JERNESALT - dataset

Jernesalt

Dynamisk

komplementær

helhedsrealisme

Samfund

Eksistens

Sekularisering

Coronakrisen

E-Bøger

SAMFUND

Danmark

Flygtningekrisen

Muhammed-sag

EU og EUROPA

USA

Mellemøsten

Terrorismen

Miljø og klima

Medier

Polen

EKSISTENS

Værdier

Værdimanifest

Livskvalitet

Musik

Film

Kunst

Kunstblade

Etik

Litteratur

Psykologi

Erkendelse

SEKULARISERING

Verdsliggørelse

Virkelighed

Afdogmatisering

Oplysning

Sund fornuft

Ideer og ideologier

Frihed

Religion

Humor

2019-FILOSOFIEN

Forord

Krisen

Udfordringen

Håbet

Efterskrift

ESSAYS

RETORIK

ONTOLOGI

VIRKELIGHED

ENFOLDIG TALE

SKIDT OG KANEL

REDAKTION

PROGRAM

INTRODUKTION

INSPIRATORER

OVERSIGTER

EMNEINDEX

PERSONINDEX

LINKS

E-MAIL

utils prefix normal Forside Oversigter Redaktion At læse Jernesalt Sendemand Vrangsiden Kontakt

JERNESALT - barbara

ARTIKEL FRA JERNESALT - 24.10.21.

Minksagen afslører statsministeriets departementschef

Fredag den 22. oktober afhørtes i den særlige kommission om minksagen den embedsmand der var departementschef for Fødevareministeriet, da den socialdemokratiske mindretalsregering i november sidste år besluttede at alle mink i Danmark skulle aflives uden undtagelse. Han hedder Henrik Studsgaard, og han fremlagde hele den mailkorrespondance der var ført mellem fødevareministeriet, justitsministeriet og statsministeriet i dagene forud for beslutningen, navnlig den 9. november. Og den gav et så sjældent indblik i regeringens beslutningsproces, at det er ganske enestående - og da også straks blev slået stort op i medierne med adskillige kommentarer, ja samme aften også behandlet i Deadline på DR2.

Korrespondancen kaster et enestående lys over hvordan embedsværket på allerøverste plan forsøgte at komme uden om at der ikke var skaffet den fornødne lovhjemmel for minkaflivningen på det tidspunkt den blev meldt ud af statsministeren på en pressekonference og af politiet forlangt omgående iværksat på minkfarmene. Men først og fremmest afslørede departementschef Henrik Studsgaards forklaring en højst påfaldende iver hos statsministeriets departementschef Barbara Bertelsen for at få gjort daværende fødevareminister Mogens Jensen hovedansvarlig for sagen via e-mails til Studsgaard og departementscheferne i sundhedsministeriet og justitsministeriet. Denne iver viser både at Barbara Bertelen til fulde var klar over at den fornødne lovhjemmel endnu ikke var kommet på plads, og at hun ville sikre sig at det var Mogens Jensen der kunne gøres til syndebuk, hvis folketinget forlangte et ansvar placeret for denne forsyndelse. - For en ordens skyld skal det her understreges at der var stort flertal i folketinget bag minkaflivningen, så placeringen af et ansvar gjaldt alene det forhold at lovhjemlen formelt ikke var på kommet på plads, da den minkaflivning blev beordret der ikke alene blev en faktisk aflivning af millioner af mink, men en aflivning af en hel, hidtil meget succerig branche.

Regeringen forelagde allerede den 18. november 2021 for folketinget sin egen undersøgelse af forløbet, og denne placerede entydigt ansvaret hos fødevareministeriet. Det kostede Mogens Jensen posten som minister og departemenschef Studsgaard en forflyttelse til et andet ministerium. Og ved ministeroverdragelsen i fødevareministeriet undlod Studsgaard hverken at beklage forløbet eller at undskylde personligt for at Mogens Jensen måtte bøde for fejlen. I dag tør man godt - efter at have læst den relevante og offentliggjorte mail-korrespondance - slå fast, at Mogens Jensen var den forkerte mand at gøre til syndebuk, og at den person i embedsværket der burde have påtaget sig ansvaret var ingen ringere end den Barbara Bertelsen der klart havde indset at lovhjemlen ikke var rettidigt på plads. Dette burde hun have slået udtrykkeligt og umisforståeligt fast over for både statsminister Mette Frederiksen og alle involverede departementschefer, så minkaflivningen kunne være blevet udsat et par dage.

