JERNESALT - dataset

Jernesalt

Dynamisk

komplementær

helhedsrealisme

Samfund

Eksistens

Sekularisering

Coronakrisen

E-Bøger

SAMFUND

Danmark

Flygtningekrisen

Muhammed-sag

EU og EUROPA

USA

Mellemøsten

Terrorismen

Miljø og klima

Medier

Polen

EKSISTENS

Værdier

Værdimanifest

Livskvalitet

Musik

Film

Kunst

Kunstblade

Etik

Litteratur

Psykologi

Erkendelse

SEKULARISERING

Verdsliggørelse

Virkelighed

Afdogmatisering

Oplysning

Sund fornuft

Ideer og ideologier

Frihed

Religion

Humor

2019-FILOSOFIEN

Forord

Krisen

Udfordringen

Håbet

Efterskrift

ESSAYS

RETORIK

ONTOLOGI

VIRKELIGHED

ENFOLDIG TALE

SKIDT OG KANEL

REDAKTION

PROGRAM

INTRODUKTION

INSPIRATORER

OVERSIGTER

EMNEINDEX

PERSONINDEX

LINKS

E-MAIL

utils prefix normal Forside Oversigter Redaktion At læse Jernesalt Sendemand Vrangsiden Kontakt

JERNESALT - Internetff

ARTIKEL FRA JERNESALT - 2.6.02

Internettet - muligheder, risici, valg

Internettet er en utrolig opfindelse, der i stigende grad vil komme til at præge demokratiets udvikling på godt og ondt. Ja, det er en demokratisk kommunikationsform uden sidestykke i historien. Internettet betyder ubegrænset ytringsmulighed og -frihed og samtidig ubegrænset adgang til information.

Internettet er med Tor Nørretranders ord fra ‘Stedet som ikke er' en så vigtig forandrende kraft i det moderne samfund, at man er nødt til at vide noget om det, også selvom man ikke gider være på. (Skrevet i 1997, hvor der stadig var mange der ikke var på!)

Hagen ved denne demokratisering er selve den lette og billige adgang til ytring. Jo flere der kommer på nettet, jo sværere bliver det at trænge igennem med en idé, en filosofi eller en kritik og vision der gør en forskel. Søgemaskiner er en hjælp, men heller ikke de viser vej til websteder, der kunne danne basis for kreative kritiske og visionære miljøer.

Det er mildest talt ikke informationer det moderne menneske mangler, heller ikke nem og billig adgang til dem, men derimod tid til at bruge dem og metoder til at sortere dem. Vi tæppebombes med information fra alle medier i så store mængder, at vi må beskyttes os for ikke at bukke under som ofre.

Push-teknologien, hvor man får smækket information lige i synet, gør én til passivt offer for andres manupulation eller tidsrøveri. Vi må derfor lære pull-teknologien, dvs lære kunsten aktivt at trække de informationer til som vi selv ønsker og har brug for til vore egne formål. Anarki på informationsniveauet er meget godt, for så vidt ingen magthaver sidder og bestemmer, hvad vi må få adgang til. Men skal vi undgå at bukke under for den kolossale overflod af information vi udsættes for, må vi hver især prøve at skabe orden i uordenen ved at opstille vore egne kriterier for fravalg af det overflødige.

Her må vi være klare over, at der er omvendt proportionalitet mellem information og opmærksomhed. Jo mere information , jo mindre opmærksomhed. Men som Nørretranders har skrevet, så er det opmærksomheden der vil blive den meste efterspurgte og knappe ressource fremover.

Tor Nørretranders, der er en stor ynder af paradoksale formuleringer, opfatter i sin bog fra 1997 internettet som et virtuelt sted, ‘et sted som ikke er', og hvis kvalitet består i, at det ikke er.

Sådanne formuleringer kan naturligvis afvises som det rene vrøvl, men så meget er der dog om snakken, at internettet i hvert fald ikke findes som en håndgribelig ting et bestemt sted på jorden (og det er det man normalt forbinder med at noget findes).

Til gengæld må det stærkt understreges, at internettet sandelig heller ikke svæver frit i den blå luft, men faktisk forbinder håndgribelige computere og deres betjenende mennesker af kød og blod rundt omkring på bestemte steder. Og det turde være temmelig væsentligt.

Kvaliteten ligger derfor ikke i virtualiteten som sådan, men i den frie og særdeles komplekse måde som mennesker kan kommunikere med hinanden på. Derfor er det langt nærmere den centrale pointe, når Peter Hessedahl i sin nye bog ‘Det globale organisme' påpeger, at internettet rykker os væk fra industrisamfundets mekaniske verdensbillede og over til noget der minder meget mere om biologi, nemlig et kompleks system med uforudsigeligt helhedspræg og med udstrakt selvorganisering.

Om man ligefrem kan og bør tale om, at vi dermed får en helt ny natur, kan diskuteres. Rigtigt er, at den gamle naturforestilling ikke holder, når vi først har indset at vores bevidsthed er en del af naturen (det indså allerede kvantefysikerne i 1930'erne). Uholdbart er derimod, at egentlige organiske væsener af kød og blod ikke stadig skulle være centrale elementer af internettet.

Internettet er altså dybest set ikke en global organisme. Der er ikke tale om en ny natur, der kræver nye instinkter, og hvor der gælder nye naturlove.

Men internettet forskyder vores opfattelse af skellet mellem mekaniske, elektroniske og biologiske systemer. Og der er derfor vitterligt tale om behov for en ny erkendelse, nye spilleregler eller om man vil om et nyt bevidsthedsniveau der også kræver opdatering af etikken og politikken.

Ole Grünbaum var i en kronik i Politiken 1.1.01. inde på faren for bare at løbe med på IT-branchens stadige nye opfindelser, påhit og salgsmetoder. Det er naivt at blåstemple IT-industriens hovedmænd som Poul Nyrup Ramussen gjorde i sin nytårstale 1.1.01., for Bill Gates er altså efter Grünbaums mening en supersmart forretningsmand og hele IT-branchen ligner ofte en løsning der desperat søger efter problemer. Sagen er, skrev han, at det går fantastisk hurtigt med den teknologiske udvikling, men det går meget langsomt med vores evne til at bruge den til noget fornuftigt.

Den tyske filosof Peter Sloterdijk advarede fornylig på en konference i Hambug mod en ny grusomheds civilisation, hvor computerne er slaver og brugerne er slavepiskere. Computeren overtager arbejdet og de enkelte mennesker trækker sig tilbage til deres nicher, hvor de lader sig underholde af dem der kontrollerer de elektroniske kanaler. Spørgsmålet er om en sådan pessimisme, pyntet med en forskruet analogi, overhovedet tjener noget formål. Rammer den overhovedet noget centralt?

Peter Hesseldahl ser i hvert fald anderledes på problemet: Vi har skabt et system der næsten er levende, og nu er det spændende om vi kan beholde herredømmet over det. Og hans generelle råd lyder, at vi i stedet for at fokusere på penge og vækst, skal holde godt fast i de værdier der gør os til mennesker fremfor maskiner. Værdier som kærlighed, kvalitet og kreativitet.

Men det betyder da, at vi må forholde os til den nye teknologi som til alt fremskridt. Det afgørende er ikke den teknologiske udvikling i sig selv, men hvordan vi forholder os til den i etisk henseende, eller rettere hvordan vi forholder os til den ud fra det allerstørste perspektiv, det der her i JERNESALT kaldes det helhedsrealistiske perspektiv.

Jan Jernewicz

Henvisninger til Jernesalts egne artikler:

Oversigter over artikler om Samfund  (se iøvrigt linkene i venstre ramme)
Oversigter over artikler om Eksistens  (se iøvrigt linkene i venstre ramme)
Oversigter over artikler om Sekularisering  (se iøvrigt linkene i venstre ramme)

Redaktion
Program
Essays
Emneindex
Personindex