Jernesalt
Dynamisk komplementær helhedsrealisme
Samfund Eksistens Sekularisering DRAMAER E-Bøger
SAMFUND
 
EKSISTENS
 
SEKULARISERING
 
2019-FILOSOFIEN
 
ESSAYS
RETORIK
ONTOLOGI
VIRKELIGHED
ENFOLDIG TALE
SKIDT OG KANEL
REDAKTION
PROGRAM
INTRODUKTION
INSPIRATORER
OVERSIGTER
EMNEINDEX
PERSONINDEX
LINKS
E-MAIL
 
utils prefix normal Forside    Oversigter    Redaktion    At læse Jernesalt    Sendemand    Vrangsiden    Kontakt   
 
JERNESALT - macron18guleveste

ARTIKEL FRA JERNESALT - 7.12.18.

Macron bragt i skæbnesvanger klemme af de 'gule veste'

Gule veste er under normale tilstande gode praktiske beklædningsgenstande der i kraft af deres store synlighed kan bruges af alle der vil sikre deres overlevelseschance ved risikofyldt arbejde på byggepladser og i fabrikker eller ved børnehavebørns færden i trafikken.

Det nye er at de nu i Frankrig bruges som populær symbolsk beklædning af tusindvis af rasende demonstranter i Paris som ikke stoler en døjt på præsidenten eller den siddende regering fra partiet "République En Marche", men nu har fået nok af store ord og stor arrogance og vil have fjernet reformer der rammer de fattige. Det gælder benzinafgifterne og højere skatter. Og demonstranterne nøjes vel at mærke ikke med fredelige og stilfærdige demonstrationer, men går drastisk til værks med stenkast og molotovcoktails mod politiet samt afbrænding af sagesløse borgeres parkerede biler og smadring af store butiksruder i centrale dele af Paris fra Trimfbuen via Champs-Élysées til Præsidentpaladset og Nationalforsamlingen. Beboerne i området er skræmte, og turister anbefales af sikkerhedsmæssige grunde at holde sig langt væk.

Tusindvis af politibetjente og militærfolk er udkommanderet til at standse demonstrationerne og ødelæggelserne med knipler, vandkanonet, tåregas og anholdelser, men demonstrationerne bliver flere og flere og omfatter såvel ekstremister fra højrefløjen og venstrefløjen som mange unge udlændinge der simpelthen bare rejser efter mest mulig ballade. Demonstrationerne ser imidlertid ikke ud til at kunne standses ved 'almindelig' brutal politiindsats, og da myndighederne i den kommende weekend forudser en ny bølge af ekstrem vold, "planlagt af en hård kerne af aktivister", sendes ikke mindre end 65.000 sikkerhedsfolk på gaden over hele landet til beskyttelse af bygninger og seværdigheder. Desuden er Eiffeltårnet helt lukket af sikkerhedsgrunde. Ligesom nogle kampe i kvindernes EM-holdboldkampe lørdag er blevt udskudt til søndag.

Man er selvfølgelig vant til demonstrationer i et land som Frankrig - ganske som i resten af den vestlige verden, men det er blevet et stort problem i sig selv at myndighederne ikke har en organiseret modpart at forhandle med. Mange udtaler sig som 'talsmænd' på demonstranternes vegne, men de er ikke officielle og de har ingen officiel organisation bag sig, men den nævnte hårde kerne af aktivister planlægger, som efterretningstjenesten vil vide, naturligvis deres aktioner ud fra viden om politiets metoder og viden.

Det er jo ikke nyt med sådanne planlægninger eller sådanne hårde kerner. De har eksisteret blandt anarkister og revolutionære mennesker i et par hundrede år, men de har især gjort sig gældende i kredse der har valgt den uforsonlige terror som våben - og derfor kender vi dem bedst fra terororganisationer i Mellemøsten i kampen for og imod Israel (kulminerende i 1970'erne) og i den meget mere komplekse kamp fra islamistiske fanatikere mod den frie, vestlige og demokratiske kultur (med kulminationspunktet 11.9.01.) Her forsøgte man fra vestlig side - med fuld musik og store mennesketab - krig mod Irak og Afghanistan, men den viste sig lige så svær at gennemføre som amerikanernes krig mod guerilla-styrkerne i Vietnam i 60'erne og 70'erne. Amerikanerne havde helt glemt lektionen fra 2. verdenskrig: at man kun effektivt sikrer fremtidig stabilitet ved at inddrage den overvundne fjende i samarbejdet så tidligt som muligt.

I guerilla-krig er man oppe mod samme slags kræfter som kampen mod narko-banderne i det lille, lokale format, dvs mod kynisk våbenkrig mod en part der er uden for den 'pædagogiske rækkevidde', man helst ser og er i stand til at håndtere i civiliserede samfund, altså en ulykkelig kamp mod en part der er så æresfixeret at den ikke ser nogen som helst mening i et valg mellem total kynisk indsats og total underkastelse.



