JERNESALT - dataset

Jernesalt

Dynamisk

komplementær

helhedsrealisme

Samfund

Eksistens

Sekularisering

Coronakrisen

E-Bøger

SAMFUND

Danmark

Flygtningekrisen

Muhammed-sag

EU og EUROPA

USA

Mellemøsten

Terrorismen

Miljø og klima

Medier

Polen

EKSISTENS

Værdier

Værdimanifest

Livskvalitet

Musik

Film

Kunst

Kunstblade

Etik

Litteratur

Psykologi

Erkendelse

SEKULARISERING

Verdsliggørelse

Virkelighed

Afdogmatisering

Oplysning

Sund fornuft

Ideer og ideologier

Frihed

Religion

Humor

2019-FILOSOFIEN

Forord

Krisen

Udfordringen

Håbet

Efterskrift

ESSAYS

RETORIK

ONTOLOGI

VIRKELIGHED

ENFOLDIG TALE

SKIDT OG KANEL

REDAKTION

PROGRAM

INTRODUKTION

INSPIRATORER

OVERSIGTER

EMNEINDEX

PERSONINDEX

LINKS

E-MAIL

utils prefix normal Forside Oversigter Redaktion At læse Jernesalt Sendemand Vrangsiden Kontakt

JERNESALT - haiti

ARTIKEL FRA JERNESALT - 16.1.10.

Haiti-skælvet

Jordskælvet i Haiti tirsdag eftermiddag den 12.1. lokal tid (natten til onsdag dansk tid) er det værste i mere end 200 år i den lille fattige republik på 27.250 km² og 8,5 mio indbyggere. Epicentret var tæt på hovedstaden Port-au-Prince i bunden af Gonâvebugten og ødelæggelserne blev derfor uhyre omfattende: næsten alle huse, inklusive Præsidentpaladset og FN-bygningen, styrtede sammen og begravede titusinder af mennesker. Infrastrukturen blev ødelagt, så hverken kommunikation eller transport kunne fungere. Alt blev kaos. Og kun få vidneudsagn og endnu færre realistiske vurderinger af situationen nåede omverdenen de første par døgn.

Jordskælvet blev målt til 7 på Richterskalaen - og det er sig selv et højt tal der altid vil medføre store ødelæggelser. Men skælvets 'hypocenter' eller 'fokus' under jorden lå kun 10 km nede - og det er ikke meget. Formentlig derfor blev intensitetsgraden af skælvet relativt høj, og det kan muligvis forklare at næsten ingen bygninger kunne modstå rystelserne.

Lederen af FN's kontor for koordinering af nødhjælp (OCHA), Elisabeth Byrs, udtaler at katastrofen er uden fortilfælde i FN's historie. Mange lande med USA i spidsen har omgående sendt hjælp, ligesom de mange internationale hjælpeorganisationer som Røde Kors og Læger Uden Grænser omgående er gået i aktion. Men ved så store ødelæggelser er det et problem overhovedet at få forsyninger frem.

Billedet i selve hovedstaden er ekstra nedslående, fordi indbyggerne må sove på gaderne, mangler tøj og tæpper og helt elementære fornødenheder - samt muligheder for effektiv og tilstrækkelig lægehjælp. Frustrationerne breder sig og udvikler sig til vrede mod de magtesløse og desorganiserede myndigheder. Samtidigt går kyniske plyndringer i gang. Og den ulidelig stank breder sig fra lig der ikke kan begraves.

Haiti regnes for det fattigste land på den vestlige halvkugle. Det er overbefolket og har en tårnhøj børnedødelighed. 10 % af befolkningen under 40 er smittet med hiv. Sult og fejlernæring præger de store slumkvarterer. Og det samme gør bandevolden, som politiet ikke magter at forhindre. Derfor har FN siden 2004 haft en styrke på 9000 mand til at opretholde ro og orden. Men også denne styrke er blevet hårdt ramt af jordskælvet.

