JERNESALT - dataset

Jernesalt

Dynamisk

komplementær

helhedsrealisme

Samfund

Eksistens

Sekularisering

Coronakrisen

E-Bøger

SAMFUND

Danmark

Flygtningekrisen

Muhammed-sag

EU og EUROPA

USA

Mellemøsten

Terrorismen

Miljø og klima

Medier

Polen

EKSISTENS

Værdier

Værdimanifest

Livskvalitet

Musik

Film

Kunst

Kunstblade

Etik

Litteratur

Psykologi

Erkendelse

SEKULARISERING

Verdsliggørelse

Virkelighed

Afdogmatisering

Oplysning

Sund fornuft

Ideer og ideologier

Frihed

Religion

Humor

2019-FILOSOFIEN

Forord

Krisen

Udfordringen

Håbet

Efterskrift

ESSAYS

RETORIK

ONTOLOGI

VIRKELIGHED

ENFOLDIG TALE

SKIDT OG KANEL

REDAKTION

PROGRAM

INTRODUKTION

INSPIRATORER

OVERSIGTER

EMNEINDEX

PERSONINDEX

LINKS

E-MAIL

utils prefix normal Forside Oversigter Redaktion At læse Jernesalt Sendemand Vrangsiden Kontakt

JERNESALT - overtro

ARTIKEL FRA JERNESALT - 13.7.11.

Overtro og medier

Fornylig lød en overskrift i avisen at "Ånderne har fået for stor magt på tv", og påstanden blev fremsat af antropologen Dennis Nørremark der tidl. på året udgav bogen "Kulturforståelse for stenalderhjerner", dvs for nutidsmennesker med hjerner der frygter alt fremmed. Men folk der frygter fremmede kulturer behøver åbenbart ikke også at frygte 'ånderne'.

Nu gælder Nørremarks kritik nemlig den sensationslystne journalistik der stiller sig ukritisk op for deres respektive tv-kanaler og filmer folk der synes de har oplevet noget mærkeligt og uforklarligt som de så rask væk tyder som noget overnaturligt. Den slags udsendelser sendes på tv (bl.a. af kanalen TV3) uden kritiske spørgsmål eller vurderinger. Og det mener Nørremark er både ren underholdning og ren manipulation.

Han klandrer dog ikke de pågældende tv-selskaber, for de er jo kommercielle og har ingen forpligtelse til oplysning eller public service. Nørremark hævder imidlertid den lidt overraskende filosofi, at "hvor man underholder folk, har man altid ansvar for at forsøge at bringe saglighed ind i det man laver". Ja, han kalder det fejt at lade være - og dermed røbes ikke blot en klart subjektiv, men en ligefrem moralistisk holdning - endda fra en erklæret liberalist.

Synspunktet bakkes op af medieprofessor Stig Hjarvard, der specielt fremhæver at poltergejster og ånder får en større legitimitet, når de kommer på tv. Det er med til at hvidvaske den type overtro. Men han mener dog ikke at det er noget der ligefrem får hovedparten af befolkningen til i morgen at tro mere på det okkulte end de i forvejen har gjort. Og Hjarvard skynder sig at komme med den sigende tilføjelse, at man skal passe på at man ikke opfatter den populærkulturelle leg med det okkulte som særlig farlig, hvis man ikke samtidig forholder sig kritisk over for de organiserede religioners fænomener. For eksempel har Folkekirken i årtier haft direkte adgang til radio og tv. Og dette ser han åbenbart gerne sat en stopper for.

Det kan naturligvis ikke undre at TV3's pressechef Søren Hedmark afviser påstanden om manipulation. For værten på kanalens program 'Ånderne vender tilbage' går ind og ser om der kan være en naturlig forklaring - og lader iøvrigt folk om selv at afgøre hvad de vil tro på og ikke tro på. Udsendelserne lader tvivlen komme dem til gode. Det er rigtigt mange mennesker som på den ene eller anden måde har oplevet nogle ting som de har svært ved at forklare på en naturlig måde. "Og det skylder man jo et eller andet sted også at tage alvorligt. Det synes vi programmet gør på en troværdig måde."

