utils prefix normal JERNESALT - islamismen2021

ARTIKEL FRA JERNESALT - 3.3.21.

Islamismen stadig en trussel mod Europa

Herhjemme fører regeringen og dens udlændingeminister Mattias Tesfaye en relativt stram udlændingepolitik ud fra den betragtning at for mange ikke-integrerede muslimer er en risiko for landet, i og med at mange af dem kan blive radikaliseret og i værste fald kan finde på at melde sig under fanerne i Islamisk Stat. Den stramme politik har været nødvendig efter at Danmark - som mange andre vestlige lande - fik et meget stort kontingent af flygtninge, da den tyske kansler Merkel i 2015 åbnede EU's ydre grænser for tilstrømningen af flygtninge fra Syrien og andre krigshærgede muslimske lande. Mange var unge enlige mænd, hvis hensigter ikke altid kunne regnes for reelle. Men da det har voldt vanskeligheder at få afviste asylansøgere sendt hjem, selvom de får penge for det, fik udlændingeministeren i år forhandlet en lov igennem der halverer det antal hjemsendelsessamtaler som de afviste asylansøgere skal udsættes for - uanset om de har job og familie. De finder samtalerne ydmygende og diskriminerende, og de kommunalt ansatte personer der skal gennemføre samtalerne finder dem bureaukratiske og nytteløse, og de hader opgaven. Til gengæld øges presset nu på de asylansøgere der har haft svært ved at finde fodfæste og derfor helst skal ud af landet.

Regeringen fik både Venstre og Det Radikale Venstre med på ideen; det gav uro i Venstre fordi Inger Støjberg kaldte aftalen et forræderi mod Venstres og hendes egen hidtidige linje, men de radikales retsordfører mente slet ikke loven ville gøre nogen forskel i praksis, underforstået at den såmænd ikke får flere asylansøgere til at rejse hjem. Men det skal dog huskes at regeringen også forhandler med afrikanske lande om oprettelse af specielle lejre for asylansøgere der under ingen omstændigheder vil tilbage til deres hjemlande. Så der kan sådan set ikke herske tvivl om regeringens eller folkeflertallets ønsker om at begrænse antallet af flygtninge der af den ene eller anden grund ikke ønsker at blive integreret fuldt ud i landet.

Dog har der ikke kunnet opnås enighed om at loven skal sikre angivelse af asylansøgeres religiøse overbevisning i selve ansøgningen om dansk indfødsret. Ifølge Udlændinge- og Integrationsministeriets egne jurister forbyder Den Europæiske Menneskerettighedskonvention forskelsbehandling på baggrund af religion. Udlændinge- og Integrationsministeriet kan heller ikke umiddelbart pege på andre saglige grunde til at indhente og behandle oplysninger af en sådan karakter.

Men unægteligt er de danske problemer småting sammenlignet med problemerne i fx. Frankrig. Her har man nemlig langt flere muslimske indvandrere, fordi regeringerne gennem årtier har følt sig forpligtet til at modtage migranter fra de tidligere franske kolonier i Nordafrika. Og disse indvandrere har vel at mærke - ligesom migranter i Storbritannien - valgt at opbygge store parallelsamfund mange forskellige steder i Frankrig, altså samfund hvor indvandrerne fastholder deres hjemlandes sprog, adfærdsnormer, kønsmønstre og etiske eller religiøse retningslinjer. Det indebærer at man også med fremmede donatorers hjælp har fået etableret moskeer, hvor imamer kan prædike og vejlede efter fremmed tro og idealer, og uden kontrol animere til modstand mod integration.


Resultatet har bl.a. været at Frankrig i flere år har været udsat for mange terroraktioner, herunder det voldsomme angreb mod satiremagasinet Charlie Hebdo i januar 2015, hvor 11 personer i redaktionslokalerne blev dræbt med maskingeværsalver. Men i november sidste år blev den 47 årige historielærer Samuel Paty dræbt i en lille by nordvest for Paris, fordi han i en time i faget 'samfundslære' havde vist en tegning af profeten Muhammed fra Charlie Hebdo for at belyse temaet ytringsfrihed og blasfemi. Den 18-årige morder, der var tjetensk flygtning, dræbte Paty med en kniv og skar halsen over på ham, inden han selv blev uskadeliggjort af politiet. Han havde i flere måneder lagt film ud på nettet om henrettelse af vantro mennesker - og endda i en besked på de sociale medier direkte skrevet: "Macron, jeg vil henrette en af dine helvedeshunde".

