utils prefix normal
JERNESALT - trump20splitter
ARTIKEL FRA JERNESALT - 10.01.20.
Donald Trump splitter EU og Nato med angrebet mod Iran
Fredag den 3. januar 2020 blev et historisk vendepunkt for Europa, USA og Mellemøsten - og dermed i realiteten for hele verden - i kraft af præsident Trumps målrettede droneangreb på en iransk militærbase i Irak. Her blev såvel den mangeårige leder af den iranske revolutionsgarde, general Quassem Suleimani, som den irakisk-iranske militsleder Abu Mahdi al-Muhandis dræbt på stedet. Suleimani var nær ven af den iranske ayatollah Khamenei og en yderst populær helteskikkelse i Iran. Ayatollahen udråbte ham straks til martyr og dekreterede tre dages landesorg. Og den iranske præsident Hassan Rouhani lovede befolkningen hævn, stærk hævn og flerdobbelt hævn over udåden.
Vestlige analytikere begyndte naturligvis straks at tale om brud på internationale konventioner under henvisning til at der ikke officielt er krig mellem USA og Iran, men den slags er nu engang ligegyldigt i international magtkamp på dette niveau. Det er resolutte og effektive handlinger der tæller, og præsident Trump kunne da også hurtigt forsikre at drabet på Suleimani skyldtes at manden havde mange amerikanske soldaters liv på samvittigheden, og at uskadeliggørelsen af ham ikke var indledning på en krig mod Iran, men tværtimod forebyggelsen af en krig. USA's vicepræsident var tilsvarende ude med beskyldninger mod Suleimani for at stå bag 11. september-terroristerne. Realiteten er at den magtfulde general siden 1997/98 har ledet den enhed af revolutionsgarden der hedder Quds-brigaden og som står for det iranske styres operationer uden for Iran, herunder dem i Syrien, Irak, Yemen og Libanon. Suleimeni fik en heltebegravelse i sin hjemby, men er naturligvis ikke uerstattelig i felten. Han er derimod et ikon i Iran der efter sin død er med til at samle det iranske folk - på tværs af skellet mellem tilhængere og modstandere af styret som sådant.
Dette betyder at Trumps 'pletskud' svækker modstandskampen i Iran mod styret såvel som irakernes trang til at acceptere hjælp fra vestlige lande i kampen mod shiiter og Islamisk Stat.
Iran har foreløbig svaret igen på det amerikanske droneangreb med en serie krydsermissiler mod amerikanske baser i Irak, herunder baser der har hjælpetropper fra flere Nato-lande som Danmark og Tyskland. Nato har følgelig sat hjælpen på standby og flere af landene har flyttet deres enheder ud af Irak til bl.a. Kuwait. Det iranske missilangreb har ikke krævet menneskeliv - det anses for at være helt bevidst moderat. Man har lovet flere angreb, men ønsker næppe at provokere amerikanerne til noget alvorligt, især ikke til angreb på atomanlæg. Dem kan amerikanerne sagtens ramme med droner - disse er jo i dag et yderst effektivt og relativt billigt våben der ikke kræver indsats af menneskeliv. Men omvendt gælder her at Trumps også er på tværs af mange vestmagters ønsker om at sikre atomaftale med Iran gennem diplomatiske forhandlinger. Aktuelt har det svækket Iran at det ukrainske fly med 176 passager om bord, der forleden styrtede ned tæt på Teherans lufthavn, sandsynligvis er blevet ramt af et iransk missil der er skudt af ved en tidsmæssig fejltagelse (flyet var forsinket).
Situationen omkring Iran og Irak er alt i alt meget speget - og ingen kan vide om den i den nærmeste tid fører til nye provokationer der fører til eskalering af den 40 år gamle konflikt mellem Iran og USA. Givet er at USA's militær er langt stærkere end Irans, men også at USA internt har styrket sin uberegnelige præsident forud for primærvalget til november, og at det langt mere beregnelige Iran internt har fået styrket sit ayatollah-diktatur.
Da ingen er parterne lever i isolerede rum i verden, bliver den værste følge af Trumps droneangreb på den iranske general at verdenssituationen blev ændret den 3. januar på en enkelt mands ordre, og at vi i dag - 100 år efter første verdenskrigs afslutning gennem en horribelt skæv og uklog våbenhvileaftale i Versaille - sidder med en vestlig verden der ikke siden har været så splittet. Og det sker samtidig med at flertallet af de vestlige ledere i deres nytårstaler stort set bagatelliserede alle alvorlige problemer og udfordringer - og lod som om alt gik i den rigtige og fredelige retning med nogenlunde styr på økonomi, klima, velfærd og demokrati.
Det er næsten synd at trække statsminister Mette Frederiksen frem for sin ophøjelse af sig selv til "børnenes statsminister" - for hun mener det jo utvivlsomt positivt - men det er desværre symptomatisk for en statsminister, der nærmest er født ind i socialdemokratiet, at hun i den grad tlsidesætter sit høje politiske embedes ansvar for hele det danske samfunds helhed, udvikling og internationale sammenhæng, at hun end ikke tager højde for at Danmark i Trump har en central forbundsfælle der ikke alene har givet udtryk for noget så absurd som at han vil 'købe' Grønland, men i det hele taget er så uberegnelig at han med et enkelt dronegreb kan sætte hele verdensordenen på den anden ende.
Kansler Merkel gav i sin tale udtryk for at stort set alt var under kontrol - lige bort set fra en stigende antisemitisme. Hun så ingen større trusler i klima-udviklingen, og hun gik uden om uholdbarheden af sin egen regeringskoalition. Boris Johnson talte om Brexit. Emmanuel Macron om pensionsreformer. Stefan Löfvén kommenterede ikke at Sverigesdemokraterna nu er lige så store som Socialdemokraterna - eller at indvandringen giver større og større problemer. Polens regeringsleder gik uden om afskaffelsen af domstolenes uafhængighed. Osv. osv. Overalt fortielser og stikken hovedet i busken på bedste strudsemanér. EU-kommissionens nye formand, Ursula von der Leyen, taler ligeledes i lutter almindeligheder og går uden om alle uenigheder.
Hvad Nato angår har Trump gentagne gange tilkendegivet at flere medlemslande (herunder Danmark) ikke lever op til deres forpligtelser over for Nato. Og i går har han udtrykkeligt påpeget at medlemslandene nu bør påtage sig et større ansvar for Mellemøsten, så det amerikanske engagement kan mindskes. Og i den forbindelse nævnte han at USA er uafhængig af olieforsyninger fra andre lande - og altå ikke har brug for olien fra Mellemøsten. Underforstået, at USA's politik i Mellemøsten primært styres af et sikkerhedspolitisk ønske om at inddæmme Irans magtposition. - Men det er jo en illusion, når Iran står stærkere i regionen end nogensinde før. For slet ikke at nævne at Tyrkiet under Erdogan spiller med flere kort. Nato er mindre og mindre blevet den transatlantiske forsvarsunion den var fra starten.
Det har aldrig været klarere end det er i dag at det frie Europa står svækket tilbage, ja, simpelthen ikke har ledere der er opgaven voksen og som i dag er i stand til kompromisløst at værne demokratiets ydre grænser, samtidigt med at de forsvarer og videreudvikler den europæiske kultur i hele sin dybde og bredde i et frit og konstruktivt samarbejde med et ældgammelt kulturland som Rusland, såvel som med nyere, mere fremmedartede kulturlande som de muslimske lande i Mellemøsten, hvis befolkninger i stigende grad ønsker demokratiske rettigheder. Grunden er ikke at man slet ikke registrerer ønskerne om mere frihed i disse befolkninger, men at man er ude af stand til at aflægge de gamle tankevaner fra den lange, kolde krig mellem uforenelige ideologiske modsætninger og efterhånden indse at selve de religiøse modsætninger nu gradvist skal fjernes fra det magtpolitiske spil. Dette kræver imidlertid en helt ny forståelse af religionen som biologisk fænomen: Menneskets eksistentielle værdier er givet af naturen og ikke af magthaverne. De er medfødte og ikke dogmatisk konstruerede.
