JERNESALT - dataset

Jernesalt

Dynamisk

komplementær

helhedsrealisme

Samfund

Eksistens

Sekularisering

Coronakrisen

E-Bøger

SAMFUND

Danmark

Flygtningekrisen

Muhammed-sag

EU og EUROPA

USA

Mellemøsten

Terrorismen

Miljø og klima

Medier

Polen

EKSISTENS

Værdier

Værdimanifest

Livskvalitet

Musik

Film

Kunst

Kunstblade

Etik

Litteratur

Psykologi

Erkendelse

SEKULARISERING

Verdsliggørelse

Virkelighed

Afdogmatisering

Oplysning

Sund fornuft

Ideer og ideologier

Frihed

Religion

Humor

2019-FILOSOFIEN

Forord

Krisen

Udfordringen

Håbet

Efterskrift

ESSAYS

RETORIK

ONTOLOGI

VIRKELIGHED

ENFOLDIG TALE

SKIDT OG KANEL

REDAKTION

PROGRAM

INTRODUKTION

INSPIRATORER

OVERSIGTER

EMNEINDEX

PERSONINDEX

LINKS

E-MAIL

utils prefix normal Forside Oversigter Redaktion At læse Jernesalt Sendemand Vrangsiden Kontakt

JERNESALT - frankjensen01

ARTIKEL FRA JERNESALT - 29.3.09.

Frank Jensens politiske come-back

Til alles overraskelse meddelte Københavns overborgmester siden 1. januar 2006 Ritt Bjerregaard, at hun ikke genopstiller ved kommunalvalget til november. Den ellers urørlige, 67-årige overborgmester og tidlige mangeårige minister samt 1995-99 noget kontroversielle miljø-kommissær i EU har fået nok af københavnsk kommunalpolitik. Der er efter hendes mening noget galt med styreformen i kommunen, har hun givet som begrundelse, idet hun tænkte på det meget specielle udvalgsstyre i kommunen der gør al politik og administration unødigt besværligt. Men hendes kritikere peger på at det først og fremmest er hendes egen styreform der har gjort livet surt for hende på Københavns Rådhus, fordi hun ikke tåler kritik, men støder partifæller og andre naturlige samarbejdspartnere fra sig, så flere af dem ligefrem har forladt partiet.

Det har naturligvis ikke gjort sagen bedre at Ritt Bjerregaard ikke har kunnet holde sit store og nok udslaggivende valgløfte fra 2005 om 5000 billige almene boliger i København. Eller at hun har generet partiets langt yngre landsformand Helle Thorning-Schmidt med en provokerende Rød Skole, der på studiekredsplan skulle ruske lidt op i det gamle, men efterhånden temmelig visionsløse arbejderparti.

Nu slipper vælgerne heldigvis af med damen - og dermed en af de sidste af den generations urokkelige figurer, og det samme gør Helle Thorning-Schmidt, endda i selvsamme uge som den radikale partiformand Margrethe Vestager har givet grønt lys for en regering efter næste valg bestående af S, SF og R.

Og når valget af ny spidskandidat til overborgmesterposten i København forleden enstemmigt faldt på den 47-årige tidligere forsknings- og justitsminister Frank Jensen, så synes alt faldet på plads. Frank Jensen har den rette alder og den rette politiske erfaring. Han bliver et så stærkt kort at ingen borgerlig kandidat har chancen for at true ham, og at selv det fremstormende SF eller dette partis spidskandidat, skoleborgmester Bo Asmus Kjeldgård, næppe kan konkurrere med ham. Socialdemokraterne vil efter al sandsynlighed kunne beholde den overborgmesterpost der har været så vigtig for partiet. Man ser næsten for sig det socialdemokratiske folketingsmedlem og borgerrepræsentant F.C. Borgbjerg med det store skæg som et genfærd fare ud af balkondøren på Nyrops statelige Rådhusbygning og i Alfreds Schmidts streg råbe: "Jensen er valgt" som han gjorde i 1899, da en vis maler Jensen blev valgt til borgmester (dog ikke overborgmester).

Tiderne har unægteligt ændret sig. Det er ikke en jævn maler der er kandidat i dag, men en økonom. Men vælgertilslutningen i København er fortsat af største vigtighed for socialdemokraterne og deres fremtid.

Frank Jensen er altså for socialdemokraterne den rette mand på den rette tid og det rette sted. Og der er ingen tvivl om at han vil kunne gøre sig gældende på en helt anden positiv måde end Ritt Bjerregaard.

Frank Jensen tabte kampen om formandsposten i sit parti til Helle Thorning i april 2005. Han blev opfattet som lidt for grøn. Han havde ikke det rette køn, ej heller nogen stor tilslutning i fagbevægelsen, og han var også stadig husket som manden der forsvarede den tabende Svend Auken mod den vindende Poul Nyrup ved formandskampen i 1992. Og han valgte i 2005 klogeligt at bakke ud af politik. Men da Ritt Bjerregaard forleden meldte fra til næste kommunalvalg, kom socialdemokraterne i krise. Spidserne i borgerrepræsentationen er for unge. Folketingsmedlem (tidligere SF'er) Christina Antorini blev spurgt, men meldte fra fordi hun foretrak at blive ved uddannelsespolitikken på Christiansborg. Så partiet skulle i en fart finde en dygtig og erfaren person med passende alder. Frank Jensen blev spurgt af både formanden for partiet i København og af landformanden. Og han sagde ja efter et døgns betænkning. Opfordringen fra Helle Thorning-Schmidt bekræftede at der ikke er ondt blod mellem dem.

Frank Jensens come-back til det politiske var sikret - og det er tydeligt at se på manden at det er noget han inderst inde har ønsket sig.

Han har et godt netværk i både parti og organisationsliv. Han vil uden tvivl kunne skabe en helt anderledes tillidsfuld og kreativ atmosfære på Rådhuset. Han har ydermere som justitsminister tidligere været en drivkraft i kampen mod bandekrigene og kan altså forsætte denne nu endnu mere påtrængende indsats i samarbejde med Københavns Politi.

Om det vil lykkes for ham at skabe et mere smidigt udvalgsstyre, får stå hen til han får begyndt sit arbejde. Det bliver under alle omstændigheder en uhyre svær opgave, fordi det er hul i hovedet at have en organisationsstruktur der lægger hele den afgørende magt i et økonomoudvalg som de enkelte resortborgmestre ikke sidder i, men er fuldstændigt afhængige af.

Et specielt fortrin er det nødvendigt at påpege - selvom det ikke er politisk korrekt at gøre det. Frank Jensen er af mandkøn - og det giver alt andet lige en stærkere hang og kraft til 'transcendens', dvs til at gå ud over sig selv og de rammer man får afstukket. Påstanden er ikke at kvinder slet ikke har en sådan trang, ej heller at den har nogetsomhelst med intelligens at gøre - der er efter undertegnedes mening ingen statistisk signifikant forskel på mænds og kvinders intelligens - nej, forskellen i transcenderende kraft ligger i kønshormonerne, dvs i forskellen mellem det mandlige kønshormon testosteron og det kvindelige kønshormon østrogen. Og på mere symbolsk, men slet ikke underordnet plan afspejler forskellen sig ganske simpelt i de ydre kønsforskelle: mandens kønsorgan og dets funktion.

Herom kan siges meget mere - jeg skal her blot henvise til Jernesalts 2009-filosofi' og kapitlet om Mennesket, nærmere betegnet afsnittet om det erigerede lems symbolværdi.

Netop når man ser på en ledertype som Ritt Bjerregaard, der hverken savner intelligens eller viljestyrke, må det siges at være påfaldende, at lederstilen bliver hård til det brutale og frastødende. Den synes opbygget ved kras undertrykkelse af al naturlig kvindelighed. Og resultatet er ikke tiltalende for andre end feminister.

Som mand er Frank Jensen ude over behov for undertrykkelse af nogen sider af sig selv. Han synes ovenikøbet af væsen at være særdeles åben og samarbejdsvenlig, hvad der naturligvis ikke er en selvfølge for alle magtmennesker. Men han kan udvikle sig til den helt rigtige overborgmester for sin tid.

Og netop derfor kan han også gå hen at blive lidt af et spejl for Helle Thorning-Schmidt, der som ung, dygtig og smuk kvinde har nydt megen sympati, men endnu ikke slået rigtigt igennem som sit partis formand. Hun har medvind lige i øjeblikket, for så vidt oppositionen står stærkere og Det radikale har meldt utvetydigt side. Men SF med den stærke mandlige leder Villy Søvndal er den der tager keglerne hjem!

Forlader Anders Fogh Rasmussen snart statsministeriet for at overlade det til Lars Løkke Rasmussen stiger chancerne for oppositionen umiddelbart ganske pænt. Men der er mindst to år til næste valg - og meget kan ske på sådanne to år. Lars Løkke har ikke tabt på forhånd, og hvis Helle Thorning ikke formår at ændre sit partis vælgertilslutning markant i forhold til det fremstormende SF, kan hun komme i problemer. Og da bliver det næppe sjovt for hende at se Frank Jensen bliver en succes i København.

Jan Jernewicz

Henvisninger: