JERNESALT - finanslov13b
ARTIKEL FRA JERNESALT - 11.11.12.
Blegrød finanslov for 2013 en realitet
Efter intense forhandlinger i finansministeriet i flere dage, faldt aftalen om næste års finanslov på plads i dag og blev indgået mellem de tre regeringspartier og Enhedslisten.
Finansminister Bjarne Corydon (S) hævder, at finansloven sikrer dansk økonomi på en socialt afbalanceret måde efter et godt forhandlingsforløb. "Vi har åbnet for, at alle partier kunne tage ansvar, men til sidst var det Enhedslisten, som var med hele vejen".
Blandt aftalens hovedpunkter er først og fremmest, at danskere, der risikerer at falde ud af dagpengesystemet i første halvår af 2013, får mulighed for at få kontanthjælp, hvis de melder sig klar til at deltage i et uddannelsesforløb.
Enhedslisten havde som udgangspunkt for forhandlingerne forlangt en indtægtsgaranti til alle de udfaldstruede dagpengemodtagere i 2013, men en sådan garanti vovede ingen af regeringspartierne sig af gode grunde at levere. Enhedslisten måtte give køb, men partiets hovedbestyrelse valgte allerede torsdag at sige god for aftalen. Og den blev her til formiddag også godkendt af partiets øverste ledelse. Men Johanne Schmidt-Nielsen erklærede sig så utilfreds med aftalen at hun og de to andre forhandlere helt usædvanligt valgte at forlade det traditionelle pressemøde i Finansministeriet efter aftalens indgåelse. Partiet har i stedet holdt sit eget pressemøde om aftalen. Til gengæld forblev SF's skatteminister Holger K. Nielsen i finansministeriet, hvor han gav den nye finanslov det skudsmål at det er "en fremragende aftale, som tager fat på mange af de udfordringer for danskere, som var ved at ryge ud af arbejdsmarkedet". Og han erklærede sig på sit partis vegne "særdeles tilfreds med aftalen".
Finansministeren forsømte ikke at understrege, at det med den nye finanslovsaftale er slut med flere dagpengetiltag. Regeringen vil ikke give Enhedslisten flere indrømmelser på dagpengeområdet til foråret. Han erklærede, at vi er færdige med den problemstilling for regeringens vedkommende. "Det vi har gjort i dag, har karakter af en livrem og seler-løsning, hvor man først har sikret jobåbninger og nu forsøger at løse et kompetenceproblem for den pågældende gruppe", sagde han. Tidligere har parterne jo indgået en aftale om akutjob, der skal give virksomheder en kontant belønning for at ansætte folk, der er ved at miste dagpengeretten. - Jf. artiklen Akutpakken afhjælper et akut problem rimeligt.
Men på Enhedslistens pressemøde lød der helt andre toner fra Johanne Schmidt-Nielsen: "Jeg vil sige det helt klart. Den her finanslov løser ikke dagpengeproblemet". Partiet har dog fået fået skrevet ind i aftaleteksten, at der skal være et nyt møde om dagpengespørgsmålet "umiddelbart inden sommerferien". Men omvendt forklarede finansministeren at der ikke heri ligger nogen forpligtelse til at gå længere, end der er aftalt i en aftaleteksten. Der er tale om "et møde, hvor vi gør status over, om de initiativer, vi har lavet, virker, og det er det, vi har forpligtet hinanden til", siger han.