Tryllekunstneren Niels Krøjgaard, der som foredragsholder har mødt ufatteligt mange mennesker der har berettet om familiemedlemmer eller bekendte hvor fx spådomme har taget magten over deres liv, peger på at folk ikke er i stand til at skelne mellem fiktion og virkelighed. Han oplevede selv et skred i folks opfattelser, dengang programmet 'Åndernes magt' (forgængeren til 'Ånderne vender tilbage') startede på TV3. Folk tog en masse ting de så på fjernsynet for pålydende. Skyggesiden er netop at folk får en spådom af clairvoyante, kortlæggere eller astrologer og lader deres liv styre ind efter spådommene.

'Den populærkulturelle leg' med det okkulte er altså ikke altid en uskyldig leg. Men det rokker ikke ved det faktum, at legen med det okkulte er uhyre populær, hvad næppe noget dokumenterer bedre end den helt aktuelle succes med nyeste film i Harry Potter-serien. Børn fanges meget tidligt ind i disse spændende universer, som de også gør af alskens computerspil. De fleste lærer heldigvis at skelne mellem fiktion og virkelighed, men det tager nok lidt længere tid i vore dage end tidligere. Og det øger sikkert også de unges vanskeligheder ved at blive integreret i voksenlivets mere prosaiske og realistiske arbejde for føden. Underholdningsbranchen har sin del af skylden herfor. Men det er da naivt at forestille sig at den selv skulle vælge andre hovedmotiver end at skaffe seere og tjene penge.

Mediernes rolle skal på ingen måde undervurderes i kultursammenhæng. De satser slet ikke på oplysning, for denne regnes generelt for at være kedelig. Ganske vist har der været fremragende formidlere på fjernsynsskærmen i fx DR-regi - man behøver blot at nævne Ejnar Johannesen (kunst) eller Tor Nørretranders (naturvidenskab) - men de er relativt sjældne og kan ikke rigtigt hamle op med entertainerne. Det ses let på seertallene, og det er disse de kommercielle stationer er nødt til at skele til hele tiden for at skaffe reklameindtægter, og desværre også dem de ikke-kommercielle stationer som DR i stigende grad ville styre efter, hvis ikke de lige havde deres forbandede public service- forpligtelser at trækkes med. Der skulle som bekendt en ny generealdirektør for DR til at gøre principielt op med forgængerens undladelsessynder og bl.a. skaffe sig af med et par ledere der kom fra TV2.

Men den gode vilje er aldrig nok. På DR har man bl.a. i folkeoplysningens navn gennemført nogle udsendelser under betegnelsen 'Akademiet', hvor kompetente universitetsfolk holder forelæsninger for seerne, men vel at mærke på den gamle facon at stå ved et podium og læse et manuskript op med lejlighedsvis brug af billeder og plancher. Det gjorde de nævnte Johannesen og Nørretranders aldrig. De kunne tale frit fra leveren - og de forstod at benytte billedindslag og interviews på den rigtige, filmiske måde. Og dermed dementere at oplysning nødvendigvis er kedelig.

Oplysningens problem synes i vore dage at ligge i nogle særlige forhold. Den kan let få ry for at være kedelig, hvis den kræver for lange forklaringer. For folk vil allerede fra den tidlige skolealder kræve nemme og hurtige svar. Blandt andet derfor er det nemmere at søge oplysninger (data) ved hurtige opslag på nettet end finde meninger gennem bøgers lange tekster. Oplysninger er blot ikke det samme som oplysning.

Oplysning kan dernæst blive afvist, hvis den kræver brud med fordomme og vanetænkning, hvad den grundliggende altid vil gøre hvis den er sand og hæver sig over den rene data- eller kundskabsformidling. Sand oplysning rokker ved den gamle måde at tænke på - og derfor er der ikke alene en naturlig (instinktbaseret) modstand mod den af den art Dennis Nørremark påpeger hvad angår folks ringe forståelse af andre kulturer, men også en mere hårdnakket modstand der ganske enkelt skyldes at det er svært at aflægge indgroede vaner. Især hvis man aldrig har prøvet det før.

