|
|
ARTIKEL FRA JERNESALT - 24.1.17.Kulturministeren er fundet for let - men kulturkrisen er tung og udfordringen kræver oprør!Der er nu forløbet 14 dage siden undertegnede sendte kultur- og kirkeminister Mette Bock et åbent brev om den politiske og kulturelle situation i Danmark og de øvrige EU-lande. Det var foranlediget af ministerens egne udtalelser om behovet for en fornyelse af såvel folkekirken som Danmarks Radio og et generelt ønske om opprioritering af kultur og religion i samfundslivet. Tidspunktet var med fuldt overlæg valgt som nytåret 2017, fordi vi i det kommende år skal fejre 500 året for Luthers Reformation i Nordeuropa og derfor endelig får en hårdt tiltrængt anledning til en dybtgående nyvurdering af såvel Luthers revolte mod pavekirken som årsagerne til religionernes yderst fatale marginalisering i det offentlige rum. Mit brev var ledsaget af fem korte artikler om situationen og to gange otte serier af teser henholdsvis mod bl.a. Luther og folkekirken og for et helt andet og tidssvarende syn på tingene, altsammen velgennemtænkt på grundlag af mange års studier og erfaringer. - Jf. link. Men jeg må nu konstatere at ministeren ikke har anset det for umagen værd at svare, hverken i form af en formel kvittering for modtagelsen eller i form af en egentlig stillingtagen til indholdet, og dette er naturligvis det nemmeste, men må nok også have sine grunde. Nøjagtigt hvilke kan jeg af gode grunde ikke afgøre. Det bliver gætteri, men da Mette Bock selv har erklæret sig om socialliberal med rødder i Det radikale Venstre, men nu tilhører Liberal Alliance som er et udpræget liberalistisk parti, og jeg ydermere har kaldt den nuværende regering for et monster, er det næppe forkert at antage at hun ikke bryder sig om konfrontationen med mine ellers emergent nye og progressive ideer.Tilføjelse 25.1.17.: Min konstaring holder ikke helt stik, da jeg dags dato kl. ca. 9.30 modtog et brev fra kirkeminister Mette Bock, som var dateret i kirkeministeret den 16.1. og stemplet af Postnord København K. den 17.1.17. Det kan altså tage otte dage for et brev der er sendt som almindeligt brev at nå frem fra Frederiksholms Kanal til Hvidovre, og det havde jeg naturligvis ikke regnet med (reglen siger fire-fem dage). Mit åbne brev af 9.1. var indsendt som e-mail, og det havde været en fordel også at have fået i hvert fald en formel kvittering en dag eller to efter med bebudelse af at et brev ville følge. Men sket er sket, og jeg beklager at have været et par dage for tidligt ude med en konklusion, men konklusionen holder iøvrigt stik. Kultur- og kirkeminister Mette Bocks svar lyder i sin fulde længde: Kære Ejvind Riisgård. Mange tak for det særdeles omfangsrige materiale, du har sendt til mig - og også tak til din ægtefælle for kalenderen. Det er en imponerende ildhu og arbejdsomhed, du udviser. Jeg er glad for, at du ikke forventer, hvad du kalder "et definitivt svar" fra min side. Jeg har også svært ved at udtale mig om potentialet i de tanker, du gør dig. Det er naturligt at mennesker har eksistentielle overvejelser og i den forbindelse naturligt nok spørger sig selv, om folkekirken er stedet de hører hjemme. Jeg mener også, at hvad disse overvejelser for det enkelt menneske fører til er langt vigtigere for den enkelte end, hvad en til enhver tid siddende kultur- og kirkeminister tager af initiativer. Det gælder især de indre anliggender, du beskæftiger dig med. I lige netop den sammenhæng skal evt. ønsker om ændringer ikke komme fra ministeren. Med venlig hilsen Sign. Mette Bock Jeg benytter selvfølgelig lejligheden til at sige pænt tak for svaret. Men jeg også straks fastslå at svaret netop afslører det jeg kunne frygte, at Mette Bock er en ordinær minister, der uden tvivl tager sig sagligt og pragmatisk af de administrative og økonomiske sider af de opgaver der havner på hendes bord, men undgår at se politisk på dem og frem for alt går uden om at erkende at det politiske ikke kan ses isoleret fra det eksistentielle - især ikke når vi lever i en alvorlig krisetid. Mette Bock kalder det naturligt at mennesker har eksistentielle overvejelser, men hun opfatter dem som "indre anliggender" hvad der igen vil sige som "private anliggender" som en minister ikke skal blande sig i. Og så har hun lige præcis misforstået hele mit ærinde og hele min filosofi. Jeg hævder og har i årtier hævdet at politik ikke kan skilles fra religion eller omvendt. Religion er simpelthen et fænomen i biologien og historien der i tidernes morgen dukkede op med bevidstheden om at vi adskiller os fra dyrene netop ved at vi ikke kan lade være med at lave op på naturen og altså indføre kultur. Herved dukker uundgåeligt autoritetsmæssige, magtmæssige og 'politiske' hensyn op i billedet. Og når religionen i nyere tid er blevet mere og mere ugleset på vore breddegrader hænger det uløseligt sammen med at den ulykkeligvis - og på trods af tilløb til noget helt andet i vort eget land - har snævret sig ind til at blive et værn om dogmer. Følgelig er menneskets moderne frihedskamp blevet til en regulær kamp mod dogmerne, hvad der ikke mindst er blevet understreget af at vi har fået alvorlige problemer ind på livet med indvandrere der tilhører en decideret og yderst dogmatisk lovreligion som går imod de vestlige frihedsideer. Det var det jeg uddybede i artiklerne til mit åbne brev og i de medfølgende seksten serier teser. Og når ministeren nu blot konstaterer at hun har svært ved at udtale sig om potentialet i mine tanker, er det ærlig snak, men også nøjagtigt det samme som at sige, at hun opfatter sig som administrator for kultur- og kirkeministeriet. Og det er præcis hvad der gør hende ordinær. Her følger min konklusion af 24.1., som er skrevet før jeg modtog eller kendte til Mette Bocks svar.: Men det centrale må efter min vurdering alligevel være at jeg direkte angriber folkekirkens bundethed til bekendelsestroen, dvs angriber selve den tro på påstandene i den trosbekendelse, der lyder i kirken i hver eneste gudstjeneste og ved hver eneste dåb, konfirmation og begravelse, men som en stigende del af befolkningen er mere og mere skeptiske overfor. Dette angreb kan hverken hun selv, regeringen, flertallet i folketinget og folketingets kirkeudvalg eller folkekirkens biskopper og præster tilslutte sig. Og da jeg ydermere anbefaler at hele folkekirkens præsteskab fjernes med henblik på at opfylde Luthers egen storslåede idé om "det almindelige præstedømme", så er målet utvivlsomt fuldt for en minister der ikke blot formelt er medlem af folkekirken i kraft af sin dåb, men er aktiv deltager i kirkelivet i sit sogn nord for Horsens og har været det fra barnsben. Ministeren må anses for at være forbundet med den danske folkekirke med så stærke bånd at den fornyelse hun selv udtrykkeligt ønsker er af ren formel, økonomisk og administrativ art og aldrig rører essensen. Noget behov for reel og dybtgående fornyelse forestiller hun sig næppe og slet ikke en fornyelse af en art som vil indebære at folkekirken bliver så folkelig at den kommer til at omslutte alle danske statsborgere - uanset hvad de hver især måtte bekende sig til i konfessionel forstand. Efter mit forslag vil ikke alene grundtvigianere, indremissionske folk og tidehvervstilhængere bliver medlemmer i kraft af selve statsborgerskabet, men også metodister, baptister, Jehovas Vidner samt katolikker, jøder, og muslimer, foruden ateister og agnostikere og rene ignoranter. Denne idé udspringer ikke blot af Luthers idé om at alle står i direkte forhold til Gud (og ikke behøver noget mellemled), men også af Menneskesønnens originale budskab om at vi alle befinder os i "Guds rige" bare ved at slippe alle former for tillært tro på bestemte doktriner, skrifter, ritualer og autoriteter. Dette budskab var et radikalt opgør med alle former for lovreligion, dvs med alle jødiske og alle senere tilkomne kristelige, muslimske samt verdslige normers etiske krav om at man skal gøre sig fortjent til fuld anerkendelse som mennesker gennem sine gerninger. Budskabet fra Menneskesønnen var heller aldrig associeret med noget som helst krav om at tro på bestemte påstande eller doktriner. Det var derfor i virkeligheden et forjættende budskab til hele menneskeheden om én gang for alle at befri