JERNESALT - dataset

Jernesalt

Dynamisk

komplementær

helhedsrealisme

Samfund

Eksistens

Sekularisering

Coronakrisen

E-Bøger

SAMFUND

Danmark

Flygtningekrisen

Muhammed-sag

EU og EUROPA

USA

Mellemøsten

Terrorismen

Miljø og klima

Medier

Polen

EKSISTENS

Værdier

Værdimanifest

Livskvalitet

Musik

Film

Kunst

Kunstblade

Etik

Litteratur

Psykologi

Erkendelse

SEKULARISERING

Verdsliggørelse

Virkelighed

Afdogmatisering

Oplysning

Sund fornuft

Ideer og ideologier

Frihed

Religion

Humor

2019-FILOSOFIEN

Forord

Krisen

Udfordringen

Håbet

Efterskrift

ESSAYS

RETORIK

ONTOLOGI

VIRKELIGHED

ENFOLDIG TALE

SKIDT OG KANEL

REDAKTION

PROGRAM

INTRODUKTION

INSPIRATORER

OVERSIGTER

EMNEINDEX

PERSONINDEX

LINKS

E-MAIL

utils prefix normal Forside Oversigter Redaktion At læse Jernesalt Sendemand Vrangsiden Kontakt

JERNESALT - islamismen2023

ARTIKEL FRA JERNESALT - 7.8.23.

Regeringen tackler koranafbrændinger forkert

Nogle ganske få danske og svenske privatpersoner har på forbløffende kort tid formået af få Organisationen for Islamisk Samarbejde (OIC) og enkelte islamiske regeringer til uforholdsmæssigt stærke reaktioner mod nordeuropæiske demokratier.

OIC har længe været en slumrende og tandløs organisation der jævnlige fordømmer Vesten og navnlig Israel, men nu har haft held til at få vedtaget en resolution i FN's Menneskerettighedsråd der opfordre alle lande til at bekæmpe religiøst had.

Førende muslimske lande har koordineret et diplomatisk pres på Danmark og Sverige, ved for eksempel at indkalde ambassadører til samtaler. Tyrkiet har kædet afbrænding af koranen foran den tyrkiske ambassade i Stockholm direkte sammen med landets tøvende accept af Sveriges optagelse i Nato. Irans åndelige leder ayatollah Ali Khamenei har påstået at Sverige har erklæret krig mod islam, og Hizbollahs leder Hassan Nasrallah har tilføjet at det samme gælder Danmark. Flere lande har fremsat trusler om fælles muslimsk boykot af varer fra Sverige og Danmark.

Presset har fået både den danske og den svensker regering til at melde ud at man vil forsøge at "finde en juridisk løsning der kan forhindre afbrænding af koranen".

Dette ser OIC-landene naturligvis som en historisk sejr for organisationen, mens mange i Danmark ser det som et knæfald for de muslimske regeringer, som man vel at mærke ikke foretog under den store Muhammedkrise i 2006 der som bekendt skyldtes nogle satiriske tegninger i Jyllands-Posten og førte til massive folkelige protester i bl.a. Egypten (som herboende arabiske diplomater rejste ned og fremprovokerede!).

For islamister er sagen såre enkel. Man har ingen tolerancen over for kritik af Islam. Men for demokratierne er spørgsmålet nu som dengang: Kan regeringerne og ordensmagten overhovedet gribe ind over for kritiske udtalelser, tegninger og symbolske handlinger mod Islam - eller nogen religion overhovedet - når forfatningen giver borgerne ubetinget ytringsfrihed og trosfrihed.

Svaret synes at være nej, og begrundelsen lyder st ytringsfriheden ikke kan gradbøjes. Al snak om juridiske løsninger der skulle kunne forhindre koranafbrænding er tomme ord, som enhver demokratisk regeringschef, justitsminister og udenrigsminister bør afholde sig fra at bruge. Man kan synes at koranafbrænding (og bogafbrændinger i almindelig) er en dum idé, men demokratier kan ikke forhindre privatpersoner i at dumme sig (så ville man få nok at gøre) - man kan ene og alene drage omsorg for at statsmagten selv naturligvis ikke begår sådanne dumheder. Og desuden påpege at enhver sammenligning med nazisternes bogbrændinger i Tyskland efter Hitlers magtovertagelse i 1933 er misvisende, da der dengang var tale om systematisk og statslig aktion vendt direkte mod jøder, venstreorienterede og anderledes tænkende mennesker.