Præsident Macron var ikke sen til at fordømme handlingen. Den franske indenrigsminister bebudede at regeringen ville udvise 200 personer, som figurerer i kartoteker over særligt farlige islamister. Og søndagen efter gik titusinder parisere i demonstraton mod udåden. En sociolog med godt kendskab til det islamistiske miljø, udtalte at "den jihadistiske propaganda forsøger at forny sig ved at arbejde på lokalt plan og blandt familierne, og derfor er skolen og undervisningssektoren et oplagt mål."

Kun en uges tid senere skete en endnu værre ugerning i Nice, hvor to kvinder og en 45-årig kirketjener blev myrdet inde i Notre Dame kirken af en ung tuneser, der ved den efterfølgende politiaktion blev såret og måtte køres på hospitalet. Det viste sig at han var kommet til Frankrig som flygtning få uger forinden. Igen fik en af de dræbte skåret halsen over.


Præsident Macron erklærede udtrykkeligt terroren krig, men selv den højeste politi- og militærmæssige indsats løser ikke den grundliggende identitetsproblematik, at flere og flere helt unge muslimer identificerer sig med islamismens absolutte regler og sætter dem over republikkens frihedsidealer. Ekstremisterne udsætter faktisk lærerne i de franske skoler for et stadigt og systematisk pres, når det gælder undervisningen i ytringsfrihed; de vil ikke høre om den eller om retten til blasfemi.

I midten af februar vedtog et flertal i Nationalforsamlingen en ny lov om separatisme, som giver staten vidtgående muligheder for at kontrollere trossamfundenes aktiviteter og navnlig islamisternes indflydelse. Loven har også det indirekte formål at stække det store indvandrerfjendtlige parti og dets leder Marine Le Pen. Men da loven også rammer de store trossamfund, har fx. de katolske biskopper taget klart afstand fra loven. Og Marine Le Pen har skam også været hurtig til at understrege, at hun ikke agter at angribe islam, for den er en religion blandt andre, og hun ønsker at bevare trossamfundenes totale frihed.

At regeringen vil kriminalisere hadkampagner mod lærere og offentlige ansatte på nettet og forbyde udenlandsk finansiering af moskeer, finder flertallet i orden, men Macrons direkte angreb på de mange unge i indvandrerkvartererne som vender den franske republiks idealer ryggen, kan blive et selvmål, fordi han ikke virker troværdig. Mange savner simpelthen sociale reformer fra regeringens side. Og der skal være præsidentvalg næste år.

Og det gør næppe sagen bedre at den franske minister for de højere uddannelser har lagt sig ud med universiteterne ved angreb på mange forskere for yderligtgående synspunkter eller det hun kalder 'islamo-gauchisme', dvs den yderste venstrefløjs forsvar for de muslimske migranter som nutidens proletarer. Det har fremkaldt et åbent brev fra 600 forskere med økonomen Thomas Piketty i spidsen. De vender sig "mod det uværdige i det man kan kalde en heksejagt".

Problemet er kort sagt, hvad vi også kender fra Danmark og mange andre vestlige lande, at man i påpegning af den reelle trussel fra islamistisk side ikke tilstrækkeligt tydeligt får skelnet mellem de ekstremistiske islamister der ønsker krig mod alle vantro (jihad) og de almindelige, ikke-voldelige muslimer der accepterer at de i vestlige lande må leve sammen med andre religioner og med et massivt flertal af sekulære borgere. Macron ønsker principielt at religion skal holdes helt ude af politik, men han står jo - som flertallet af vestlige regeringschefer - over for en front af muslimske migranter og flygtninge der ikke kan eller vil holde deres religion uden for politik, og derfor heller ikke vil finde sig i nogen form for diskrimination.


Det bør i denne forbindelse nævnes at den somalisk-hollandske forfatter Ayaan Hirsi Ali, der efter den islamkritiske film 'Submission' (2008) blev udsat for dødstrusler og måtte gå under jorden, i sin nye bog 'Frit bytte' ikke blot grundigt behandler islam og truslen mod muslimske kvinder, men også giver en række råd om hvad vestlige lande bør stille op mod truslen. Og det første råd er at vi skal få ophævet det eksisterende asylsystem, det vil sige den FN-konvention om Flygtninges Retsstilling der stammer fra 1951, og var tænkt som en midlertidig løsning på problemerne efter 2. verdenskrig og ikke som et permantent system. Konventionen blev ændret i 1967, men den skelner slet ikke mellem flygtninge, asylansøgere og økonomiske migranter (mennesker der søger asyl af økonomiske grunde). Efter hendes mening bør det afgørende kriterium for at få opholdstilladelse være graden af villighed til at efterleve værtslandets love.

