JERNESALT - dataset

Jernesalt

Dynamisk

komplementær

helhedsrealisme

Samfund

Eksistens

Sekularisering

Coronakrisen

E-Bøger

SAMFUND

Danmark

Flygtningekrisen

Muhammed-sag

EU og EUROPA

USA

Mellemøsten

Terrorismen

Miljø og klima

Medier

Polen

EKSISTENS

Værdier

Værdimanifest

Livskvalitet

Musik

Film

Kunst

Kunstblade

Etik

Litteratur

Psykologi

Erkendelse

SEKULARISERING

Verdsliggørelse

Virkelighed

Afdogmatisering

Oplysning

Sund fornuft

Ideer og ideologier

Frihed

Religion

Humor

2019-FILOSOFIEN

Forord

Krisen

Udfordringen

Håbet

Efterskrift

ESSAYS

RETORIK

ONTOLOGI

VIRKELIGHED

ENFOLDIG TALE

SKIDT OG KANEL

REDAKTION

PROGRAM

INTRODUKTION

INSPIRATORER

OVERSIGTER

EMNEINDEX

PERSONINDEX

LINKS

E-MAIL

utils prefix normal Forside Oversigter Redaktion At læse Jernesalt Sendemand Vrangsiden Kontakt

JERNESALT - kanel73sohn

ARTIKEL FRA JERNESALT - 8.11.11.

Ole Sohn ikke en risiko, men et fortrængningsoffer

af Jens Vrængmose

Jyllands-Posten har fundet frem til en gammel og forlængst pensioneret sovjetagent i Moskva, Nikolai Sjatskikh, der var den sidste KGB-chef på sovjetambassaden i Danmark, og som i årene op til Sovjetunionens sammenbrud i 1991 var den der i kontanter udbetalte Sovjetstyrets ganske betragtelige økonomiske bistand til Danmarks kommunistiske parti. Manden, hvis efternavn på dansk passer glimrende til bestillingen, kan tydeligt huske sine møder i denne forbindelse med Jørgen Jensen der var DKP's formand fra 1977 til sin død i 1987, men han husker ikke møder med den unge Ole Sohn, der efterfulgte Jensen som formand, men fire år senere forlod partiet og meldte sig ind i SF.

Ole Sohn har ikke bestridt at DKP fik økonomisk bistand fra Sovjet (og DDR), men han hævder at han ikke selv har modtaget de udbetalte kontanter. Og dette lyder på ingen måde usandsynligt. De der kan huske Ingmar Wagner-sagen fra 1982 vil vide, at det var denne velklædte partisekretær (kaldet 'Ingmar Laksko') der opbevarede de modtagne millionbeløb i en skunk i sit hus og engang måtte konstatere flere millioner stjålet. Morten Thing skrev i 2001 efter studier i Moskva en bog om "Guldet fra Moskva" og her konstateres at det af papirerne fra de sovjetiske arkiver fremgår, at der har været udbetalinger til DKP-lederne Knud Jespersen og Jørgen Jensen, ligesom DKPs sidste leder, Ole Sohn, står som modtager af store beløb fra Moskva tre gange i løbet af 1989. Selv sagde Sohn dengang, at han ikke fik penge i hånden, men at DKP havde fået dem via overfaktureringer til sit trykkeri. Og det mener Thing godt kan være rigtigt. Men han kan altså se at Ole Sohn ifølge det sovjetiske kommunistpartis arkiv står som modtager af pengene. Ole Sohn sagde i 2001 til Politiken, at han aldrig har modtaget kontante penge fra Sovjet, men at han "selvfølgelig ikke kan vide, om andre har modtaget kontanter i den periode, han selv var formand".

Ole Sohn var - ganske som en hel del andre medlemmer af DKP - meget længe om at erkende at Sovjetkommunismen var en illusion (og at østtyske leder Erich Honecker var den mest reaktionære lakaj af illusionen). Men at betragte Sohn som en sikkerhedsrisiko i dag, hvor han er blevet erhvervsminister i S-R-SF-regeringen, er hen i vejret. Sagen er 20 år gammel. DKP fik betaling for en forbløffende loyalitet lige til det sidste. Sohn var ikke personligt betalt for nogetsomhelst. Rusland har ingen klemme på ham af nogen art eller - så vidt man kan se - overhovedet nogen interesse i at dyrke forbindelsen. Det er kun sådant noget fanatiske koldkrigshistorikere som Bent Jensen og redaktørerne på Jyllands-Posten kan finde på at blive ved med at skrive om og kræve yderligere undersøgt.

Ralf Pittelkow har ikke kunnet dy sig for i en klumme at hævde at Sohns fortid ligefrem truer statsminister Helle Thorning-Schmidt, men det gør den objektivt set lige så lidt som Henrik Sass-sagen. Her var det PET der ikke kunne anbefale at Køge-politikeren fik en sikkerhedsgodkendelse fordi den håbefulde mand fjollede rundt med rockere lige til han skulle til at indtræde i regeringen. Noget lignende har ikke været tilfældet med Ole Sohn - og hvordan i alverden skulle den gamle sag kunne belaste denne mand i dag? - Helle Thorning har med fuld ret afvist alle krav om en undersøgelse af sagen. Hun har på sit ugentlige pressemøde i dag udtrykkeligt sagt, at hun har fuld tillid til Sohn. Der er med andre ord ikke noget at komme efter hvad angår sikkerhedsrisikoen.