Den danske udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen har dummet sig med sine udtalelser. Den samlede SVM-regering vil dumme sig ved enhver indskrænkning af ytringsfriheden. Og statsminister Mette Frederiksen har dummet sig ved uklarhed. Hun mener slet ikke koranbrænding har noget med ytringsfrihed at gøre. Den er for så vidt ikke en ytring i snæver forstand, men derimod en handling, men da handlingen er symbolsk, bliver den relevant i sammenhængen. Så Frederiksen har da et kommunikationsproblem. Men den slags passer ikke dette kontrolmenneske, da befinder sig bedst ved entydige problemstillinger. Men hun kan efter undertegnedes mening kun redde regeringen ud af dumhederne ved at blive klar i mælet og uden vaklen slå fast, at den danske regering ikke brænder koranen eller nogen som helst andre hellige bøger af, og ikke erklærer krig mod nogen religion, men værner om ytringsfriheden og herunder såvel danske privatpersoners ret til at gøre sig til grin med intetsigende lokale bogafbrændinger som islamiske regeringers ret til at gøre sig til grin med vildt overdrevne reaktioner på danske privatpersonernes tåbeligheder.

Sandheden er jo at den dansk-svenske borger og jurist Rasmus Paludan udelukkende har privat tilfredsstillelse ved afbrænding af koran. Denne tjener ikke noget som helst rimeligt eller fornuftigt formål, men kun det ene formål at skaffe manden størst mulig opmærksomhed i de dertil indrettede sociale medier. Handlingen er alene udsprunget af mandens had til islam og ulyksalige (sygelige) principrytteri. Hans parti Stram Kurs har ingen reel betydning. Hans ideer om at et forbud mod islam og udvisning af en halv million ikkevestlige borgere fra Danmark er det rene galimatias. Han har udelukkende kunnet skaffe sig opmærksomhed som følge af de såkaldt sociale mediers dybt asociale og ansvarsløse praksis. Det er latterligt at nogen islamisk regering overhovedet tager ham alvorligt, men overreagerer i stor stil, og derfor er det også latterligt at den danske regering ikke nøjes med at gøre stilfærdigt opmærksom på dette.

Men det allerværste turde være at den dansk regering forsømmer den helt specielle lejlighed som OICs erklæring giver til at præcisere den fundamentale forskel mellem islams og demokratiets opfattelse af hvad religion og sekularisering betyder.

Det er en objektiv kendsgerning at de eksisterende religions-systemer med deres særlige kult, dogmer og præsteskaber er historisk bestemte og derfor af begrænset værdi og tidssvarenhed. I de store religioner gives der, navnlig i deres myter, universelle træk, som det er af værdi for moderne mennesker at forstå og være bevidste om, men religionernes dogmatiske synspunkter er i kraft af deres historiske betingethed som hovedregel så tidsbundne, at de ofte er mere til skade end til gavn for den bevidsthed, der inddrager psykologien, erkendelsesteorien og naturvidenskaben i fortolkningen af menneskets eksistentielle situation.

En klar adskillelse mellem religionssystemer og statssamfund tillige med en klar adskillelse mellem teologi og psykologi og mellem mytologi og naturvidenskab er derfor en forudsætning for det moderne menneskes tros-, tanke-, ytrings-, forsknings- og kult-frihed samt for det frie menneskes evne og vilje til at påtage sig det fulde ansvar for egen eksistens.

Men det skal understreges, at sekularisering hverken betyder afmytologisering eller fjernelse af religion fra det offentlige rum. Og på dette punkt mangler der i høj grad folkeoplysning her i landet. Dette må blot ikke indebære at den danske regering undlader at sige fra over for ikke-sekulariserede landes forsøg på at hævde deres religions ukrænkelighed.

Vi borgere der er så heldige at bo i et demokratisk land kan ikke forhindre muslimske landes forsøg på at påberåbe sig deres religions ukrænkelighed eller forhindre at de i selvforsvar reagerer med handelsboykot over for kritiske lande. Men vi må værne om de fremskridt sekulariseringen har givet os og følgelig give muslimerne klar besked.

Ejvind Riisgård

Relevante artikler på Jernesalt:

Islamismen stadig en trussel mod Europa  (2.3.21.)
Kampen mod islamismen må og skal være flersidig  (15.11.20.)
Radikaliseringen af unge muslimer må bekæmpes   (17.2.15.)
Den nye islamistiske terror mod ytringsfrihed og jøder nu for alvor i Danmark   (15.2.15.)
Hvad stiller den vestlige verden op med den forstærkede islamistiske trussel?  (21.1.15.)
Vestens kamp mod islamismen er en kamp for sekulariseringen  (11.11.14.)

Tyrkiet: Antidemokraten Erdogan driver gæk med Europa  (14.3.17.)
Tyrkiet: Erdogan indfører islamisk enevælde i Tyrkiet - og Vesten aner ikke hvad man skal stille op  (24.7.16.)
Tyrkiets nyvalgte præsident satser på magt og dominans  (18.8.14.)

Muhammedtegningernes altafgørende betydning  (30.9.15.)
Muhammed-sag, optræk til ny 2012  (15.09.12.)
Muhammed-sagen: Muhammed uden humor  (2.3.08.)
Muhammed-sagen: Mordtruslen mod Muhammedtegner genopfrisker modsætningerne  (13.2.08.)