Barbara Bertelsen er indkaldt til møde i rigsretten i december og skal naturligvis have mulighed for at forklare sig nærmere inden hendes ageren kan vurderes endeligt, men hendes mange korte sms'er inden for få timer lyser så langt væk af manglende respekt for at give alle de involverede embedsmænd og ministre i denne yderst spegede sag den fornødne tid til at færdigbehandle og klargøre sagen så entydigt at den højst uheldige formelle fejl kunne undgås. I stedet pressede hun med stærke - ja, i mine øjne nærmest fornærmende formuleringer - fødevareministeren og hans departementschef til overilede handlinger. Det virker faktisk som om det for hende var livet om at gøre at få Mogens Jensen til at tage ansvaret for noget der dybest set var hendes eget, og som hun meget naturligt regnede med at regeringen ville blive angrebet for.

Men lad os se de relevante sms'er sort på hvidt - og lige huske at de alle var forsynet med en smiley!

Den formulering der udløste strømmen af sms’er fra Barbara Bertelsen til Mogens Jensens departementchef, Henrik Studsgaard, var Mogens Jensens udtalelse til pressen om at "regeringen har besluttet, at det hastede"; det var efter hendes mening ikke regeringen der havde besluttet det. Om aftenen den 9. november sender Barbara Bertelsen en sms til Fødevareministeriets departementschef, Henrik Studsgaard med spørgsmålet: "Hvornår kommunikerer I (og lægger jer ned og ruller jer, som vi vendte)" [vendte må her gå på en samtale). Fire minutter senere forlanger hun: "Max ydmyghed. Hører hele tiden fra jeres folk, der prøver at komme uden om selv at tage ansvaret på sig. Jeres ministers eneste chance for at vende denne [underforstået sag] er imidlertid at tage den oprigtigt og helhjertet på sig. Enhver rest af hidtidige transparente forsøg på at kaste den videre på andre – herunder regeringen bredt og dermed stm [statsministeren] – kommer jo til at ramme ham selv endnu hårdere".

Henrik Studsgaard beroliger hende med "kommunikationen [det vil sige Mogens Jensens udtalelse] skulle være afstemt med Statsministeriet". Men det udløser kun svaret: "Ok, men i offentlighed vigtigt at erkende, at det er en fejl, som man beklager – ikke kun brevet, men hele rodet om hjemmel. Bare hiv plasteret helt af". Og lidt senere: "Nok vigtig, de [formentligt slå fejl for du] prepper [må betyde preparerer] ham virkeligt klart. Hidtil har vi kun hørt ham skyde på andre.... enten direkte eller slet skjult".

Kl. 21 om aftenen fortsætter Bertelsen bombardementet af Studsgaard: "Har I ikke erkendt at der er begået en fejl? Lyder som endnu en omgang, der gør mere skade end gavn" - "Og I taler om ’regeringen’ – præcist det modsatte af selv at tage sit ansvar på sig" - "I har gemt jer i ’regeringen’ og ikke erkendt egen fejl i processen. Meget lidt overbevisende det her".

Lidt senere skriver Barbara Bertelsen til sine egne medarbejdere i Statsministeriet et par korte beskeder der utvetydigt viser at hun er ude på at lægge afstand til fødevareministeren i stedet for at tilvejebringe en fælles linje om at få formaliterne bragt i orden "Øvelsen bliver at holde Mogens Jensen ud i strakt arm". og "Lige nu har han skubbet hende [formentlig en kontorchef i fødevareministeriet] foran sig. Nu må hun skubbe ham tilbage, hvor han hører til - som ansvarlig for sit område og sine egne og sit systems dispositioner".

Senere bedyrer Studsgaard at han: "Har talt med Mogens og givet ham et klart budskab". Det er Bertelsen ikke tilfreds med, så hun erklærer ligeud: "Det er meget, meget skidt det her. Ægte tillidsbrud". - Og for at det ikke skal være løgn, følger en sms til begge involverede departementschefer: "I to skal redde den her [sag] sammen nu. I skyder på hinanden begge to. Men det er jeres begges ansvar! Og det er regeringens liv". - Og så kan man kun spørge: Hvor var Barbara Bertelsens egen tillid til departementscheferne egentlig blevet af, og er den ikke forudsætningen for at embedsværket kan fungere optimalt?

