|
|
ARTIKEL FRA JERNESALT - 22.1.19.Löfvens nye regering er et bagslag, men Löfven er en ambitiøs og pragmatisk forhandlerI går mandag fik Sverige endelig en ny regering efter valget i september som gav det resultat at Socialdemokraterne fik 28,3 % af stemmerne - Moderaterne 19,8 - Sverigedemokrater 17,5 - Centerpartiet 8,6 - Vänsterpartiet 8,0 - Kristdemokraterne 6,3 - Liberalerne 5,5 og Miljøpartiet 4,4 %. Det giver sammenlagt 40,7 % og 144 mandater til den 'røde blok' (S, MP + VP) og 40,2 % eller 143 mandater til den borgerlige 'Allianse (M,C, KD og L) - samt 62 mandater til Sverigedemokraterne der et et national-konservativt parti og derfor hører til de borgerlige, men som Alliansen på forhånd havde erklæret at de under ingen omstændigheder ville samarbejde med fordi det var imod den indvandrerpolitik de selv og hele venstrefløjen af humanistiske grunde har ført siden 2014 og ville føre videre. Riksdagen valgte Andreas Norlin fra Moderaterne som ny formand (eller 'talman'), og han så problemerne klart i øjnene. Han besluttede at gennemføre afstemninger i tinget om hvem der skulle vælges som statsministerkandidat af dem der havde chance for at få et flertal bag sig eller i det mindste kunne undgå at få et flertal i mod sig. Det blev efter tur de to største partier, og da hverken den fungerende statsminister Löfven eller Moderaternes leder Ulf Kristersson kunne skaffe sig et rent blok-flertal, gjorde Norlin et forsøg med at lade den ambitiøse Centerleder Annie Löff prøve at skabe flertal for en regering hen over blokkene, men dette mislykkedes også, da hun hurtigt erfarede at Löfven kun vil acceptere sig selv om statsminister. Formanden besluttede derfor lige før jul at give opgaven til Löfven igen - på den udtrykkelige betingelse at han brugte juleferien til at forhandle sig frem til en regering på tværs af blokkene som i det mindste ikke ville få et flertal imod sig. For hvis dette ikke lykkedes, måtte han udskrive et nyvalg - og det var ingen interesseret i, bortset fra Sverigedemokraterne. Det lykkedes den utroligt dygtige forhandler Löfven at lave en meget speciel aftale med Miljøpartiet, der sad i hans gamle regering, og med såvel Centerpartiet som Liberalerne som ved et forlig ville sprænge Alliansen i stumper og stykker, men således at kun S og MP gik direkte ind i regeringen, mens C og L forblev i opposition og kun støttede en Löfven-regering på nærmere betingelser. Udover rent politiske mål, som ville tvinge Socialdemokraterne til indrømmelser de principielt var imod (bl.a. med hensyn til skattelettelser og boligpolitik), indebar aftalen udrykkeligt det punkt at regeringen hverken måtte gøre sig afhængig af det yderste venstre eller højre, dvs ikke gøre sig afhængig af Vänsterpartiet på den socialistiske side eller af Sverigedemokrater ude på den nationalkonservative side. Og denne udelukkelse af Vänsterpartiet, havde nær kostet Löfven chancen for ikke at få et flertal imod sig. For Vänsterpartiets leder Jonas Sjöström var klog nok til at gøre det fuldstændigt klart at han ikke kunne stemme for en sådan regering, og at han - hvis den blev valgt - ville vælte den ved først kommende lejlighed, hvis han blev udelukket fra indflydelse på de punkter der lå fjernt fra partiets program og løfter. Löfven tog naturligvis en forhandling med Vänsterpartiet og endte med at acceptere Sjöströms forbehold uden at ændre ordlyden af aftalen med C og L. Dette indebar, forstod han, at Vänsterpartiet helt ville undlade at stemme ved den afgørende afsteming. Dermed godkendtes S-MP-regeringen med 115 ja, 153 nej og ikke mindre end 77 der afstod fra at stemme. Dermed fik Löfven ikke flertal for sin regering, men heller ikke flertal imod sig, og det var juridisk det vigtigste. Og så man jo se hvor længe det holder i den praktiske politik. Ikke mange tror på at det holder valgperioden ud, men Löfven er en dreven politiker og har i hver fald det kort på hånden at hverken Vänsterpartiet på hans egen fløj eller C og L på den borgerlige