JERNESALT - dataset

Jernesalt

Dynamisk

komplementær

helhedsrealisme

Samfund

Eksistens

Sekularisering

Coronakrisen

E-Bøger

SAMFUND

Danmark

Flygtningekrisen

Muhammed-sag

EU og EUROPA

USA

Mellemøsten

Terrorismen

Miljø og klima

Medier

Polen

EKSISTENS

Værdier

Værdimanifest

Livskvalitet

Musik

Film

Kunst

Kunstblade

Etik

Litteratur

Psykologi

Erkendelse

SEKULARISERING

Verdsliggørelse

Virkelighed

Afdogmatisering

Oplysning

Sund fornuft

Ideer og ideologier

Frihed

Religion

Humor

2019-FILOSOFIEN

Forord

Krisen

Udfordringen

Håbet

Efterskrift

ESSAYS

RETORIK

ONTOLOGI

VIRKELIGHED

ENFOLDIG TALE

SKIDT OG KANEL

REDAKTION

PROGRAM

INTRODUKTION

INSPIRATORER

OVERSIGTER

EMNEINDEX

PERSONINDEX

LINKS

E-MAIL

utils prefix normal Forside Oversigter Redaktion At læse Jernesalt Sendemand Vrangsiden Kontakt

JERNESALT - terrronorgeuskyld2

ARTIKEL FRA JERNESALT - 5.1.12.

Brevik-sagen udfordrer norsk psykiatri og retsfølelse

Det ubetinget mest uhyggelige tilfælde af massemord og terror i Skandinavien fandt sted i Oslo og på Utøya den 22. juli 2011. Gerningsmanden Anders B. Breivik lod først en kraftig bilbombe sprænge i 'regeringskvartalet' i Oslo og ødelægge et højhus med statsministeriet for derefter på Øen Utøya at nedskyde 77 sagesløse, fortrinsvis helt unge socialdemokrater på sommerlejr. Det var en så omfattende og rystende begivenhed at den straks fik menigmand og medier til at tro at der måtte stå en terrororganisation bagved. Men det var ikke tilfældet. Der var tale om en helt enestående udåd af en enkelt gemen samfundshader der i månedsvis havde planlagt alt i mindste detaljer i den forrykte hensigt at indføre et eller andet primitivt militaristisk styre af helt middelalderlig art i Norge.

Den norske statsminister slog hurtigt fast at der kun var én gerningsmand og at alle forsøg på at give andre - mere eller mindre tilfældige inspiratorer - delvis skyld, kun reducerede mandens ansvar. Heroverfor stod Breiviks beskikkede forsvarer der lige så hurtigt postulerede at Breivik var psykopat og utilregnelig i gerningsøjeblikket.

Det norske retssystem gik i gang med den langvarige forberedelse af retssagen, med afhøringer og tekniske undersøgelser samt den sædvanlige retspsykiatriske undersøgelse. I slutningen af november forelå en 230 sider lang psykiatrisk udredning der konkluderede at Breivik lider af paranoid skizofreni og derfor ikke er ansvarlig for sine handlinger. Det var en så provokerende udmelding, at den straks medførte debat i Norge og i et vist omfang også her i landet. Det strider ganske enkelt mod den helt almindelige retsfølelse at en mand der i årevis har kunnet foretage en systematisk og rationel planlægning af en sådan voldsom udåd, skulle være sindssyg og utilregnelig, og nu er et andet hold bedømmere da også efter undersøgelse og iagttaglese af den fængslede Breivik kommet til det modsatte resultat: Brevik lider ikke af skizofreni og er ikke utilregnelig. Bedømmerne var to psykologer og en psykiater fra kommunalt regi som primært skulle tage stilling til om den fængslede mand skulle medicineres og eventuelt betragtes som farlig i fængslet. Det var ikke tilfældet, så nu er der fremsat ønske om endnu en faglig bedømmelse. Den første kan ikke være helt korrekt. Det samme mener en dansk psykiater der har nærlæst den oprindelige redegørelse og fundet visse dele af diagnosticeringen fagligt angribelig.

Det skal i denne sammenhæng understreges, at den norske domstol ikke behøver at følge nogen af bedømmelser, men hvis den første erklæring lægges til grund, vil det medføre at Breivik ikke vil kunne idømmes en almindelig fængselsstraf for ugerningen, selvom han kendes skyldig i den. Han vil blive idømt behandling og kan i princippet blive tilbageholdt på ubestemt tid hvis han fortsat skønnes utilregnelig. Han skal dog i så fald havde sin sag prøvet hvert tredje år.

Det skal i denne forbindelse yderligere tilføjes, at den norske straffelov adskiller sig fra den danske ved at gøre fængsselsstraf umulig i tilfælde af at retten accepterer en retspsykiatriske vurdering om utilregnelighed som grundlag. I Danmark er en domstol derimod ikke forpligtet til at følge en sådan psykiatrisk vurdering, men kan tværtimod finde en lovovertræder tilregnelig, selvom psykiaterne bedømmer ham som psykotisk. Eller sagt på en mere direkte måde: ifølge dansk lov er utilregnelighed et juridisk begreb og ikke et lægeligt!

Det forlyder at mange nordmænd i virkeligheden helst vil havde Breivik dømt utilregnelig, fordi en sådan dom på sin vis vil være det nemmeste af alt: man vil kunne spare sig mange bebrejdelser og spekulationer om, hvorfor det gik galt, dvs hvorfor det norske efterretningsvæsen ikke havde afsløret manden inden han slog til. Underforstået: Man kan jo aldrig helt gardere sig mod sindssyge folk.

Sådanne spekulationer skal jeg ikke gøre mig klog på, og naturligvis heller ikke på en diagnosticering af manden, for en sådan kræver både fagkundskab og dybtgående undersøgelse af manden selv. Men jeg hæfter mig dog ved at der er rejst tvivl om afgørelsen fra faglig side, og vil på den baggrund koncentrere mig om det der vedrører den almindelige retsfølelse og dens afvigelse fra psykiatrisk usikkerhed, nemlig at en mand der over lang tid er i stand til systematisk at planlægge og derefter på nøje fastlagt tidspunkt rationelt at udføre en ret krævende dobbeltaktion af voldsomt kriminel karakter, må være ansvarlig for sine handlinger og altså kunne idømmes normal fængselsstraf inden for straffelovens rammer.

Det ligner ganske enkelt et af tidens typiske normskred at fagfolk af lægelig, psykologisk, socialpædagogisk eller lignende art fritager en forbryder af værste kaliber for ansvar for sine ugerninger ud fra det synspunkt at hans motiv for den yderst rationelle, men ekstremt destruktive handling er så forrykt eller irrationel, at det stempler ham som en mand der ikke véd hvad han gør og som derfor heller ikke kan drages til ansvar og straffes med fængsel.

Filosoffen Peter Kemp har i et indlæg i Politiken med rette gjort opmærksom på, at hvis man begynder at erklære terrorister for sindssyge, så gør man den værste form for ondskab til sygdom. Etik og ret sættes ud af spillet, ja, i sidste ende gør psykiatrien i et sådan tilfælde sygeliggørelsen af politiske handlinger til et politisk våben der i princippet også ville kunne anvendes over for politiske modstandere sådan som man har set det i totalitære stater!

Det springende punkt i hele bedømmelsen synes at være begrebet vrangforestillinger og spørgsmålet om disses korrigerbarhed.

Det afgørende i en så alvorlig sag som Breiviks ekstreme og hensynløse terror er altså slet ikke om manden har vrangforestillinger, for det er der slet ingen tvivl om, det kan enhver faktisk overbevise sig om ved at læse hans eget manifest. Nej, det afgørende er af hvad art de er, for også det at nære og især at udforme og udbygge vrangforestillinger kan i realiteten være en særdeles rationel proces, som en person selv er ansvarlig for. Det kommer nemlig helt og holdent an på om de ved hjælp af sekundærprocesserne opbygges systematisk og med særlige, nøje specificerede formål, eller om de - som gængse hallucinationer - kommer væltende ukontrollabelt ind over sindet uden at personen har en chance for at forhindre det, for i så fald er det primærprocesserne der producerer forestillinger som sekundærprocesserne ikke kan håndtere). Hvad det sidste angår kan man tage et helt banalt eksempel fra dagligdagen på et statshospital. En skizofren person påstår over for sin psykiatriske overlæge at han hele tiden angribes af store gribbe på hospitalets gange, mens overlægen nøgternt konstaterer, at der allerhøjest kan være tale om et par måger der har forvildet sig indendøre. Men vel at mærke preller det nøgterne synspunkt totalt af på den skizofrene.

Breiviks vrangforestillinger som de er kommet frem under forhørene i retten såvel som under psykiatrenes udspørgen af manden - og som de fremgår af hans manifest - er først og fremmest af speciel politisk art: de drejer sig om forestillinger om et samfund med helt andre værdier end det nuværende norske demokrati; de er bygget op gennem mange år og igennem meget specifikt udvalgt litteratur og billedstof; og kernen i dem er forherligelsen af heltetyper som er diametralt modsatte af de typer ledere det moderne demokrati har som forudsætning og forbillede. Forestillingerne er vrangforestillinger, fordi de er fuldstændigt på tværs af det moderne samfunds og det moderne menneskes almindelige normer. Og de har endda i Breviks tilfælde udviklet sig helt ud i storhedsvanviddets forestillinger om egen historiske mission for at få ryddet op i utingene.

Men pointen er, at det altsammen er noget Anders Breivik selv har valgt gennem sin udvikling og de inspirationskilder han har søgt. Havde de ikke ført til den ekstreme terror han begik i juli måned, kunne man havde rystet på hovedet af ham. De gjorde ham jo ikke engang uegnet til at leve blandt andre mennesker, eller på nogen måde farlig i dagligdagen for hans omgivelser. Farlige blev de først i det øjeblik han valgte at ville ændre samfundet gennem sin ekstreme og yderst spektakulære ugerning.

På nøjagtig samme måde som Hitlers vrangforestillinger først blev katastrofale for Tyskland, Europa og resten af verden, da de førte ham til at gribe magten i Weimarrepublikken i 1933 og derefter systematisk og med rationel kynisme udrydde sine politiske modstandere samt jøderne, annektere andre suveræne staters områder og til sidst påbegynde en verdenskrig. Man kan uden større besvær finde årsagerne til Hitlers vrangforestillinger i kombinationen af uheldig psykisk konstitution, uheldig opvækst og uheldige politiske og kulturelle problemer i hans samtid, og man kan også sagtens se at en mand af hans kaliber måtte udvikle paranoia, da han efterhånden som alt endte i undergang og kaos blev mere og mere isoleret, men ingen normale mennesker eller historikere vil kunne finde på at fritage ham for ansvaret for den systematiske terror og undertrykkelse, for Hitler var ikke uden personlig dømmekraft i sine valg.

Og på nøjagtig samme måde kan det slås fast, at Stalins vrangforestillinger først blev katastrofale for Sovjetunionen og resten af verden, da han satte sig tungt på magten i Kreml i midten af tyverne, indledte sin tvangskollektivisering af de russiske bønder, konsekvent udryddede sine politiske modstandere og kritikere gennem Moskvaprocesserne sidst i trediverne og senere oven i købet udraderede sine egne dygtigste generaler - og efter krigen med vold og kup sikrede sig suveræniteten over de østeuropæiske lande. Man kan også i Stalins tilfælde uden besvær se årsagerne til hans vrangforestillinger i tidlige uheldige erfaringer og konstitution, og også se at han nødvendigvis måtte blive mere og mere paranoid med årene i og med at han blev mere og mere isoleret. Men ingen normale mennesker eller historikere fritager han for hans ansvar for Gulag og undertrykkelse, for heller ikke han var uden personlig dømmekraft i sine valg.

Det ville være fuldstændigt grotekst og undergravende for enhvert normalt samfund og normal kultur om man fritager mennesker for deres fulde ansvar for deres misgernninger blot ved at henvise til at de havde vrangforestillinger, for vrangforestillinger i betydningen forestillinger der afviger fra flertallets og er svære at korrigere er der millioner af mennesker der har. Ja, flertallet af alle mennesker render faktisk rundt og nærer forestillinger i form af fx politiske eller religiøse ideer som nøgternt set er åbenlyst sekteriske, utopiske, urealistiske eller måske oven i købet overnaturlige (vi kalder dem undertiden illusioner eller livsløgne), men det gør dem trods alt ikke mere 'forrykte' end at disse mennesker kan registrere og i vidt omfang respektere andres opfattelse og derfor indgå i det normale samfundsliv på lige fod med andre. Det uheldige, farlige og fatale kommer først når forestillingerne bliver fuldstændigt ukorrigerbare i og med at realitetssansen totalt glipper, og dette sker først, når personen trækker sig helt tilbage fra samlivet og kommunikationen med andre mennesker. Indtil da er vrangforestillingerne principielt korrigerbare, de kan være meget fastlåste og dogmatiske, men ikke uden for enhver diskussion eller påvirkningsmulighed, og vedkommende er følgelig ansvarlig for sine handlinger og derfor fortsat underlagt samfundets almindelige normer og grundlæggende fællesetik.

Set ud fra disse synspunkter er der ingen tvivl om, at Anders B. Breivik kan regnes for fuldt ansvarlig for sine ugerninger på trods af mandens politiske vrangforestillinger. De var selvvalgte og opbygget gennem mange år. Han konfronterede dem selv med normalttænkende menneskers normale forestillinger og var på intet tidspunkt uvidende om sin isolerede position. Men han kunne have valgt at undgå denne isolation. Og det er faktisk hvad der med rimelighed kan forlanges af ethvert menneske der er ved sine fulde fem.

Jan Jernewicz

Henvisninger:

Links til:

VG (norsk)
Aftenposten (no)
Dagbladet (no)

Relevante artikler på Jernesalt:

Fornemt velbegrundet dom over tilregnelig Breivik  (25.8.12.)
Breivik-debatten tager ikke tyren ved hornene: det emergente kultursammenstød i Europa  (20.6.12.)
Breivik-sagen giver skæv debat om indvandring  (5.8.11.)
Har Norge mistet sin uskyld med terrorangrebet?  (30.7.11.)
Overlagt kynisk terrorangreb på norsk demokrati  (25.7.11.)

Kan moral begrundes?  (Erling Jacobsens moralfilosofi)
Etik og eksistens   (Essay om etikkens placering i den menneskelige eksistens)
Konsistens-etikkens Ti Bud   (Ti moderne principper for det sekulariserede samfund) At være fremmed eller hjemmehørende er et etisk spørgsmål  (4.2.11.)
Hvor kommer det onde fra?   - Er mennesket ligefrem ondt af natur?  (23.3.05.) 'Syndefaldet'

De psykiske fundamentalkræfter (2.4.09.)
De psykiske grundprocesser
Jeget og selvet
Selvet - sjælen - ånden
Det kollektivt ubevidste og dets fundamentale eksistensværdi

At være terrorist eller at være demokrat  (7.2.11.)
Ytringsfrihed og terrortrussel  (30.9.10.)
Terror mod humor og sekularisering  (5.1.10.)
Tysk terror gennem 30 år var ekstremt inkonsistent  (4.1.08.)
Blekingegadebandens syge idealisme  (30.11.07.)
Hvorfor terrorisme?  om de sociale, politiske, religiøse og psykologiske grunde (20.2.07.)
Hadets tiltrækning og livsløgn    (31.7.07.)

Øvrige henvisninger til Jernesalts egne artikler:

Artikler om Samfund  (se iøvrigt linkene i venstre ramme)
Artikler om Eksistens  (se iøvrigt linkene i venstre ramme)
Artikler om Sekularisering  (se iøvrigt linkene i venstre ramme)

Redaktion
Essays
Emneindex
Personindex

Programerklæring af 2.6.02.
Jens Vrængmoses rubrik
Per Seendemands rubrik (fra 2005)

At læse Jernesalt
Introduktion til Jernesalts filosofi
Komplementaritetssynspunktet
Modstanden mod komplementaritetssynspunktet

Den komplementære helhedsrealisme
De psykiske grundprocesser
De psykiske fundamentalkræfter
Konsistens-etikken
Etik og eksistens

Livskvalitet (fire artikler) (2002-03)
Ontologi-serie (tolv artikler) (2010)
Virkelighedsopfattelse (syv artikler) (2007)
Religion som emergent fænomen i biologien (28.12.09.)