Jernesalt
Dynamisk komplementær helhedsrealisme
Samfund Eksistens Sekularisering DRAMAER E-Bøger
SAMFUND
 
EKSISTENS
 
SEKULARISERING
 
2009-FILOSOFIEN
 
LEKSIKON
ESSAYS
DRAMAER
RETORIK
ONTOLOGI
VIRKELIGHED
ENFOLDIG TALE
SKIDT OG KANEL
REDAKTION
PROGRAM
INTRODUKTION
INSPIRATORER
OVERSIGTER
EMNEINDEX
PERSONINDEX
LINKS
E-MAIL
 
utils prefix normal Forside    Oversigter    Redaktion    At læse Jernesalt    Sendemand    Vrangsiden    Kontakt   
 
JERNESALT - polenpraes2015

ARTIKEL FRA JERNESALT - 31.5.15.

Polen valgte symptomatisk en EU-skeptisk præsident

Polen er et fremmed land for langt de fleste danskere. De kommer der ikke som turister, skønt landet er fuld af natur, politik, historie og kultur (ikke mindst litteratur og filmkunst). De holder sig væk fordi de ikke forstår sproget, betragter landet som tilbagestående i forhold til flertallet af vestlige lande og trendsætteren USA.

1 Polen er de facto et østland der dels er udpræget katolsk, dels i et par århundreder har haft meget svært ved at opretholde sin suverænitet over for dominerende naboer som Tyskland, Rusland (fra 1917 til 1989 Sovjetunionen) og kejserdømmet Østrig (fra 1867-1918 Østrig-Ungarn). Helt galt gik det med 2. verdenskrig, hvor Polen først blev invaderet af Nazi-Tyskland og Sovjetunionen og siden kom under Kreml's hårde undertrykkelse gennem årtier. En frihedskamp begyndte for alvor da elektrikeren Lech Walesa og Solidaritetsbevægelsen med pave Johannes den II' klare støtte indledte en helt igennem fredelig, men stædig kamp mod Sovjetsystemet frem til den endelige sejr i 1989. Walesa blev sågar præsident i en enkelt periode, men tabte i 1995 til den gamle kommunist, men nye 'venstredemokrat' Alexander Kwasniewsky. Han førte sammen med premierminister Leszek Miller i 2002 Polen frem til optagelse i EU (da Anders Fogh Rasmussen førte forhandlingerne i København som formand for EU-rådet), og landet fik efterfølgende rettet sin lovgivning og administration ind på denne nye centralmagts skrappe betingelser. I 2006 vandt Retfærdighedspartiets kandidat Lech Kaczynsky præsidentposten over 'Borgerlig Platform's Donald Tusk. Men Kaczynski styrtede i tæt tåge ned med et militærfly sammen med flere ministre, embedsmænd og højtstående officerer da de i 2010 var på vej til en mindehøjtidelighed for de i 1940 mere end 4.000 af Sovjetstyret myrdede polske officerer i Katyn, jf. artikel. Og han efterfulgtes i 2010 af parlamentsformand Bronislaw Komorowski, der først blev konstitueret og derefter vandt det nyudskrevne præsidentvalg. I år førte den besindige mand længe klart i meningsmålingerne, men tabte på grund af sin magtarrogance.



I 2014 fik landet valgt sin premierminister, den nævnte Donald Tusk, til præsident for EU, skønt han savnede ordentlige engelsk-kundskaber, for nu skulle det altså være østlandenes tur til at besætte denne post. Men højtrespekteret er landet ingen steder. Og nu har det så valgt den 43-årige jurist Andrzej Duda fra det stærkt konservative og katolske parti 'Ret og Retfærdighed' til ny præsident. Han er EU-skeptiker og hverken nogen ynder af Rusland eller Tyskland.

Duda var indtil opstillingen som præsidentkandidat stort set en ukendt person for de fleste polakker, men var dog valgt ind i EU-parlamentet og har tidligere været rådgiver for Leck Kaczynski. Duda har højt og helligt lovet af forsvare polske interesser i både EU og Nato. Han vil have EU-støtte til de polske kulminer og Nato-tropper til baser mod øst. Han vil øge landbrugsstøtten og iøvrigt holde Polen uden for euroen. Og han kan gøre det, fordi præsidenten i Polen har særlige beføjelser vedrørende udenrigspolitikken.

Hans lidt overraskende valg skal ses som mange vælgeres protest mod systemet i det nye Polen. Han støttes ikke blot af mange af partiets vælgere i de stadigt fattige østregioner, men også generelt af mange unge vælgere. Protesten kom også tydeligt frem ved første runde af valget, hvor en rocksanger uden politisk parti fik ikke mindre end 20 % af alle vælgere. Og protesten vil formentlig holde til efteråret hvor der er almindeligt parlamentsvalg og hvor den myrdede Kaczynskis lillebror Jaroslaw Kaczynski formentlig vil vinde og kunne overtage regeringsmagten.



