utils prefix normal JERNESALT - metoo18

ARTIKEL FRA JERNESALT - 22.10.18.

#MeToo er blevet en afgørende folkebevægelse

Mænds sexchikane mod kvinder har formentlig eksisteret i tusinder af år over hele kloden, men har først fået en systematisk og effektiv modreaktion fra kvindernes side fra det øjeblik den amerikanske skuespillerinde Ashley Judd for et års tid siden i New York Times beskrev hvordan en af Hollywoods mægtigste mænd, filminstruktøren Harvey Weinstein, havde udnyttet og forgrebet sig på kvinder der var afhængige af ham i erhvervsmæssig henseende, og skuespillerinden Alyssa Milano ti dage senere tweetede en opfordring til alle kvinder der havde været udsat for noget lignende om at skrive '"MeToo' på deres status. Dette gjorde kvinder nemlig 12 millioner gange på Facebook i løbet af de første 24 timer og 2,3 mio gange på Twitter i løbet af de første 25 dage. Og beretningerne dækkede alt fra mindre ydmygelser til deciderede overgreb og voldtægter mange år tilbage i tiden.

Denne lavine på de sociale medier har forlængst ført til utallige retssager og kæmpestore erstatningskrav, hvoraf mange dog har det problem at de af gode grunde sjældent kan bevidnes. Men eksempelvis er Weinstein blevet varetægtsfængslet for alvorlige anklager der næppe kan afvises, og en magtfuld svensk teaterleder som Jean-Claude Arnault, der der i det temmelig snobbede regnes for en 'kulturprofil', er allerede ved første instans idømt to års fængselsstraf. Og det kalder de fleste kvinder - herunder Kvinfos tidligere direktør Elisabeth Møller Jensen - for et stort fremskridt i kvindernes kamp for ligestilling med manden, mens i hvert fald nogle mænd modsat taler om en ny heksejagt der vil føre os tilbage til middelalderen, men denne gang vendt mod mænd; det gør bl.a. den østrigske filminstruktør Michael Haneke og den danske filminstruktør Ole Bornedal. Sidstnævnte har i Weekendavisen bramfrit og bagatelliserende erklæret at det er svært ikke at smile ad folk der føler sig traumatiserede 25 år efter af de har fået et klask i røven.

Faktum er at det ene og alene er fremkomsten af de sociale medier der har muliggjort hele denne specielle lavine af beskyldninger mod mænd - og at det er mange års ophobninger af pinlige oplevelser af sproglige og kropslige krænkelser af mange slags der har fået kvinderne til tasterne. Ikke alle for at berette om traumer eller nødvendigvis for at få hævn og pengeerstatninger endsige føre vores kultur tilbage til middelalderens helt forskruede opfattelse af seksualiteten som dybt syndig, men generelt for at føre kampen for ligeberettigelse helt frem til det område der hidtil har været tabubelagt, nemlig ligeværdigheden i seksuallivet.


Naturligvis undgår vore samfund i en sådan kampsituation hverken overreaktioner eller falske anklager i et omfang der kan minde om massehysteri. Selve de sociale medier muliggør massevis af mistænkeliggørelser eller omvendt fx. massevis af insinuationer om at mange helt unge piger nok i flere tilfælde selv er ude om krænkelserne, når de lægger nøgenbilleder ud på nettet uden at tænke på risiciene. Al blufærdighed synes forsvundet som dug for solen med muligheden for at få 'likes' for at vise sig frem - og så kan man ikke altid bebrejde unge og ældre mænd at de falder for fristelserne, når de nu engang er udstyret med mandligt kønshormon og et biologisk instinkt for parringsleg. Naturligvis undgås derfor heller ikke at #MeToo-bevægelsen uden at ville det kommer til at ramme seksuallivet på selve nerven som er og bliver at det modsatte køn lige fra det mytiske 'syndefald' i tidernes morgen ved pubertetens indtræden bliver attraktivt på præcis den måde at det uundgåeligt fører til flirt og spil som flertallet betragter som et plus ved tilværelsen og ovenikøbet håber på hen ad vejen vil ende med et forhold - og for manges vedkommende gerne et varigt eller længevarende forhold. Når selv kvinder kan synes at MeToo-lavinen går for vidt, og advarer mod konsekvenserne, så er det jo ikke fordi de finder krænkelser eller ydmygelser for berettigede eller uundgåelige, men fordi de ikke vil undvære flirten og erotikken som sådanne.