Det har vi tilfældigvis i dag fået lettere ved at forstå gennem den igangværende #MeToo-bevægelse der ikke blot gør juridisk og retligt op med
magtmænds misbrug og undertrykkelse af kvinder, men dybest set med et religiøst dogme om mænds ret til dominans over kvinder. Og her er udfordringen ikke blot at gøre op med udbredt misbrug i filmbranchen og lignende særbrancher, eller i deciderede kirkelige hierarkier der føler sig hævet over al verdslighed og seksualtrang - men sandelig også i de magtinstanser og -hierarkier der direkte kobler den verdslige magt sammen med den religiøse overhøjhed. Disse findes - som alle burde vide - i sin mest ekstreme form i de muslimske diktaturer, og derfor er det på tide at det frie Europas politikere ser sandheden i øjnene og erstatter tåbelige droneangreb på udvalgte iranske og irakiske magthavere med diplomati, handelssamarbejde og kultursamarbejde med alle muslimske lande i Mellemøsten.
Det er reelt en kolossal udfordring - og den løses ikke uden at både mænd og kvinder begynder at forstå at de grundliggende biologiske forskelle mellem mænd og kvinder er uforanderlige som sådanne, men kan og skal justeres i relation til fremtidens krav om fornuftige og tidssvarende magtudøvelse og magthierarkier. Udfordringen bliver bestemt ikke mindre, når det tages i betragtning at de vestlige samfund er havnet i helt utidssvarende forestillinger om at livet mest af alt handler om fornøjelser og tilfredsstillelse. Alvoren vil snart gå op for flertallet.
Ejvind Riisgård
Relevante e-bøger fra Jernesalt:
'Den komplementære helhedsrealisme' (opdatering af Jernesalts 2009-filosofi, som udkommer 30.11.13. Prisen fra 2.1.15. er 50 kr.). Udover kapitlerne i 2009-udgaven indeholder e-bogen essayet Religion som emergent fænomen i biologien.
'Højsangen om den menneskelige eksistens' (nyt og afsluttende hovedværk af forfatteren, som udkom 22.11.13.). 358 sider, rigt illustreret. Pris 100 kr.
'Eksistens-psykologi for 21. årh.' (kr. 25) indeholder artikelserierne om de psykiske grundprocesser, om de psykiske fundamentalkræfter, om bevidsthedsforskning og om det kollektivt ubevidste samt artikler om 'jeget og selvet' og åndslivet m.m.
'Konsistensetik - Erling Jacobsen og Jes Bertelsen'
omfatter essays om Etik og eksistens, Erling Jacobsens moralfilosofi
'Virkelighedens dobbelte karakter' (kr. 25) indeholder essayene om Virkeligheden fordelt på kapitler om fysikken, tiden, rummet, livet, ånden, sproget og humoren.
Nærmere om e-bøgerne i oversigten her på siderne
Relevante artikler på Jernesalt:
Status over året 2019 (31.12.19.)
Trump nægter at se realiteterne i øjnene (10.12.20.)
Donald Trump splitter EU og Nato med angrebet mod Iran (10.01.20.)
USA: Midtvejsvalget giver gevinster til både Trump og demokraterne (09.11.18.)
Trump til grin på FNs generalforsamling (30.9.18.)
USA: Trump fjerner sig systematisk fra EU og Nato (18.7.18.)
USA: Historisk møde mellem Trump og Kim-Jong-un (13.6.18.)
USA: Trump bryder atomaftalen med Iran og går dermed stik imod EU (10.05.18.)