De enkelte landes regeringer i Europa er efter hendes mening desuden nødt til at revurdere deres strafferetlige systemer, så de giver voldforbrydere reelle straffe og ikke hele tiden undskylder dem med deres medbragte normer. Desuden må politiet etablere særlige enheder med henblik på at beskytte kvinder og piger. Og under henvisning til Milton Friedman understreger hun at velfærdsstater er nationale og ikke universelle. De kan ikke opretholdes uden specifikke nationale love og normer, herunder i demokratiske lande lige ret for mænd og kvinder. Endelig ønsker Hirsi Ali en grundig seksualundervisning for alle børn, hvor der tales åbent om problemerne med muslimsk æreskultur, og hvor drenge opdrages til at opfatte kvinder som ligeværdige mennesker. Kvinder må ingen steder være frit bytte for mænds seksuelle lyster.

Det lyder næsten som rent utopiske forestillinger, men sandheden er jo at muslimske mænd i lukkede miljøer ikke kommer til at opfatte kvinder som ligeværdige - og følgelig vil være vanskelige at integrere i demokratiske, vestlige samfund, der overvejende er sekulære.


Derfor kan vestlige lande efter min mening slet ikke nøjes med at se på de retlige problemer alene, men bliver nødt til for integrationens skyld at inddrage såvel de religiøse normer som de normer omkring ære og skam som muslimerne medbringer når de kommer til demokratierne i Europa. Og det vil igen sige at vi bliver nødt til at se med kritiske øjne på såvel religionen islam som ældgammel klan- eller stammemoral i de mellemøstlige lande. Vi skal først og fremmest forstå at det der er problematisk ved islam ikke er de almene religiøse forestillinger som vi kan genkende hos andre religioner, inkl. kristendommen, og som er uudryddelige fordi de er almenmenneskelige, men derimod de specifikke forestillinger om absolutte guder, dogmer og love som er af teologisk oprindelse og stærkt knyttet til såvel patriarkatet som autoritetstroen. Disse forestillinger har ikke totalt udelukket reformer og modernisering i islamiske lande, men de udelukker fuldstændigt sekulariseringen.

Dette fremgår i allerhøjeste grad af det fremragende værk om islam og Muhammad, som den danske islamforsker Jacob Skovgaard-Petersen fornylig har udgivet, og som giver en aldeles enestående gennemgang af og oversigt over muslimernes tro og udvikling. Jeg vil senere vende tilbage til bogen og gennemgå den nærmere samt komme med nogle kritiske indvendinger. Men her skal fremdrages nogle helt centrale konklusioner om netop de grene af islam der giver store problemer i sekulære demokratier i Europa.

Islamismen er en moderne politisk ideologi. Den er antivestlig, både på det politiske og det kulturelle plan. Europas indflydelse på de lokale eliter og deres livsstil anses for at være kalkuleret fordærvelse. Det gælder om at finde tilbage til muslimernes egen islamiske kultur. Muhammad ses som en jævn mand med de rette instinkter og en sund mistro over for pomp og pragt. Muslimerne skal til stadighed kæmpe mod "den indre kolonisering".

I 1950'erne udviklede de radikale islamister den militante ideologi jihadismen, som anser krigen for kulminationen af profetens karriere.

Dens førende skikkelse var Sayyed Qutb (1906-66), en egyptisk litterat og skønånd der i 1948 fik et stipendium til at studere forholdet mellem religion og skole i USA, og her blev det en chokerende oplevelse for den konservative mand at være vidne til amerikanernes nye musik og dans og frie forhold mellem kønnene, selv i kirkeligt regi. Europæisk kolonisation var i hans øjne ved at blive afløst af amerikansk kulturimperialisme i form af amerikanske produkter og amerikansk livsstil. Kampen for frigørelse blev nu målet. Dette var en radikalisering i forhold til islamisternes traditionelle tænkning. Qutb var en erklæret og principiel antidemokrat.