Problemet er med andre ord ikke at sex er en uting og hurtigst muligt burde afskaffes ved lov (for det lykkes naturligvis aldrig), men (1) at mænds seksuelle drømme og tilbøjeligheder er anderledes end kvindernes, (2) at mandens biologi hidtil har ført til hans dominans i både seksualiteten og i magtspillet over hele linjen i samfundet, og (3) at kvinderne nu langt om længe er blevet så bevidste om deres værdighed som mennesker at de ser denne dybt forbundet med deres krops ukrænkelighed og følgelig kræver kroppen respekteret ubetinget i alle sammmenhænge. Mænd kan ikke længere nøjes med at påberåbe sig at de er det fysisk stærkeste køn, eller at de i årtusinder har været dominerende i såvel de offentlige magtapparater som i familielivet og endda priviligerede i såvel den religiøst-dogmatiske moral som den borgerlige ægteskabsret.

Den nye udvikling i samfunds- og kulturlivet betyder uundgåeligt at kvindernes oprør er et oprør mod patriarkatet som sådant og i alle sammenhænge - og det har unndgåeligt som biprodukt fået at nogle kvinders selvhævdelse i mændenes øjne bliver for stor, og omvendt at mange mænds selvfølelse får et knæk. Vi kan alle tage det let at det tilsyneladende er kommet bag på en stor provokatør som filmselskabet Zentropas leder Peter Ålbæk at selskabets såkaldte regelsæt pludseligt kom i skudlinjen, da det blev røbet at det lå milevidt fra normal praksis for hvad fx praktikanter skal finde sig i. For han ligger selv uden for det normale - og har givetvis kunnet føre firmaet frem på grund af denne forsætlige mangel på almindelig pli og empati. Det eneste ejendommelige er jo at han ikke selv kunne se hvor blind han havde været, men skulle beordres til at holde sig væk fra Zentropas lokaler. Den systematiske mobning i firmaet gik for vidt, men er trods alt for ingenting at regne i forhold til Hollywoods chikane der har givet den altdominerende verdensherlighed øgenavnet 'Bollywood'. Og Ålens adfærd er også en lille ting i forhold til den katolske kirkes systematiske sexovergreb der ikke mindst springer i øjnene i relation til det ubetingede krav om præsters cølibat som hører fortiden til fordi det er uopfyldeligt, og netop derfor er forblevet et særdeles nyttigt og effektivt led i magthierarkiets opretholdelse.

Men hvorfor i al verden skulle kvinder (og i den katolske kirke også kordrenge, skoleelever og konfirmander) i det nye årtusinde fortsat finde sig i en mangel på respekt der er nedværdigende og ydmygende og som desuden berøver voksen-seksualiteten hele det særligt udsøgte erotiske spil som kommer af at mennesket er i stand til at hæve sig over dyrenes blinde afhængighed af instinkterne - og til gengæld har fået muligheden for et rigt sjæle- og åndsliv der gør forholdet mellem individerne og mellem kønnene til andet og langt mere end en simpel magtkamp?