Samtidigt gælder dog at økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R) realistisk erkender at dagpengeslagsmålet ikke er slut. - "Vi udtømmer ikke al politik med den her finanslov. Finansloven er ikke al politiks moder. I morgen går vi videre i den politiske kamp", siger hun meget fornuftigt. Og så kan Johanne Schmidt nok så meget understrege med store bogstaver og store øjne at regeringen efterlader sig et gigantisk problem: "Vi risikerer at stå i en situation, hvor tusindvis af mennesker kommer til at rasle ud og få nul kroner at leve for til sommer". - Enhedslisten har også rettet sin kritik mod fagbevægelsen der beskyldes for at have været for passiv i kampen for de lediges dagpengeret. Johanne Schmidt erkendte på pressemødet at partiet har fejllæst den parlamentariske situation. "Vi troede faktisk, at vi ville være den eneste reelle forhandlingspartner for regeringen i forbindelse med finansloven, og det ville selvfølgelig have stillet os anderledes", siger hun. - Men det er unægteligt en ejendommelig oplysning, da offentligheden hele tiden har vidst at finansministeren sideløbende forhandlede med Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti - og med fuldt overlæg holdt alle muligheder åbne længst muligt.
Og hvad angår dagpengespørgsmålet, så er sagen jo den, at ingen med sikkerhed kan vide hvor stort problemet bliver, når alle initiativer falder på plads. Der er derimod nu givet respit til alle der kommer i klemme og alle der skal prøve at hjælpe dem ud af klemmen - uden at der er givet en garanti der ville rulle dagpengereformen tilbage. Det må Enhedslisten leve med - ligesom Socialistisk Folkeparti, dets nye formand og nye skatteminister - og så må debatten vise hvis medlemmer der bedst klarer at se realiteterne i øjnene.
Hovedelementer i aftalen med Enhedslisten er iøvrigt ifølge finansmisteriet og Ritzau:
- 480 mio. kr. afsættes til uddannelse med forsørgelse til dagpengemodtagere, hvis dagpengeperiode udløber i første halvår 2013.
- 500 mio. kr. til styrket miljø og grønne arbejdspladser.
- Den forkætrede fedt- og sukkerafgift afskaffes.
- Beskatningen af fuldt skattepligtiges udenlandske arbejdsindkomst føres tilbage til de tidligere regler. Pengene skal komme fra en højere bundskatteprocent (sættes op med 0,19 procentpoint) og et lavere personfradrag (sænkes med 900 kroner).
- Der igangsættes initiativer, der ventes at føre til etableringen af 13.500 flere fleksjob.
- Indsatsen overfor økonomisk kriminalitet styrkes, herunder regler om konkurskarantæne. Aftalen omfatter blandt andet strengere straf for insiderhandel og kursmanipulation og tre års karantæne for konkursryttere, som starter et nyt selskab, så snart det gamle er tømt for værdier.
- Godt 200 mio. kr. om året afsættes til udsatte grupper, herunder 180 mio. kr. om året til tandpleje for udsatte grupper og en række initiativer på udlændingeområdet.
- Grøn pakke: 1,7 milliarder kroner til grøn omstilling af Danmark. Der er blandt andet penge til elektrificering af jernbanestrækningen mellem Køge og Næstved. Der skal også etableres et grønt iværksætterhus, og fødevareindustrien får støtte til grøn omstilling.
Hertil kommer en række delaftaler som regeringen har indgået med forskellige partier, herunder:
- Fordeling af midler fra 'Satspulje': Alle Folketingets partier med undtagelse af Enhedslisten har indgået en aftale om fordelingen af mere end 700 millioner kroner fra satspuljen - der også kaldes de svages finanslov. Pengene fordeles over de næste fire år.
- Kriminalforsorgen: Regeringen, Enhedslisten, Liberal Alliance og De Konservative har indgået en aftale, som skal sikre 200 nye fængselspladser. Venstre og Dansk Folkeparti står uden for aftalen, der skal finansieres ved blandt andet at skære i offentlige tilskud til tandrensninger og en reduktion af offentlige løntilskudsjob.
- Forskningsreserven: Regeringen, Enhedslisten og Liberal Alliance har indgået en aftale om fordelingen af 770 millioner kroner fra den såkaldte forskningsreserve. Pengene skal blandt andet komme fra en nedskæring i tilskuddet til private høreapparater og stop for, at alle pensionister får tilskud til håndkøbsmedicin.