Qutb tilslutede sig efter hjemkomsten til Egypten Det Muslimske Broderskab og var i 1954 med i oprøret mod den dynamiske oberst Nasser, der var tilhænger af en arabisk socialisme. Qutb blev henrettet i 1966 og sammenfattede i de mange år i fængslet sine klare vejledninger: Jihad med sværdet er en legitim og nødvendig krig mod de vantro. Jihad sigter mod at befri alle ikke-muslimer for de undertrykkende afguder og tyranner. Krig for troen er en uomgængelig del af sand islam. Kampen er det vigtigste, og martyriet, døden i kamp, er det endelige mål. At være sand muslim er at være kriger for troen. Alt andet er kollaboration med fjenden.

Siden kom revolutionen i Iran, der førte den intolerante ayatollah Khomenei til magten i 1979. Derefter Osama bin Ladens kampagne mod kongefamilien i Saudi-Arabien og fra 1998 al-Quedas terrorangreb mod USA. Og endelig i 2014 blev en ny stat udråbt i den nordirakiske by Mosul som en islamisk stat (IS), der siden fortrak til Afghanistan og Pakistan og i dag er hjemsted for rekruteringen af hellige krigere ellere rettere 'hellige terrorister' mod Vesten. - Jf. rubrikken Terrorismen.


Som man kan se er der i den ekstremistiske islamisme ingen som helst mulighed for forsoning, samarbejde eller fredelig sameksistens. Truslens store alvor ligger i at disse islamistiske fanatikere fører den uforsonlige kamp og terrorisme ind i de vestlige demokratier både åbent og skjult. Vesten får ikke meget ud af at føre 'modkrig' mod islamismen, når dens 'stat' mere er et krigerisk fællesskab end en lokaliserbar nation. Vesten er derfor nødsaget til at beskytte sig mod den med alle efterretningsmæssige og politimæssige midler, og at vogte sig for dens undergravende skjulte virksomhed.

Men Vesten er også nødt til at fuldføre sin egen sekularisering i Vesten, så man afskaffer alle privilegier og økonomiske tilskud til religiøse organisationers opretholdelse. Og dette kræver en helt ny skelnen mellem religion som dogmatisk og autoritær magtinstans og religiøsitet som alment og udogmatisk fænomen. For det er aldrig den almene og udogmatiske religiøsitet der giver menigmand problemer, da den netop er blottet for de magtmæssige og politiske aspekter der hænger sammen med dogmer og autoritet. Dogmer er simpelthen enestående midler til for magthaverne at kontrollere folks meninger og lydighed. Både i religionerne og i de ateistiske ideologier er magthaverne blevet diktatorer der kræver blind lydighed og udstøder alle anderledestænkende, frittænkende og nytænkende. Dertil bruges konstruktion af dogmatiske systemer, der til mindste detalje fastslår hvad der er absolut sandhed. Derfor vil man se at allerede jødedommen var fuld af love (Moselovene), og at kristendommen overtog dem, selvom evangeliet egentligt gjorde op med dem. Det klarede man ved på et kirkemøde i år 325 at vedtage en trosbekendelse som alle skulle bekende sig til. Troen blev nu ikke længere forstået som tillid eller livsmod, men som bekendelse af bestemte trossætninger. Og i islam overtog man reelt den systematisk lovudarbejdelse gennem en nær forbindelse mellem jura og teologi. Dog var det først helt fremme omkring år 872 at en shiitisk teologi/jura tog form via fortolkning og videregivelse, og at der opstod en særlig klasse af shiitiske lærde. Troen, i islam den femte søjle, er også her en bekendelse af en sætning, nemlig "Der er ingen gud uden Allah". Men i disse tre store religioner har man helt op til vore egen tid opereret med absolutte guder og absolutte sandheder - og i vid udstrækning vendt sig skarpt mod den historiske kildekritik der i 1800-tallet afdækkede alle religioners, alle guders, alle profeters og alle sandheders tidsmæssige relativitet.

Men i de vestlige demokratier tillod og stimulerede man kildekritikken samtidig med at man i forfatningerne fastslog tankefriheden og ytringsfriheden. Det førte til en gradvis sekularisering, der i begyndelsen kun betød at man tog ejendomsbesiddelserne fra kirken, men efterhånden også besluttede sig for at adskille stat og kirke. Det har som bekendt ikke forhindret de kristne kirker i Europa i at skaffe sig store privilegier - de er jo trods alt en væsentlig del af kulturarven. Men i takt med den økonomiske udvikling har de både i den protestantiske og den katolske verden tabt terræn. De betyder stadig meget for mange troende mennesker, men betyder reelt mindre og mindre i kulturel henseende. I Danmark er der stadig liv i folkekirken, men den er reelt ikke længere en ægte folkets kirke, men en elitær teologisk organisation der ene og alene holder fast i mange almindelige mennesker i kraft af den gamle tradition med barndedåb, konfirmation, kirkelige vielser og begravelser. Og den får helt selvfølgelig udgifterne betalt.

