Jernesalt
Dynamisk komplementær helhedsrealisme
Samfund Eksistens Sekularisering Coronakrisen E-Bøger
SAMFUND
 
EKSISTENS
 
SEKULARISERING
 
2019-FILOSOFIEN
 
ESSAYS
RETORIK
ONTOLOGI
VIRKELIGHED
ENFOLDIG TALE
SKIDT OG KANEL
REDAKTION
PROGRAM
INTRODUKTION
INSPIRATORER
OVERSIGTER
EMNEINDEX
PERSONINDEX
LINKS
E-MAIL
 
utils prefix normal Forside    Oversigter    Redaktion    At læse Jernesalt    Sendemand    Vrangsiden    Kontakt   
 
JERNESALT - fogh35show

ARTIKEL FRA JERNESALT - 11.8.08.


Fogh som iscenesætter

Statsminister Anders Fogh Rasmussen er som allerede fastslået i artiklen af den 8.8.08. vendt frygteligt tilbage fra sin sommerferie for at tage hånd i hanke med de politiske problemer på hjemmebanen.

Vanen tro startede Venstre det nye politiske halvår med et sommerstævne for en større kreds af medlemmer, nærmere betegnet for 400 medlemmer der blev samlet til 'EU-træf' på Kongrescenteret i Odense i lørdags. Mødet blev ledet af formanden for Venstres Europaudvalg, Ellen Trane Nørby, og der var oplæg fra tidl. udenrigsminister i Estland, Kristiina Ojuland - udover fra partiformanden. Forsvarsminister Søren Gade, Venstres medlem af EU-parlamentet Karin Riis Jørgensen og Venstres EU-ordfører, Michael Aastrup Jensen, var i krydsild hos ingen ringere end den skrappe Martin Krasnik. Og endelig var der paneldebat med Anders Fogh Rasmussen (V), Helle Thorning-Schmidt (S), Kristian Thulesen Dahl (DF) og Søren Søndergaard fra Folkebevægelsen mod EU. Thulesen var trådt i stedet for den sygemeldte Pia Kjærsgaard.

Mødets tidspunkt og program havde været planlagt længe, og partiet havde ifølge sin hjemmeside ønsket en debat om konsekvenserne af de danske undtagelser - under overskriften "Danmark i hjertet af Europa" - idet Danmark nok er medlem af EU, men på væsentlige områder står uden for det fælleseuropæiske samarbejde på grund af de såkaldte forbehold. Men som bekendt kom EF-domstolen i vejen med en bestemt slæde: dommen af 25.7. om EU-borgeres ret til familiesammenføring med ægtefæller der ikke er EU-borgere, men har haft få ugers arbejde i et EU-land.

"Danmark i hjertet af Europa" lyder ellers godt, men holder hverken politisk eller geografisk. Forbeholdene er den afgørende politiske forhindring, og der har hidtil været rimelige forhåbninger om at de ville kunne afskaffes gennem folkeafstemninger inden for et års tid, hvis ellers Lissabon-traktaten var blevet vedtaget. Det forhindrede de stygge irere, der geografisk lever i periferien af EU, men åbenbart hverken vil ud af cirklen eller opgive den status den eksisterende traktat giver dem. Geografisk har den store udvidelse af EU siden 2003 betydet at centrum i Europa er rykket betydeligt øst på. Havde Polen ikke haft så reaktionær og EU-skeptisk præsident som det har, ville Polen have betydet endnu mere. Men faktum er at Tyskland i dag må betragtes som EU's helt centrale magt - både bogstaveligt og overført. 'Hjertet' af Europa bliver Tyskland næppe, for udtrykket er for ladet med følelsestoner der endnu ikke passer på tyskerne.

Men skal hele sandheden siges, så er efterhånden næppe noget medlemsland i dag at betragte som 'hjerteligt europæisk'. Den store og almindelige skepsis er for udbredt. Lissabon-traktaten og navnlig dens tilblivelse har sin del af skylden. Og for Danmarks vedkommende spiller EF-dommen af 25.7. en langt større negativ rolle end statsministeren vil være ved. Derfor var det kun godt at han på Venstres EU-træf i Odense blev så stærkt mindet om sagen at han ikke kunne overhøre det.



I betragtning af at mødet havde været planlagt længe, kan det ikke undre at en af de inviterede paneldeltagere hed Søren Søndergaard fra Folkebevægelsen mod EU. Men det havde været nok så relevant at høre hvad SF's formand Villy Søvndal ville have sagt. Nu blev det Helle Thorning og Kristian Thulesen der måtte understrege hvor vigtig den hidtidige danske udlændingepolitik var og hvor tåbelig EF-dommen var i henseende til at lægge hindringer i vejen for Danmarks egne muligheder for at regulere tilstrømningen af indvandrere.

Statsministeren forsøger fortsat at bagatellisere dommens betydning og understrege at han vil søge kontakt med de ganske mange EU-lande der ønsker en lige så stram udlændingepolitik som Danmark. Helle Thorning og Kristian Thulesen kom med ideer til hvordan problemet kunne løses, men begges forslag blev afvist af Fogh, Kristian Thulesens endog med en bemærkning om at den foreslåede negligering af dommen ville sende statsministeren i spjældet i Bruxelles!

Korrekt er naturligvis at dommen som sådan ikke står til at ændre og må respekteres af danske myndigheder, men til gengæld kan regeringen prøve at komme igennem med en tydeliggørelse af det tilgrundliggende direktiv fra 2003. Dette kræver hårde forhandlinger og vil tage sin tid. Og imens må vi se hvor mange konkrete ansøgninger og erstatningssager der dukker op i landet under henvisning til dommen.

Om EF-domstolen har været for 'aktivistisk' kan ikke afgøres objektivt. Men kendsgerningen er at den af flere, herunder undertegnede, opfattes som klart politiserende - og lige netop derfor gør en ophævelse af de danske EU-forbehold meget mere problematisk end før. Dette kan statsministeren ikke løbe fra. Kristian Thulesen Dahl gjorde på humoristisk vis hvad han kunne for at tage brodden af sin hårde kritik af EF-domstolens praksis, idet han brugte Anders And-figurerne 'Georg Gearløs' og 'Lille Hjælper' til at illustrere forholdet mellem statsministeren og Dansk Folkeparti. Når 'Georg Gearløs' har et stort problem, så kigger han hen på 'Lille Hjælper' - "og så hjælper vi gerne". Det kan han love så meget lettere som prisen for hjælpen afgøres af markedet - og må siges det næste års tid at være ganske høj. Dansk Folkeparti har på ingen måde mistet indflydelse gennem det der er sket.



På denne baggrund er det for så vidt imponerende at se Anders Fogh Rasmussen smøge ærmerne op og tage en paneldebat med Helle Thorning-Schmidt og Kristian Thulesen Dahl i stiv arm og med største veloplagthed - og i det hele taget på Venstres sommermøde benytte den store scene til at iscenesætte sig som fortsat suveræn partiformand og suveræn statsminister.

Man kan stødes af hele dette amerikaniserede show, som partiformanden også kører på partiets landsmøder. Og man kan undre sig over at visse ordførere får lov at sige noget, men at hverken næstformanden, finansminister Lars Løkke Rasmussen, eller de mere tænksomme ministre som skatteminister Kristian Jensen og fødevareminister Eva Kjer Hansen kan eller tør byde på et modspil der kunne fremme debatten og lede frem til en afklaring af uafklarede spørgsmål som frihedsprincippet i forhold trygheds- eller lighedsprincippet.

Forklaringen er naturligvis at Anders Fogh Rasmussen ikke alene er partiets ubestridte leder, men også landets ubestridte statsminister. Sålænge der gik rygter om at Fogh var på vej til en toppost i udlandet (i EU eller i Nato), kunne optimister se hen til ændring i status quo for balancen mellem partierne. Men nu disse rygter er manet i jorden af irernes nej og usikkerheden om de danske forbehold, så er statsministerens stilling urokket. Det skorter ikke på kritik af regeringen fra hverken opposition eller medier og vælgere, men uanset hvor meget Helle Thorning, Villy Søvndal og Margrethe Vestager brokker sig over Fogh, så udgør de ikke et reelt alternativ til regeringen. Det er en ganske besynderlig situation efter snart syv års uafbrudt VKO-styre - og jeg mindes faktisk ikke noget tilsvarende. Fogh har fundet den midterpolitik for Venstre der førte til regeringsmagten, og han har fornuftigt fastholdt den uden hensyn til kritik fra egne rækker eller fra indædte modstandere og karikaturtegnere. Og han sidder så fast i sadlen, at han også kan se stort på uløste problemer - som den nævnte mangel på afklaring af liberalismen som partiets filosofiske grundlag.

"The show must go on", kan Fogh fortsat sige med stor selvfølelse. Regeres skal der jo - som en anden statsminister (Kampmann) engang sagde. Fogh nyder åbenlyst at regere. Og intet i nærmeste fremtid truer fornøjelsen - heller ikke EF-dommen eller uroen om dansk udlændingepolitik.

Jan Jernewicz



Henvisninger:

Fogh er vendt frygteligt tilbage  (8.8.08.)
EU-domstolen blander sig i dansk udlændingepolitik  (5.8.08.)
Kulturradikalisten kontra liberalisten  (16.2.08.)
Partiskadelig uafklarethed i Venstre  (26.11.06.)
Fogh og liberalisterne  (4.2.05.)
Anders Fogh Rasmussens vej, mål og begrænsninger  (3.12.04.)
Anders Fogh Rasmussens visioner  (30.11.04.)

Komplementaritetssynspunktet
Individ og samfund som komplementære fænomener  (23.7.03.)
Liberalismen og socialismen som komplementære fænonmener  (26.8.03.)
Den kreative klasse ifølge Richard Florida   (9.3.06)

Den herskende klasse efter 1970   (19.02.03.)
Midten i dansk politik  (25.10.04.)



Artikler om Danmark
Artikler om Samfund
Artikler om Eksistens
Artikler om Religion
Artikler om Sekularisering



At læse Jernesalt
Introduktion til Jernesalts filosofi
Komplementaritetssynspunktet
Helhedsrealismen
De psykiske grundprocesser
Konsistens-etikken



Til toppen   Til forsiden   PrintVersion   Tip en ven  


utils postfix clean
utils postfix normal