Lektor Kenneth Reinicke (RUC), som just har udgivet bogen "Mænd der krænker kvinder - refleksioner i kølvandet på #MeToo", har også i Politikens kronik gjort "Status på #MeToo-bevægelsen - 1 år efter". Han nærer ingen tvivl om at seksuel chikane har været og stadigvæk er et komplekst kulturelt fænomen, der ikke bare kan henvises til almindelige mænds maskulinitet, endsige psykopatiske mænds eller en lille gruppe mentalt forstyrrede mænds afsporede seksualitet. Det er et meget dybere og systematisk problem der i vid udstrækning også handler om almindelige mænds magtprivilegier over for kvinder - selv i ægteskabet.

Prolemet er derfor i hans øjne et ligestillingsproblem, der bl.a. rejser spørgsmålene om magtbalancen nu er tippet over til kvindernes fordel så mange mænd nu gøres magtesløse (og rådvilde). Men først og fremmest mener han som forsker at det gælder om at påvise omfanget af seksuel chikane og fjerne skammen fra ofrene samt reducere risikoen. #MeToo-bevægelsen tolker Reinicke som et massivt læringsøjeblik for hele samfundet.

De selvbiografiske fortællinger han har analyseret handler i stor udstrækning om at kvinder ikke føler at mænd forstår at afkode om kvinder har lyst til sex. Der er desuden forskel på hvad mænd kan finde på individuelt og hvad de kan finde på at gøre i grupper. Og der er endelig markant forskel på hvordan #MeToo-bevægelsens budskaber er blevet modtaget rundt omkring i verden. Debatten i Danmark har været forsigtig og defensiv og uden videre individuelle konsekvenser for mænd. Og netop dette beklager Reinicke idet han påpeger at #MeToo også er et refleksionsrum for almindelige mænd hvor de får mulighed for at tænke over om de på en eller anden måde har tvunget sex igennem med et andet menneske mod vedkommendes vilje. Det danske frisind står efter hans mening i vejen for at tage ved lære af #MeToo. Mænd skal derfor lære at lytte, prøve at kigge indad og spørge sig selv om de har krænket andre mennesker. Dernæst skal de engagere sig ved at turde tale med andre mænd om emnet. Og her forlader Reinicke i mine øjne den beskrivende videnskab og bliver om ikke moralsk, så i hvert fald rådgivende med et bestemt sigte.

#MeToo-bevægelsen har i hans øjne skabt historie ved at give os alle et indblik i en systematisk krænkelseskultur og dannet grundlag for skabelsen af en konstruktiv empati. Reinicke tror at det vil forandre mænds holdning til hvad der overhovedet udgør et overgreb på kvinder. Men modstanden mod de feministiske kræfter understreger samtidigt hvor rodfæstet mænds privilegier er og hvor langt der er igen, før der bliver ligestilling, og den ønsker han.


Reinickes synspunkter ser ganske fornuftige og besindige ud, men jeg synes alligvel han springer over det vanskeligste punkt i sagen, nemlig mange moderne kvinders naive opfattelse af at forskellen mellem mænds og kvinders kønsopfattelse er samfunds- eller kulturskabt og altså ikke har noget med biologien at gøre; de fleste kvinder - eller i hvert fald de toneangivende i debatten - ser ud til at tro på forestillingen om en udjævning af kønnenes forskelligartethed. Og dette er i mine øjne dybt naivt, fordi det strider mod både årtusinders faktiske historie og det underliggende mytiske grundlag.

