JERNESALT - dataset

Jernesalt

Dynamisk

komplementær

helhedsrealisme

Samfund

Eksistens

Sekularisering

Coronakrisen

E-Bøger

SAMFUND

Danmark

Flygtningekrisen

Muhammed-sag

EU og EUROPA

USA

Mellemøsten

Terrorismen

Miljø og klima

Medier

Polen

EKSISTENS

Værdier

Værdimanifest

Livskvalitet

Musik

Film

Kunst

Kunstblade

Etik

Litteratur

Psykologi

Erkendelse

SEKULARISERING

Verdsliggørelse

Virkelighed

Afdogmatisering

Oplysning

Sund fornuft

Ideer og ideologier

Frihed

Religion

Humor

2019-FILOSOFIEN

Forord

Krisen

Udfordringen

Håbet

Efterskrift

ESSAYS

RETORIK

ONTOLOGI

VIRKELIGHED

ENFOLDIG TALE

SKIDT OG KANEL

REDAKTION

PROGRAM

INTRODUKTION

INSPIRATORER

OVERSIGTER

EMNEINDEX

PERSONINDEX

LINKS

E-MAIL

utils prefix normal Forside Oversigter Redaktion At læse Jernesalt Sendemand Vrangsiden Kontakt

JERNESALT - politi02

ARTIKEL FRA JERNESALT - 12.5.09.

Fest og ballade i Hyskenstræde mens politiet ser til

Den lille smøge i Københavns Indre By med det sjove navn Hyskenstræde er kommet på hele landets nethinde. En fest som de autonome i København med støtte fra kommunekassen holdt natten til søndag udartede til et omfattende hærværk på smøgens butikker og husfacader samt parkerede biler - alt imens et magtesløst politi så til.

Det er i sig selv uhyggeligt at politiet - gennem en delingschefs fejlskøn af situationen - svigtede så eklatant og oprørende kun få dage efter at undersøgelser har vist at befolkningens tillid til politiet er stærkt dalende og at det generelle indtryk er at politiet gang på gang svigter i det ganske almindelige politiarbejde med at opretholde den civile orden. Det er fra politichefen i København åbent indrømmet at politiets strategiplaner for sådanne situationer giver politiet klare forholdsregler om at skride ind mod ballademagerne, og at politistyrken den pågældende nat var tilstrækkelig stor til at der kunne skrides effektivt ind.

Sagen kommer næppe til at gå stille af eller blive hurtigt glemt, ligesom det næppe er uden betydning for den samlede vurdering at det viser sig at de kommunale myndigheder har tilladt festen på stedet og endda ydet tilskud til den. De har altså også fejlbedømt den konkrete situation såvel som den konstante risiko der ligger i at have autonome rendende rundt i byen i evig søgen efter muligheder for spektakulær ballade.

B.T. har fundet en af dem der gik amok forleden. Han er angiveligt 21 år og er vokset op i Silkeborg hos en far, der er læge og en mor, der gik hjemme. Lørdag nat var han på stikkerne i Hyskenstræde og han nød det i fulde drag. "Det var forløsende at se destruktionen af alle de fine store butikker, som tjener frygteligt mange penge. De er jo et billede på kapitalismen," siger den unge mand. Urolighederne var i hans øjne en måde at kæmpe for retfærdighed på - og en protest mod aflytning af autonome, der sidestilles med terrorister. Han smadrede ikke selv noget, siger han. Han malede "kun" graffiti. Og det var helt ok, fordi det er en kunstnerisk udtryksform. "Jeg synes graffiti er en rigtig fin måde at tage gaderummet tilbage på, det er jo konstruktiv "smadder". Med det mener jeg, at tingene blev jo lavet om - de blev 'undone'. Og så forstår jeg i øvrigt ikke, hvorfor det kun er de folk, der har penge, der skal kunne udsmykke det offentlige rum med for eksempel reklamer."

Hans udsagn er værd at hæfte sig ved, for de afslører at der nu engang er forbundet meget stærk lystfølelse (yderst intense primærprocesser) med selv de mest destruktive handlinger. Det ved vi i forvejen fra alle mulige andre situationer som fx soldaters lyst til at smadre folk, ydmyge dem, voldtage, ja endog tortere dem. Eller fra ildspåsættelser og skolemassakrer. Det fatale er, at de udøvende tilsyneladende ikke kender konstruktive måder at få stærke lystfølelser på, skønt de findes i tusindvis - lige fra sund orgasme mellem elskende par til sportspræstationer eller store musikoplevelser.

Det er derfor ikke underligt at borgerne i Hyskenstræde ifølge B.T. kun så destruktion forleden. Det samme gælder landets tv-seere. Politikerne fra alle partier udtrykker dyb foragt. Villy Søvndal - der netop det sidste halve år har givet SF meget klar mund og mæle i kampen for den civile orden - kalder ballademagerne tosser og hjernedøde bøller. "De autonome bøller, som brænder folks biler af, knuser ruder og skaber utryghed blandt beboerne er kriminelle. Simpelthen. At de forsøger at pakke deres hærværk ind i nogle studentikose fraser, er ikke en formildende omstændighed. Hvis de mennesker bilder sig ind, at de udretter noget politisk eller har noget som helst med venstrefløjen at gøre, så er de helt hjernedøde", siger han til Berlingske Tidende søndag formiddag.

Det er værdifulde signaler fra den kant, for man har alt for længe - af misforstået social og psykologisk forståelse - været tilbageholdende med kritik over for oprørske kræfter der ikke kan skelne mellem forbrydelse og politik. Og næppe noget er i dag vigtigere end at holde fast i at det er en demokratisk ret at være imod bestemte former for kapitalisme og bestemte sider af det bestående samfunds indretning, men det er ikke i orden at sætte sig imod den civile orden som samfundslivets fundamentale forudsætning. Og den civile orden er netop primært en række uskrevne regler for hvordan samfundslivet skal fungere i dagligdagen så individernes rettigheder - herunder retten til at eje og værne ejendom og andre værdier - er sikrede optimalt. Den civile orden burde være en selvfølge. Først når den trues træder en offentlig (statslig) ordensmagt ind på grundlag af juridiske og politiske beføjelser.

Anarki eller autonomi er en drøm for unge mennesker der gerne vil slippe totalt for alle de forpligtelser det normale voksenliv pålægger individerne af hensyn til andre menneskers frihed og sikkerhed. Anarkister og autonome har altid eksisteret i samfundene, for drømmen eller utopien er såmænd en almindelig drøm der er identisk med længslen tilbage til den store ansvarsfrihed der er forbundet med tryg barndom. Men allerede af biologiske grunde kan denne barnlige uskyld og tryghed ikke vare ved. Anarkister må derfor nøgternt set betragtes som børn der ikke ønsker at blive voksne. Og det kan der altså hverken bygges civil orden, kultur eller politik på.

Hysken var oprindeligt en betegnelse for en smøge af småhuse der førte ned til latrinerne ved stranden. Latrinerne er forlængst væk - og smøgen er i dag en lille forbindelsesvej mellem Strøget (Vimmelskaftet) og Strædet (Kompagnistræde) og fører stadigvæk via Naboløs ned til Gammel Strand, som i dag er et rent og hyggeligt sted med bådfart og udendørsrestauranter i sommerhalvåret. Hyskenstræde er ikke en gade man i almindelighed forbinder med hverken fest eller ballade. Men af en eller anden grund er en fest for vores dages anarkistisk indstillede unge mennesker, de såkaldt 'autonome', blevet henlagt til denne lokalitet med tilladelse fra de offentlige myndigheder. Men fester af den slags rygtes på moderne vis gennem sms-beskeder til alle interesserede. Og ulykken er ikke at mange unge mennesker gerne vil feste, men at en lille del af dem søger hen til de andres fester med direkte henblik på at lave ballade.

Man kan kalde disse ballademagere med mange navne - som fx de nævnte tosser og hjernedøde bøller - men man skal ikke glemme at hovedmændene handler fuldt bevist. De er kun ude på at ødelægge, og de er revnende ligeglade med andre folks værdier, specielt når det drejer sig om butiksindehaveres og bilejeres. Og de er principielt imod civil orden og enhver ordensmagt der prøver at opretholde den for alle almindelige mennesker fundamentale civile orden.

Juridisk set er disse mennesker strafbare forbrydere. Socialt set er de outsidere der foragter 'integration' så meget at de stort set er uden for pædagogisk rækkevide. Og psykologisk set kan de kun betegnes som pubertetsbørn der har erfaret den kolossale forøgelse af aggressiviteten som skyldes simpel hormonproduktion. De ønsker kun at demonstrere deres kræfter og oprør mod det etablerede system, inklusive forældre og skole, men de kan ikke finde ud af at kanalisere aggressiviteten ind i konstruktive baner. De gør oprør mod alt og alle for at nyde en ubegrænset frihed og vil med andre ord være unge, eksperimenterende og grænseoverskridende mest konsekvent og længst muligt - uden hensyn til andre.

I en del tilfælde går disse frihedslyster heldigvis noget over med årene, men generelt gælder at der kun er én vej til normal modenhed og ansvarlighed og det er erkendelsen af at frihed i psykologisk forstand ikke er en frihed til at gøre hvad som helst uden at skulle stå til ansvar for sine handlinger, men at rense sindet for lige netop de overdrevne aggressive tendenser der er destruktive og skader andre mennesker og samfundet som helhed og samtidig fører til indre (psykisk) inkonsistens, dvs underskud af det gode i livet.

Der ligger noget næsten symbolsk i at udskejelserne i København natten til den 9. maj foregik i Hyskenstræde. For faktisk er der jo brug for at de unge autonome eller anarkistiske mennesker der ikke kan styre deres aggressivitet kommer af med deres indre lort - på samme måde som folk på stedet i gamle dage kom af med deres fysiske affaldsprodukter ved at lede det ud i den kanal der engang var strand og førte ud i det åbne hav. Men at komme af med sit indre lort kræver selverkendelse - med eller uden terapi.

Jan Jernewicz

Henvisninger:

Selvtægt eller tillid til politiet (7.5.09.)