Det korte sammendrag af de foreløbige afhøringer i Minkkommissionen i Frederiksberg Ret lyder i Politiken således 15.10.21.

Dag 3: "Miljø- og Fødevareministeriet blev kørt ud på et sidespor, inden regeringens centrale ministre besluttede at aflive alle mink i Danmark. Regeringen overhørte advarslerne fra Miljø- og Fødevareministeriet, der siden september gentagne gange havde advaret om, at der ikke var lovhjemmel til at aflive alle mink. Op til det afgørende møde i regeringen blev opgaven med at forberede sagen flyttet til Justitsministeriet, og regeringens beslutning gik imod indstillingen fra Miljø- og Fødevareministeriet, som havde forberedt en ordning, hvor minkavlernes avlsdyr blev bevaret, så erhvervet kunne komme i gang igen efter epidemien."

Dag 5: "Det var, forklarede Studsgaard, sundhedsminister Magnus Heunicke (S), der på mødet i regeringens koordinationsudvalg sagde, at det var nødvendigt at aflive alle mink. Det besluttede regeringen så uden at drøfte, om der var lovhjemmel, forklarede Henrik Studsgaard. Da det kom frem, at der ikke var lovhjemmel, forlangte Statsministeriets departementschef Barbara Bertelsen, at fødevareminister Mogens Jensen (S) påtog sig ansvaret."

Politiken kunne fra dag 6 også berette, at det var 10 minutters arbejde af en ung midlertidigt ansat jurist som regeringens ledende embedsmænd baserede sig på, da de i november forsøgte at finde en lovhjemmel for at aflive alle mink i Danmark. Juristen havde ment, at der måtte være hjemmel i 'Lov om Dyr' på Fødevareministeriets område til at aflive alle mink i Danmark, men det havde Fødevareministeriet afvist i flere måneder, og hans egen kontorchef afviste også hypotesen. Men Justitsministeriet gjorde den alligevel til sin arbejdstese, men måtte efter 24 timer erkende, at den gik ikke. Alligevel fortsatte sundhedsministeriets aktion!

Så det forbliver i mine øjne utroligt og uretfærdigt, at Mogens Jensen blev gjort til syndebuk i sagen.

Det hører med til billedet, at det meget vigtige spørgsmål om magtfuldkommenhed blev taget op af den af Folketinget nedsatte Udredningsgruppe med professor emeritus Jørgen Grønnegaard Christensen i spidsen. Den 29. januar forelagde udregningsgruppen sin 598 sider lange bedømmelse af regeringens og navnlig statsminister Mette Frederiksens delvise 'nedlunkning' af det danske samfund i marts måned 2020. Jf. artiklen Rigsretssagen mod Mette Frederiksen er en stor misforståelse.

Det fremgik at statsminister Mette Frederiksens nærmeste medarbejder, altså departementschefen, i dagene omkring 11. marts 2020 – den dag Statsministeriet besluttede at lukke landet – med Berlingskes ord sendte lange, ihærdige og insisterende mails til sine kolleger i de andre ministerier. Departementschef Barbara Bertelsen argumenterede ifølge dette blad for "hårdt arbejde, sammenhold, og nødvendigheden af at lukke Danmark". Hun pløjede britiske lægetidsskifter igennem, bed ad sundhedsmyndighederne, der var "for optimistiske". Og hun henviste til det italienske mareridt med mangel på hospitalspladser og mange døde. - Barbara Bertelsens e-mail 17. feebruar 2020 er i Berlingskes øjne et enestående bidrag til Danmarkshistorien. "Vi skal ikke kommunikere for optimistisk ved hele tiden at tage afsæt i det vi kender – vi skal også have i baghovedet, at situationen meget vel kan udvikle sig til et værre scenario, end vi forestiller os. Som med alt andet, skal vi også tænke kommunikationen fremad. Vi skal have en plan for, hvordan vi som regering forholder os – ikke bare nu, men også når/hvis situationen udvikler sig."

Principielt var der ret bred enighed om at relativ hård centralstyring i en decideret krisesituation som den aktuelle pandemi var nødvendig selv i et særdeles velordnet demokrati som det danske. Det ville skabe en uhyre risikabel smittespredning, hvis alle beslutninger skulle igennem hele den normale parlamentariske procedure med udvalgsarbejde, samråd, høringer og folketingsdebatter. Disse normale procedurer er gennemgået udførligt i Udregningsapporten af eksperter der har forstand på det, og de skal naturligvis fastholdes under normale omstændigheder.