Men tiderne skifter uundgåeligt, og netop i lyset af indvandringen af mange muslimer med en helt anden indstilling til religiøse autoriteter er tiden ved at være inde til et opgør med systemet som sådant. Folks religiøsitet er uudryddelig og nært knyttet til både dagligsproget og traditionen, men de gamle trossætninger betyder i praksis mindre og mindre. De siger ikke folk i almindelighed ret meget - og hvis det ikke lige var for den kendsgerning at de humanistiske videnskaber svigter fatalt ved at gå langt uden om de elementære eksistentielle problemer, så ville folkekirken for længst være reduceret til en frikirke blandt andre.

At fuldbyrde sekulariseringen vil indebære at adskille stat og kirke definitivt fra hinanden, gradvist nedtrappe de økonomiske tilskud, men først og fremmest nedtone betydningen af dogmerne, ja rentud erklære dem relative og derved løsrive dem fra enhver særlig respekt der kan gøres juridisk gældende. Det er i mine øjne vejen frem - også i forhold til truslen fra islam. For så kan islam blive ligestillet med kirken i den forstand at den ikke længere kan påberåbe sig noget som helst krav om særlig respekt eller særlig hensyntagen.

Ejvind Riisgård


Relevante e-bøger fra Jernesalt:

'Den komplementære helhedsrealisme' (opdatering af Jernesalts 2009-filosofi, som udkommer 30.11.13. Er nu gratis). Udover kapitlerne i 2009-udgaven indeholder e-bogen essayet Religion som emergent fænomen i biologien.

'Højsangen om den menneskelige eksistens' (nyt og afsluttende hovedværk af forfatteren, som udkom 22.11.13.). 358 sider, rigt illustreret. Pris stadig 100 kr. på grund af billedrettigheder)

'Eksistens-psykologi for 21. årh.' indeholder artikelserierne om de psykiske grundprocesser, om de psykiske fundamentalkræfter, om bevidsthedsforskning og om det kollektivt ubevidste samt artikler om 'jeget og selvet' og åndslivet m.m.

'Konsistensetik - Erling Jacobsen og Jes Bertelsen'   omfatter essays om Etik og eksistens, Erling Jacobsens moralfilosofi

'Virkelighedens dobbelte karakter' indeholder essayene om Virkeligheden fordelt på kapitler om fysikken, tiden, rummet, livet, ånden, sproget og humoren.

Nærmere om e-bøgerne i oversigten her på siderne

Bøgerne forhandles ikke længere af Saxo.com, men kan fås ved direkte henvendelse til undertegnede på mail-adressen: jernesalt@newmail.dk.


Relevante artikler på Jernesalt:

Kritik af Skovgaard-Petersens fremragende bog om islam  (11.3.21.)
Fremragende bog om Muhammad og Islam af dansk islamforsker  (7.3.21.)

Islamistisk terror truer Frankrig og hele Europa  (2.11.20.)
Hanau - Det syge Tyskland (2)  (25.2.20.)
Det syge Tyskland  (17.2.20.)
16-årig fransk pige udløser tiltrængt debat om retten til fri religionskritik> Macron gør op med religion som privatsag  (8.5.18.)
Seehofer tager tyren ved hornene: Islam hører ikke hjemme i Tyskland  (6.4.18.)
Jihad-bevægelsens ånd og inkonsistens  (4.2.18.)
Jihad: Hellig krig eller hellig ånd?  (26.2.06.);

