ARTIKEL FRA JERNESALT - 8.10.03.

Fogh Rasmussens åbningstale 7.10.

Indledningsvis fastslog Anders Fogh Rasmussen, at Danmark står stærkt. Vort største aktiv er den enkelte dansker. Danskerne er et flittigt folk. Vi har et velorganiseret, effektivt og stabilt samfund. Gennem generationer er der skabt produktion, værdier og kultur, som vi kan være stolte af. Og dog kunne vi nå endnu bedre og større mål og resultater. Det kræver at vi giver mere frihed og ansvar til den enkelte, og at vi stiller krav til den enkelte og viser konsekvens overalt i samfundet.

Han opfordrede til at udvikle et samfund, hvor der er plads til virkelyst og arbejdsglæde, og hvor der er turbo på kreativiteten på bekostning af firkantede systemer. Der skal være mere dynamik i erhvervslivet. Bedre konkurrence og bedre plads til iværksættere.

Den enkeltes indsats skal anerkendes, men den enkelte skal også mærke konsekvensen, hvis han ikke lever op til sine forpligtelser. Det gældende princip skal være "noget for noget". I skolerne og det øvrige uddannelsessystem skal de faglige krav opprioriteres. Den bløde 'rundkreds-pædagogik' skal afløses af krav om viden. Vi skal have en levende skole med børn og unge der kan tænke selv, danne sig holdninger og kommunikere. Men som også véd, hvad de snakker om.

Også i udlændingepolitikken skal slapheden afløses af krav om konsekvens. De enkelte indvandrere har selv et stort ansvar for at blive integreret ved at lære dansk og acceptere vort samfunds grundlæggende værdier. Vi skal ikke acceptere at religiøse forkyndere her i landet modarbejder demokrati, frihed, respekt for menneskeliv og kvinders ligestilling eller forsøger at ødelægge integrationen for indvandrerne. Kravene til disse skal skærpes. Til gengæld skal de der gør en ekstra indsats for at blive integreret belønnes.

I retspolitikken skal slapheden afløses af konsekvens. De unge kriminelle skal vide klart, hvor grænserne går. Og de skal mærke konsekvensen øjeblikkeligt og meget kontant, hvis de overskrider dem. Der skal være færre tiltalefrafald, forbud mod at bære kniv på offentlige steder, og strafferammen for grov narkokriminalitet skal forhøjes.

Den negative sociale arv skal bekæmpes, men det er nødvendigt med en ny strategi. Fremover skal viden og kunnen være midlerne til at sprænge det sociale mønster. Og denne strategi skal begynde allerede i børnehaverne. Leg og læring skal her gå hånd i hånd.

Den kommunale struktur skal ændres. Men det må ikke ske pludseligt, men efter grundige analyser og forberedelse af befolkningen. Ligeledes må befolkningen gennem velfærdskommissionens arbejde og debat forberedes ordentligt på en fornyelse af velfærdssamfundet, herunder nye måder at finansiere velfærden på - bl.a. for de ældre.

Ingen regering er herre over ledigheden, og den stiger desværre fortsat, men regeringen regner med, at de internationale konjunkturer vil blive bedre næste år, så beskæftigelsen igen kan øges. Det centrale mål er stadig at skabe bedre konkurrenceevne og flere arbejdspladser.

Frihed og ansvar er også nøgleord for synet på Rigsfællesskabet. Skal Færøerne og Grønland have øget selvstyre forudsætter det mindre afhængighed af tilskud fra Danmark og større evne til at tjene penge selv.

Konsekvens i handlemåden må også vises udadtil i forholdet til omverdenen. Danmark skal yde et aktivt bidrag til at sikre frihed, fred og folkestyre i verden omkring os. Vi kan derfor ikke bare sejle under bekvemmelighedsflag og lade andre tage slæbet. Danmark er til stede i Irak for at sikre freden. Det var en svær, men rigtig og nødvendig beslutning at sende danske soldater i krig i Irak. Regeringen ønsker at forøge det danske militære kontingent i Irak med hundrede mand. Men FN skal ind i billedet for at sikre den fredelige opbygning af landet. Målet er at irakerne skal have deres egen regering så hurtigt som muligt.

Danmark er nu klar til den historiske udvidelse af EU og forhandlingerne om den nye forfatningstraktat. Denne gør det klart, at EU fortsat er et frivilligt samarbejde mellem selvstændige stater. Det er et EU forankret i folk og fædreland. Den kommende folkeafstemning om traktaten bliver en afstemning for eller imod medlemsskabet af FN. Men det ville være sært, hvis vi besluttede at sætte os selv udenfor, nu ti nye lande kommer med.

Regeringen ønsker de fire danske EU-forbehold fjernet, men respekterer dem indtil befolkningen eventuelt forkaster dem ved en folkeafstemning. For alle tilfældes skyld forhandler man en opdeling af det retlige forbehold på plads for at give befolkningen lejlighed til at opgive de dele af forbeholdet et flertal ønsker ophævet, men samtidig bevare de dele vedrørende den stramme udlændingepolitik, som et flertal ønsker bevaret.

