JERNESALT - dataset

Jernesalt

Dynamisk

komplementær

helhedsrealisme

Samfund

Eksistens

Sekularisering

Coronakrisen

E-Bøger

SAMFUND

Danmark

Flygtningekrisen

Muhammed-sag

EU og EUROPA

USA

Mellemøsten

Terrorismen

Miljø og klima

Medier

Polen

EKSISTENS

Værdier

Værdimanifest

Livskvalitet

Musik

Film

Kunst

Kunstblade

Etik

Litteratur

Psykologi

Erkendelse

SEKULARISERING

Verdsliggørelse

Virkelighed

Afdogmatisering

Oplysning

Sund fornuft

Ideer og ideologier

Frihed

Religion

Humor

2019-FILOSOFIEN

Forord

Krisen

Udfordringen

Håbet

Efterskrift

ESSAYS

RETORIK

ONTOLOGI

VIRKELIGHED

ENFOLDIG TALE

SKIDT OG KANEL

REDAKTION

PROGRAM

INTRODUKTION

INSPIRATORER

OVERSIGTER

EMNEINDEX

PERSONINDEX

LINKS

E-MAIL

utils prefix normal Forside Oversigter Redaktion At læse Jernesalt Sendemand Vrangsiden Kontakt

JERNESALT - dong01

ARTIKEL FRA JERNESALT - 29.3.12.

Dong-skandalen

Det er heldigvis ikke hver dag en administrerende direktør for et af landets største aktieselskaber bliver fyret med en times varsel, men det skete torsdag den 9. marts for den 63-årige Anders Eldrup der har haft chefposten i Dong Energy A/S siden 2001. Fyringen skete efter at en whistle-blower (formentlig på direktørniveau) den 29.3. havde givet bestyrelsesformanden Frits Schur et praj om at Eldrup havde givet fire centrale direktører i Dongs Wind Power-sektion helt specielle, ekstraordinært favorable lønaftaler - uden vel at mærke at orientere bestyrelsen eller den af denne nedsatte 'Vederlagskomité', hvor både formanden og næstformanden har sæde.

Schur orienterer allerede den 2.3. finansministeriet, der sidder på 76 % af aktiekapitalen, og han sætter et advokatfirma til at undersøge sagen nærmere, og dette fører til at Schur med en enig bestyrelse i ryggen meddeler Eldrup at bestyrelsen ikke længere har tillid til ham, hvorefter Eldrup tager konsekvensen og formelt selv siger op.

Offentligheden bliver orienteret bl.a. på Schurs pressemøde 14.3. hvor formanden bebuder en endnu dybere advokatundersøgelse. En af de favoriserede direktører (Jakob B. Poulsen) bliver også afskediget. Derefter går der gang i den offentlige debat med megen kritik af selskabets måde at tackle sagen på, men også med stor undren over Anders Eldrups urene trav, som ikke ligner en højtkvalificeret og fra statsadministrationen særdeles erfaren administrativ leder. Mange antyder at der må ligge andet til grund for fyringen end overtrædelse af formalia og peger især på dårlig kemi mellem Eldrup og Schur og uenighed om selskabets hovedstrategi. Den mægtige og overordentligt kompetente forretningsmand Frits Schur, der blev bestyrelsesformand i Dong i 2005, er dog ikke kendt for at være en mand der lader sig styre af negativ 'kemi'. Eldrup på sin side har ikke kunnet svare på angrebene før advokatundersøgelsen forelå - og alle måtte således vente til onsdag den 28. marts.

Advokatfirmaet Norrbom Vinding kommer til det resultat at Anders Eldrup har tilsidesat de forpligtelser der påhvilede ham som adm. direktør for Dong på en måde der må betegnes aom illoyal. Eldrup burde vide, at han skulle have ageret anderledes, og at han ved ikke at gøre dette har bragt sig i en situation hvor en enig bestyrelse med rette har mistet den tillid til ham som det er grundlæggende nødvendigt at have. Anders Eldrups adfærd må i konsekvens heraf kvalificeres som misligholdelse.

Advokatundersøgelsen påpeger specifikt at flere nærmere angivne medarbejdere (fire direktører) gennem forhandlinger direkte med Eldrup har opnået 'tildelinger af variable vederlagskomponenter' der ligger uden for hvad de generelle retningslinjer for kompensationsforhold i Dong Energy tilsiger, ligesom der er anvendt 'bonusinstrumenter' der end ikke eksisterer i de vedtagne og gældende bonusordninger.

Advokatfirmaet konstaterer videre at vederlagskomponenterne til de involverede medarbejdere i visse år markant har oversteget hvad de pågældende har oppebåret som grundløn. Ved forhandling af grundløn og vederlagskomponenter med disse medarbejdere har Anders Eldrup ikke fulgt det gældende 'bedstefarprincip' der betyder at enhver medarbejder forhandler løn med sin nærmeste overordnede, der derefter skal have aftalen godkendt af sin overordnede. Eldrup har derimod forhandlet løn med medarbejdere han organisatorisk var 'bedstefar' til.

Endelig skal nævnes at Eldrup ifølge advokatundersøgelsen har accepteret at fire medarbejdere i en årrække har forhandlet løn direkte med ham på kollektiv basis, og at lønforhandlingerne foregik under det pres der lå i at Anders Eldrup frygtede, at hvis de fire medarbejdere ikke opnåede hvad de ønskede, var der risiko for at de på én gang ville forlade Dong Energy, hvilket af Anders Eldrup oplevedes som en alvorlig og realistisk risiko.

Til disse meget præcise og meget alvorlige begrundelser for afskedigelsen anfører Anders Eldrup selv i radio, tv og aviser at de er partsindlæg, og at han selv har en anden mening. Han føler sin ære beklikket og ønsker derfor en uvildig undersøgelse gennem en voldgiftssag der så også skal tage stilling til hans fratrædelsesgodtgørelse (han er blevet tilbudt 8 mio kr., men kræver over 30).

Den endelige vurdering må således vente en tid endnu. Men umiddelbart ser det ud til at Eldrup har en meget dårlig sag og står meget svagt i forhold til en enig bestyrelse. Ikke mindst må man hefte sig ved, at et af de bestyrelsesmedlemmer der sammen med formanden, næstformanden og advokaten i går forelagde advokatundersøgelsen for pressen, nemlig Novo-direktøren Lars Rebien Sørensen ikke lagde skjul på at han aldrig har set lignende optræden fra en administrerende direktørs side. - Størrelsen af de særlige vederlagskomponenter er naturligvis én ting, men det er meget svært for udenforstående at se at Anders Eldrup ikke skulle have optrådt illoyalt mod bestyrelsen ved at forhandle særlige vilkår med de fire vindmølle-direktører uden om koncerndirektionen og uden at orientere bestyrelsen. Eller med andre ord, det turde på det foreløbigt forliggende grundlag være ret indlysende at bestyrelsen måtte tabe tilliden til Eldrup, så snart de fik nys om de særlige aftaler.

Det er i denne sammenhæng vigtigt at holde fast i at Dong Energy er statsejet, og at statsejede selskaber ikke uden videre kan tillade sig at benytte samme gunstige løn- og ansættelsesaftaler for sine vigtigste medarbejdere som privatejede selskaber kan - ud fra ren markedsbetragtning. Og det er grunden til at såvel finansministeren som flertallet af politiske partier i folketinget i den aktuelle sag bakker Dongs bestyrelse op. Eldrup har åbenlyst været i klemme mellem hvad statsejede selskaber kan tillade sig og hvad der er blevet kutyme i privatejede og børsnoterede energiselskaber under stærk ekspansion. Det vides at han har ønsket Dong privatiseret, men sålænge dette ikke er sket, må han naturligvis bøje sig for bestyrelsens syn på hvad der ligger inden for rimelighedens grænser m.h.t. løn og vederlag.

Den anden væsentlige side er sagen er spørgsmålet om uenigheden mellem Schur og Eldrup om Dongs hovedstrategi. Schur har flere gange bedyret at der ikke var uenighed, men Eldrup har antydet det, og flere medier og kommentatorer har rejst tvivl om Schurs erklæringer. Uenigheden er måske en 'strid om kejserens skæg'. Det er næppe det strategiske ønske om en fortsat udvidelse af vindenergi-sektoren der har været uenighed om, men derimod spørgsmålet om hastigheden af en udvidelse. Og på dette felt viser det sig tilsyneladende, at uenigheden dybest set bunder i hvor aggressive eller forsigtige man skulle være. Eldrup har ønsket en meget dristig og aggressiv linje, dvs en fortsættelse af den fantastiske fremgang vindeenergi-sektoren har haft på ganske få år og som har skabt 1000 arbejdsplader mod tidligere 100 og en gevinst på 10 mia. kr. (i sammenligning med hvilken vederlagskomponenter på ti eller tyve mio måske ikke er så grelle). Han nævner selv muligheden for investeringer på over 100 mia frem til 2020. Men bestyrelsen har åbenbart været betænkelig og ønsket større forsigtighed - og dette har i det mindste kunnet begrundes med manglende ressourcer til de nævnte investeringer. Man skulle ud at låne - og dette var slet ikke umuligt (bl.a. har ATP erklæret sig interesseret). Men det ville i givet fald kræve bestyrelsens fulde tillid til koncerndirektionens forvaltning af midlerne efter selskabets egne regelsæt.

Et firmas strategi kan i sidste ende aldrig adskilles fra tillidsforholdet mellem bestyrelse og koncerndirektion, og slet ikke når strategien indebærer en voldsom ekspansion på et enkelt felt. I Dong Energi's tilfælde blev tilliden brudt fordi Anders Eldrup gik for langt i forfølgelsen af sine egne målsætninger og herunder bevægede sig så langt ud på den forkerte side af de gældende regler at han burde have orienteret bestyrelsen om sine aftaler og om selve det kollektive pres han var udsat for fra de fire direktører som meget rammende kaldes 'guldfireren'. Han har i interviews selv været meget forsigtig med entydige fortolkninger af egne beføjelser og synes navnlig at slå på at alt hvad han har gjort har været til Dongs fordel. Men allerede usikkerheden i fortolkningen af selskabets regelsæt burde have fået ham til i tide at indse at han burde have skaffet sig bestyrelsens accept af sine særaftaler. - Hans anke over at Schur havde givet ham forbud mod at gå direkte til finansministeren, synes også højst ejendommelig. For hvad skulle han mon dér, hvis det ikke var for at falde bestyrelsesformanden i ryggen? I hvert fald kan man godt mistænke Eldrup for at ville have arbejdet kraftigt for Dongs privatisering.

Eldrup-sagen har uden tvivl skadet Dong, og den kommer jo også på et dårligt tidspunkt, eftersom det nye brede energiforlig netop giver Dong Energy en nøglerolle i omstillingen til mere vedvarende energi. Men omvendt må det også påpeges, at risikoen ved at beholde Anders Eldrup og 'guldfireren' med Jacob Baruël Poulsen i spidsen kunne blive værre.

Mediernes dækning af sagen forekommer ganske dækkende. Specielt skal fremhæves Martin Breums interview med Eldrup i går aftes på DR2-Deadline.

Jan Jernewicz

Henvisninger:

Links til:

Dong Energy
Dong Energy's redegørelse for Eldrup-sagen

Relevante artikler på Jernesalt:

Det brede energiforlig (25.3.12.)

Øvrige henvisninger til Jernesalts egne artikler:

Artikler om Danmark
Artikler om Miljø og klima
Artikler om Samfund  (se iøvrigt linkene i venstre ramme)
Artikler om Eksistens  (se iøvrigt linkene i venstre ramme)
Artikler om Sekularisering  (se iøvrigt linkene i venstre ramme)

Redaktion
Essays
Emneindex
Personindex

Programerklæring af 2.6.02.
Jens Vrængmoses rubrik
Per Seendemands rubrik (fra 2005)

At læse Jernesalt
Introduktion til Jernesalts filosofi
Komplementaritetssynspunktet
Modstanden mod komplementaritetssynspunktet

Den komplementære helhedsrealisme
De psykiske grundprocesser
De psykiske fundamentalkræfter
Konsistens-etikken
Etik og eksistens

Livskvalitet (fire artikler) (2002-03)
Ontologi-serie (tolv artikler) (2010)
Virkelighedsopfattelse (syv artikler) (2007)
Religion som emergent fænomen i biologien (28.12.09.)