JERNESALT - dataset

Jernesalt

Dynamisk

komplementær

helhedsrealisme

Samfund

Eksistens

Sekularisering

Coronakrisen

E-Bøger

SAMFUND

Danmark

Flygtningekrisen

Muhammed-sag

EU og EUROPA

USA

Mellemøsten

Terrorismen

Miljø og klima

Medier

Polen

EKSISTENS

Værdier

Værdimanifest

Livskvalitet

Musik

Film

Kunst

Kunstblade

Etik

Litteratur

Psykologi

Erkendelse

SEKULARISERING

Verdsliggørelse

Virkelighed

Afdogmatisering

Oplysning

Sund fornuft

Ideer og ideologier

Frihed

Religion

Humor

2019-FILOSOFIEN

Forord

Krisen

Udfordringen

Håbet

Efterskrift

ESSAYS

RETORIK

ONTOLOGI

VIRKELIGHED

ENFOLDIG TALE

SKIDT OG KANEL

REDAKTION

PROGRAM

INTRODUKTION

INSPIRATORER

OVERSIGTER

EMNEINDEX

PERSONINDEX

LINKS

E-MAIL

utils prefix normal Forside Oversigter Redaktion At læse Jernesalt Sendemand Vrangsiden Kontakt

JERNESALT - syriza15b

ARTIKEL FRA JERNESALT - 28.2.15.

Den græske regering får respit til at genoprette økonomien

"Den græske befolkning sidder i den suppedas som den selv har skabt, og som giver uendeligt mange og langvarige problemer. Det er en yderst tragisk situation for en befolkning der alt for længe har ladet demagogerne råde. Til sidst har de nu på fuldt parlamentarisk vis kasseret gammelpolitikerne - uden at være sikre på hvad det vil føre med sig - og derfor også uden at juble over det. Der er et lille håb om en fornuftig udvej, men hverken den græske befolkning eller EU-systemet kommer uden om en større erkendelsesproces, hvis vejen skal føre til varige forbedringer for såvel menigmand som nationaløkonomierne."

Sådan skrev vi den 1. februar da Grækenland netop havde givet det relativt nye, venstreorienterede Syriza-parti mulighed for at danne flertalsregering sammen med det lille højreorienterede parti 'De uafhængige grækere'. Det skete dagen efter valget og betød at ministerpræsident Alexis Tsipras og finansminister Yanis Varoufakis straks skulle i gang med at sondere EU-landenes indstilling til en fornyelse af EU's store lånepakke til Grækenland, så landet ikke ved lånepakkens udløb den 28. februar blev tvunget ud i en statsbankerot der ville medføre exit af Euro-samarbejdet.

De to forhandlere blev venligt modtaget alle steder - også i Bruxelles, men måtte samtidigt konstatere, at såvel Den europæiske Centralbanks iskolde chef Mario Draghi som Tysklands skeptiske finansminister Schäuble blankt afviste enhver tanke om at Grækenland kunne få nedskrevet sin gæld eller udskudt tilbagebetalingen af den. Eneste håb syntes at være formanden for eurogruppens finansministre, den hollandske finansminister Jeroen Dijsselbloem, der tidligt meldte ud at der måtte kunne findes et kompromis inden fristens udløb den 28. februar. For hverken EU eller Grækenland kunne være tjent med at Grækenland skulle forlade euroen.

Fredag den 20. februar enedes først eurogruppens finansministre og siden EU-kommissionen om et kompromis der fastholdt Grækenlands gælds- og betalingsforpligtelse uændret i princippet, men gav den græske regering fire måneders respit med hensyn til at begynde tilbagebetalingen mod at den senest mandag den 23. fremlagde en plan for besparelser og skatteinddragelse og visse andre reformer. Man glemte at tage højde for at den 23. februar i Grækenland er helligdag med lukkede statskontorer, så regeringens plan blev først forelagt i Bruxelles om tirsdagen. Og den er efterfølgende blevet accepteret af euro-gruppens parlamenter, sidst af den tyske Forbundsdag.