USA: Trump isolerer sig - og Merkel gør det bevidst til et vendepunkt (31.5.17.)
USA: Donald Trump indsat som USA's nye præsident - med stor usikkerhed om følgerne (21.1.17.)
USA: Trumps valgsejr torpederede Vestens ulidelige politiske korrekthed (15.11.16.)
USA: Donald Trump trodsede meningsmålingerne og bliver USA's næste præsident (9.11.16.)
USA: Valget mellem Clinton og Trump er blevet en farce der vil cementere ændringen af verden (31.10.16.)
USA: Valget mellem Hillary Clinton og Donald Trump er trist for både USA og Europa (31.7.16.)
USA: Obama udstiller USA's afmagt (1.9.13.)
Ansvaret for den samfundsmæssige helhed synes væk (22.5.19.)
Den store aktuelle kulturkrise (8.5.19.)
Jurister dræber kreativitet, sund dømmekraft og fri forskning (14.4.19.)
Status over året 2018 (31.12.18.)
Våbenhvilen efter den vanvittige første verdenskrig var et tveægget sværd (11.11.18.)
Status over året 2017 (31.12.17.
Merkels fatale flygtningepolitik står ved magt (5.9.17.)
EU prøver at begrænse menneskesmuglingen over Middelhavet (1.9.17.)
Menneskesmuglingen over Middelhavet et kæmpe problem - både politisk og etisk (18.8.17.)
Ligestilling vil altid have biologiske forskelle
#MeToo er blevet en afgørende folkebevægelse (23.10.18.)
Betyder kvindernes ligestilling kønsforskellens ophævelse? (8.3.18.)
Ålen i filmbranchens danske paradis (1.12.17.)
Kvindeillusion og kvindesvigt (26.3.17.)
Afgøres kvindekampen af ligestillingskampen? (8.3.17.)
Heksejagt på kvindelige toppolitikere? (17.8.10.)
Hvad skal præster stille op med kødets lyst? (16.3.10.)
Kæmper kvinderne med eller imod biologien? (8.3.10.)
Religion som emergent fænomen i biologien (28.12.09.)
Religion, humor og tragedie
religion og modernitet
religion en privatsag?
Europa - religiøs slagmark igen? (16.3.08.)
Religion på dagsordenen (24.2.06.)
Religionen og medierne
religion og sammenhængskraft
Religionen og sekulariseringen
modsætningen mellem religion og videnskab, (13.7.15.)
religionens rolle i eksistensen
Artikler om EU og Europa
Artikler om USA
Artikler om Mellemøsten
Artikler om Samfund
Artikler om Eksistens
Artikler om Religion
Artikler om Sekularisering
Redaktion
Essays
Emneindex
Personindex
Programerklæring af 2.6.02.
Jens Vrængmoses rubrik
Per Seendemands rubrik (fra 2005)
At læse Jernesalt
Introduktion til Jernesalts filosofi
Komplementaritetssynspunktet
Modstanden mod komplementaritetssynspunktet
Den komplementære helhedsrealisme
De psykiske grundprocesser
De psykiske fundamentalkræfter
Konsistens-etikken
Etik og eksistens
Livskvalitet (fire artikler) (2002-03)
Ontologi-serie (tolv artikler) (2010)
Virkelighedsopfattelse (syv artikler) (2007)
Religion som emergent fænomen i biologien (28.12.09.)
Jernesalts 2009-filosofi
Forord -
Begreber og aksiomer -
Krisen ved årsskiftet 2008/09 -
Verdensbilledet 2009
Livet -
Mennesket -
Sjælen -
Sproget -
Samfundet -
Overordnede politiske parametre
Udfordringen -
Helhedsrealismens advarsler -
Helhedsrealismens anbefalinger -
Efterskrift
Værdimanifest (fra 2003))
Værdimanifest i forkortet udgave
Sagregister til værdimanifest
Til toppen
Til forsiden
PrintVersion
Tip en ven
utils postfix clean
|
|
|