JERNESALT - dataset

Jernesalt

Dynamisk

komplementær

helhedsrealisme

Samfund

Eksistens

Sekularisering

Coronakrisen

E-Bøger

SAMFUND

Danmark

Flygtningekrisen

Muhammed-sag

EU og EUROPA

USA

Mellemøsten

Terrorismen

Miljø og klima

Medier

Polen

EKSISTENS

Værdier

Værdimanifest

Livskvalitet

Musik

Film

Kunst

Kunstblade

Etik

Litteratur

Psykologi

Erkendelse

SEKULARISERING

Verdsliggørelse

Virkelighed

Afdogmatisering

Oplysning

Sund fornuft

Ideer og ideologier

Frihed

Religion

Humor

2019-FILOSOFIEN

Forord

Krisen

Udfordringen

Håbet

Efterskrift

ESSAYS

RETORIK

ONTOLOGI

VIRKELIGHED

ENFOLDIG TALE

SKIDT OG KANEL

REDAKTION

PROGRAM

INTRODUKTION

INSPIRATORER

OVERSIGTER

EMNEINDEX

PERSONINDEX

LINKS

E-MAIL

utils prefix normal Forside Oversigter Redaktion At læse Jernesalt Sendemand Vrangsiden Kontakt

JERNESALT - savnafnaervaer

ARTIKEL FRA JERNESALT - 25.11.14.

Børns savn af nærvær og kontakt

En 5. klasse skulle for nylig have træning i trivsel og konflikthåndtering under mottoet "Plads til alle" og fik lagt 60 såkaldte 'behovskort' ud på gulvet med ord for universelle behov som venskab, tryghed, tillid, nærvær, beskyttelse, hvile, fred, ro og læring. Men træneren kom af vanvare til at spørge børnene om hvilke behov de ville sætte fokus på i livet - i stedet for hvilke behov de ville fokusere på i klassen. Og han oplevede til sin store overraskelse at adskillige af børnene begyndte at græde og som forklaring gav at de savnede nærvær, kontakt og venskab med deres forældre. Det dækkede fx over at savne at "blive oplevet af sin far" og i stedet få "følelsen af et kæmpestort, sort og koldt hul indeni".

Efterfølgende spurgte den socialvidenskabeligt og pædagogisk uddannede træner 8 andre skoleklasser om det samme og fik stort set samme resultat - uanset aldersklasse. Han blev chokeret og giver derfor nu i et debatoplæg alle forældre følgende opfordring: Oplev jeres børn, så de føler sig oplevet - og sæt børnenes liv og trivsel over jeres egen karriere og trivsel. (Politiken 22.11.14.)

Med denne ret logiske opfordring går debattøren direkte ind i et af nutidens store samfundsproblemer: Forældre synes ikke at give deres børn tid og samvær nok. - Han afviser at ansvaret for problemet er samfundets eller politikernes. For selvom mange børnefamilier er presset på arbejdsfronten og konkurrencen aldrig har været hårdere, så er ansvaret forældrenes. Det er dem der må prioritere anderledes.

Den slags er som bekendt altid lettere sagt end gjort - og sikkert hvad mange forældre også gerne ville gøre, hvis det ikke var forbundet med alt for store økonomiske, arbejdsmæssige og karrieremæssige omkostninger for dem. Man kan indvende at de selv har valgt uddannelse, karriere og ambitionsniveau, ikke mindst omkring bolig og boligudgifter og sen familiestiftelse. Men det er jo ikke valg man uden videre kan gøre om, når man eventuelt senere i livet opdager deres uheldige konsekvenser. Arbejdsløsheden er desuden stadig en trussel der gør at mange holder fast ved et job, selvom det måske reelt er for hårdt og stressende.

Hertil kommer imidlertid hele den samfundsmæssige udvikling gennem halvtreds år: den økonomiske vækst har bevirket øget velstand med både højere lønindkomster og kortere arbejdsuge, men også en helt anden familiestruktur ved at kvinderne er rykket ud på arbejdsmarkedet. Det har været en stor gevinst for kvindefrigørelsen som sådan, men har faktisk også bevirket at den enkelte familie i middelklassen har fået meget længere arbejdstid, nemlig i stedet for en normal arbejdsuge for manden på 48 timer (før 1970) en total arbejdsuge for et par på (2 x 35 =) 70 timer eller en stigning på mere end 45 %. Det er indlysende at dette må gå ud over børnene og deres trivsel, hvis man måler den på nærvær og kontakt med deres egne forældre. Og denne udvikling lader sig vel at mærke ikke skrue tilbage, for der er ingen der ønsker kvinderne hjem til gryderne og børnepasningen. Og der er heller ikke ret mange uden for fanatiske idealisters kreds der ønsker væksten erstattet af den politisk uhåndterlige og derfor socialt farlige regression. Den økonomiske krise der indledtes i 2009 har tværtimod trukket skræmmende spor.