- Social dumping: Regeringen og Enhedslisten har indgået aftale om at afsætte 100 millioner kroner over de næste fire år til at bekæmpe social dumping. Blandt andet får Skat yderligere ressourcer til at kontrollere udenlandske tjenesteyderes momsforhold, ligesom Arbejdstilsynet får lov til at udskrive administrative straksbøder.
- Socialområdet iøvrigt: Regeringen og Enhedslisten er blevet enige om, hvordan pengene til social- og integrationsområdet skal fordeles; ialt drejer det sig om 1,1 milliarder kroner over de næste fire år. Pengene skal blandt andet gå til at betale en stor del af tandlægeregningen for svage grupper, give børnecheck til flygtninge og gennemføre hurtigere sagsbehandling på familiesammenføringsområdet.
- Praktikpladser: Alle partier med undtagelse af Liberal Alliance har indgået en aftale, der skal sikre flere praktikpladser til elever på erhvervsuddannelserne. Der bliver blandt andet oprettet permanente praktikpladscentre, som skal hjælpe unge gennem deres uddannelse.
- Kultur: Regeringen har sammen med Enhedslisten indgået aftale om fortsat gratis adgang til de faste udstillinger på Statens Museum for Kunst i København. Aftalen omfatter 20 millioner kroner, men det er på symbolske områder. Blandt andet får Fregatten Jylland 1,7 millioner kroner mere i forhold til regeringens finanslovforslag.
Som venteligt lyder der kritik fra de partier der til det sidste blev ført finanslovsforhandlinger med, men som valgte at gå ud af dem, da de ikke kunne få deres krav igennem.
Venstres gruppeformand Kristian Jensen ironiserer over aftalen på sin Facebook-profil: "Finanslovsaftalen er så dårlig, at EL ikke engang selv vil stå ved siden af regeringen ved præsentation. Det kan jeg sådan set godt forstå, bare fra den modsatte synsvinkel af Frank Aaen." - Partiets politiske ordfører Ellen Thrane Nørby mener at aftalen mangler perspektiver og mod. Den kan ikke sikre den vækst i dansk økonomi og de jobs, der er brug for i den nuværende situation. Dansk økonomi risikerer tværtimod "recession med denne aftale, og store danske virksomheder kan have forladt Danmark om ti år, hvis det fortsætter sådan. Man gør ikke noget for at fjerne byrderne fra disse virksomheder," siger hun til Jyllands-Posten.dk.
Dansk Folkeparti har endnu ikke i skrivende stund meddelt sit standpunkt, men partiet kan formentlig acceptere nogle af finanslovens forslag og må forkaste andre. Kristian Thulesen Dahl var længe inde i forhandlingerne, men gled ud på grund af et krav om stop for lempelser i udlændingepolitikken. Han påpegede at regeringen på trods af løfter om det modsatte havde lempet udlændingepolitikken på talrige områder siden den kom til. Og dette får bl.a. den konsekvens at der vil komme flere asylansøgere til Danmark, som det vil blive sværere at integrere i det danske samfund. Det vil koste samfundet dyrt i sammenhængskraft, bl.a. socialt, økonomisk og kulturelt. - Og dette har partiet fuldstændigt ret i. Men det kunne det naturligvis ikke byde Det radikale Venstre der gik til valg på en lempelse, og derfor blev der ingen aftale med DF selvom regeringen faktisk på et tidspunkt havde muligheden for at få finansloven i hus med DF alene - uden om Venstre og Enhedslisten.
Det konservativt Folkepartis formand Lars Barfoed kritiserer finansloven med ordene: - Dette års finanslov løser ikke de grundlæggende problemer i dansk økonomi. Flere danskere kan se frem til at miste deres job i løbet af det næste år. Det burde regeringen have gjort noget ved sammen med os og andre borgerlige partier, skriver han i en pressemeddelelse.
