|
|
ARTIKEL FRA JERNESALT - 16.1.23.Dogmer af alle slags bør bekæmpesDet er ingen kunst at kritisere dogmatiske systemer eller ideologier da de alle steder står for undertrykkelse af åndsfrihed og ytringsfrihed samt undertrykkelse af kvindekønnet. At det sidste hører med er egentlig ikke så mærkelig, da de dogmatiske systemer er komplet mandsdominerede, hvad enten de er religiøse eller verdslige. For alle demokratisk sindede mennesker er det stødende at se de ledende forsamlinger i katolske og arabiske lande eller i Kina og Rusland som består af ensklædte mænd. Alle steder er det netop en ren selvfølge at dogmer er et overordentligt effektivt middel til kontrol af andre menneskers meninger, og derfor kan denne kontrol regnes for et decideret karakteristikum for den stærke mand. Alle steder knytter disse mænd deres magt til hellige og ukrænkelige skrifter som Bibelen og Koranen eller marxismen-leninismens værker i forskellige udgaver af den simple grund at det er nemt ved disse skrifters hjælp at kontrollere tilslutning eller konstatere afvigelse. Det forekommer derfor mildest talt naivt at forestille sig nogen form for opdatering eller forbedring af de moralfilosofiske indsigter i Bibelen og Koranen eller at få magthaverne til at ændre kønsdiskrimineringen; de nægter denne i de fleste tilfælde – især når kritikken kommer fra erklærede fjender af systemet. For sagen er jo at den afgørende forskel mellem sekulær tænkning og dogmatisk tænkning er at den førstnævnte sætter al tænkning ind i en historisk kontekst og derfor til enhver tid kan ændre den i kraft af ny og bedre indsigt, mens den dogmatiske tænkning er absolutistisk og forbyder al krænkelse og - ikke uvæsentlig - også fortolkes helt bogstaveligt. Når dette er tilfældet, bør man i det mindste lade være med - som det er set i et indlæg fra ateisten F. Stjernholm - at blande uvedkommende påstande ind i diskussionen som fx den at jorden er flad. Dette er nemlig ikke noget man kan læse i Bibelen eller Koranen; det er slet ikke et dogme, men sund fornuft der kan afgøres ved at man kigger ud af vinduet. At jorden også er rund er noget man fandt ud af for flere hundrede år siden ved slutninger ud fra nøjagtige astronomiske målinger, som forklarede fx årstidernes skiften på en langt bedre måde end hidtil. Men begge påstande er sande, blot man forstår at deres sandhed afhænger af perspektivet, altså af om man ser det hele fra jorden eller fra rummet. At skifte mellem disse to perspektiver er den letteste sag i verden og overhovedet ikke noget af skændes om. Noget helt andet er spørgsmålet om guders og engles eksistens og væsen, og her er vi slet ikke, som nogle umiddelbart vil tro, på ’Herrens mark’, men på dagligsprogets faste grund. Dagligsproget er nemlig - som atomfysikeren og Niels Bohrs nære medarbejder Werner Heinsenberg gjorde opmærksom på - langt tættere på virkeligheden end noget videnskabeligt fagsprog, fordi det vokser frit og aldrig abstraherer fra ting der ikke passer ind i menneskets teorier. Karakteristisk for dagligsproget er at det alle dage har haft mange betegnelser for guder, djævle, engle og hekse, himmel og helvede samt alle andre sjælelige fænomener. Fornægter man dagligsproget, fornægter man den hele virkelighed, dvs den faktiske virkelighed der omfatter såvel fysiske ting som psykiske størrelser og såvel rationelle som irrationelle faktorer. Og hvad det sidste angår er det vigtigt at huske at det irrationelle er medfødt og billedligt, mens det rationelle er tillært og stærkt knyttet til indlæring af sproget og den sociale tilpasning, herunder arbejdet. Men ikke nok med dette. Det er også nødvendigt for al dybere forståelse af menneskets eksistens på jorden at gøre sig klart at vi alle inden for de første tre måneder af vort liv, altså før vi overhovedet har lært sproget, gør de tre mest fundamentale erfaringer om eksistensen, nemlig mundens totaloplevelse ved moderbrystet af helheden og meningen med livet (om man vil selve livsmodet), genstandsbevidstheden ved håndens greb om elementære ting som rangler eller bamser - og genkendelsens fryd ved det første smil. Disse erfaringer er hele det psykiske fundament for ethvert menneske for resten af livet og altså det der trues ved dyb frustration og fortvivlelse eller dybt traumatiske begivenheder som seksuelt misbrug. Det trues også ved såkaldte eksistentialisters tåbelige påstande om at livet skulle være absurd (Camus, Sartre, Sløk). Truslen kan endog komme fra en anden intellektuel kant, nemlig fra tænkere der dyrker paradokser og specifikt gør påstanden om ’at mennesket blev gud med Jesus’ til kristendommens store sandhed. Kierkegaard førte reelt dansk teologi så langt ud på overdrevet, at hele folkekirken på få årtier blev komplet udvandet og