Ulykken er imidlertid at man i Ole Sohns tilfælde blander to ting sammen som bør holdes strengt adskilt, nemlig sikkerhedsaspektet og det moralsk-politiske aspekt. At holde dem adskilt formåede man heller ikke i den lille og nytteløse debat i Deadline mandag aften, hvor Jacob Rosenkrands forsøgte at hidse Venstre-manden Søren Pind og Politiken-redaktøren Kristian Madsen op mod hinanden. Det lykkedes ikke, men det lykkedes heller ikke at holde de to principielt forskellige problemstillinger klart adskilt. Men reelt er kun det moralsk-politiske aspekt interessant for almindelige mennesker. Og dette vil også - modsat sagen om Moskvaguldet - vedblive at være aktuelt, sålænge Ole Sohn ikke har givet nogen ordentlig forklaring på sine politiske ungdomsfejltagelser, og grunden hertil er ikke at han bestrider at han tog fejl, men derimod at han lider at det der her på siderne er kaldt APESE-syndromet: decideret Angst for Psykologisk og Eksistentiel SelvErkendelse. - Jf. artiklerne Sohn-syndromet som del af det generelle APESE-syndrom (11.11.09. og Er Ole Sohn angst for selverkendelse? (10.4.08.)

Dette syndrom er Ole Sohn langt fra ene om. Det er tværtimod forbløffende, at så mange forhenværende kommunister systematisk nægter at beskæftige sig med de psykologiske og erkendelsesmæssige sider af deres fejltagelser, på trods af at disse lægger direkte op til dem i og med at fejtagelser af så påfaldende art naturligt kræver en psykologisk og erkendelsesmæssig forklaring. Her på siderne vil vi på et eller andet tidspunkt vende tilbage til en af dem, nemlig historikeren og gymnasielæreren Jørgen Grimstrup, der netop har udgivet bogen: "I folkedemokratiets tjeneste - en tidligere kommunists selvopgør", for også han går - at dømme ud fra en anmeldelse og et interview - uden om al dyberegående psykologi. Hele miseren synes efter hans mening at komme af at folk der er faldet for kommunismens ideologi har betragtet den som en videnskab på linje med naturvidenskaben. Men hvad kommer det mon af, må man spørge. For dét ville unægteligt være interessant at få belyst.

Generelt gælder selvfølgelig at folk i almindelighed er psykologisk og erkendelsesmæssigt umådeligt uvidende, for ikke at sige naive, og derfor kan flertallet på både venstrefløj og højrefløj blive ved med at tro at de har ret i politiske og eksistentielle anliggender, ja, at de har tilsluttet sig Sandheden i bestemt form og med stort, dvs den store forkromede og indiskutable sandhed. Af samme grund kan disse mennesker gladeligt betragte folk der mener noget andet som idioter der kun kan være onde og derfor må bekæmpes. Derfor ser man i vore dage unge mennesker svine hinanden til på det allergroveste på facebook og de andre moderne kommunikationskanaler. Alt er sort/hvidt. Alt ses som absolutter. Dialog udelukkes. Humor og relativisering er en by i Rusland.

Den slags uvaner og fordomme er imidlertid psykologiske mekanismer der ikke mindst bygger på total uvidenhed om hvordan mennesket erkender sine omgivelser og andre mennesker ud fra begreber og begrebsrammer de er opvokset med i snævre miljøer og kun sjældent får underkastet ordentlig kritik og udsyn. Dette er et problem for alle naive mennesker, men særligt slemt for unge der kommer til at hænge fast i den slags alt for længe. Men det er først og fremmest uheldigt og kritisabelt hos politikere der påtager sig det ansvar at løse landets problemer, herunder også de sociale og kulturelle. Derfor bliver det aldrig i sin orden, at Ole Sohn bliver ved med at være offer for en fortrængning der skyldes simpelt ubehag ved selverkendelse.

Deres ærbødige

Jens Vrængmose

Henvisninger:

Jens Vrængmoses rubrik

Ole Sohn og fortiden  (19.10.10.)
Sohn-syndromet som del af det generelle APESE-syndrom  (11.11.09.
Er Ole Sohn angst for selverkendelse?  (10.4.08.)
Jagten på 'de røde lejesvende' i DR  (5.10.10.)

Aksel Larsen
Jens Otto Krag og standpunkterne
Latterkoncilet

Kan moral begrundes?  (Erling Jacobsens moralfilosofi)
Etik og eksistens   (Essay om etikkens placering i den menneskelige eksistens)
Konsistens-etikkens Ti Bud   (Ti moderne vejledende principper for det sekulariserede samfund)

Hvor kommer det onde fra? - Er mennesket ligefrem ondt af natur? (23.3.05.)
Ansvarlighed (10.1.07.)

Artikler om Danmark
Artikler om Samfund
Artikler om Psykologi
Artikler om Eksistens
Artikler om Religion
Artikler om Sekularisering

At læse Jernesalt
Introduktion til Jernesalts filosofi
Komplementaritetssynspunktet
Helhedsrealismen
De psykiske grundprocesser
Konsistens-etikken

Til toppen Til forsiden PrintVersion Tip en ven

utils postfix clean