For at kunne se dette og acceptere det, er det helt nødvendigt at se bort fra spørgsmålet om de to køns intelligens, for der er ingen forskel. De mest intelligente kvinder er lige så intelligente som de mest intelligente mænd. Og de dummeste kvinder er ikke dummere end de dummeste mænd. Flertallet ligger heldigvis pænt i midten, men variationerne er store og vurderes meget forskelligt af de to køn. Rene kvindegrupper kan sagtens nedgøre mænd, og det samme gælder modsat for rene mandegrupper. I de sidstnævnte er tonen ofte rå og sexistisk. Med det er primært karrierebevidste kvinder der forarges og brokker sig over at der ikke er lige så mange kvinder som mænd i spidsen for private virksomheder og offentlige institutioner - og som drømmer om lovbaserede kvoteordninger der kunne rette op på forholdene. Alle véd dog at svangerskab og fødsler giver kvinderne handicaps i karriereræset i forhold til mænd. Der er naturligvis undtagelser - og endog kvinder der kan føde mange børn og alligevel klare konkurrencen med mænd. Men flertallet må renoncere - og gør det med sindsro hvis ambitionerne ikke er store, netop fordi det at få børn er en stor ting i en kvindes liv. Dét bliver man imidlertid aldrig enige om i den offentlige debat - og det skyldes ikke manglen på argumenter fra nogen af siderne, men lige præcis manglen på accept af biologiens afgørende betydning for ethvert menneskes udvikling, selvrealisering og subjektive følelse af 'lykke' eller 'mening'.

Priviligerede karrierekvinder mener noget andet end flertallet af kvinder og noget andet end flertallet af mænd - og de tegner simpelthen ikke kvindekønnet som sådant. Derfor vil deciderede feministers forslag eller krav om at fx mænd skal ændre adfærd når de skal lade vandet - hvilket vil sige at de skal sætte sig ned på toilettet for at tisse - få de fleste mænd til at ryste på hovedet. Adfærden er nemlig ikke kulturelt, men biologisk betinget. Eller de skal, hvis det står til feministerne, også tvinges til lige så lang barselsorlov som kvinder får. Og igen kan mænd ryste på hovedet. For godt nok har mange mænd opdaget hvor vigtigt det er at beskæftige sig med og være nærværende for deres børn (det vil gavne resten af livet), men den allerdybeste omsorg over for børn er igen noget der ligger mere til kvinder end til mænd - allerede af den biologiske grund at det er kvinden der bærer fostret i sin krop i ni måneder - og derfor er der helt naturligt også flere kvinder end mænd der vælger at blve professionelle pædagoger....

Det springende punkt i hele denne diskussion er kendskabet til dybdepsykologien. For folk der har dette kendskab - ikke på teoretisk plan, men i solid empirisk forstand - vil vide, at den centrale del af et menneskets eksistentielle valg, værdier og tilbøjeligheder kommer fra det underbevidste eller ubevidste og derfor ligger uden for viljens eller den rationelle fornufts kontrol. Det ubevidste er af kollektiv art således at forstå af en del af sjæle- og åndslivet er fælles for det menneskelige kollektiv og hovedkilden til værdier, kvaliteter, mening og kreativitet, og det er irrationelt, fordi dets årsagsforhold og lovmæssigheder ikke kan gennemskues eller forklares. Det kan umuligt styres af nogen som helst ydre instans. Og derfor kan man fx heller ikke afskaffe kønsbetegnelserne 'han' og 'hun' - eller andre irrationelle begreber som 'gud', 'djævel', 'himmel' og 'helvede'. Mennesket har ikke konstrueret sproget, men fået det forærende gennem bevidsthedens krav om ord og begreber for både det ydre-synlige og det indre intuitive. Og vi er dybt afhængige af sproget i hele sin dybde og bredde. Og her er det fatalt for kulturlivet og åndslivet, hvis sproget forsøges reduceret, for så forsvinder både friheden og kreativiteten.

Dette er der imidlertid i vore dage overordentlige mange mennesker med en ensidig rationalisme der ikke er bevidste om, men i stedet tror på hele kulturen som konstrueret for den menneskelige lysts og fornøjelses skyld uden hensyn til etik eller overordnede hensyn. Konseveksen er en meget stor usikkerhed for både mænd og kvinder, unge og ældre i næsten alle eksistentielle spørgsmål - og derfor trives overtro som ingensinde før, blot ikke i gammeldags form som tro på overnaturlige fænomener og væsener, men i moderne form som absolut tro på rationalitetens evne til at styre alt og alle.

