JERNESALT - dataset

Jernesalt

Dynamisk

komplementær

helhedsrealisme

Samfund

Eksistens

Sekularisering

Coronakrisen

E-Bøger

SAMFUND

Danmark

Flygtningekrisen

Muhammed-sag

EU og EUROPA

USA

Mellemøsten

Terrorismen

Miljø og klima

Medier

Polen

EKSISTENS

Værdier

Værdimanifest

Livskvalitet

Musik

Film

Kunst

Kunstblade

Etik

Litteratur

Psykologi

Erkendelse

SEKULARISERING

Verdsliggørelse

Virkelighed

Afdogmatisering

Oplysning

Sund fornuft

Ideer og ideologier

Frihed

Religion

Humor

2019-FILOSOFIEN

Forord

Krisen

Udfordringen

Håbet

Efterskrift

ESSAYS

RETORIK

ONTOLOGI

VIRKELIGHED

ENFOLDIG TALE

SKIDT OG KANEL

REDAKTION

PROGRAM

INTRODUKTION

INSPIRATORER

OVERSIGTER

EMNEINDEX

PERSONINDEX

LINKS

E-MAIL

utils prefix normal Forside Oversigter Redaktion At læse Jernesalt Sendemand Vrangsiden Kontakt

JERNESALT - cop26glasgow

ARTIKEL FRA JERNESALT - 17.11.21.

Klimatopmødet i Glasgow udskød blot problemerne

COP26-aftalen 13.11.21. fra Glasgowkonference blev en stor skuffelse for alle klimaaktivister der havde håbet på klare beslutninger om handling i nærmeste fremtid, men den blev dog betragtet som et rimeligt kompromis af alle de politikere der nok havde ønsket mere konkretisering, men først og fremmest var glade for nogle små fremskridt, og ikke mindst for at de fossile brændsler for første gang overhovedet blev nævnt i en sluttekst.

COP26's formand, den britiske minister Alok Sharma mente, at politikerne i dag kan sige med troværdighed, at vi har holdt 1,5 graders målet [for temperaturstigningen] inden for rækkevidde. Men pulsen er svag, og vi overlever kun, hvis vi holder vores løfter. Det er en skrøbelig sejr.

FN's generalsekretær Antonio Guterres beklagede at den kollektive politiske vilje ikke havde været tilstrækkelig til at overvinde nogle dybe modsætninger. Vores skrøbelige planet hænger i en tynd tråd. Vi banker stadig på døren til klimakastrofen.

Klimaaktivisternes ikon, den unge svenske Grete Thunberg lagde ikke skjul på sin foragt. Hendes korte resume lød: Bla, bla, bba. Men det egentlige arbejde forsætter uden for disse haller. Og vi vil aldrig nogensinde give op.

Lidt mere nuanceret udtalte Mette Susgaard fra Den Grønne Studenterbevægelse sig: "Altså, fossile brændsler kom ind som et punkt, men blev helt udvandet. Så selvom det kom med, fejrer vi ikke, at det er et lille skridt på vejen. For at 'nedfase', som der står nu, er slet ikke det samme som at 'udfase' brugen af kul."

I Deadline 13.11. udtalte den britisk fødte glaciolog og klimaforsker Ruth Mottram, som et ansat på Danmarks Meteorologiske Institut, at hun somme tider når hun lytter til politikernes tomme klimaløfter eller udskydelse af problemerne følte sig hensat til en anden planet, for deres forestillinger er helt på tværs af hendes egne som forsker. Men heldigvis føler hun sig hjemme i sit nærmiljø omkring familien.

I korte træk kom aftalen til at omfatte følgende punkter:

For første gang nævnes fossile brændsler direkte i en sluttekst fra et COP-møde. Landene opfordres dog kun til at skrue op for ren energi og skrue ned for kulkraftværker, som ikke indfanger CO², og ineffektiv statsstøtte til fossile brændsler.

Aftalen begrænser muligheden for at 'reduktioner' af CO² ved køb og salg landene imellem kan tælles dobbelt (artikel 6 fra Paris-aftalen)

Inden udgangen af 2022 skal de deltagende 196 lande opdatere og styrke deres nationale klimamål, så det er muligt at holde temperaturstigningerne inden for rammerne af Paris-aftalen. Det vil sige mellem 1,5 og 2 grader celsius.

Alle erkender, at hvis den globale opvarmning skal begrænses til 1,5 grader, kræver det store reduktioner i udledningen af drivhusgasser. Specifikt skal udledningen af CO² mindskes med 45 procent inden 2030 i forhold til niveauet i 2010 og gå i nul omkring 2050.

De rige lande lover inden 2025 at fordoble finansieringen til klimatilpasningen sammenlignet med niveauet i 2019.

Aftalen understreger, at der er brug for at mobilisere flere penge til klimafinansiering for at nå målet om at støtte fattige lande med 100 milliarder dollar om året i årene 2020-2025. Og det blev noteret "med dyb ærgrelse", at målet ikke er nået. Aktuelt mangler der omkring 20 milliarder dollar årligt.

Landene er iøvrigt ikke enige om en klar plan for finansiering af "tab og skader" forårsaget af klimaforandringer i udviklingslande, som ulandene ellers ønskede. Dette ventes at blive et fokusområde ved COP27 i Egypten næste år.