I årtier havde landet diktatorer der simpelthen terroriserede befolkningen. Fra 1957 til 1971 var det Papa Doc (François Duvalier), fra 1971-86 hans søn Baby Doc (Jean-Claude Duvalier). Derefter fulgte nogle statskup - og først i 1988 gennemførtes et frit demokratisk valg, men derefter fulgte endnu et kup. I 1994 blev den katolske præst Jean Bertrand Aristide indsat som præsident med 20.000 amerikanske soldater i ryggen. Han blev genvalgt i 2001, men både han og efterfølgeren, den nuværende præsident René Préval har hersket med brutale midler der har bevirket at USA og andre donorlande indstillede bistandshjælpen. Til gengæld voksede narkohandelen.

Det katastrofale jordskælv har altså ramt et land der allerede var i knæ og ikke har en jordisk chance for at genrejse sig ved egen hjælp. Så det bliver humanitære organisationer der skal sørge for at de overlevende får mad og drikke samt husly og lægehjælp. Donorlande må træde til med mere langsigtet bistandshjælp. Men udsigterne er om ikke håbløse, så i hvert fald meget mørke.

Der er i en sådan situation ikke noget at sige til at den overvejende katolske befolkning reagerer med en blanding af fortvivlelse og vrede - og hertil en hel del skæbnetro. Men ingen af delene er særligt konstruktive når det gælder praktisk genopbygning. Det må formodes at blive FN der skal prøve at gennemføre genopbygningen mod alle odds.

Det er at føje spot til skade, når en i forvejen berygtet amerikansk prædikant af den højrefundamentalistiske slags (Pat Robertson) melder ud at katastrofen er straf for befolkningens ukristelige livsførelse (og her hentyder han til seksuallivet, de mange hiv-tilfælde og mange aborttilfælde), ja for haitianernes pagt med djævelen! Det er primitiv tankegang, som vitterligt er udbredt blandt almindelige, udannede mennesker (ligesom skyldfølelse er normal reaktion blandt børn der udsættes for katastrofer som tab af forældrene). Men den har intet på sig, eftersom der ikke er nogen sammenhæng mellem menneskelige adfærd og naturens voldsomste kræfter.

Men en katastrofe som den aktuelle kan til gengæld lede til det naturlige spørgsmål, om der overhovedet er nogen udvej af den fortsat gældende 'udviklingslov' at det er de fattigste lande med den største fødselsrate og børnedødelighed der skal undgælde mest for kyniske magthaveres manglende evne og vilje til at lede deres lande ind en udvikling der kan føre til både vækst og størst mulig sikring af byområder mod naturkatastrofer som jordskælv og tsunamier.

At folk søger hen til områder - oven i købet tropiske områder - hvor det er muligt at leve og overleve, er ikke så mærkeligt endda. At de formerer sig efter evne og uden større hensyn til risikoen for sygdomme, måske heller ikke, når man tager den menneskelige seksualdrift i betragtning. At magthavere gerne udnytter enhver situation til egen fordel, kan heller ikke undre, når man ser på verdenshistorien. Men det er noget forholdsvist nyt i historien at rige lande af overvejende humanitære grunde donerer bistandshjælp til disse fattige lande i et omfang der giver landenes befolkninger muligheder for at leve og formere sig - uden sammenhæng med deres evne til at klare sig selv eller skabe vilkår herfor.

Helt bortset fra at et fattigt tropeland som Haiti er et ferieparadis for visse rige og hvide mennesker som kan få billige grunde og huse samt livsfornødenheder - og oven i købet også billig hushjælp der kan yde lidt af hvert, jf. Tilfældet Jørgen Leth - så forekommer det paradoksalt at såvel FN som den rige verden tilsyneladende yder storstilet bistandshjælp uden hensyn til den lokale risiko for naturkatastrofer af ufattelige dimensioner.

Det tyder i hvert fald ikke på at den i sig selv prisværdige humanitære indstilling søges forbundet med en holdbar samfundsmæssig konsistensetik.

Jan Jernewicz

Henvisninger:

Links til:

OCHA
Unicef Danmark

Dansk Røde Kors
Læger uden grænser - Danmark
Folkekirkens nødhjælp

Landefakta - fra Udenrigsministeriet

Relevante artikler på Jernesalt: