistiske parti som følge af fundamental uenighed om holdningen til Sovjetunionens kyniske nedkæmpelse af det folkelige oprør i Ungarn anmeldte sig til Folketingets formand som medlem af et nyt parti der hed 'Socialistisk Folkeparti'. Det vakte naturligvis dyb forargelse i hans gamle dogmatiske og sovjettro parti og munterhed blandt de øvrige partier og i pressen. Ingen gav ham nogen chance for at få valgt det nye parti ind i tinget, men underet skete, da valget den 15. november 1960 gav partiet 11 mandater, mens kommunisterne mistede alle deres seks mandater. Folk der har oplevet dette valg vil huske, at han kort før valgdagen brækkede benet og måtte holde sin afsluttende valgtale fra sygesengen på hospitalet og her bl.a. sendte en hilsen til sin gamle mor. Om dette gjorde udslaget kan næppe afgøres, men manden forstod at skaffe sig opmærksomhed og sympati - og kommunisterne havde mistet al tiltrækning på grund af den store Ungarn-sag.

Jubilæet er i grunden ikke noget at fejre i dag, da partiet i Helle Thornings regeringstid 2011-15 satte al respekt overstyr med formand Søvndals holdningsløse indordning under statsminister Thornings, økonomiminister Vestagers og finansminister Corydons besynderlige drejning mod liberalismen og konkurrencestaten. SF blev hårdt straffet ved valget i 2015, hvor det mistede 9 af 16 mandater og procentvis gik tilbage fra 9,2 til de 4,2 %, hvor det stadig ligger og rumsterer med en beskeden fremgang i meningsmålingerne under Pia Dyhr Olsen. SF kan i dag slet ikke hamle op med Enhedslisten.

Men historikeren Claus Bryld benytter alligevel anledningen til i en kronik i Politiken at stille spørgsmålet hvad der blev af SF's drømme, og det sker pudsigt nok samtidig med at bladet bringer en klumme af Kristian Madsen om et helt andet, men langt sjovere ømt punkt: Uden Uffe Elbæk er Alternativet væk. For her fortælles om en karismatisk kaospilot der vil være statsminister og som vel at mærke vinder opmærksomhed på det, selvom han med ni mandater og 4,8 % af stemmerne er uden ringeste chance. Han er med Kristian Madsens ord sit partis forudsætning og styrke, men også dets problem, for han og partiet vil ikke stemme for socialdemokratiets formand Mette Frederiksen som statsminister. Men da partiet og han selv regnes med på venstrefløjen, er holdningen til Frederiksen ulogisk. Den er simpelthen barok humor - og ikke noget Frederiksen kan bruge til noget som helst. Hun må også slås med Enhedslistens holdning. Men hun har dog SF som klart indiskutabelt støtteparti.



Det er da i skønneste orden at Bryld mindes tiden på venstrefløjen, for han blev selv politisk aktiv omkring 1960, ja fandt det oplagt at melde sig ind i det nye SF. Han taler om den politiske grøde der var ved overgangen til 1960-erne, og det vil jo netop sige en begyndende optøning af de gamle kold-krigs-fronter. 1960'erne blev en opbrudstid - med den anden industrielle revolution (automatiseringen), kvindernes indtog på arbejdsmarkedet, friere omgangsformer og seksuel emancipation. På venstrefløjen opstod det såkaldt 'nye venstre', dvs en venstrefløj uden kommunistisk dogmatik og binding til Sovjet. Der var mere tale om en tankekompleks end om en ideologi - men da ungdomsoprøret satte i gang i 1958 var det tanker fra Karl Marx og Rosa Luxemborg samt Herbert Marcuse og gamle utopier fra modstandbevægelsen der var inspirationen, og det gav fra starten problemer i SF.