EU's aktuelle krise er selve den europæiske humanismes krise   (28.3.16.)
Terrorangreb mod EU's vildt pompøse, men reelt svage og kriseramte centralmagt  (23.3.16.)
Merkel fortsætter ufortrødent sin splittelse af EU   (19.3.16.)
Fri os fra fortsat religiøs forvirring  (15.3.16.)
Merkel og Co. sælger EU's sjæl og frihed til Tyrkiets islamister  (8.3.16.)
Massive nytårsovergreb på tyske kvinder sætter et "Før og efter Køln"  (13.1.16)
Reaktionerne på den nye terror mod Europa skal ud over det militante og have fat i det eksistentielle  (19.11.15.)
Frygt ikke! - er det nødvendige svar på den nye terror mod Europa  (15.11.15.)
Merkel bringer sit land og hele EU ud i ufrihed og fangenskab  (6.11.15.)
Merkels bevidste satsning på Tyrkiet undergraver europæisk fællesskab  (20.10.15.)
EU og Merkel bruger flygtningestrømmen til at skabe mere union  (14.10.15.)
Flygtningestrøm ændrer på få dage Danmark og hele Vesteuropa  (9.9.15.)
Flygtningestrømmen truer Europa og deler europæerne  (2.8.15.)
Svenskernes illusioner brast  (18.9.14)


Islam: 16-årig fransk pige udløser tiltrængt debat om retten til fri religionskritik>   (9.02.20.)
Islam hører ikke hjemme i Tyskland  (6.4.18.)
Islamkritik er mere end kamp for ytringsfrihed  (8.2.13.)
Advarsler mod muslimerne i Europa  (6.9.10.)
Islam en religion uden humor  (2.3.08.)
Dialog med muslimerne?  (15.2.06.)
Paven og Profeten  (17.9.06.)
Forklaringsproblemerne i den aktuelle politiske situation  (31.1.06.)
Den arabiske fanatisme suspenderer fornuften effektivt
- og blokerer dermed sekulariseringen  (29.1.06.)
Muslimerne må gøre op med al islamisk absolutisme  (7.12.05.)
Reform af islam kræver opgør med absolutismen  (21.11.05.)
Alt det besvær med islam  (7.9.05.)
Frihedspris til islam-kritikeren Ayaan Hirsi Ali  (21.11.04.)
Mordet på Theo van Gogh  (14.11.04.)

Islam - en trussel?
Islamisk Stat er nu Vestens allerstørste udfordring  (21.3.15)
Islamisk Stat er kommet i fokus på en diffus måde  (14.9.14.)


Opgør med dogmatik mere og mere påkrævet  (1.4.18.)
Fri os fra fortsat religiøs forvirring  (15.3.16.)
Religion som emergent fænomen i biologien  (28.12.09.)
Kan alle vore forestillinger dekonstrueres?  (25.04.08.)
Niels Bohr filosofi og dens konsekvenser
Bohrs banebrydende filosofi ifølge Favrholdt
Modstanden mod komplementaritetssynspunktet griber dybt ind i eksistensproblematikken  (13.1.11)
Humanioras og humanismens dybe aktuelle krise  (6.9.15.) Opgør med dogmatik mere og mere påkrævet  (1.4.18.)
Kristendommens håbløse modsætninger nødvendiggør et skarpt opgør  (24.12.17.)
Folkeskolen og Folkekirken er nu i et klart modsætningsforhold  (20.12.17.)


Artikler om flygtningekrisen
Artikler om Terrorismen
Artikler om Samfund
Artikler om Eksistens
Artikler om Sekularisering


Redaktion
Essays
Emneindex
Personindex

Programerklæring af 2.6.02.
Jens Vrængmoses rubrik
Per Seendemands rubrik (fra 2005)


At læse Jernesalt
Introduktion til Jernesalts filosofi
Komplementaritetssynspunktet
Modstanden mod komplementaritetssynspunktet

Den komplementære helhedsrealisme
De psykiske grundprocesser
De psykiske fundamentalkræfter
Konsistens-etikken
Etik og eksistens

Livskvalitet (fire artikler) (2002-03)
Ontologi-serie (tolv artikler) (2010)
Virkelighedsopfattelse (syv artikler) (2007)
Religion som emergent fænomen i biologien  (28.12.09.)


Jernesalts 2009-filosofi
Forord  -   Begreber og aksiomer  -   Krisen ved årsskiftet 2008/09  -   Verdensbilledet 2009
Livet  -   Mennesket  -   Sjælen  -   Sproget  -   Samfundet  -   Overordnede politiske parametre
Udfordringen  -   Helhedsrealismens advarsler  -   Helhedsrealismens anbefalinger  -   Efterskrift


Værdimanifest (fra 2003))
Værdimanifest i forkortet udgave
Sagregister til værdimanifest


Til toppen   Til forsiden   PrintVersion   Tip en ven  


utils postfix clean
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
utils postfix normal