JERNESALT - dataset

Jernesalt

Dynamisk

komplementær

helhedsrealisme

Samfund

Eksistens

Sekularisering

Coronakrisen

E-Bøger

SAMFUND

Danmark

Flygtningekrisen

Muhammed-sag

EU og EUROPA

USA

Mellemøsten

Terrorismen

Miljø og klima

Medier

Polen

EKSISTENS

Værdier

Værdimanifest

Livskvalitet

Musik

Film

Kunst

Kunstblade

Etik

Litteratur

Psykologi

Erkendelse

SEKULARISERING

Verdsliggørelse

Virkelighed

Afdogmatisering

Oplysning

Sund fornuft

Ideer og ideologier

Frihed

Religion

Humor

2019-FILOSOFIEN

Forord

Krisen

Udfordringen

Håbet

Efterskrift

ESSAYS

RETORIK

ONTOLOGI

VIRKELIGHED

ENFOLDIG TALE

SKIDT OG KANEL

REDAKTION

PROGRAM

INTRODUKTION

INSPIRATORER

OVERSIGTER

EMNEINDEX

PERSONINDEX

LINKS

E-MAIL

utils prefix normal Forside Oversigter Redaktion At læse Jernesalt Sendemand Vrangsiden Kontakt

JERNESALT - finland2023nato

ARTIKEL FRA JERNESALT - 6.4.23.

Finland i Nato et fejlgreb

Finland blev i denne uge officielt optaget i Nato som medlemsland nr. 31. - og udenrigsministrene var samlet i hovedkvarteret i Bruxelles til fejringen sammen med generalsekretær Jens Stoltenberg. Et stort gruppebillede blev taget - som man gør ved den slags lejligheder. Og generalsekretæren lagde på mødet ikke skjul på at han forventede opbakning på det kommende Nato-topmøde i Vilnius i juli til målsætningen om at landene bruger mindst to procent af nationalbudgettet til forsvaret.

En række lande som Tyskland, Holland og Danmark lever ikke op til målsætningen. Men de har forpligtet sig på at øge midlerne til forsvaret, sagde han. Blot syv af de hidtidige 30 Nato-lande levede sidste år op til målet. Men i Nato-hovedkvarteret i Bruxelles bliver det anset for helt centralt, at de europæiske lande øger deres forsvarsbudgetter. Det kan i yderste konsekvens være afgørende for at holde sammen på alliancen på tværs af Atlanten. Særligt har USA ofte kritiseret Europa for at overlade en stor del af ansvaret for forsvaret af Europa til USA.

Det helt specielle ved Finlands optagelse er at den bryder radikalt med landets hidtidige neutralitet, som har haft bred opbakning i befolkningen på grund af erfaringen fra 2. verdenskrig, men holdningen skiftede brat da Rusland i februar sidste år invaderede Ukraine. Blot har der ikke været nogen større offentlig debat om de langsigtede konsekvenser. Man har fulgt den bølge af fordømmelse mod Rusland som rejste sig efter overgrebet mod Ukraine. Og mærkeligt nok ser det ikke ud til at spørgsmålet har haft indflydelse på parlamentsvalget der fandt sted i søndags. Socialdemokratiet mistede regeringsmagten, og den unge statsminister Sanna Marin trak sig også som partiformand, selvom partiet faktisk gik frem. Men det gjorde også de to andre store partier det konservative Samlingspartiet og det nationalistiske 'De Sande Finner'. Begge fik højere stemmeprocent end Socialdemokratiet, så det nu bliver samlingspartiers leder Petteri Orpo der skal danne en flertalsregering. Og det bliver uden ændring af forsvarspolitiken i første omgang. Det kan derimod give strammere udlændingepolitik - og måske endda udmeldelse af EU. Men det er i hvert fald et problem at den finske statsgæld under Marin steg til 71 % af bruttonationalproduktet. Det er jo et problem vi kender fra andre lande hvor socialdemokratiet har magten (med Danmark som klar undtagelse), og det er vanskeligt at forene med større forsvarsudgifter.

Det bliver dog finnernes sag. Men at landet forlader sin neutralitetspolitik er et tab for hele Europa. At Finlands medlemskab forøger Natos grænse til Rusland med ikke mindre end 1300 kilometer eller lidt mere end en fordobling, er ikke så vigtigt. For der er allerede stort opbud af veludrustet militær på begge sider. Om Finlands og Natos sikkerhed nu er blevet større eller mindre end før, kan ikke afgøres med sikkerhed. Det er ganske vist noget Nato og USA tror, men det er nærmest fordi man her måler sagen ensidigt på selve den militære kraft. Jo mere militær, jo større sikkerhed, mener man, men det turde være en ret naiv tankegang. Hvad det virkeligt gælder er de politiske muligheder.

Rusland kan ikke fortænke Vesten i at invasionen af Ukraine har forandret hele synsvinklen. Europa oplever i øjeblikket den største krig på europæisk jord siden Anden Verdenskrig, og Vesten har aldrig haft en større konflikt med Rusland siden Sovjetunionens kollaps i 1991. Man kan diskutere om Putin er syg og lider af forfølgelsesvanvid, men selv USAs udenrigsminister må indrømme at Putin under alle omstændigheder har en eller anden form for rationale tilbage der bevirker at han til en vis grad kan tænke nøgternt. Og det samme gælder formentligt hans udenrigsminister Lavrov. Det kan godt være at Putins umiddelbare reaktion på Finlands optagelse i Nato bliver flere atombaserede missiler tættere på grænsen til Ukraine og Nato (fx. i Belarus). Men først og fremmet gælder nu at fjende står mod fjende på hver sin side af grænsen mellem Vesten og Rusland.

En kommentator har endda hævdet at finsk Natomedlemsskab nu gør Rusland til alliancens evige fjende og derfor påpeget at Finland ved at forlade neutraliteten har valgt side og er blevet en del af Ruslands store fjende. Finland kan ikke gå ind som mægler i sagen - og dette må konstateres samtidig med at alle kan se at Kina heller ikke er neutral og kan spare sig alle mæglingstilbud.

Set ud fra et helhedsrealistisk synspunkt er dette ikke særligt heldigt, når det må tages i betragtning at Ukraines præsident afviser ethvert forslag fra Putin om forhandlinger fordi de forudsætter en status quo frontlinje gennem Øst-Ukraine. Det betyder at krigen vil fortsætte i årevis, og at en våbenhvile slet ikke er i sigte. Dette går udelukkende ud over Ukraines og Ruslands civilbefolkninger, og det er her konsistensetikken kommer ind i billedet.

Ifølge denne vil det uundgåeligt føre til landenes inkonsistens hvis de ikke har som prioritet at sørge for overvægt af det gode og konstruktive i deres liv og deres strategi. Der vil altid være forskel på hvad civilbefolkningerne ønsker og hvad magthaverne har som mål, men det er fatalt hvis der ikke findes nøgterne og fremsynede mæglere der både støtter civilbefolkningerne og er i stand til at forhandle med magthaverne på begge sider.

Ejvind Riisgård

Relevante artikler på Jernesalt: