JERNESALT - dataset

Jernesalt

Dynamisk

komplementær

helhedsrealisme

Samfund

Eksistens

Sekularisering

Coronakrisen

E-Bøger

SAMFUND

Danmark

Flygtningekrisen

Muhammed-sag

EU og EUROPA

USA

Mellemøsten

Terrorismen

Miljø og klima

Medier

Polen

EKSISTENS

Værdier

Værdimanifest

Livskvalitet

Musik

Film

Kunst

Kunstblade

Etik

Litteratur

Psykologi

Erkendelse

SEKULARISERING

Verdsliggørelse

Virkelighed

Afdogmatisering

Oplysning

Sund fornuft

Ideer og ideologier

Frihed

Religion

Humor

2019-FILOSOFIEN

Forord

Krisen

Udfordringen

Håbet

Efterskrift

ESSAYS

RETORIK

ONTOLOGI

VIRKELIGHED

ENFOLDIG TALE

SKIDT OG KANEL

REDAKTION

PROGRAM

INTRODUKTION

INSPIRATORER

OVERSIGTER

EMNEINDEX

PERSONINDEX

LINKS

E-MAIL

utils prefix normal Forside Oversigter Redaktion At læse Jernesalt Sendemand Vrangsiden Kontakt

JERNESALT - finanslov10a

ARTIKEL FRA JERNESALT - 26.8.09.

Finanslovsforslaget for 2010 med kæmpeunderskud

Den økonomiske krise kradser nu så alvorligt her i landet, at VK-regeringens nye finanslovsforslag viser underskud - og det vel at mærke på et kæmpemæssigt beløb på 86 mia kr. eller lige så meget som overskuddene lød på i årene 2005 og 06.

Underskuddet skal ses i forhold til statens samlede udgifter der i forslaget er sat til 667 mia. Indtægterne fra moms, afgifter og personsskatter er faldende, mens udgifterne til dagpenge, kontanthjælp og andre overførselsindkomster er stigende. Men det bør fremhæves, at der afsættes godt 12 mia kroner ekstra til anlægsudgifter, hvad der i realiteten vil sige, at visse investeringer der alligevel skulle foretages de kommende år vil blive fremrykket for at stimulere den almindelige økonomi og om muligt mindske arbejdsløsheden.

86 mia kroner er mange penge, men det er trods alt kun fem procent af bruttonationalproduktet. Det ligger dermed godt nok over hvad der er tilladt i Euro-samarbejdet, hvis regler Danmark følger, selvom vi ikke er medlem af Euro-klubben. Der vil derfor nok komme en anmærkning fra EU, men den kan vi se stort på, for ingen af EU-landene er i stand til at overholde reglerne for budgetunderskud, når den økonomiske krise gør udgiftsekspansion nødvendig for dem. Reglerne blev lavet, da man troede kriser ville være fortid. Men det bekræfter at situationen for Danmark har ændret sig drastisk.

For blot tre år siden kunne daværende finansminister Thor Pedersen spøge med at det gik så godt at Danmark "over tid ville ende med at eje hele verden". I går formeligt drev sveden af den nye finansminister, Claus Hjort Frederiksen, da han måtte konstatere at der kun er én vej ud af miseren, nemlig at låne penge til at dække underskuddet med. Om oppositionen havde en finger med i spillet, da den smukke Rentemestersal i 'Den røde bygning' i dagens anledning blev varmet op til sauna-niveau, skal være usagt. Men den svedende minister er ganske symbolsk for den tidernes ugunst regeringen må lide under.

Oppositionen har straks været ude med sønderlemmende kritik - og bl.a. påstået at det er den værste økonomiske krise i Danmarkshistorien (Morten Bødskov) og at det ikke har været værre med dansk økonomi siden den borgerlige regering i 1980'erne (Ole Sohn). Den slags skal oppositionen diske op med, men faktum er at omstændighederne er helt anderledes. Schlüter-regeringen overtog en ophobet gæld fra Anker Jørgensen, men fik trods fejl og forsømmelser trukket økonomien væk fra den afgrund der truede. Men den nuværende regering har faktisk kørt med større og større overskud lige til nu - og har derfor kunnet høvle af på statsgælden fra de tidligere regeringer. Så den har langt bedre kort på hånden til at tackle vanskelighederne. Underskuddet for 2010 bliver unægteligt stort, men målt i forhold til bruttonationalproduktet er det kun halvt så stort som underskuddet i Anker Jørgensens sidste finansår.

Problemet er i virkeligheden heller ikke at underskuddet er stort - det er faktisk fornuftig finanspolitik at pumpe penge ud, når de internationale konjunkturer forringer erhvervslivets konkurrenceforhold og dermed også den hjemlige beskæftigelse. Nej, problemet som vil give anledning til intens debat når forhandlingerne om finansloven begynder vil komme til at dreje sig om hvor vidt det skal være endnu større. For det er hvad både S, SF og DF forlanger - i og med at de forlanger en ny vækstpakke.

En sådan afviser regeringen ikke blankt. Finansministeren vil se udviklingen an de næste måneder, før han tager stilling, men statsminister Løkke Rasmussen har allerede nævnt at der er stadig er rum for flere vækstinitiativer end dem der er med i det foreliggende forslag. Også overvismanden, Peter Birch Sørensen, er åben for flere initiativer. Vismændene frygter ikke længere risikoen for overophedning af økonomien gennem en lempelse af finanspolitikken. For beskæftigelsen halter efter produktionen. Arbejdsløsheden vil derfor fortsat stige en vis tid, selvom aktiviteten i samfundet vil blive øget i det næste halvår.

Netop den stigende arbejdsløshed er det ømme punkt for regeringen, det punkt som oppositionen og fagbevægelsen først og fremmest vil bore i, når regeringen skal angribes. Og det vil den kun blive endnu hårdere fremover, jo nærmere vi kommer valget - eller rettere sagt valgene. For kommunalvalget til november bliver den første styrkeprøve mellem VK og oppositionen. Det har strengt taget ikke direkte med den økonomiske krise at gøre, eftersom denne komme udefra, men den får det jo automatisk indirekte, eftersom krisen er med til at sætte grænserne for finanslovens samlede udgifter og dermed også for kommunernes muligheder.

Men det er folketingsvalget i 2011, der bliver den egentlige styrkeprøve. Og her forholder det sig sådan, at hverken underskuddet på finansloven for 2010 eller ledighedens vækst i 2010 isoleret set bliver afgørende. Det bliver derimod udviklingen i sidste del af 2010 og i hele 2011, hvad der først vil afspejle sig i finanslovsforslaget for 2011, når dette fremlægges om et års tid.

Ledigheden skønnes ifølge finansministeren at ville stige med yderligere 50.000 det næste halve år, og den vil dermed komme op på omkring 140.000. Det berører virkeligt mange mennesker, men nøgternt set er det ikke nogen stor arbejdsløhed. Tværtimod har den i årevis været så lille, at nationalbankdirektøren ikke kunne lade være med for et års tids siden at ønske sig den højere. Er den for lav, påvirker det nemlig lønudviklingen og konkurrenceevnen uheldigt.

Det værste ved den nuværende og stigende arbejdsløshed er at den rammer visse brancher og visse regioner i landet særligt hårdt. Mange af dem der bliver arbejdsløse, kan ikke forvente at få beskæftigelse inden for deres gamle fagområder, men må altså søge nye udfordringer via omskoling og efteruddannelse. Erhvervslivet, fagbevægelsen og politikerne må tilpasse sig situationen ved henholdsvis at droppe mange arbejdspladser og acceptere deres bortfald, men samtidigt bidrage til etablering af nye med tilhørende relevant uddannelse.

Paradokset vil dog fortsat bestå, at der i de kommende år - når væksten forhåbentlig på ny kommer i gang - vil mangle arbejdskraft, fordi et stigende antal mennesker vil forlade arbejdsmarkedet via pensionsordninger, efterlønsordninger og førtidspensionering. Dette løses ikke ved udpumpning af flere offentlige midler eller ved 'vækstpakker' og lignende midlertidige foranstaltninger. Det løses kun ved langsigtede reformer på arbejdsmarkedet.

Sådanne reformer har arbejdsmarkedskommissionen netop foreslået i sin endelige rapport, men foreslagene blev hurtigt skudt ned af finansministeren med den begrundelse at der ikke var plads til reformer i nedgangstider. Det er imidlertid ikke en holdbar indstilling, for det kan godt være at der i finanslovsforslaget for 2010 ikke kan blive plads til væsentligt flere udgiftskrævende initiativer, men de nødvendige reformer af arbejdsmarkedet er en så langsigtet og påkrævet affære at der bør tages hul på den snarest muligt.

Når regeringen ikke er indstillet på denne udfordring skyldes det naturligvis frygten for at tabe næste valg. Finansministeren har i sin afvisning af arbejdsmarkedskommissionens forslag direkte henvist til at regeringen ikke har kunnet kommet igennem med ændringer af dagpenge, efterløn og førtidspension, fordi oppositionen ikke vil være med. Og det er ganske vist, for også oppositionen frygter vælgernes dom over forsøg på ændring af populære overførselsordninger.

Og dér står landet i våde - og regeringen i sved: Nødvendige arbejdsmarkedsreformer udskydes til bedre tider i det håb, at disse er lige om hjørnet. Først skal finanslovsforslaget føres gennem hårde forhandlinger med navnlig Dansk Folkeparti. Dette parti har allerede forlangt en ny vækstpakke - altså nye udgifter til kortsigtet støtte af erhvervslivet og forebyggelse af arbejdsløshed - og partiet skal nok få sine ønsker opfyldt i det væsentligste, for regeringen har intet andet valg, når DF nu engang står uden for regeringen, men behøves i en finanslovsaftale.

Folketingsvalget seneste i 2011 bestemmer strategien. Der skal pumpes penge ud nu i passende størrelsesorden, men inden for ansvarlighedens rammer. Og dette kan ske i forlængelse af sidste års finanslovsforslag: "En ansvarlig økonomisk politik vil samtidig sikre, at der er finanspolitiske handlemuligheder, hvis den aktuelle svækkelse af verdensøkonomien skulle udvikle sig til en længerevarende lavkonjunktur, som også rammer Danmark."

Og så skal der ellers blot regeres videre i det forfængelige håb at bunden er nået i den økonomiske krise, så der i løbet af 2010 kommer sikrere og sikrere tegn på at det går den rigtige vej. Holder dette, har VK-regeringen stadigt gode chancer for at vinde næste valg. Men holder det ikke, peger alt på et regeringsskifte.

Jan Jernewicz

Henvisninger:

Links til:

Finansministeriet
Finansministeriets budgetoversigt for 2010

Relevante artikler på Jernesalt:

Arbejdsmarkedsreformer udskudt  (23.8.09.)
Lars Løkke bliver ved det gamle
- men Pia Kjærsgaard spøger stadig  (9.8.09.)
Lars Løkkes åbningstale  (15.4.09.)
Lars Løkke Rasmussen ny statsminister  (6.4.09.)