Man kan derfor i tilfældet Frankrig anno 2018 ikke slå sig til tåls med at landet lige siden den store revolution 1789 har været præget af konflikter og revolutioner der trods hårdhed og brutalitet har ført fremad mod noget acceptabelt og bedre - ligesom tilfældet har været andre steder, herunder USA.

Politikere og myndigheder skal heller ikke bare tro at de kan løse problemet med eftergivenhed (ved fx helt at droppe benzinafgiferne), for en sådan kan give en angribende part håb om nye indrømmelser gennem fortsat kamp. Våbenhvile kan være en udmærket ting som midlertidig strategi, men kan ikke vare i det uendelige. Holdbar fred forudsætter villighed til kompromis uden iboende trang til hævn eller revanche.

Men omvendt må regeringschefer da se i øjnene at arrogance og elitefornemmelser ikke fører nogen steder hen, tværtimod. Og i Frankrig bebrejder man netop præsidenten at han forsvarer de rigeste uden overhovedet at lytte til de ringere stillede. Man forlanger derfor forhøjelse af den statsgaranterede minimumsløn der brutto udgør 11.235 kroner og netto 8.888 kroner. De gule veste forlanger desuden at Macron skal gå af og at hans premierminister skal udskiftes. - Ingen af delene vil ske. Frankrig har brug for reformer af det stive franske arbejdsmarked med bl.a. ekstremt lav pensionsalder for statsansatte og manglende fleksibilitet for private arbejdsgiveres ret til at skille sig af med overflødige medarbejdere, men når præsidenten på given foranledning tidligere på året understregede at han som præsident ikke har til opgave at holde øje med "den sociale vejrudsigt", men at lede landet, så virker det provokerende på almindelige arbejdstagere og ikke mindst på voldelige venstreekstremister der forklædt som 'smadremænd' (såkaldte 'black blocks') går med i enhver demonstrationer når 'vejret' indbyder til det. Ingen regeringschef i et demokratisk samfund er hævet over den sociale virkelighed, men må forholde sig til den.

Generelt må enhver befolknings stigende utilfredshed med fattigdom og uligheder naturligvis tages alvorligt, allerede af den grund at man trods alt skal kunne leve af sin løn eller sin understøttelse, og i vore dages demokratiske og forholdsvis civiliserede europæiske lande er det et stødende fænomen at de rige ikke blot bliver rigere, men nærmest skovler formuer og bonuser ind. Men heller ikke bekæmpelse af fattigdom er tilstrækkelig til at sikre rimelig ro og stabilitet i samfund der er åbenlyst gennemsyret af rå konkurrencementalitet og fremmedgørelse som efterhånden bliver mere og mere uigennemskuelig, fordi systemet er digitaliseret og i videre og videre udstrækning beror på logaritmer som styrer økonomien uden indblanding af menneskelig moral.

I dag må derfor kræves en revolution af en helt ny slags, som intet har med brug af våben, men tværtimod må have et indbygget element af etik og ånd i sig, og det vil i virkeligheden sige en helt ny folkeoplysning der tager højde for folks store, naturlige eller medfødte længsel efter en mening med tilværelsen under nogenlunde trygge omstændigheder. Og denne længsel må igen forstås som et krav om alt muligt andet end vækst, rentabilitet, forbrug, velfærdsgoder, finkultur og underholdning osv., nemlig et krav om menneskelighed, omsorg og nærvær, hvad der igen betyder fuld respekt for mennesket som et åndsvæsen og samfundet som et folkeligt og kollektivt åndsliv.

Emmanuelle Macrons store fejl er ikke hans arrogance eller overmod, men hans uvidenhed om at sand dannelse ikke er elitær og finkulturel, men jævn, ligetil og folkelig - i og med at den trækker på irrationelle processer af medfødt art som alene kan give mennesket den uundværlige, fundamentale tryghed og mening med livet. Macron er ved hele sin ejendommelige opvækst, skoling og uddannelse samt specielle dannelse via sin senere ægtefælle et emergent fænomen i europæiske politik, dvs et fænomen der ikke har været set før nogetsteds og som der aldrig har været større behov for end netop nu, og han gik for to år siden overraskende ind i politik som præsidentkandidat med løfte om forandring og ægte revolution. Han fik en jordskredssejr, men fik næsten omgående store vanskeligheder med sin nærmeste partner i EU, den helt anderledes, konservativt tænkende tyske kansler Merkel - der nu er på vej ud af politik - og han har efter alt at dømme slet ikke forstået hvad den nye verdenssituation med en højst uheldig udvikling i USA, Mellemøsten og Storbritannien kræver af nytænkning i retning af at redde, genrejse og forstærke et hensygnende åndsliv der ellers vil være aldeles uegnet til at forhindre en fortsat katastrofal fremmedgørelse af det europiske menneske.

Der er opbrud i EU og hele Europa. Der kræves dybtgående reformer der ikke holder sig til juridiske og administrative justeringer der kun gør tingene værre, men som griber fat i en eksistentiel folkevilje og en sådan rejses kun ved en eksistentiel folkeoplysning.