Aksel Larsen var tilhænger af katalysator-teorien. SF skulle indvirke på det store Socialdemokrati som et kemisk stof uden at katalysatoren selv forandredes. Ja, det var i hans teori underforstået at Socialdemokratiet stadig skulle være det ledende parti. Allerede natten efter kanonvalget i november 1966, hvor partiets mandattal blev fordoblet fra ti til tyve, tog Larsen synligt beæret imod statsminister Jens Otto Krags overraskende tilbud om regeringsforhandlinger - vel at mærke uden at tale med folketingsgruppen og dens mange nye og unge medlemmer. Det hele endte med dannelse af det såkaldt "røde kabinet" hvor socialdemokraterne satte sig taburetterne og SF kom under realpolitikkens åg, som Hans Hækkerup bramfrit sagde. Det førte bl.a. til skatteforhandlinger der endte med et decideret forræderi fra Aksel Larsens side, nemlig med et forlig om indførelse af den moms (merværdiomsætningsafgift) som han selv indædt havde tordnet imod i valgkampen.

Modstanden mod Aksel Larsen og alle hans faste støtter i partiet voksede hen over sommeren - og i december kom det til et brud, der førte til regeringens fald og oprettelsen af partiet 'Venstresocialisterne', der igen havde to vidtforskellige fløje: en fløj der gik ind for en traditionelt parti-opbygning med repræsentative organer og en revolutionær fløj der ville have flad struktur med afgørelser ved urafstemninger og regelmæssig udskiftning af valgte repræsentanter (så ingen groede fast i gode stillinger og meninger). Det førte hurtigt til splittelse, udmeldelser og vælgerfrafald. Og ved jordskredsvalget i 1973 led også SF et fatalt valgnederlag sammen de fire gammelpartier. Kommunisterne kom ind igen sammen med Fremskridtspartiet (Glistrups skattenægterparti) og Centrumdemokraterne (Gladsaxe-borgmester Erling Jacobsens parti for respektable parcelhusejere). Vildt revolutionære drømme fra ungdomsoprøret ("Fantasien til magten") forblev evige drømme, mens mere jordnære folkelige forestillinger vandt frem og siden gik videre i borgerligt-nationale strømninger som Venstrefløjen bestemt ikke bryder sig om. Det blev virkelig en dybtgående og langvarig brydningstid som slet ikke er forbi - men det forholder Claus Bryld sig temmelig overfladisk til.



Bryld fortier allerede Aksel Larsens graverende forræderi med momsforliget i 1967. Og han nævner slet ikke at netop dette forlig sammen med den nye kildeskat førte til den voldsomme udvidelse af den offentlige sektor som var baggrunden for jordskredsvalget i 1973. Bryld fortier at der på få år skete en udvikling som gjorde de offentlige ansatte til en helt ny og meget speciel klasse i samfundet som socialøkonomen Jørgen S. Dich rammende kaldte "den herskende klasse", fordi den var blevet så stor at den gjorde socialpolitikken til en humanitær livsopgave - og dermed sig selv til en vælgermasse alle partier måtte forholde sig til. Ideologien sås først og fremmest på det forhold at det var pædagoger, socialpædagoger og socialrådgivere samt folkeskolelærere der satte sig på det VS der blev følgen af SF's splittelse og siden førte videre til Enhedslistens oprettelse. Bryld fortier helt det faktum at flere af de fagorganisationer der ved infiltration stod bag udviklingen var gennemsyret af gammel kommunistisk ideologi og organisationserfaring.

Bryld var med til den første kongres i VS i 1968 og karakteriserer den rammende som en fantasifuld opvisning i hvad ungdomsoprøret lidt senere skulle folde helt ud. "Det var vildt underholdende med sådanne kulørte og anarkistiske blomsterbarnsbudskaber, det var bare ikke et politisk parti, og det varede lang tid før det blev det. De arbejdere og funktionærer fra SF som var gået med over i det nye parti, blev hurtigt skræmt væk....". Og så går Bryld ellers over til at rose SF for den stadige evne til fornyelse. Det gik galt med Søvndal, men partiet skal nok leve mange år endnu - som lillesøster til både Socialdemokratiet og Enhedslisten - fordi det stadig hylder katalysatorteorien!