sig fra al magtstyret religion og ideologi og vende tilbage til en naturlig, ikke dogmatisk religiøsitet, hvad der igen vil sige en umiddelbar religiøsitet af den simple art vi alle fødes ind i, og som er altafgørende for slægtens og fællesskabets ve og vel, udfoldelse og udvikling. Den grundlæggende anerkendelse af hvert individ som et helt menneske udelukker naturligvis ikke en nødvendig tilpasning til det samfundsliv der sikrer mennesket det daglige brød, ordentlige boliger, værn mod ydre farer og fællesskabets fest og sang. Det er tværtimod selvfølgeligt for alle børn og unge der når skels år og alder og skal lære at klare sig selv gennem arbejde og uddannelse at gå aktivt ind i denne tilpasning med de evner hver især er i besiddelse af, men tilpasningen tilhører en helt anden kategori end den nævnte forhåndsaccept der fører ethvert barn ind i den grundlæggende, umiddelbare orden, helhed, mening og sammenhæng. Den sociale tilpasnings kategori er magtens og socialdelingens og det frie initiativs verden, mens umiddelbarhedens kategori er åndens og lighedens verden. Folkekirken og alle andre dogmatiske kirker og religiøse organisationer står i vejen for den naturlige religion som Menneskesønnen pegede på for to tusinde år siden, fordi de allesammen er blevet magtorganisationer og magthierarkier i kraft af magtmenneskers utrættelige og hårde kamp om herredømmet. Og derfor vil enhver trofast vogter af denne magtdeling og dette magthierarki være en modstander af en fornyelse der fjerner den rationelle eller intellektuelle begrundelse for magten ved at gøre op med dogmerne og autoriteterne og lade åndens verden være og forblive en fri åndelig faktor og en utrættelig kritiker af magten. Mit ærinde med angrebet på folkekirken er altså ikke et angreb på folks almindelige religiøsitet der i langt de fleste tilfælde er en enfoldig tro der ikke kerer sig en døjt om dogmer overhovedet, og derfor er et simpelt udtryk for at religion er et naturligt fænomen i biologien, ja, er kommet ind i den biologiske udvikling samtidigt med bevidstheden. Det er dybdepsykologisk umuligt at skille bevidsthedslivet fra åndslivet, fordi bevidstheden er dobbeltsidig: den går udad via sansernes opmærksomhed på de ydre fænomener (navnlig gennem synets og hændernes føling med tingene), og den går indad via intuitionens opmærksomhed på de indre fænomener. Den første slags opmærksomhed får stor praktisk betydning, fordi den ofte følges af rationelle analyser der kan anvendes i parksis. Den sidste slags opmærksomhed har derimod først og fremmest eksistentiel betydning, fordi den hænger uløseligt sammen med erfaringen af helhed, orden, mening, sammenhæng og kvalitet. Mit angreb er derfor et angreb på magtmenneskers misbrug af folks enfoldige tro til formål der tjener magtens interesser. For dette misbrug er fatalt for åndsfriheden og dermed for den nødvendige kritik af magten. Men misbruget er en relativt simpelt ting gennem dogmer: magthaverne formulerer og hævder nogle bestemte fortolkninger af hvad troen tilsyneladende går ud på, men ægte tro er altid umiddelbar opfattelse af den foreliggende tilstand af helhed, mening og kvalitet, i og med at den er af intuitiv art, og den kan ikke gøres til snævre fortolkninger gennem definitioner uden at umiddelbarheden forsvinder. Men magthaverne opnår gennem deres strategi den fordel at de kan kontrollere folks meninger. Dogmer er uden undtagelse rationelle midler til at kontrollere folk, og brugen af dem indsnævrer såvel virkeligheden som åndsfriheden. Når den dogmatiske kontrol med folks meninger går for vidt, vil den altid medfører tab af frihed og kreativitet. Derfor bliver lovreligioner som den jødiske og den muslimske uundgåeligt undertrykkende gennem de stadigt udbyggede regler og fortolkninger af moralsk og adfærdsmæssig art, som dels nedfældes i hellige og uantastelige skrifter (hhv. Moseloven og Koranen med tilhørende autoriserede udlægninger), dels bruges til kontrol af folks adfærd og udsagn. - Og præcis det samme gælder moderne ideologier som den nazistiske, fascistiske, kommunistiske og maoistiske som alle har haft