Sammenfattende slog Fogh Rasmussen fast, at et stærkt internationalt engagement skal tage afsæt i en stærk bevidsthed om dansk historie, dansk kultur og national bevidsthed. Der er ikke nogen grund til at frygte fremtiden i almindelighed eller fænomener som globalisering, individualisme eller materialisme.

Hvad specielt moralen angår, syntes statsministeren, at vi for øjeblikket kan se udvikling af en stærk personlig etisk bevidsthed, vi ikke har set magen til i historien. Klassesamfundet er opløst. Klassekampen er afsluttet. De totalitære ideologier er kvalt. Den virkelighedsfjerne systemtænkning og den forstenede tankegang samt den politiske korrektheds kvælertag har vi taget afsked med. Der sker nu et kulturelt skift. Menneskelige værdier og sund fornuft har vundet indpas. Mennesket er sat før systemet, den sunde fornuft før ideologien og virkeligheden frem for løsagtige teorier.

Til slut understregede Fogh Rasmussen, at der ikke er nogen modsætning mellem at stille krav om konsekvens og at give plads til kreativitet, ikke nogen modsætning mellem at have orden i sagerne og at give plads til det sprælske, og ikke nogen modsætning mellem ansvar og frihed.

Og bedre blev udspørgningen ikke i Deadlines på DR2, hvor Martin Krasnik som sædvanligt kun havde ironi til overs for statsministerens talen om værdier (jf. artiklen om Ny Deadline på DR2). 'Noget for noget'-princippet var det eneste Krasnik havde fået ud af talen. Og hans gæster i studiet, teologen Katrine Winkel Holm, filosoffen Morten Albeck og forfatteren Ole Grünbaum formåede heller ikke at løfte debatten op, hvor den hører hjemme, dvs i sit fremtidsperspektiv. Det drejede sig for teologen mest om at slå til lyd for den gamle pligtetik og konservatisme, for filosoffen om at efterlyse den gamle en-strengede liberalisme (som Fogh forlod allerede i 1998) og for den internet-fikserede Grünbaum om at postulere en modsætning mellem statsministerens ønske om åbenhed og udsyn med hans fastholden ved nationale danske værdier.

Men hvad det sidste angår er der ingen modsætning, for statsministeren har hverken påstået eller ment, at danskerne skal lukke sig om de nationale værdier, men at de skal gøre dem til det naturlige udgangspunkt for den åbne kontakt med omverdenen gennem større bevidsthed om dem. Det drejer sig for ham ikke om at forhindre påvirkning fra udlandet (det kan ganske enkelt ikke lade sig gøre), men om at have sjælen med i de tilpasninger man gør. Og det er nok her den markante forskel i dag går på dem der fatter lidt af Fogh Rasmussens tanker om værdier og hensigter med værdidebatten og dem der ikke gør! For de sidste véd tilsyneladende ikke hvad sjælen er for et fænomen.

For Radioavisen kl. 18.30 på P1 var det påfaldende, at alene oppositionspartierne, eksklusiv det regeringsvenlige Dansk Folkeparti, blev spurgt om deres mening. Men kom ikke og sig noget om ensidighed! - Som en selvfølge kom der negative bedømmelser fra socialdemokraterne, de radikale, folkesocialisterne og Enhedslisten, der alle savnede konkretiseringer i talen, skønt sådanne slet ikke var hensigten og sagtens kan findes andetsteds. På en anden kanal fik Dansk Folkeparti dog lejlighed til at røbe, at de naturligvis var mere tilfredse med talen end de nævnte partier.

Morsommere har det dog været at læse lederne i aviserne onsdag. Politiken finder det forstemmende, at statsministeren kan tale om nydanskerne på en så massivt mistænkeliggørende, irettesættende og fordomsfuld måde med det argument, at mange nydanskere endnu ikke har fundet plads på det danske arbejdsmarked. - Men sandheden er jo desværre, at dette ikke blot skyldes de generelle problemer med ledigheden, men i vid udstrækning at indvandrerne ikke sørger for at lære ordentligt dansk. Forfatteren Kåre Bluitgen har som bekendt forlængst påvist, at alt for mange indvandrere direkte opdrages på en sådan måde i deres hjem og friskoler at de automatisk bliver tabere i det danske samfund (jvf. artiklen: Den muslimske desintegration i Danmark). Og det er lige præcis dette ulykkelige forhold regeringen vil prøve at rette op på.

Naturligvis kunne Politiken heller ikke dy sig for til sidst at postulere, at statsministeren skulle have bildt os ind, at han kunne klare sig uden eksperter, men nu er sunket dybt i troværdighed, fordi han har nedsat en strukturkommission og en velfærdskommission til at forberede nødvendige forandringer på to væsentlige områder som den kommunale forvaltning og velfærdsydelserne. Det har han faktisk gjort for at sikre befolkningen mod overraskelser. Og de eksperter der er sat på opgaven véd hvad sagen drejer sig om - og udmærker sig ved ikke at tilhøre den slags smagsdommere, som vil gøre sig til herre over vores meninger og derfor blev genstand for Foghs undsigelse. Men Politikens lederskribent er meget tungnem - eller også vil han for alt i verden undgå at støde sine læsere med ubehagelige nuancer.

Jyllands-Posten kom forventeligt til det modsatte resultat, at statsministerens tale var fyldt af værdier og bragte værdidebatten så tilpas ned på jorden, at ingen længere bør kunne være i tvivl om, hvad den drejer sig om. Den allervigtigste landvinding er, at man nu kan tale om problemerne i fx udlændingepolitikken og deres løsning på en pæn måde og i et klart sprog. Det virker overbevisende. Jyllands-Posten var også tilfreds med at arbejdslyst og kreativitet nu bliver opfattet som positive effekter af værdidebatten, som kan være samfundet til stor gavn på længere sigt. Men der er også brug for mod og dristighed til at skabe økonomiske resultater her og nu - og hvad dette angår skal regeringen stadig oppe sig, slutter lederen.

Men Jyllands-Posten benytter også Ralf Pittelkow som kommentator, og han kunne se noget som lederskribenten åbenbart ikke kunne se, nemlig at Fogh Rasmussen nu har bevæget sig ind i anden fase af sin kamp for forandring og fornyelse af velfærdssamfundet. Der er ikke længere tale om et direkte opgør med dette samfund, af den art som stigningen i de offentlige udgifter gjorde nødvendig, men om at skabe en mere balanceret udvikling, hvor der kommer mere målretning og styr på tingene når det gælder den personlige frihed og den anti-autoritære indstilling. Foghs store ambition er, forklarer Pittelkow, at samle folk med en fælles grundholdning til tidens værdispørgsmål i et mere varigt politisk flertal.

Undre kan det heller ikke, at BT's Erik Meier Carlsen uden vanskelighed kan få øje på det væsentlige i selve den måde Fogh Rasmussen formulerer sin åbningstale på. Den sigter nemlig både i form og indhold klart på en bestemt målgruppe, nemlig de socialdemokratiske kernevælgere som Fogh med held appellerede til ved valget i 2001 og som han skal vinde endnu engang, hvis han vil gøre sig håb om en regeringsperiode mere til at fuldføre det påbegyndte reformarbejde. Meningsmålinger har vist, at vælgerne i meget stort tal bakker op om Foghs 'noget for noget'-parole. Så i sin direkte tale til netop disse vælgere siger Fogh lige netop det han ved, de kan lide at høre. Og det er faktisk en appel til klassiske socialdemokratiske dyder. Den socialdemokratiske kernevælger har altid ønsket både mere håndfast viden-indlæring i skolen, strengere straffe og strammere udlændingepolitik.

Men Meier Carlsen forstår også, at Fogh brugte sin enestående platform i den tv-transmitterede åbningstale til at dreje kniven rundt i det socialdemokratiske sår fra valgnederlaget i 2001, hvor socialdemokraterne tabte troværdighed ved at blive hængende i en alliance med de Radikale alt for længe.

Meier Carlsen siger det ikke lige ud, men det har længe været klart, at de Radikale ikke blot er kommet uhyre langt væk fra den midte i dansk politisk, hvor kampen om vælgerne egentlig står, og hvor Venstre bevidst har søgt ind, men også længere og længere væk fra muligheden for regeringssamarbejde med socialdemokraterne.

Til gengæld nærmer Fogh Rasmussen sig på flere punkter bevidst socialdemokraterne for at muliggøre et bredt forlig om ændringerne i kommunalstrukturen, i velfærdsstrukturen og om forsvaret. Det sidste nye i tilnærmelsen er, at regeringen desværre har opgivet at komme igennem med ønsket om en forlængelse af mandatet for de danske tropper i Irak udover december, fordi socialdemokraterne forlanger FN ind i billedet - og USA ikke kommer igennem hermed. Denne opgivelse synes at være et klart tilbageslag for regeringens ellers højt besungne vilje til ikke at sejle under bekvemmelighedsflag, men viser på den anden side klart, hvad den partipolitiske strategi er.

Ikke destomindre lader værdidebatten endnu en del tilbage at ønske, fordi den undlader at søge ned til dybere lag end konsekvens-etik eller pligtetik. Den berører slet ikke psykologien og dermed heller ikke muligheden for at koble den nødvendige nye strategi på konsistens-etikken som skitseret i artiklen om Værdier - i etisk, politisk, religiøs og psykologisk belysning
.

Fogh, EU og forbeholdene  (24.9.03.)
om statsministerens strategi for de kommende folkeafstemninger

Det nye regeringsgrundlag  (4.9.03.)
om VK-regeringens 2003-udgave af "Vækst, Velfærd, Fornyelse"

Fogh og 29. august  (2.9.03.)
om udenrigspolitik, etik og historisk vingesus

Gammel kulturkamp eller ny værdikamp?  (26.8.03.)
om Berlingske Tidendes afsporing af en nødvendig værdidebat

Værdier - i etisk, politisk, religiøs og psykologisk belysning
- en skitsering af det for vor tid nødvendige værdigrundlag

Se også artiklenVærdier på Venstres landmøde