Og så slutter Bryld ellers med en konstatering af at en vellykket revolution som den franske i 1789 blev det altså ikke i 1960'erne, for et ægte systemskifte kræver ikke blot en krise i den magthavende elite, men også, og først og fremme, hvad man i gamle dage ville have kaldt et åndskifte i befolkningerne. Og det er da en slags erkendelse, men også kun en slags. For dyb er den ikke. Den springer tværtimod ud over det helt centrale: hvad vi i dag skal lægge i et systemskifte der også tør kaldes et åndsskifte.

Klassekampen i gammeldags forstand er passé - og det må hele venstrefløjen acceptere, hvad den ikke vil. Befolkningstilvæksten i verden er derimod voldsomt stigende og giver klimaproblemer, hungersnød, borgerkrige og flygtningestrømme. Digitaliseringen giver både fascinerende fordele og uhyggelige, fremmedgørende ulemper. Globaliseringen er uundgåelig som følge af it-udviklingen, men giver fatal uigennemskuelighed med hensyn til kriminelle transaktioner. Fremskridtstroen har påny vist sin tvetydighed. Den tilfredsstiller de fleste menneskers lyst til forandring og evne til omstilling, men har som tro på at alle problemer kan løses på rationel og teknologisk vis forlængst afsløret sin groteske naivitet og fuldstændigt tilsløret den kendsgerning at mennesket hverken er herre over naturen eller udviklingen.

Svaret på fremmedgørelsen og stressen hedder ikke kampen mod kapitalen eller uligheden, men kampen mod uigennemskueligheden, fordommene, løgnene og hele den naive globalisering, naive digitalisering og naive fremskridtstro - og ikke mindst et dybtgående og systematisk opgør med forældede religiøs og ideologisk dogmatik af enhver art. Og dette kræver helt ny indsigt i åndens fænomen som en dybt irrationel føling med de ægte folkelige kræfter i os som er af kollektiv underbevidst art og alternativet til alt der har med nytteværdi, karriere, magtstræb og magtkamp samt længsel efter "ideelle" samfund uden ondskab, lidelser og begræsninger. Det hedder også en forståelse af den dynamiske og komplementære helhedsrealisme og dermed en fuld forståelse for at ånd er et kollektivt psykisk fænomen der altid vil stå i et kritisk forhold til magtens sfære som unægteligt hører med til virkeligheden og hvis love vi derfor alle må indordne os efter på den ene eller anden måde, men aldrig bukke under for.

Ejvind Riisgård



Relevante artikler på Jernesalt:

Socialistisk Folkeparti må bøde for letsindigheden i 2011   (10.6.15.)
Regeringsrokale og partiudmeldinger  (12.8.13.)
Første maj er blevet en tvetydig affære  (3.5.13.)
SF en vittighed og S-SF-koalitionen en narresut  (21.3.13.)
SF's nye formand og muligheder  (17.10.12.)
Formandsopgøret i SF - og Søvndals fatale brøler  (2.10.12.)
Villy Søvndal har også sejret ad helvede til!  (8.9.12.)
Mon dog Villy Søvndal vækkes af sin livsløgn?  (5.8.12.)
Søvndal retter det splittede SF ind under trussel om hele projektets fald  (28.6.12.)
Det politiske opbrud ses nu også i vælgeranalyserne  (30.4.l2.)
En kynisk Villy Søvndal skaffede sig tilslutning til sin strategi   (17.4.12.)
Konflikten i SF - og Søvndals voldsomme nedtur  (4.4.12.)
Villy Søvndal går uden om den afgørende selverkendelse  (11.1.12.)
Ole Sohns fortrængninger nok engang  (28.11.11.)
Ole Sohn ikke en risiko, men et fortrængningsoffer  (8.11.11.)
SF's top frustrerer medlemmer og vælgere  (9.10.11.)
Helle Thorning vandt statsministeriet med dårligt resultat for S og SF  (16.9.11.)
Villy Søvndal mon endt som moralist?  (24.4.11.)
Er Ole Sohn angst for selverkendelse?  (28.4.10.)
Socialistisk Folkeparti på vej mod magten?  (25.4.10.)
Sohn-syndromet som del af det generelle APESE-syndrom  (11.11.09.)
Hilsen til SF i anledning af 50-året  (14.2.09.)