Men kritikken kommer også fra Dansk Arbejdsgiverforenings direktør Jørn Neergaard Larsen: Regeringen og Folketinget har spildt deres tid på nyttesløse delforlig, der ikke gør noget for at skabe velstand og vækst. Danske virksomheder mister markedsandele i forhold til udenlandske konkurrenter. Det problem gør den nye finanslov ikke noget som helst for at løse. Danmarks position er så udfordret, at det er en stor skuffelse, at regeringen og Folketinget på ingen måde skaber forudsætninger for fremtidens velstand og vækst, siger han i en skriftlig kommentar til den nye aftale. Han er stærkt kritisk over for den ydelse, som aftaleparterne tilbyder langtidsledige, der er i fare for at miste kontanthjælpen. Det halve år på en ydelse, der svarer til kontanthjælp, er i strid med de økonomiske anbefalinger, påpeger DA-direktøren. - At bruge 480 millioner kroner på så ufokuseret anvendelse af uddannelse og kontanthjælp må betegnes som stærkt kritisabelt og direkte skadeligt for arbejdet med at sikre de ledige ordinær beskæftigelse - uanset at der er tale om en særordning, der er afgrænset til et halvt år, slutter Jørn Neergaard.
Dansk Erhverv hæfter sig også ved de manglende vækstinitiativer: "Selvom finanslovsforliget indeholder en positiv tilbagerulning af eksisterende tåbelig lovgivning på en række områder, må man alligevel spørge, om alvoren i Danmarks økonomiske situation er gået op for forligspartierne. De økonomiske vækstforventninger nedjusteres i disse år, og det rummer meget alvorlige perspektiver, som vi er nødt til at forholde os til. Det gør finansloven ikke i tilstrækkelig grad,” lyder det fra administrerende direktør Jens Klarskov
Min egen konklusion går først og fremmest på at finansminister Bjarne Corydon har bekræftet at han er en eminent dygtig forhandler der lige til det sidste punktum er i stand til at holde mange muligheder åbne og først til allersidst tvinge den længst tilbageblevne partner til et kompromis der er godt for regeringen, men skidt for partneren, i dette tilfælde altså Enhedslisten. Det er aldrig set før at et parti der indgår finanslovsforlig med en regering bliver væk fra det fælles pressemøde i protest mod aftalen. Og ovenikøbet bagefter begynder at rette voldsom kritik mod både regeringen og fagbevægelsen. Grunden er naturligvis at partiet ikke fik hvad det havde forlangt og åbenbart også til det allersidste nærede illusioner om at kunne få hjem, nemlig en garanti for fortsat kontanthjælp til alle der ryger ud af dagpengesystemet pr. 1. juli. At det sker samtidigt med at partiet er gået tilbage i en ny meningsmåling, mens SF er gået frem, er tilfældigt. Men SF har uden tvivl grund til at være glade for den nye finanslov.
Det er rigtigt at den nye aftale i kombination med akutpakken ikke definitivt lukker dagpengeproblemet og at den heller ikke med sikkerhed giver nye arbejdspladser eller skaber ny vækst. Regeringen tør åbenbart ikke - på trods af forsigtige udmeldinger fra de økonomiske vismænd - vove sig ud i initiativer der kan rokke renteniveauet og den økonomiske stabilitet. I begrænset omfang iværksættes der initiativer der muligvis kan forbedre beskæftigelsen, men ikke konkurrenceevnen. Her vil regeringen fortsat afvente de internationale konjunkturer og tiltagene i EU.
Men når det er sagt, så må det også noteres, at regeringen i hvert fald ikke kan klandres for uforsigtighed, men kører budgettet stramt, omend med en klar omfordeling til fordel for de offentlige udgifter. Det er der imidlertid intet overraskende i. Det var tværtimod forventeligt, for det er nu engang typisk socialdemokratisk politik som både SF og de radikale som hovedregel altid foretrækker at lægge stemmer til.
