JERNESALT - dataset

Jernesalt

Dynamisk

komplementær

helhedsrealisme

Samfund

Eksistens

Sekularisering

Coronakrisen

E-Bøger

SAMFUND

Danmark

Flygtningekrisen

Muhammed-sag

EU og EUROPA

USA

Mellemøsten

Terrorismen

Miljø og klima

Medier

Polen

EKSISTENS

Værdier

Værdimanifest

Livskvalitet

Musik

Film

Kunst

Kunstblade

Etik

Litteratur

Psykologi

Erkendelse

SEKULARISERING

Verdsliggørelse

Virkelighed

Afdogmatisering

Oplysning

Sund fornuft

Ideer og ideologier

Frihed

Religion

Humor

2019-FILOSOFIEN

Forord

Krisen

Udfordringen

Håbet

Efterskrift

ESSAYS

RETORIK

ONTOLOGI

VIRKELIGHED

ENFOLDIG TALE

SKIDT OG KANEL

REDAKTION

PROGRAM

INTRODUKTION

INSPIRATORER

OVERSIGTER

EMNEINDEX

PERSONINDEX

LINKS

E-MAIL

utils prefix normal Forside Oversigter Redaktion At læse Jernesalt Sendemand Vrangsiden Kontakt

JERNESALT - terrormumbai1108

ARTIKEL FRA JERNESALT - 3.12.08.

Det store terroranslag mod Indien

Den 26. november blev chokerende for den indiske befolkning og regering på grund af islamiske terroristers massive, spektakulære og veltilrettelagte angreb på 13-14 forskellige mål i Indiens største by, havnebyen Mumbai (tidligere Bombay), der er landets vigtigste økonomiske center.

Et lille hold veltrænede og veludrustede terrorister gennemførte på få timer deres aktioner der endte med gidseltagning af flere hundrede civile personer af overvejende vestlig herkomst der befandt sig på de to store internationelle hoteller Oberoi og Taj Mahal samt besættelse af det jødiske center Nariman House. Det tog myndigheder 60 timer at nedkæmpe banden og befri gidslerne, men hele aktionen kostede et par hundrede mennesker livet - foruden store materielle ødelæggelser.

Spørgsmålene blev omgående stillet: hvordan kunne en så storstilet aktion overhovedet gennemføres, hvad var formålet med den, og hvad bliver konsekvenserne af den?

Hvad det første spørgsmål angår kan det med det samme siges at en endelig afgørelse må afvente nærmere undersøgelser. Det ligger klart at mindst ti personer har været involveret i terroraktionen, heraf overlevede kun en enkelt der har givet vigtige oplysninger til politiet.

Det ligger også fast, at terroristerne er kommet ind til Mumbai med deres håndvåben og bomber ad søvejen, og at de formentligt har valgt de første, mindre aktionssteder for vildledningens skyld, og at de iøvrigt har gennemført aktionen med en militærisk effektivitet der kræver stor træning og disciplin såvel som grundig forberedelse og rekognoscering på stedet.

Den overlevende terrorist har røbet at han tilhører den pakistansk-islamistiske terrorgruppe Lashkar-e-Taiba ('De renes hænder') der træner terrorister i Pakistan og skulle have forbindelse til både Al-Qaeda og Pakistans efterretningstjeneste. Lashkar-e-Taiba er grundlagt i 1980'erne med det formål at få kontrol over det indiskkontrollerede Kashmir og her indføre kalifatet, dvs et rent islamistisk styre. Men om terroristens oplysninger er pålidelige er en anden sag. Det er ikke noget udenforstående har chance for at bedømme. .

Det er derimod sikkert, at alene formodningerne giver næring til de gamle stridigheder mellem hinduer og muslimer om Kashmir-området såvel som til mistankerne om Pakistans interesse i sagen. Den pakistanske regering har afvist alle beskyldninger, men kommer ikke uden om på såvel Indiens som USA's forlangende at foretage grundige undersøgelser af sagen. For denne er med til at stille spørgsmålstegn ved den nye pakistanske regerings vilje til at bekæmpe terrorister, Al-Qaeda og Taliban.

Det er også kommet frem at bl.a. USA's efterrretningstjeneste på forhånd havde advaret Indien mod forestående terroraktioner mod Mumbai, og at der derfor er begrundet mistanke om forsømmelighed i den indiske efterretningstjeneste.

Formålet med terrorangrebet har flere aspekter. For det første gælder det generelt for terrorister om at gøre opmærksom på deres sag gennem størst mulige spektakulære aktioner - og det må siges at være lykkedes i dette tilfælde. For det andet tjener angrebet i høj grad til at belaste forholdet mellem Indien og Pakistan som ellers i den senere tid har været under bedring. For det tredje øger angrebet spændingen mellem hinduer og muslimer i det ellers sekulære og multikulturelle Indien, hvor muslimerne udgør et mindretal på omkring 15 %. Men for det fjerde er terrorangrebet også tydeligt rettet mod vestlige interesser, det vil først og fremmest sige forretningsmæssige og turistmæssige forbindelser med Indiens overklasse og bedrestillede middelklasse og deres moderne livsstil.