tilsvarende uantastelige kodex for ret tro, samme pligt til overholdelse af reglerne og samme art forfølgelse af kættere. Og når vi europæere efter både nazismens og kommunismens fald nu både kan konstatere uhyggelige overgreb i den katolske kirke og i de jødisk-ortodokse samfund og samtidigt konfronteres med truslerne fra en massivt aggressiv islamisme, så er den eneste logiske konsekvens at gøre oprør mod alle former for misbrug - uanset hvor de stammer fra. Tiden er inde til et stort generelt opgør med alle undertrykkende religionsautoriteter, blot skal man ikke smide barnet ud med badevandet, og altså med andre ord ikke smide uskyldigheden ud med snavsevandet. For uskyldigheden, tilliden og erfaringen af helheden og meningen kan ikke undværes i samfundslivet. De er fortsat saltet i kulturen. Målet med opgøret med de undertrykkende religionsautoriteter er i virkeligheden en almengørelse af selve helhedsrealismen, umiddelbarhedens intuition og dagligsprogets dækning af den hele virkelighed. Kampen mod religionsautoriteterne er en decideret frihedskamp eller modstandsbevægelse. Og den må naturligvis være forberedt på såvel træghed i befolkningen som indædt modstand fra alle autoriteter der nyder godt af religionssystemernes magt og magtapparater. De giver sig ikke frivilligt - og de har effektive midler i såvel fortielsens kunst som den barske censurering af debatten. Pressen og partierne danner ofte sammen med de mest konservative elementer i befolkningen det den norske dramatiker Henrik Ibsen i "En folkefjende" (1882) kaldte "den kompakte majoritet". Og han gjorde allerede dengang opmærksom på at det generelt tager en ny tanke mindst tyve år at slå igennem. Antallet af år skal nu tages med stort forbehold, for der er i historien eksempler på at det kan tage både længere tid og kortere tid for en ny tanke at slå rod og vokse sig stærk. Det afhænger nemlig af jordbunden, det vil i samfundet sige den åndelige tilstand der er rådende. Det vigtigste er at huske at nye tanker der er progressive og banebrydende aldrig kan standses, men højst forsinkes. Og hvad angår tankerne om et opgør med den herskende religionsundertrykkelse fra alle etablerede konfessioners side, er kun at tilføje, at de før eller siden vil vinde frem, ganske enkelt fordi det er nødvendigt for at komme ud af den bestående krise og det politisk-kulturelle dødvande. Tankerne kunne få afgørende betydning for såvel det nationale sammenhold og den nationale suverænitet som integrationen af indvandrere. Modstanden mod EU's utidige centralisering kunne styrkes for alvor. Oplysningsniveauet vil kunne hæves - og frem for alt ville der kunne skabes langt større forståelse for at de nye generationer har brug for langt bedre indføring i de eksistentielle udfordringers art end de får i dag. Ejvind Riisgård Link til brev, artikler og teser i samlet pdf-udgave via Saxo.com: Åbent brev til Mette Bock. Åbent brev til Kulturminister Mette Bock (9.1.17.) Som bilag til Ejvind Riisgårds åbne brev af 9.1.17. til kultur- og kirkeminister Mette Bock følger Fem korte artikler om Danmarks og EUs situation og muligheder: Beskrivelse af situationen ved udgangen af 2016 Den fatale politiske afmagt og kulturforvirring Etik, kultur og religion må i centrum Har kristendommen potentiale til fornyelse? Folkelig vækkelse er forudsætning for nyt lederskab samt 16 serier af teser: Jødedommen og Moseloven Paulus og Kirkefædrene Martin Luther Søren Kirkegaard Den aktuelle folkekirkes svækkede position Islam De politiske partier og deres fatale grundfejl EU og flygtningekrisen Skabelsesmyterne Menneskesønnens budskab Romantikken De folkelige vækkelser i 1800-tallet Vilhelm Grønbech Niels Bohr De psykiske grundprocesser Konsistensetikken Relevante e-bøger fra Jernesalt: 'Den komplementære helhedsrealisme' (opdatering af Jernesalts 2009-filosofi, som udkommer 30.11.13. Prisen fra 2.1.15. er 50 kr.). Udover kapitlerne i 2009-udgaven indeholder e-bogen essayet Religion som emergent fænomen i biologien. 'Højsangen om den menneskelige eksistens' (nyt og afsluttende hovedværk af forfatteren, som udkom 22.11.13.). 