Hvad overtroen angår skal man være opmærksom på at den altid er relateret til bestemte individers og kulturers/religioners sondringer mellem det rationelle og det irrationelle. Mange steder har man klassificeret og klassificerer stadigt forestillinger som overtro, hvis den ikke omfattes af den officielle religion. Sådan har det været i antikken, i jødedommen og kristendommen, og sådan er det alt overvejende i islam. Folk af anden tro er vantro, og folk med afvigende forestillinger er overtroiske. Og fra ateistisk side kan simpelthen al religion affærdiges som overtro.

Men som antropologen Jan Ovesen skriver i Encyklopædien, så betyder denne relativistiske bedømmelse af hvad der er overtro, at selve begrebet bliver uanvendeligt til beskrivelse og analyse.

Undertegnede vil for egen regning tilføje at overtroen findes langt inde i den videnskabelige verden i og med at man regner videnskaben for rationel - og bestemmer det irrationelle som uvidenskabelighed. Heraf kan blot ikke sluttes at det er ét fedt om man kalder noget for videnskab, men at man tværtimod er nødsaget til for den videnskabelige sagligheds og troværdigheds skyld at bruge et andet begreb end overtro når man vil sondre mellem det rationelle og det irrationelle.

Det er langt mere relevant at bruge betegnelsen folketro som faglig betegnelse for overtro. Folketroen går på større befolkningsgruppers forestillinger om overnaturlige eller uforklarlige kræfter, væsener og sammenhænge, og de udgør vel at mærke - som Gustav Henningen påpeger i Encyklopædien - ikke et samlet system, men stammer fra vidt forskellige 'tankebygninger' der ofte er indbyrdes modstridende.

Henningsen går ikke nærmere ind på hvad det er for psykologiske tankebygninger der her gør sig gældende, men det er ellers afgørende for en fuld forståelse, for det drejer sig om 'arketypiske forestillinger' fra det kollektivt ubevidste, det vil sige almene, universelle forestillinger der går igen hos alle mennesker til alle tider, i alle kulturer og i alle religioner og altså i vid udstrækning unddrager sig intellektets tids- og kulturbetingede kontrol og frasortering. De er imidlertid helt afgørende for såvel ethvert individs som ethvert folks og enhver kulturs mentale sundhed og kreativitet (psykiske 'kompetencer' under ét), og derfor er det naturligvis katastrofalt at stemple dem alle som overtro uden ringeste hensyn til deres konkrete funktion i etisk, æstetisk og anden kulturel sammenhæng.

Der er ingensomhelst tvivl om at mange mennesker fascineres dybt af alle okkulte fænomener allerede fordi disse ligger så dybt i det kollektivt ubevidste at de gør sig let og ubesværet gældende som arketypiske forestillinger i drømme, fantasier, eventyr og digtninge. Men der er heller ingen tvivl om at det er skæbnesvangert at tage forestillingerne bogstaveligt og altså suspendere sondringen mellem 'fiktion' og 'virkelighed'. De arketypiske forestillinger er ikke villede, individuelle konstruktioner, og kan derfor ikke viljesmæssigt afvises af individerne. De er derimod kreative tilbud fra det kollektivt ubevidste - og siger derfor altid noget om individets psykiske egenart. Og her tør det antydes at der mangler folkeoplysning, for ikke alene folk i almindelighed, men også højt uddannede akademikere med lang universitetsuddannelse inden for humaniora er uvidende om forholdet - og falder derfor let for fristelsen til at afvise alle de irrationelle forestillinger som overtro.