Udviklingen i Polen synes symptomatisk for opbruddet i Europa. Ud over Grækenland er der stigende modstand mod de alt for EU-venlige regeringer i Spanien, Frankrig, Storbritannien og Danmark. Integrationsproblemerne har været større og større i mange lande, og aktuelt er det bådflygtningene fra Afrika og Mellemøsten (navnlig Libyen og Syrien) der volder stigende bekymringer - uden at lederne kan enes om en fælles håndtering. De fleste regeringer har efterhånden indset at de ikke kan løse deres nationale integrationsproblemer hvis der kommer uoverskueligt flere flygtninge til Europa. Men strømmen fortsætter, fordi store dele af de muslimske lande i Mellemøsten og Afrika er i decideret opløsning. De er ikke alene præget af borgerkrige, men af en undergravning af al civil orden der sender millioner af mennesker på flugt for bare at overleve. Og Europa er dermed sat i den humanitært set højst ubehagelige situation at måtte sige nej til disse flygtninge for selv at kunne overleve som civiliserede og sammenhængende nationer.

EU's præsident Donald Tusk maner til villighed til at tage imod flere flygtninge, men Polen som nation betakker sig - sammen med det store flertal af EU-lande. Det er og bliver Italien der rammes hensynsløst og må ty til metoder ingen bryder sig om at se ført ud i livet eller se på fjernsyn og sociale medier.

For fuldstændighedens skyld skal også nævnes at Polen ikke på nogen måde vil bidrage til at forholdet til Rusland bliver forbedret. Ingen polak kan se bort fra den sovjetiske undertrykkelse fra 1945 til 1989, og mange har heller ikke glemt Tysklands besættelse og "kulturkamp" mod alt polsk og udryddelse af alle jøder. Stalin fik ret i at det var lige så svært at indføre kommunismen i Polen som at lægge saddel på en okse, men sovjetkommunismen er død og borte, så Polen af i dag kunne vise nye veje, hvis det ville. Og hvad de tyske fordomme angår, kan man i dag roligt fastslå at den moderne sociologis skaber, den store tyske forsker Max Weber var langt ude, da han i 1895 i "Der Nationalstaat und der Volkswirtschaftspolitik" gav sin fulde tilslutning til Kejser Wilhelms ‘Kulturkampf' med ordene: ‘Kun vi tyskere kunne have gjort menneskelige væsener af disse polakker'. - JF. artiklen

Polakkerne er ikke alene menneskelige væsener, men har trods al påtvungen deling og undertrykkelse vist sig at være stolte mennesker og stolte nationalister. Men de er tilbøjelige til at glemme at de allerede i kraft af deres geografiske placering i Europa har en særlig mission som formidlere mellem Øst-Europa og Vest-Europa. Polen er med den britiske historiker Norman Davies faktisk "Europas hjerte". Andrzej Duda er ubetinget på den polske nationalismes side - og det vil komme til at gøre en forskel i hvert fald i fem år i forhold til EU. Og desværre også på Polens og EU's forhold til Rusland. Den snævre nationalismes forbandelse er at den spærrer for sund fornuft og fremskridt. Men når den centralistiske Bruxelles-magt med alle midler prøver at begrænse nationernes sunde suverænitet, er den forståelig.

Ejvind Riisgård



Relevante artikler på Jernesalt:

Det splittede Polen valgte fornuften og Vesten  (6.7.10.)
Polens nye Katyn-tragedie  (12.4.10.)

Splittet og svækket Polen i EU
Polen stemte ja den 8.6.03.
16. april 2003 - en stor dag for Polen og Europa
Den 13. december 2002

Polske præsidentvalg (II)  (25.10.05.)
Polske præsidentvalg (I)  (10.10.05.)
To breve til præsidenten okt. 2000 Polen valgte regeringsskifte og modernisering  (23.10.07.)



Lech Walesa
Paven og Polen
Pave Johannes Paul II
Norman Davies, historiker



From polsk-jødisk klosternovice fravælger det verdslige  (18.12.14.)
Filminstruktøren Krzysztof Kieslowski
Kieslowski's 'Dekalog'
Kieslowski's film 'Blå'
Kieslowskis film 'Hvid'
Andrzej Wajda, filminstruktør



Norman Davies, historiker
Adam Michnik, forfatter
Czeslav Milosz, forfatter
Andrzej Szczypiorski; forfatter
Den polske komponist Henryk Górecki er død  (17.11.10.)
Fryderyk Chopin



Artikler om EU og Europa
Artikler om Samfund
Artikler om Eksistens
Artikler om Sekularisering



Redaktion
Essays
Emneindex
Personindex

Programerklæring af 2.6.02.
Jens Vrængmoses rubrik
Per Seendemands rubrik (fra 2005)



At læse Jernesalt
Introduktion til Jernesalts filosofi
Komplementaritetssynspunktet
Modstanden mod komplementaritetssynspunktet

Den komplementære helhedsrealisme
De psykiske grundprocesser
De psykiske fundamentalkræfter
Konsistens-etikken
Etik og eksistens

Livskvalitet (fire artikler) (2002-03)
Ontologi-serie (tolv artikler) (2010)
Virkelighedsopfattelse (syv artikler) (2007)
Religion som emergent fænomen i biologien  (28.12.09.)



Jernesalts 2009-filosofi
Forord  -   Begreber og aksiomer  -   Krisen ved årsskiftet 2008/09  -   Verdensbilledet 2009
Livet  -   Mennesket  -   Sjælen  -   Sproget  -   Samfundet  -   Overordnede politiske parametre
Udfordringen  -   Helhedsrealismens advarsler  -   Helhedsrealismens anbefalinger  -   Efterskrift



Værdimanifest (fra 2003))
Værdimanifest i forkortet udgave
Sagregister til værdimanifest



Til toppen   Til forsiden   PrintVersion   Tip en ven  



utils postfix clean
utils postfix normal