Begrundelsen er den meget simple at den nye græske regering - uanset sine ønsker og hensigter - skal have en chance for at sætte sine planer praktisk i værk, så den bliver i stand til at overholde de grundlæggende forpligtelser. Det udlægges fra mange kommentatorers side som et decideret nederlag for den nye græske regering der havde håbet på meget større imødekommenhed, men nøgternt bør man nok se kompromiset som en nødvendig hensyntagen fra euro-landenes side mod den græske regerings muligheder for at inddrage den græske befolkning i en proces der ikke kommer til at virker som rent diktat fra EU.

Men aldrig så snart havde den tyske Bundestag i går fredag stemt for for den midlertidige forlængelse, før den græske regeringschef på græsk fjernsyn offentligt proklamerede at grækerne til sommer ville fremlægge et forslag om reduktion af gælden. Men ikke nok med det. Han udelukkede et nyt hjælpeprogram med ordene "Det græske folk har fravalgt et hjælpeprogram."

Men dette dobbeltspil er højt spil. For på den ene side giver det Zsipras fortsat popularitet i hjemlandet. Tilslutningen til hans regering er oppe på 45 % ifølge en meningsmåling, og den begrundes med at han allerede ved at prøve at forhandle med EU har opnået meget. Han gør, hvad den græske regering under en konservativ ministerpræsident skulle have gjort for fem år siden, som en arbejdsløs forsikringsmægler siger. Og en iværksætter, som slet ikke har stemt på Syriza, kan tilslutte sig vurderingen. Den nye regerings forhandlinger har efter hendes mening hjulpet den græske psyke til at komme sig efter mange års depression og ydmygelse!

Men Schäuble og Draghi lader sig ikke føre bag lyset. Schäuble er lige så skeptisk over for grækernes evne og vilje til betale som han altid har været. Og selve antydningen af at grækerne til juni satser på at få gælden reduceret kalder skarp kritik frem hos EU-parlamentets formand Martin Schulz: En finansminister der få dage efter at han har opnået en aftale med sine 18 kolleger, stiller spørgsmålstegn ved denne aftale og kommer med nye fordringer, skaber ingen tillid, har han understreget. Og det skal i denne forbindelse huskes at Tyskland alene har 55 mia euro til gode hos grækerne, hvad der er ca 22 % af det samlede EU-tilgodehavende!

Den græske regerings umiddelbare opgave ifølge aften med euro-gruppen og EU-kommissionen er i løbet af fire måneder at dokumentere at den har haft held til at inddrive flere skatter, herunder forhindre systematisk skattesnyd hos de rigeste. Endvidere at fjerne smuthuller i aftalerne for bankansatte og offentligt ansatte der muliggør alt for tidlig pensionering. Endvidere at gøre lønstigninger og forfremmelser i det offentlige system afhængige af resultater - og at sætte særligt ind mod smugleri af bl.a. tobak og brændstof. - Selvfølgelige opgaver for enhver ansvarlig regering i nogenlunde normale EU-samfund. Men Grækenland er ikke et normalt EU-land.

Et særligt punkt er således et løfte til EU om fortsat privatisering af energinettet, der vil skæppe godt i statskassen. For det er den græske energiminister imod. Og blokeres privatiseringen kan regeringen ikke finansiere fx sin særhjælp til de fattigste i landet. Men der er også kommet protester fra den yderste venstrefløj i Syriza. Ja, en demonstration i Athen førte forleden til bilbrande og gadekampe med politiet. Så man skal ikke tro at alt går glat frem til slutningen af juni, selv om mange vælgere er indstillet på at give regeringen en chance, allerede fordi den prøver at finde en anden udvej end den gamle regering.

Man må lade den nye græske regering at den har vist stor optimisme og stadig har stor opbakning. Men testen på hvad det hele er værd, er blot udskudt til slutningen af juni. Og de nye udmeldinger fra ministerpræsidenten og finansministeren tyder ikke på beslutsom vilje og evne til at få ryddet op i årelang græsk slendrian og korruption. Men det må trods hilses med glæde at euro-gruppen har givet den græske regering en ekstra respit til at vise hvad den tør og kan i samarbejde med en befolkning der er helt uvant med at tage ansvar.

Ejvind Riisgård

Relevante artikler på Jernesalt:

Græske Syriza danner regering og vækker Europa  (1.2.15.)
Græsk tragedie uden folkelig forståelse  (17.2.12.)
Humor og tragedie  (om Vilh. Grønbechs 'Livet er et fund')