Tidssvarende folkeoplysning vil i dag sige en bred og almen oplysning om såvel det rationelle som det irrationelle, således at folk får praktiske redskaber fra såvel erkendelsesteori som dybdepsykologi til at sondre let og præcist mellem de to slags psykiske grundprocesser - og dermed mellem på den ene side forestillinger der har det kollektivt ubevidste som kilde og derfor aldrig må tages bogstaveligt, men kan være yderst gavnlige som kreative impulser, og på den anden side begreber og forestillinger der har den praktiske realitetsprøvelse som kilde og derfor er uundværlig for den stadigt finere og mere nuancerede virkelighedsopfattelse som kræves i hverdagen.

Folkeoplysningen som sådan er lige dårligt tjent med de dyrkere af okkultismen som tjener penge på folks naivitet og fascination af det okkulte som af de dyrkere af videnskabeligheden og rationalismen der på forhånd lægger størst mulig afstand til irrationelle fænomener og ønsker alle afgørelser i eksistensen gjort til rationelt begrundede videnskabelige vurderinger.

Overtro i gammeldags forstand kommer man ikke til livs uden en folkeoplysning der er baseret på moderne erkendelsesteori og dybdepsykologi. Og dette gælder hvad enten overtroen findes i mærkelige og umiddelbart uforklarlige fænomener eller i gængse politiske og eksistensfilosofiske fordomme, i illusioner og livsløgne.

Jan Jernewicz

Henvisninger:

Artiklen 'Ånderne har for stor magt på tv' (Politiken 9.7.11.)

Relevante artikler på Jernesalt:

Verdensbilledet - 2009  (13.3.09.)
Reality-tv fortegner virkeligheden   (9.5.11.)
Medier, ungdom og dannelse  (2.5.11.)

De psykiske fundamentalkræfter  (2.4.09.)
De psykiske grundprocesser
Det kollektivt ubevidste og dets fundamentale eksistensværdi
Er der en særlig psykisk energi?  (15.7.07.)
Sjæl og hjerne
Hjerne og sjæl
Hvad er egentlig bevidsthedsforskning?   (31.7.10.)

Sproget og virkeligheden
Rummet og virkeligheden
Tiden og virkeligheden
Livet og virkeligheden
Åndsfænomenet i naturen (10.7.10.)
H.C. Ørsteds dristige, men umulige naturfilosofi (23.5.10.)

Hvorfor lade sig skræmme af det irrationelle?  (7.3.10.)
Kan alle vore forestillinger dekonstrueres?  (25.04.08.)
Gravøl for oplysningen?  (9.12.04.)
Sekulariseringen må opdateres  (29.11.04.)
Krisen på det religiøse område og behovet for sekularisering  (2.6.02.)
Sekulariserings-synspunktet (aksiom) Intellektualismens systematiske guds- og mytebedrag  (17.11.06.)

Myte, ord og billede  (13.7.02.)
Mytologi  (2.8.02.)
Afdogmatisering, men ikke afmytologisering At være ateist er snæversynethed   (28.1.11.)
At være metafysiker er en tvivlsom affære  (26.1.11.)
Religion som emergent fænomen i biologien  (28.12.09.)

Artikler om Medier
Artikler om Psykologi
Artikler om Erkendelse
Artikler om Religion

Øvrige henvisninger til Jernesalts egne artikler:

Oversigter over artikler om Samfund  (se iøvrigt linkene i venstre ramme)
Oversigter over artikler om Eksistens  (se iøvrigt linkene i venstre ramme)
Oversigter over artikler om Sekularisering  (se iøvrigt linkene i venstre ramme)

Redaktion
Essays
Emneindex
Personindex

Programerklæring af 2.6.02.
Jens Vrængmoses rubrik
Per Seendemands rubrik (fra 2005)

At læse Jernesalt
Introduktion til Jernesalts filosofi
Komplementaritetssynspunktet
Modstanden mod komplementaritetssynspunktet

Den komplementære helhedsrealisme
De psykiske grundprocesser
De psykiske fundamentalkræfter
Konsistens-etikken
Etik og eksistens

Livskvalitet (fire artikler) (2002-03)
Ontologi-serie (tolv artikler) (2010)
Virkelighedsopfattelse (syv artikler) (2007)
Religion som emergent fænomen i biologien (28.12.09.)