Den komplementære helhedsrealisme
Komplementaritetssynspunktet
Dynamisk komplementaritet
Vilh. Grønbechs kulturopgør
Konrad Lorenz' kulturopgør
Humormennesket Storm P.

Niels Bohr filosofi og dens konsekvenser
Bohrs banebrydende filosofi ifølge Favrholdt
Modstanden mod komplementaritetssynspunktet griber dybt ind i eksistensproblematikken  (13.1.11)

Kan moral begrundes?  (Erling Jacobsens moralfilosofi)
Etik og eksistens  (Essay om etikkens placering i den menneskelige eksistens)

Religion som emergent fænomen i biologien  (28.12.09.)
Vurdering af det 20. århundrede
Åndelige strømninger i det 19. årh. ifølge Vilh. Grønbech (28.05.08.)
Det romantiske som åben føling med det kollektivt ubevidste  (26.05.08.)
Romantikken ifølge Rüdiger Safranski Ånd og virkelighed nøgternt set i 2018  (20.05.18.)
Lys over landet, folket og eksistensen  (1.5.15.)



Artikler om Danmark
Artikler om Samfund
Artikler om Eksistens
Artikler om Sekularisering



Relevante e-bøger fra Jernesalt:

'Den komplementære helhedsrealisme' (opdatering af Jernesalts 2009-filosofi, som udkommer 30.11.13. Prisen fra 2.1.15. er 50 kr.). Udover kapitlerne i 2009-udgaven indeholder e-bogen essayet Religion som emergent fænomen i biologien.

'Højsangen om den menneskelige eksistens' (nyt og afsluttende hovedværk af forfatteren, som udkom 22.11.13.). 358 sider, rigt illustreret. Pris 100 kr.

'Eksistens-psykologi for 21. årh.' (kr. 25) indeholder artikelserierne om de psykiske grundprocesser, om de psykiske fundamentalkræfter, om bevidsthedsforskning og om det kollektivt ubevidste samt artikler om 'jeget og selvet' og åndslivet m.m.

'Konsistensetik - Erling Jacobsen og Jes Bertelsen'   omfatter essays om Etik og eksistens, Erling Jacobsens moralfilosofi

'Virkelighedens dobbelte karakter' (kr. 25) indeholder essayene om Virkeligheden fordelt på kapitler om fysikken, tiden, rummet, livet, ånden, sproget og humoren.

Nærmere om e-bøgerne i oversigten her på siderne

Bøgerne forhandles af Saxo.com



Redaktion
Essays
Emneindex
Personindex

Programerklæring af 2.6.02.
Jens Vrængmoses rubrik
Per Seendemands rubrik (fra 2005)



At læse Jernesalt
Introduktion til Jernesalts filosofi
Komplementaritetssynspunktet
Modstanden mod komplementaritetssynspunktet

Den komplementære helhedsrealisme
De psykiske grundprocesser
De psykiske fundamentalkræfter
Konsistens-etikken
Etik og eksistens

Livskvalitet (fire artikler) (2002-03)
Ontologi-serie (tolv artikler) (2010)
Virkelighedsopfattelse (syv artikler) (2007)
Religion som emergent fænomen i biologien  (28.12.09.)



Jernesalts 2009-filosofi
Forord  -   Begreber og aksiomer  -   Krisen ved årsskiftet 2008/09  -   Verdensbilledet 2009
Livet  -   Mennesket  -   Sjælen  -   Sproget  -   Samfundet  -   Overordnede politiske parametre
Udfordringen  -   Helhedsrealismens advarsler  -   Helhedsrealismens anbefalinger  -   Efterskrift



Værdimanifest (fra 2003))
Værdimanifest i forkortet udgave
Sagregister til værdimanifest



Til toppen   Til forsiden   PrintVersion   Tip en ven  



utils postfix clean
utils postfix normal