fløj ønsker valg i utide. Det vil alle tre risikere at tabe på, Liberalerne endda at ryge helt ud af Riksdagen. Hans regering har flere udskiftninger, men Miljø-partiets leder Isabella Lövin der forbliver vicestatsminister udvider sit resort med klimaområdet. Udenrigsminister Margot Wallström og finansminister Magdalena Andersson forsætter - og Amanda Lind fra miljøpartiet bliver ny kulturminister.Det er et grotesk forløb i Sverige. Der er aldrig hændt noget lignende før - og man kan både betegne det som decideret udemokratisk og et yderst risikabelt spil for de borgerlige partier. Udemokratisk fordi det strider mod hele den demokratiske idé at holde et parti ude som er demokratisk sindet og som først og fremmest afviger ved ikke at bøje sig for flertallets hårde og massive humanisme der sætter en universel ret til indvandring over ethvert sundt hensyn til indre national sammenhæng og fællesskabsfølelse. En sådan skulle man tro var en selvfølgelighed for et demokrati der i årtier har været båret af tanken om Sverige som et "folkhem". Ingen nation kan være et folkhem eller et ægte velfærdssamfund uden en fællesskabsfølelse der ligger dybere i sjælene end et blot og bart formelt, juridisk statsborgerskab. Men slutresultatet er også et yderst risikabelt spil for de borgerlige partier, der overvejende føler i traditionelt nationale baner og derfor i nyere tid også i langt højere grad end de socialistiske og socialdemokratiske partier kan se farerne ved en indvandring af folk fra fremmede lande og kulturer i et så stort antal at det ikke kan undgå at give alvorlige problemer. Sådan blev det allerede i slutningen af forrige århundrede, men helt katastrofalt i 2015 da den tyske kansler lukkede EU's ydre grænser op på vid gab for tilstrømningen af flygtninge fra Mellemøsten og Nordafrika. At det har givet problemer, og at disse kun bliver alvorligere dag for dag, har man indset i det fleste land - også i Tyskland efter Merkels afgang som partileder. Og det erkender man i dag nødtvunget i det Sverige der har langt værre problemer af kriminel og sikkerhedsmæssig art end Danmark. I Danmark faldt Poul Nyrop Rasmussen i 2001 på sin naive og dogmatisk afvisning af Dansk Folkeparti som ægte folkeparti, og i Sverige forsøger både de traditionelle venstrefløjs-partier og højrefløjspartier på samme naive måde at holde Sverigedemokraterne ude, skønt det er det eneste parti der har turdet kritisere Moderatlederen Rejnfeldt systematisk for hans groteske indvandringspolitik op til valget i 2014. Der er forskel på Sverigedemokraterne og Dansk Folkeparti, men Anders Fogh Rasmussen var klog nok til allerede i 2001 at byde DF indenfor i medindflydelsens varme, der også er til gavn for den fredelige demokratiske udvikling. Eller som den tidligere forsvarsminister Hans Engell for nylig bramfrit har sagt så er det her i landet et selvstændigt mål at få folkestyret til at samarbejde, mens det "hos vores idiotiske naboer i øst" først og fremmest handler om at udelukke andre. Den slags går naturligis ikke i længden. Men de borgerlige partier i Sverige er nu bragt i den gunstige situation at de ene og alene vil kunne genvinde magten hvis de besinder sig, dvs hvis Moderaterne skifter lederen ud hurtigst muligt og hvis de samtidigt accepterer Sverigedemokraterne som fuldt naturlig samarbejdspartner i Folkhemmets demokrati. Problemet i Danmark er heldigvis et helt andet. For her er det faktisk kun Dansk Folkeparti der vil kunne sørge for regeringsskifte ved at redde Socialdemokratiet fra den komplette afhængighed af Enhedslisten og Alternativet, dvs hvis Thulesen Dahl gør oprør mod Lars Løkke og hans rene liberalisme og dermed understreger at DF er et midterpart. Ejvind Riisgård Link til svenska Regeringskansli Relevante artikler på Jernesalt: Moderatornas leder skal til afstemning i Riksdagen som mulig ny statsminister (6.11.18.) Svenskerne straffede Socialdemokrater og Moderater, men lederne stikker hovedet i busken (11.9.18.) Moderaternas nye leder fastholder Rejnfeldts naive flygtningepolitik (11.12.14.) Sverigedemokraterna fældede Löfven og skærpede det store dilemma hinsidan (6.12.14.) Svenskernes illusioner brast (18.9.14) Artikler om EU og Europa Artikler om Samfund Artikler om Eksistens Artikler om Sekularisering Relevante e-bøger fra Jernesalt: 'Den komplementære helhedsrealisme' (opdatering af Jernesalts 2009-filosofi, som udkommer 30.11.13. Prisen fra 2.1.15. er 50 kr.). Udover kapitlerne i 2009-udgaven indeholder e-bogen essayet Religion som emergent fænomen i biologien. 'Højsangen om den menneskelige eksistens' (nyt og afsluttende hovedværk af forfatteren, som udkom 22.11.13.). 358 sider, rigt illustreret. Pris 100 kr. 'Eksistens-psykologi for 21. årh.' (kr. 25) indeholder artikelserierne om de psykiske grundprocesser, om de psykiske fundamentalkræfter, om bevidsthedsforskning og om det kollektivt ubevidste samt artikler om 'jeget og selvet' og åndslivet m.m. 'Konsistensetik - Erling Jacobsen og Jes Bertelsen' omfatter essays om Etik og eksistens, Erling Jacobsens moralfilosofi 'Virkelighedens dobbelte karakter' (kr. 25) indeholder essayene om Virkeligheden fordelt på kapitler om fysikken, tiden, rummet, livet, ånden, sproget og humoren. Nærmere om e-bøgerne i oversigten her på siderne Bøgerne forhandles af Saxo.com Redaktion Essays Emneindex Personindex Programerklæring af 2.6.02. Jens Vrængmoses rubrik Per Seendemands rubrik (fra 2005) At læse Jernesalt Introduktion til Jernesalts filosofi Komplementaritetssynspunktet Modstanden mod komplementaritetssynspunktet Den komplementære helhedsrealisme De psykiske grundprocesser De psykiske fundamentalkræfter Konsistens-etikken Etik og eksistens Livskvalitet (fire artikler) (2002-03) Ontologi-serie (tolv artikler) (2010) Virkelighedsopfattelse (syv artikler) (2007) Religion som emergent fænomen i biologien (28.12.09.) Jernesalts 2009-filosofi Forord - Begreber og aksiomer - Krisen ved årsskiftet 2008/09 - Verdensbilledet 2009 Livet - Mennesket - Sjælen - Sproget - Samfundet - Overordnede politiske parametre Udfordringen - Helhedsrealismens advarsler - Helhedsrealismens anbefalinger - Efterskrift Værdimanifest (fra 2003)) Værdimanifest i forkortet udgave Sagregister til værdimanifest Til toppen Til forsiden PrintVersion Tip en ven |
|
|
Komplementær helhedsrealisme som ebog i opdateret udgave |
|
|
Vilh. Grønbech Kulturopgør? |
|
|
Niels Bohr komplementær filosof? |
|
|
Erling Jacobsen - moralbegrunder? |
|
|
Konrad Lorenz - Kulturopgør? |
|
|
Isaac Newton Geni eller gal? |
|
|
E-bog om Newton og eksistensen |
|
|
Storm P. et sandt humormenneske? |
|
|
Romantikken nu som ebog? |
|
|
J.S. Bach musikalsk helhedsrealist? |
|
|
Ingmar Bergman 100 års drama? |
|
|
Virkelighed som ebog? |
|
|
Mozart skønhed eller dybde? |
|
|
Mozart - Mahler nu som ebog? |
|
|
Tidssvarende bud på eksistensen som e-bog |
|
|
Blake skør eller genial? |
|
|
Niels K. Jerne eksistens eller filosofi? |
|
|
Kulturopgør som ebog? |
|
|
Nihilisme eller romantik? |
|
|
Grundtvig profet eller fantast? |
|
|
Peer Sendemand - enfoldig tale? |
|
|
Hjælp! Hvordan læse Jernesalt? |
|
|
Konsistensetik nu som e-bog |
|
|
Carl Nielsen - fortsat modernist? |
|
|
Blicher en drømmer? |
|
|
Blicher og Grundtvig nu som ebog? |
|
|
H.C. Ørsted holistisk naturfilosof? |
|
|
Ugler i mosen eller guider til Jernesalt? |
|
|
R. Wagner en folkeforfører? |
|
|
Grim ælling eller geni i svøb? |
|
|
Skabelsen sandhed eller myte? |
.jpg)
|
|
Frans en hellig mand? |
|
|
Johannes Paul II - reaktionær? |
|
|
Bohrs filosofi nu som ebog? |
|
|
Filmskabere nu som ebog? |
|
|
Blake og Chagall nu som e-bog |
|
|
Gustav Mahler - skabelsesberetter? |
|
|
Livskvalitet nu som ebog? |
|
|
Storm P. og anden humor nu som e-bog |
|
|
Dragekamp - kollektivt ubevidst? |
|
|
begrebsleg eller livskvalitet? |
|
|
Troldtøj - blot overtro? |
|
|
Politiken højeste oplysning? |
|
|
1Q84 - løgn eller virkelighed? |
|
|
|
Bolde i luften - latterligt? |
|
|
Helios - myte eller sandhed? |