Vi er kommet ind i en gigantisk kulturkrise, hvoraf kønsproblemet og ligestillingsproblemet kun er en enkelt side, og bestemt ikke nogen underordnet side, men en side der er umulig at løse uden at sætte den ind i den store ramme der hedder helheden og som omfatter både alt det rationelle og alt det irrationelle. Kvinderne i vor tid kan ikke finde deres vej frem uden at gøre effektivt op med patriarkatet - bl.a. gennem #MeToo-bevægelsen, og mænd kan ikke komme gennem krisen uden at finde frem til den empatiske mandekultur der er i stand til at forstå og respektere kvindes krav om ukrænkelighed, men samtidig kunne fastholde sine egne værdier og sin egen mening og værdighed i fuld forståelse for hele det fine og nuancerede spil mellem biologiske faktorer og åndslivets underbevidste faktorer.

Der er simpelthen brug for en dybtgående kulturændring der omfatter hele seksuallivet, hele familielivet, hele samfundslivet og hele åndslivet.

Ejvind Riisgård


Relevante artikler på Jernesalt:

Betyder kvindernes ligestilling kønsforskellens ophævelse?  (8.3.18.)
Kvindefrigørelsen og kønsforskellens ophævelse  (11.1.18.)
Kvindeillusion og kvindesvigt  (26.3.17.)
Afgøres kvindekampen af ligestillingskampen?  (8.3.17.)
Kvindefrigørelsen og den frie leg mellem kønnene  (18.1.16)
Kvindekamp i Mellemøsten  (28.5.12.)
Er der stadig brug for en Kvindernes Kampdag?  (8.3.12.)
Kvinderne, valget og realitetsprøvelsen  (10.9.11.)
At være mand og at være kvinde, hvilken forskel!  (18.2.11.)
Heksejagt på kvindelige toppolitikere?  (17.8.10.)
Kæmper kvinderne med eller imod biologien?  (8.3.10.)
Kvindelige præster i folkekirken  (6.1.08)
Hvorfor skal hekse på bålet?  (23.6.06.)

Familie og skilsmisse  (28.7.08.)
Køn, identitet, partnervalg og humor
Film og forførelse
Hvorfor skal hekse på bålet?


Kvindesagsforkæmpers familiehistorie og frygt for erkendelse  (8.1.16.)
Et nyt ungdomsoprør står over for samme risici som det gamle   (22.4.15.)
Ungdomsoprøret 1968 i helhedsrealistisk lys  (31.5.08.)
Ungdom, druk og moral
'Syndefaldet': Myte, ord og billede
'Supervoksen', overgangsriter og 'syndefald'


De psykiske fundamentalkræfter  (2.4.09.)
De psykiske grundprocesser
Jeget og selvet
Selvet - sjælen - ånden
Det kollektivt ubevidste og dets fundamentale eksistensværdi
Holismen en umulighed i dag

Sjæl og hjerne
Hjerne og sjæl
Troen på det ubevidste i mennesket som noget godt
Hvad er egentlig bevidsthedsforskning?   (31.7.10.)
Ubevidst intelligens ifølge Ole Vedfelt  (26.7.10.)


Kreativitet contra dekonstruktion og affortryllelse  (6.8.18.)
'Dannelse' er et tvetydigt mål i både skolen og eksistensen  (2.8.18.)
Hans Roslings groteske tro på et faktabaseret verdenssyn  (27.5.18.)
Karl Marx fejlfortolkede fremmedgørelsen  (5.5.18.)
Opgør med dogmatik mere og mere påkrævet  (1.4.18.)
De humanistiske fag svigter den eksistentielle virkelighed  (11.3.18.)
Har psykologien og terapien brug for samfundskritik?  (25.08.17.)