358 sider, rigt illustreret. Pris 100 kr. Femte September - eksistentielt drama der omhandler problemerne med flygtningekrisen efter den tyske kansler Merkels åbne af EU's ydre grænser 5.9.15. (udg. dato 7.11.16. - pris kr. 25) Ungdom og Galskab - eksistentielt drama der handler om den galskab der følger med puberteten og som giver mange tilpasningsproblemer. (udgiv.dato 7.11.16. - pris kr. 25.) Nærmere om e-bøgerne i oversigten her på siderne Bøgerne forhandles af Saxo.com Relevante artikler på Jernesalt: Religion som emergent fænomen i biologien (28.12.09.) Vurdering af det 20. århundrede Grønbechs metode Konrad Lorenz' kulturopgør Humormennesket Storm P. Niels Bohr filosofi og dens konsekvenser Bohrs banebrydende filosofi ifølge Favrholdt Peter Zinkernagels filosofi Favrholdts fejlbehæftede filosofiske forordninger - kritik af David Favrholdts 'Filosofisk codex' Modstanden mod komplementaritetssynspunktet griber dybt ind i eksistensproblematikken (13.1.11) Kan moral begrundes? (Erling Jacobsens moralfilosofi) Etik og eksistens (Essay om etikkens placering i den menneskelige eksistens) Konsistens-etikkens Ti Bud De psykiske fundamentalkræfter (2.4.09.) De psykiske grundprocesser Jeget og selvet Selvet - sjælen - ånden Det kollektivt ubevidste og dets fundamentale eksistensværdi Artikler om Danmark Artikler om EU og Europa Artikler om Religion Artikler om Samfund Artikler om Eksistens Artikler om Sekularisering Redaktion Essays Emneindex Personindex Programerklæring af 2.6.02. Jens Vrængmoses rubrik Per Seendemands rubrik (fra 2005) At læse Jernesalt Introduktion til Jernesalts filosofi Komplementaritetssynspunktet Modstanden mod komplementaritetssynspunktet Den komplementære helhedsrealisme De psykiske grundprocesser De psykiske fundamentalkræfter Konsistens-etikken Etik og eksistens Livskvalitet (fire artikler) (2002-03) Ontologi-serie (tolv artikler) (2010) Virkelighedsopfattelse (syv artikler) (2007) Religion som emergent fænomen i biologien (28.12.09.) Jernesalts 2009-filosofi Forord - Begreber og aksiomer - Krisen ved årsskiftet 2008/09 - Verdensbilledet 2009 Livet - Mennesket - Sjælen - Sproget - Samfundet - Overordnede politiske parametre Udfordringen - Helhedsrealismens advarsler - Helhedsrealismens anbefalinger - Efterskrift Værdimanifest (fra 2003)) Værdimanifest i forkortet udgave Sagregister til værdimanifest Til toppen Til forsiden PrintVersion Tip en ven |
|
|
Komplementær helhedsrealisme som ebog i opdateret udgave |
|
|
Vilh. Grønbech Kulturopgør? |
|
|
Niels Bohr komplementær filosof? |
|
|
Erling Jacobsen - moralbegrunder? |
|
|
Konrad Lorenz - Kulturopgør? |
|
|
Isaac Newton Geni eller gal? |
|
|
E-bog om Newton og eksistensen |
|
|
Storm P. et sandt humormenneske? |
|
|
Romantikken nu som ebog? |
|
|
J.S. Bach musikalsk helhedsrealist? |
|
|
Ingmar Bergman 100 års drama? |
|
|
Virkelighed som ebog? |
|
|
Mozart skønhed eller dybde? |
|
|
Mozart - Mahler nu som ebog? |
|
|
Tidssvarende bud på eksistensen som e-bog |
|
|
Blake skør eller genial? |
|
|
Niels K. Jerne eksistens eller filosofi? |
|
|
Kulturopgør som ebog? |
|
|
Nihilisme eller romantik? |
|
|
Grundtvig profet eller fantast? |
|
|
Peer Sendemand - enfoldig tale? |
|
|
Hjælp! Hvordan læse Jernesalt? |
|
|
Konsistensetik nu som e-bog |
|
|
Carl Nielsen - fortsat modernist? |
|
|
Blicher en drømmer? |
|
|
Blicher og Grundtvig nu som ebog? |
|
|
H.C. Ørsted holistisk naturfilosof? |
|
|
Ugler i mosen eller guider til Jernesalt? |
|
|
R. Wagner en folkeforfører? |
|
|
Grim ælling eller geni i svøb? |
|
|
Skabelsen sandhed eller myte? |
.jpg)
|
|
Frans en hellig mand? |
|
|
Johannes Paul II - reaktionær? |
|
|
Bohrs filosofi nu som ebog? |
|
|
Filmskabere nu som ebog? |
|
|
Blake og Chagall nu som e-bog |
|
|
Gustav Mahler - skabelsesberetter? |
|
|
Livskvalitet nu som ebog? |
|
|
Storm P. og anden humor nu som e-bog |
|
|
Dragekamp - kollektivt ubevidst? |
|
|
begrebsleg eller livskvalitet? |
|
|
Troldtøj - blot overtro? |
|
|
Politiken højeste oplysning? |
|
|
1Q84 - løgn eller virkelighed? |
|
|
|
Bolde i luften - latterligt? |
|
|
Helios - myte eller sandhed? |