Men Udredningsrapporten synes efter undertegnedes mening ikke at have forstået eller forklaret at en krisesituation som en pandemi kan være af så alvorlig karakter at den i et eller andet omfang og i en eller anden tidsperiode må gøre det nødvendigt og fuldt tilladeligt for en siddende og lovligt valgt regering at indføre særlige foranstaltninger som er på tværs af det normale. Og hvad oppositionspolitikere og medier angår synes også at gælde at man er tilbøjelige til alt for hurtigt at advare mod magtfuldkommenhed. Politiken hævdede den 31. januar i en leder at hele krisestyringen havde været "alt for topstyret", og at det er farligt at al magt er samlet i statsministeriet. Det mente jeg nu ikke dengang den var eller ville blive. Men de nye afsløringer viser, at det var meget tæt på, da statsministieriets departementschef i hvert fald i to døgn i begyndelsen af november 2020 fik trumfet sin vije igennem imod alle gode råd fra fødevareministeriet og justisministeriet.

Jeg kan derfor gentage et par sætninger fra artiklen "Minkaflivning, ministerfald og fortsat coronakrise" fra 20.2.20.:

Det har skinnet igennem næsten alle kommentarer at statsministeren i hvert fald kun kunne klare frisag for sig selv ved at ofre Mogens Jensen, men hun vægrede sig lige indtil redegørelsen forelå. En spydig redaktør har ligefrem hævdet at Jensens opsigelse var skrevet i statsministeriet på forhånd, men lagt i bankboksen uden underskrift indtil timen kom. Og uimodsigeligt er det jo, at en minister altid formelt er hovedansvarlig for hvad der foregår i hans ministerium.

Faktum er at statsministeren i begyndelsen af november 2020 helt og holdent fokuserede på minkaflivningen af hensyn til folkesundheden. Hun ville ikke løbe nogen risici med muligheden for flere mutationer. Hele sagen burde imidertid have været undgået, men så skulle fødevareministeren og hele embedsværket og ikke mindst den øverste embedsmand i statsministeriet have været anderledes påpasselige. Og i dag må det tilføjes at departementschef Barbara Bertelen skulle have været helt anderledes i sin måde at agere på over for de involverede departementschefer.

Mette Fredriksen på sin side synes at have betragtet den manglende lov hjemmel som en ren formalitet, men slet ikke fortstået sagens alvor. Sagen blev under alle omstændigheder flittigt brugt af oppositionen, og jeg tror personligt stadig at den personlige rådgiver statsministeren havde før sagen startede, og som sad med i koordinationsudvalget for at sikre størst mulig kontrol af både systemet og kommunikationen (Martin Rossen) kunne have hamlet op med det usikre embedsværk.

Det er gætteri, men i mine øjne var det primært departementschef Barbara Bertelsen der svigtede ved sin ledelsesstil.

Ejvind Riisgård

Relevante e-bøger fra Jernesalt:

'Den komplementære helhedsrealisme' (opdatering af Jernesalts 2009-filosofi, som udkommer 30.11.13. Er nu gratis). Udover kapitlerne i 2009-udgaven indeholder e-bogen essayet Religion som emergent fænomen i biologien.

'Eksistens-psykologi for 21. årh.' indeholder artikelserierne om de psykiske grundprocesser, om de psykiske fundamentalkræfter, om bevidsthedsforskning og om det kollektivt ubevidste samt artikler om 'jeget og selvet' og åndslivet m.m.

'Konsistensetik - Erling Jacobsen og Jes Bertelsen' omfatter essays om Etik og eksistens, Erling Jacobsens moralfilosofi

'Virkelighedens dobbelte karakter' indeholder essayene om Virkeligheden fordelt på kapitler om fysikken, tiden, rummet, livet, ånden, sproget og humoren.

Nærmere om e-bøgerne i oversigten her på siderne

Bøgerne forhandles ikke længere af Saxo.com, men kan fås ved direkte henvendelse til undertegnede på mail-adressen: jernesalt@newmail.dk.

Relevante artikler på Jernesalt:

Rigsretssagen mod Mette Frederiksen er en stor misforståelse 01.02.21.