i dag ikke længere er folkelig. De tre nævnte erfaringer er imidlertid grundlaget for al ægte, ikke-dogmatisk religion således som det bl.a. blev grundigt påvist af Vilh. Grønbech for godt hundrede år siden. Hans banebrydende forskning viste tydeligt at det er dogmerne der skaber problemerne, og han påviste også – med eminent humor - at dogmerne i ny forklædning gik videre i udviklingstroen, fremskridtstroen og troen på økonomisk vækst. Menneskets frelse ligger ganske vist nu om dage ikke længere efter den uundgåelige fysiske døden, men så langt fremme i tiden at den er et fata morgana – ikke mindst i lyset af vores klimakrise. I dette store perspektiv bliver ateismen rørende naiv, når den rask væk blander dogmatik sammen med religion. Den ser slet ikke at den religiøse føling med virkeligheden oprindelig var førsproglig og udogmatisk og at al oprindelig kult var det samme og derfor velegnet til at give både individet og folket det allervigtiste perspektiv i tilværelsen – uanset alle politiske stridigheder. Et er at ateismen ofte fremturer militant eller missionerende – det kan man more sig over - men det værste er at den medvirker til at ødelægge respektable sekulære forsøg på en folkeoplysning der som første mål har at udbrede fuld forståelse for betydningen af spædbarnets fundamentale erfaringer og fuld indsigt i det senere fine og tyste spil mellem det rationelle og det irrationelle. Dette spil er og bliver uundværligt for alle mennesker kloden over og til alle tider. Og derfor er det al dogmatisme og undertrykkelse af åndsfriheden der skal bekæmpes. Ejvind RiisgårdRelevante artikler på Jernesalt: afdogmatisering Opgør med dogmatik mere og mere påkrævet (1.4.18.) dogmestrid i folkekirken (20.7.06.) Grosbøll, Thorkild, præst i Taarbæk At være ateist er snæversynethed (28.1.11.) Myte, ord og billede (13.7.02.) Mytologi (2.8.02.) Afdogmatisering, men ikke afmytologisering Religion som emergent fænomen i biologien (28.12.09.) Artikler om Psykologi Artikler om Religion Artikler om Eksistens Artikler om Sekularisering Artikler om Samfund Redaktion Essays Emneindex Personindex Programerklæring af 2.6.02. Jens Vrængmoses rubrik Per Seendemands rubrik (fra 2005) At læse Jernesalt Introduktion til Jernesalts filosofi Komplementaritetssynspunktet Modstanden mod komplementaritetssynspunktet Den komplementære helhedsrealisme De psykiske grundprocesser De psykiske fundamentalkræfter Konsistens-etikken Etik og eksistens Livskvalitet (fire artikler) (2002-03) Ontologi-serie (tolv artikler) (2010) Virkelighedsopfattelse (syv artikler) (2007) Religion som emergent fænomen i biologien (28.12.09.) Jernesalts 2009-filosofi Forord - Begreber og aksiomer - Krisen ved årsskiftet 2008/09 - Verdensbilledet 2009 Livet - Mennesket - Sjælen - Sproget - Samfundet - Overordnede politiske parametre Udfordringen - Helhedsrealismens advarsler - Helhedsrealismens anbefalinger - Efterskrift Værdimanifest (fra 2003)) Værdimanifest i forkortet udgave Sagregister til værdimanifest Til toppen Til forsiden PrintVersion Tip en ven |
|
|
Komplementær helhedsrealisme som ebog i opdateret udgave |
|
|
Vilh. Grønbech Kulturopgør? |
|
|
Niels Bohr komplementær filosof? |
|
|
Erling Jacobsen - moralbegrunder? |
|
|
Konrad Lorenz - Kulturopgør? |
|
|
Isaac Newton Geni eller gal? |
|
|
E-bog om Newton og eksistensen |
|
|
Storm P. et sandt humormenneske? |
|
|
Romantikken nu som ebog? |
|
|
J.S. Bach musikalsk helhedsrealist? |
|
|
Ingmar Bergman 100 års drama? |
|
|
Virkelighed som ebog? |
|
|
Mozart skønhed eller dybde? |
|
|
Mozart - Mahler nu som ebog? |
|
|
Tidssvarende bud på eksistensen som e-bog |
|
|
Blake skør eller genial? |
|
|
Niels K. Jerne eksistens eller filosofi? |
|
|
Kulturopgør som ebog? |
|
|
Nihilisme eller romantik? |
|
|
Grundtvig profet eller fantast? |
|
|
Peer Sendemand - enfoldig tale? |
|
|
Hjælp! Hvordan læse Jernesalt? |
|
|
Konsistensetik nu som e-bog |
|
|
Carl Nielsen - fortsat modernist? |
|
|
Blicher en drømmer? |
|
|
Blicher og Grundtvig nu som ebog? |
|
|
H.C. Ørsted holistisk naturfilosof? |
|
|
Ugler i mosen eller guider til Jernesalt? |
|
|
R. Wagner en folkeforfører? |
|
|
Grim ælling eller geni i svøb? |
|
|
Skabelsen sandhed eller myte? |
.jpg)
|
|
Frans en hellig mand? |
|
|
Johannes Paul II - reaktionær? |
|
|
Bohrs filosofi nu som ebog? |
|
|
Filmskabere nu som ebog? |
|
|
Blake og Chagall nu som e-bog |
|
|
Gustav Mahler - skabelsesberetter? |
|
|
Livskvalitet nu som ebog? |
|
|
Storm P. og anden humor nu som e-bog |
|
|
Dragekamp - kollektivt ubevidst? |
|
|
begrebsleg eller livskvalitet? |
|
|
Troldtøj - blot overtro? |
|
|
Politiken højeste oplysning? |
|
|
1Q84 - løgn eller virkelighed? |
|
|
|
Bolde i luften - latterligt? |
|
|
Helios - myte eller sandhed? |