Regeringen bestemmer ikke over de internationale konjunkturer - men med det eksisterende parlamentarisk flertal bestemmer den i det mindste over socialpolitikkens retning og bekræfter at den stadigvæk ikke er bange for en udvidelse af den offentlige sektor. Ved at tvinge Enhedslisten til at makke ret for at undgå en gentagelse af en større aftale med V og K har den vundet endnu et år til sin politik. Og meget tyder på at den med Bjarne Corydon og Margrethe Vestager i spidsen kan gentage kunststykket et par gange mere.
Jan Jernewicz
Henvisninger:
Links:
Finansministeriet
Økonomiministeriet
Skatteministeriet
Relevante artikler på Jernesalt:
Akutpakken afhjælper et akut problem rimeligt
Regeringens åbne sår (5.10.12.)
Socialdemokratiet lider (24.9.12.)
Helle Thornings skattesag pinlig for alle (27.8.12.)
Mon dog socialdemokraterne er de bedste? (21.08.12.)
Regeringens dagpengeproblem (19.8.12.)
Nytter Henrik Sass' angreb på Enhedslisten - eller er der mere brug for selverkendelse? (11.7.12.)
Overrumplende skatteforlig mellem regeringen og VK - efter dages tvivl om Lars Løkkes seriøsitet (23.6.12.)
S-R-SF-regeringens 2020-plan (9.5.12.)
Trepartsforhandlingernes sammenbrud en bét for regeringen (12.6.12.)
Det politiske opbrud ses nu også i vælgeranalyserne (30.4.l2.)
Endelig kommer der gang i reformarbejdet (2.3.12.)
Farcen om betalingsringen (23.2.12.)
Helle Thornings nytårstale (2.1.12.)
S-R-SF-regeringens finanslovsforslag for 2012 (4.11.11.)
Helle Thornings S-R-SF-regering og dens grundlag (4.10.11.)
Eurolandene løser den akutte gældskrise, men ikke de langsigtede problemer
Eurokrisen bremser unionsbestræbelserne (30.9.11.)
Gør en radikal kulturminister overhovedet en forskel?
Helle Thorning vandt statsministeriet med dårligt resultat for S og SF (16.9.11.)
Kvinderne, valget og realitetsprøvelsen (10.9.11.)
Finanskrisen strammer til igen og gør politikerne afmægtige (11.8.11.)
Artikler om Danmark
Artikler om Samfund
Artikler om Eksistens
Artikler om Sekularisering
At læse Jernesalt
Introduktion til Jernesalts filosofi
Komplementaritetssynspunktet
Modstanden mod komplementaritetssynspunktet
Helhedsrealismen
De psykiske grundprocesser
Konsistens-etikken
Redaktion
Essays
Emneindex
Personindex
Programerklæring af 2.6.02.
Jens Vrængmoses rubrik
Per Seendemands rubrik (fra 2005)
Den komplementære helhedsrealisme
De psykiske grundprocesser
De psykiske fundamentalkræfter
Konsistens-etikken
Etik og eksistens
Livskvalitet (fire artikler) (2002-03)
Ontologi-serie (tolv artikler) (2010)
Virkelighedsopfattelse (syv artikler) (2007)
Religion som emergent fænomen i biologien (28.12.09.)
Jernesalts 2009-filosofi
Forord -
Begreber og aksiomer -
Krisen ved årsskiftet 2008/09 -
Verdensbilledet 2009
Livet -
Mennesket -
Sjælen -
Sproget -
Samfundet -
Overordnede politiske parametre
Udfordringen -
Helhedsrealismens advarsler -
Helhedsrealismens anbefalinger -
Efterskrift
Værdimanifest (fra 2003))
Værdimanifest i forkortet udgave
Sagregister til værdimanifest
Til toppen
Til forsiden
PrintVersion
Tip en ven
utils postfix clean
|