Derimod er terroraktionen næppe rettet mod Vesten som sådan. Den er et led i mange aktioner i og mod Indien. Alene i år har der været terroraktioner mod Jaipur, Bangalore, Ahamedabad, New Delhi og Assam med op mod 200 ofre. Det nye er omfanget af de koordinerede aktioner og orienteringen mod at ramme turisme og forretningsliv. Der er naturligvis skabt begrundet frygt for at den islamistiske terror nu synes at være nået op på et væsentligt højere effektivitetsniveau.

Konsekvenserne kan blive store. Byen Mumbai har mistet millioner af dollar på få dage og vil formentlig miste endnu flere i den kommende tid. Men både byen og landet vil med al sandsynlighed vende tilbage til normal rytme, omsætning og udfoldelse i løbet af ganske kort tid, medmindre aktionen ligefrem følges op af flere i nærmeste fremtid.

Det er ikke sandsynligt at forholdet mellem almindelige hinduer og muslimer i det multikulturelle land vil blive mere spændingsfyldt uden for Kashmir. Parallelsamfundene virker tilsyneladende ganske gnidningsfrit ved siden af hinanden. Men forholdet til Pakistan bliver igen mere problematisk.

Det nye styre i Pakistan er kommet alvorligt i klemme mellem USA's og Indiens krav om mere effektiv bekæmpelse af terroristerne i landet på den ene side og Al-Qaeda og Taliban samt klanerne i de nordøstlige bjergegne på den anden side. Set fra vestlig side betyder den krævende og langtrukne krig mod Taliban i Afghanistan, at presset på Pakistan for at gå aktivt ind i bekæmpelsen af Taliban og Al-Qaeda vokser dag for dag. Den amerikanske udenrigsminister Condoleezza Rice har da også taget turen til Indien og Pakistan for at mane til besindighed så en optrapning af konflikten mellem de to lande ikke vil komme til at svække det i forvejen svage styre i Pakistan og dets mulighederne for at føre mere effektiv kamp mod Taliban-forbindelserne til Afghanistan. Der vil næppe komme nogen særlig stor effekt ud af hendes bestræbelser. Også her vil gælde at alle må vente på at Barrack Obama tager over og lader sin netop nominerede udenrigsminister Hillary Clinton tage affære.

Men hele udviklingen i Indien og Pakistan viser at den amerikanske udenrigspolitik ikke bliver let at ændre for den nye amerikanske præsident, så meget mindre som hans udenrigsminister nok når det kommer til stykket er mere høg end due. Det bliver under alle omstændigheder en helt central opgave for den nye amerikanske regering at få sat skub i udviklingen i både Afghanistan og Pakistan.

Derfor må der også ses på den nyeste terroraktions konsekvenser på den generelle krig mod den islamistiske terrorisme i verden.

Nogle sammenligner Indiens 26.november 2008 med USA's 11. september 2001, men der er i hvert fald den væsentlige forskel, at 26. november retter sig mod Indien og primært belaster forholdet til Pakistan. Reaktionen fra vestlig side kan ikke blive entydig, men må dels føre til diplomatiske bestræbelser for at få Pakistan til at følge en mere konsekvent provestlig linje, dels føre til øgede militære bestræbelser i Natos regi for at vinde krigen i Afghanistan.

Det er i denne forbindelse kun blevet tydeligere at den antivestlige islamisme langt fra er slået til jorden, men tværtimod fortsat kan rekruttere hellige krigere til kampen mod demokrati og sekularisering. Det er typisk at den organisation der ser ud til at stå bag terrorangrebene i Mumbai forleden bærer navnet Lashkar-e-Taiba der betyder 'De renes hænder'. For det afslører den fundamentale livsløgn hos de islamistiske terrorister at de betragter det som udtryk for den højeste moral at begå hensynsløs vold og hærværk mod civile personer der har en helt anden holdning til religion og moral end de selv. Terroristerne kæmper med livet som indsats mod det demokrati og den sekularisering der er forudsætning for menneskenes frie udfoldelse uden hensyn til religion og etnicitet.

Det er fuldstændigt rigtigt - som det bl.a. er blevet gentaget flere gange af en almindelig hindu der på tv kommenterede terrorangrebene i Mumbai - at det ikke er islam som religion der har skylden for terroren. Men det må alligevel nøgternt konstateres, at det er umuligt at bedømme den islamistiske terrorisme uden at tage islam med i betragtningen, for sagen er at islamister gør islam til deres absolutte sandhed og fortolker den i en ganske bestemt retning som udelukker tolerance over for andre sandheder. Det må i denne sammenhæng også nøgternt konstateres, at islam lige fra sin oprindelse i begyndelsen af 600-tallet var en krigerisk og fundamentalistisk religion, der trods senere tilkomne fortolkninger af mere liberalt tilsnit har bevaret en drøm om renhed, enhed og identitet mellem politik og religion som er og bliver en alvorlig hindring for demokrati og sekularisering.

Drømmen om 'renhed' og forstillingen om 'rene hænder' i forbindelse med i den nådeløse kamp for absolut magt er dybest set udtryk for fundamental inkonsistens hos ethver folk, enhver nation og enhver religion der fanges af forestillingerne. Det betyder at opfattelsen ikke er holdbar i længden, og netop derfor føres med en fanatisme uden sidestykke der i sin destruktivitet gør den farlig og livstruende for omgivelserne.

Den islamistiske terrorismes væsen er derfor uændret - og må fortsat af den frie vestlige verden ses som en stadig trussel mod demokratiet og sekulariseringen.

Jan Jernewicz

Henvisninger:

Demokratiet og den muslimske verden