Men udviklingen er jo også kommet på den teknologiske front - og her har den først og fremmest betydet et helt fantastisk fremskridt hvad angår elektronisk information og kommunikation. Vi har fået bærbare computere, mobiltelefoner, iPad og iPhone m.m. samt mail, sms, facebook og twitter m.m. Det betyder på den ene side utroligt hurtig og effektiv kommunikation, og på den anden side en elektronisk kontakt der skaber en højst besynderlig og absolut ikke tilsigtet eller særligt heldig afhængighed. Samfundet kaldes nu fx af visse forskere 'selskabeligt', fordi der på de sociale medier foregår en livlig kommunikation mellem mennesker på tværs af alle skel og grænser, en kommunikation der minder om tvangfri, uformel og derfor behagelig og stimulerende selskabelighed som mange savner i den normale arbejdssituation hvor der stadig forventes en eller anden form for målelig præstation der står i forhold til aflønningen. Og denne nye kommunikationsmulighed er vel at mærke så eftertragtet at den giver afhængighed.

Det betyder igen at mange mennesker bliver helt anderledes 'fraværende' i det daglige end de var tidligere. De går, løber, cykler og biler alt imens de snakker løs på det trådløse medium med en ligesindet i den anden ende. Og de ænser dårligt nok hvad der foregår for øjnene af dem - ja, overser og overhører kontaktforsøg fra andre, herunder børn i barnevogne eller på børnesædet. Der er heldigvis mange undtagelser, men det generelle billede er at flere og flere bliver afhængige af de muligheder for nem og langvarig kontakt med venner og veninder som de nye medier giver - og at dette i vid udstrækning synes at gå ud over brugernes egne børn.

Her kunne der nok prioriteres anderledes. Men også det er lettere sagt end gjort. For hører man til dem der ikke reflekterer over sin afhængighed eller sin tidsprioritering og sin livskvalitet eller generelt sit ansvar, så kan man heller ikke prioritere selv, men bliver i tilfælde af et opdukket ønske om omlægning af sine vaner afhængig af hjælp fra psykologer og trænere eller 'coachere' som de hedder på nydansk. Og derfor må man nøgternt konstatere, at der i hvert fald gennem de sidste ti-femten år er sket et kolossalt fald i personlig ansvarlighed for omsorg for sine egne børn, partnere og familie, og dette fald hænger igen sammen med at forkastelsen af tidligere tiders snævre og autoritære opdragelse og moral ikke er blevet erstattet med en sund, autoritetsfri moralopfattelse som beror på dybere psykologisk forståelse og en selvfølgelig forpligtelse.

En sådan moralopfattelse findes imidlertid i form af konsistensetikken der erstatter al gængs pligt- og regel-etik der henviser til ydre autoriteter og ydre moralforskrifter med en forståelse for at selve den menneskelige psyke er indrettet således at den ikke kan være eller forblive konsistent - sammenhængende og i overensstemmelse med sig selv - uden at individet omhyggeligt sørger for overvægt af det gode i sit liv, og dette vil sige for overvægt af varme tanker og følelser over for de mennesker man har daglige relationer til.

Dette forhold mangler der ganske enkelt almen viden om - og så længe denne viden ikke er blevet almindelig, får man heller ikke held til at få folk til at prioritere deres liv mere fornuftigt. Så en ønskelig omprioritering af almindelige menneskers liv er en krævende sag der vil tage sin tid og give sine udfordringer.

Ejvind Riisgård

Relevante artikler på Jernesalt:

Kan moral begrundes?  (Erling Jacobsens moralfilosofi)
  (Essay om etikkens placering i den menneskelige eksistens)
Etik og eksistens   essay om etikkens placering i den menneskelige eksistens

Hvad er det egentlig for en kultur vi har fået?  (23.10.12.)
Er samfundet blevet selskabeligt?  (Danmark/Medier - 7.6.04.)

Sprogterror afslører fatal uvidenhed om psykologi
- hos bødler, ofre, politikere og journalister  (18.11.14.)
Næstekærlighed kan ikke bære samfundet  (31.10.14.)
Kærlighed på bitreste prøve over for aldring og død  (30.12.12.)

De psykiske fundamentalkræfter (2.4.09.)
De psykiske grundprocesser

Artikler om Psykologi
Artikler om Samfund
Artikler om Eksistens
Artikler om Sekularisering

Redaktion
Essays
Emneindex
Personindex

Programerklæring af 2.6.02.
Jens Vrængmoses rubrik
Per Seendemands rubrik (fra 2005)

At læse Jernesalt
Introduktion til Jernesalts filosofi
Komplementaritetssynspunktet
Modstanden mod komplementaritetssynspunktet

Den komplementære helhedsrealisme
De psykiske grundprocesser
De psykiske fundamentalkræfter
Konsistens-etikken
Etik og eksistens

Livskvalitet (fire artikler) (2002-03)
Ontologi-serie (tolv artikler) (2010)
Virkelighedsopfattelse (syv artikler) (2007)
Religion som emergent fænomen i biologien (28.12.09.)