Ejvind Riisgård



Links:

"République En Marche"  (partiets website)
Emmanuelle Macrons program
Macrons regering (officiel website

Den franske Nationalforsamlings officielle website
Det republikanske parti (UDI)
Front National

Le Monde (fransk)
France 24 (eng.)
La Nouvelle Revue Française



Relevante artikler på Jernesalt:

Macron håber på Den store Debat - folket griner  (12.19.)
Macron på visit i København  (30.8.18.)
Macron gør op med religion som privatsag  (8.5.18.)
Emmanuel Macron - det emergente fænomen i europæisk politik  (12.9.17.)
Macron fejrer Bastilledagen i stor stil  (16.7.17.)
Macron får absolut flertal i Frankrig - men med lav stemmeprocent og skæv mediefortolkning  (20.6.17.)
République En Marche! vandt suverænt første runde af det franske parlamentsvalg  (12.6.17.)
Usikre vurderinger af Emmanuel Macron  (26.5.17.)
Frankrig vælger Macron, håbet og viljen til forandring  (10.5.17.) Hollande vandt præsidentvalget på løftet om forandring  (7.5.12.)



Macron gør op med religion som privatsag  (8.5.18.)
Emmanuel Macron - det emergente fænomen i europæisk politik  (12.9.17.)
Macron fejrer Bastilledagen i stor stil  (16.7.17.)
Macron får absolut flertal i Frankrig - men med lav stemmeprocent og skæv mediefortolkning  (20.6.17.)
République En Marche! vandt suverænt første runde af det franske parlamentsvalg  (12.6.17.)
Usikre vurderinger af Emmanuel Macron  (26.5.17.)
Frankrig vælger Macron, håbet og viljen til forandring  (10.5.17.)

Videnskabstroens ubærlige snæversyn  (21.4.17.)
Håbet er det grænseoverskridende i eksistensen  (16.4.17.)
Ufred i verden er normaliteten  (14.4.17.)
Religion som emergent fænomen i biologien  (28.12.09.)
Åndelige strømninger i det 19. årh. ifølge Vilh. Grønbech  (28.05.08.)
Det romantiske som åben føling med det kollektivt ubevidste  (26.05.08.)
Romantikken ifølge Rüdiger Safranski  (23.04.08.)
Europa - religiøs slagmark igen?  (16.3.08.)



Artikler om EU og Europa
Artikler om Samfund
Artikler om Eksistens
Artikler om Sekularisering



Relevante e-bøger fra Jernesalt:

'Den komplementære helhedsrealisme' (opdatering af Jernesalts 2009-filosofi, som udkommer 30.11.13. Prisen fra 2.1.15. er 50 kr.). Udover kapitlerne i 2009-udgaven indeholder e-bogen essayet Religion som emergent fænomen i biologien.

'Højsangen om den menneskelige eksistens' (nyt og afsluttende hovedværk af forfatteren, som udkom 22.11.13.). 358 sider, rigt illustreret. Pris 100 kr.

'Eksistens-psykologi for 21. årh.' (kr. 25) indeholder artikelserierne om de psykiske grundprocesser, om de psykiske fundamentalkræfter, om bevidsthedsforskning og om det kollektivt ubevidste samt artikler om 'jeget og selvet' og åndslivet m.m.

'Konsistensetik - Erling Jacobsen og Jes Bertelsen'   omfatter essays om Etik og eksistens, Erling Jacobsens moralfilosofi

'Virkelighedens dobbelte karakter' (kr. 25) indeholder essayene om Virkeligheden fordelt på kapitler om fysikken, tiden, rummet, livet, ånden, sproget og humoren.

Nærmere om e-bøgerne i oversigten her på siderne

Bøgerne forhandles af Saxo.com



Redaktion
Essays
Emneindex
Personindex

Programerklæring af 2.6.02.
Jens Vrængmoses rubrik
Per Seendemands rubrik (fra 2005)



At læse Jernesalt
Introduktion til Jernesalts filosofi
Komplementaritetssynspunktet
Modstanden mod komplementaritetssynspunktet

Den komplementære helhedsrealisme
De psykiske grundprocesser
De psykiske fundamentalkræfter
Konsistens-etikken
Etik og eksistens

Livskvalitet (fire artikler) (2002-03)
Ontologi-serie (tolv artikler) (2010)
Virkelighedsopfattelse (syv artikler) (2007)
Religion som emergent fænomen i biologien  (28.12.09.)



Jernesalts 2009-filosofi
Forord  -   Begreber og aksiomer  -   Krisen ved årsskiftet 2008/09  -   Verdensbilledet 2009
Livet  -   Mennesket  -   Sjælen  -   Sproget  -   Samfundet  -   Overordnede politiske parametre
Udfordringen  -   Helhedsrealismens advarsler  -   Helhedsrealismens anbefalinger  -   Efterskrift



Værdimanifest (fra 2003))
Værdimanifest i forkortet udgave
Sagregister til værdimanifest



Til toppen   Til forsiden   PrintVersion   Tip en ven  



utils postfix clean
utils postfix normal