Er Jungs typologi nyttig og holdbar?  (8.5.10.)
Hvorfor inddele mennesker i typer?  (4.5.10)
Det aggressive menneske om Anthony Storrs dobbelte aspekt og dets følger
Det musiske menneske  om Jon-Roar Bjørkvolds bog om leg og læring
Det sanselige eller generøse menneske om generøsitet, seksualitet og Tor Nørretranders
Det fromme menneskeom uskyld, hellighed og jomfruelighed


Kan moral begrundes?  (Erling Jacobsens moralfilosofi)
etik og eksistens  (Essay om etikkens placering i den menneskelige eksistens
Konsistens-etikkens Ti Bud  (Ti moderne principper for det sekulariserede samfund)
'Jeget' og 'Selvet' i analytisk psykologi
Hvem er min næste?  (15.1.06.)
Selvrealiseringens idé og psykologi   (18.3.06.)

Al faglighed kommer til kort i eksistensen  (13.3.18.)
De humanistiske fag svigter den eksistentielle virkelighed  (11.3.18.)
Ødipus-komplekset i Melanie Kleins særlige fortolkning  (28.1.18.)
Ødipus-komplekset i hovedtræk  (24.1.18.)
Har psykologien og terapien brug for samfundskritik?  (25.08.17.)


Artikler om Etik
Artikler om Psykologi
Artikler om Eksistens
Artikler om Samfund
Artikler om Sekularisering


Relevante e-bøger fra Jernesalt:

'Den komplementære helhedsrealisme' (opdatering af Jernesalts 2009-filosofi, som udkommer 30.11.13. Prisen fra 2.1.15. er 50 kr.). Udover kapitlerne i 2009-udgaven indeholder e-bogen essayet Religion som emergent fænomen i biologien.

'Højsangen om den menneskelige eksistens' (nyt og afsluttende hovedværk af forfatteren, som udkom 22.11.13.). 358 sider, rigt illustreret. Pris 100 kr.

'Eksistens-psykologi for 21. årh.' (kr. 25) indeholder artikelserierne om de psykiske grundprocesser, om de psykiske fundamentalkræfter, om bevidsthedsforskning og om det kollektivt ubevidste samt artikler om 'jeget og selvet' og åndslivet m.m.

'Konsistensetik - Erling Jacobsen og Jes Bertelsen'   omfatter essays om Etik og eksistens, Erling Jacobsens moralfilosofi

'Virkelighedens dobbelte karakter' (kr. 25) indeholder essayene om Virkeligheden fordelt på kapitler om fysikken, tiden, rummet, livet, ånden, sproget og humoren.

Nærmere om e-bøgerne i oversigten her på siderne

Bøgerne forhandles af Saxo.com


Redaktion
Essays
Emneindex
Personindex

Programerklæring af 2.6.02.
Jens Vrængmoses rubrik
Per Seendemands rubrik (fra 2005)


At læse Jernesalt
Introduktion til Jernesalts filosofi
Komplementaritetssynspunktet
Modstanden mod komplementaritetssynspunktet

Den komplementære helhedsrealisme
De psykiske grundprocesser
De psykiske fundamentalkræfter
Konsistens-etikken
Etik og eksistens

Livskvalitet (fire artikler) (2002-03)
Ontologi-serie (tolv artikler) (2010)
Virkelighedsopfattelse (syv artikler) (2007)
Religion som emergent fænomen i biologien  (28.12.09.)


Jernesalts 2009-filosofi
Forord  -   Begreber og aksiomer  -   Krisen ved årsskiftet 2008/09  -   Verdensbilledet 2009
Livet  -   Mennesket  -   Sjælen  -   Sproget  -   Samfundet  -   Overordnede politiske parametre
Udfordringen  -   Helhedsrealismens advarsler  -   Helhedsrealismens anbefalinger  -   Efterskrift


Værdimanifest (fra 2003))
Værdimanifest i forkortet udgave
Sagregister til værdimanifest


Til toppen   Til forsiden   PrintVersion   Tip en ven  


utils postfix clean
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
utils postfix normal