Hertil kommer at 105 lande i topmødets første uge indgik en aftale som fra 2030 skal vende formindskelsen af skov på kloden til en forøgelse.

Alle de store olie- og gasproducenter undlod at tilslutte sig en slutdato for olie- og gasudvinding.

Kina og USA røbede på et særskilt pressemøde at de ville samarbejde om klimaproblemerne, men alle formuleringer var uforpligtende.

Det var som bekendt Indien der i sidste øjeblik fik udvandet teksten om de fossile brændsler. Det skete på et meget langvarigt møde så sent, at mødets formand lige måtte trække vejret en ekstra gang, inden han forkyndt den ændrede sluttekst. Men som et medlem af Greenpeace udtalte bagefter, så var Indiens beslutning ikke af ond vilje, men fordi Indien har så mange mennesker der lever under klimakrisens ulhkkelige konsekvenser i dag. - Det betyder nærmere bestemt at flere hundredtusinder af Indiens en milliard indvånere lever under fattigdomsgrænsen. Og for så vidt er landets stillingtagen fuldt forståeligt, men den peger i virkeligheden på selve kernen i hele klimaproblematikken: Hvordan i al verden skulle klodens vidt forskellige lande nogen sinde kunne blive enige om fælles, bindende og tilstrækkelige mål for reduktionen af CO², når deres betingelser er fuldstændigt uens?

Dybest set ligger problemet i, at alle lande går helt uden om selve det afgørende grundproblem: at kloden med sine 7-8- milliarder mennesker simpelthen ikke har realistiske muligheder for at bevare en sund natur eller opretholde en fødevareproduktion og et energiforbrug der vil kunne holde sig inden for den nødvendige begrænsning.

Desuden gælder fortsat - hvad alle klimaaktivister har så svært ved at tage ad notam - at ingen verdensorganisation, ingen statsleder og ingen sammenslutning af statsledere er herrer over naturen, men tværtimod fortsætter med at udnytte naturens ressourcer langt mere end godt er - og at de er rygende uenige om hvem der skal betale for reduktionen af den alt for store CO²-udledning.

Derfor er min konklusion stadig:

Nøgternt set forholder det sig sådan er mennesket i kraft af bevidsthedens gave blev det første væsen i biologiens historie der greb ind i naturen som det selv var og forblev en del af. Ved at mennesket begyndte at opdyrke jorden og mangfoldiggøre sig som bevidst væsen, skabte det kulturen på godt og ondt - og således blev det ved. Først i nyere tid (efter 1945) begyndte det at gå galt. Men alligevel fastholdt vi illusionen om at mennesker er herre over naturen. Og netop her ligger det skæbnesvangre.

Håbet er ikke en eller anden nem løsning der vedtages oppe fra og tvinges igennem hele systemet nedefter for alle lande og alle individer. Ej heller ligger løsningen i ny teknologi og ny økonomi - selvom begge naturligvis bør udfoldes. Nej, en varig løsning ligger i en helt ny og krævende helhedsrealistisk forståelse for at menneskets lyst og vilje til at gribe ind i naturen ikke i det lange løb kan ske uden respekt for såvel naturen som menneskets egen psykiske sundhed og psykiske konsistens.

Løsningen kræver med andre ord en etik der ikke består i overholdelse af ydre moralske forskrifter, men i en indre forpligtelse til at sørge for overvægten af det gode og bæredygtige i livet på langt sigt. Og en sådan etik kommer altså ikke fra magthaverne, men fra ganske almindelige mennesker på jævnt lokalt plan der begynder for alvor at besinde sig på sig selv - med ånd og humor.

Det er dette der er både problemet og udfordringen for vor tids åndsløse og åndsfornægtende mennesker.

Alvoren i situationen er ikke længere til at tage fejl af - og vi kan lige så godt nu indse at vi får meget ubehagelige praktiske følgevirkninger af vore fejldispositioner de sidste 70 år. De vil uanset teknologiske fremskridt og al politisk kamp omfatte økonomisk nedgang og problemer med beskæftigelse, uddannelse, sociale forhold og integration samt storpolitik.

Ejvind Riisgård

Relevante e-bøger fra Jernesalt:

'Den komplementære helhedsrealisme' (opdatering af Jernesalts 2009-filosofi, som udkommer 30.11.13. Er nu gratis). Udover kapitlerne i 2009-udgaven indeholder e-bogen essayet Religion som emergent fænomen i biologien.

'Eksistens-psykologi for 21. årh.' indeholder artikelserierne om de psykiske grundprocesser, om de psykiske fundamentalkræfter, om bevidsthedsforskning og om det kollektivt ubevidste samt artikler om 'jeget og selvet' og åndslivet m.m.

'Konsistensetik - Erling Jacobsen og Jes Bertelsen' omfatter essays om Etik og eksistens, Erling Jacobsens moralfilosofi

'Virkelighedens dobbelte karakter' indeholder essayene om Virkeligheden fordelt på kapitler om fysikken, tiden, rummet, livet, ånden, sproget og humoren.

Nærmere om e-bøgerne i oversigten her på siderne

Bøgerne forhandles ikke længere af Saxo.com, men kan fås ved direkte henvendelse til undertegnede på mail-adressen: jernesalt@newmail.dk.

Relevante artikler på Jernesalt: