ARTIKEL FRA JERNESALT - 14.2.05.

Opret et kultusministerium!

Når statsminister Anders Fogh Rasmussen og vicestatsminister Bendt Bendtsen har fået udarbejdet det nye regeringsgrundlag vil de gå ministerlisten igennem og foretage nødvendige ændringer. Da Tove Fergo nu er gledet ud af folketinget og allerede har bebudet sin tilbagetræden, og da Ulla Tørnæs ikke ligefrem kan påstås at have styrket sin position gennem antallet af personlige stemmer, er der lagt op til en ændring på tre af de vigtigste ministerier der angår åndslivet i bredere forstand, nemlig kirkeministeriet, kulturministeriet og undervisningsministeriet.

Hvis Tørnæs gøres til gruppeformand for Venstre efter Erik Larsen, der røg ud af tinget, og den konservative Brian Mikkelsen får undervisningsministeriet, som han hellere end gerne vil have som ressort, kan kirkeministeriet og kulturministieriet slås sammen til ét kultusministerium. Herved spares en ministerløn, de konservative blive relativt styrket i regeringen, vi slipper for Brian Mikkelsen som kulturminister, og Venstre får et nyskabende ministerium der vil kunne få afgørende betydning de næste fire år, hvis den rette person kommer til.

Ordet 'kultus' (latinsk ‘cultus') betyder egentligt blot 'dyrkelse' og svarer for så vidt fuldstændigt til ordet 'kultur' der blot er afledt af verbet 'cultura', at dyrke. Men det gamle udtryk er kommet til specielt at dække 'et samfunds offentlige, synlige og regulerede gudsdyrkelse', som det hedder i Encyklopædien. Det almindelige ord er i dag 'kult', og dette dækker alle former for dyrkelse af specifikke fænomener: kultfilm, kultmusik, osv. Og stedet hvor dyrkelsen finder sted kaldes kultsted. Skal ordet 'kultus' igen bruges på dansk i sammensætning med ordet ministerium, skal det naturligvis defineres meget bredt som dyrkelse af alt der ikke har med det praktiske, økonomiske eller politiske liv at gøre.

En sammenlægning af kulturministeriet og kirkeministeriet til ét kultusministerium vil således igen samle hele den del af af samfundslivet der vedrører alt det, der ikke har praktisk nytteværdi, under én hat. Og det vil samtidigt kunne bryde den alt for snævre og dybt splittende opfattelse af det religiøse som knytter sig til betegnelsen kirke.

Det nye kultusministerium vil kunne imødekomme ønsker fra andre trossamfund end de kristne om større neutralitet - uden på nogen måde at fjerne eller undergrave den gældende, grundlovssikrede folkekirkeordning. Ordet ‘kirke' er specifikt for kristendommen - og generer både jøder og muslimer. Yderligere kunne man imødekomme de andre trossamfund samt landets mange ateistisk indstillede mennesker ved at etablere en fødselsregistrering i folkeregisterregi som skulle være ligeberettiget med den kirkelige registrering, så alle forældre havde frit valg.

Der ligger altså i forslaget en klar tilkendegivelse af, at alle disse vidtspændende ikke-dogmatiske udfoldelser ved siden af specifikke afgrænsninger af deres virke- og interessområder har et fælles træk der gør det muligt at opfatte dem som kultiske i den gamle betydning: de samler folk til en fælles oplevelse af store, mere eller mindre dramatiske begivenheder der i hvert fald i sine bedste øjeblikke vækker intens opmærksomhed og intens begejstring.

Det er på dette felt fuldstændigt underordnet om der er tale om en cirkus- eller revyforestilling, et skuespil, en ballet, en opera eller en sportsbegivenhed som en fodbold- eller håndboldlandskamp. Dramaet i det gamle Hellas var kultisk, ligesom Olympiaden var det. Og også i de moderne former for sport, teater og kunst er der - set fra et dybdepsykologisk synspunkt - et klart element af noget kultisk

Men et kultusministerium skulle naturligvis også være ministerium for de traditionelle former for organiseret religiøsitet, dvs alle kristne, jødiske, muslimske og andre religioners kult. Der skal ikke rettes et komma i de eksisterende trossamfunds rettigheder elle muligheder for at ordne og styre deres egne forhold, blot det sker inden for lovens rammer. Men der kunne åbnes for muligheder for at nye organisationer kunne komme ind i billedet - uden nødvendigvis at kunne påberåbe sig dogmatiske grundopfattelser. Det kunne være tværfaglige, men også bredt økumeniske interessegrupper. Endog ateister kunne tænkes inddraget.

Og det kunne frem for alt være et tilbud til muslimske unge der på den ene side ønsker at forblive muslimer, men på den anden side ønsker at frigøre sig fra al forældretvang og imam-indoktrinering. Der er mange unge muslimer der ønsker denne frigørelse, og den vil være en umådelig stor fordel for deres integration i det sekulariserede danske samfund.

Sekularisering er en betingelse for integration, men den skal naturligvis på intet tidspunkt dække over nogetsomhelst ønske om at 'omvende' muslimer eller andre til kristendommen. Men det er ikke rigtigt - som nogen hævder - at islam er uforenelig med sekularisering. Mange muslimer ønsker den faktisk, og ønsket vil blive mere og mere almindeligt blandt indvandrerbørn der vokser op i sekulariserede samfund. For det er deres vej til integration og frigørelse. Især for de unge muslimske piger vil den kunne have enorm betydning. Ja, hjælp til dem i denne retning, vil højst sandsynligt være den allerbedste hjælp man kunne give dem.

En af mulighederne i denne forbindelse ville være oprettelse af særlige sekulariseringshøjskoler.

Det kultiske eller religiøse ville i denne sammenhæng kunne defineres som ‘enhver form for kontakt med det der er større end det enkelte menneske', dvs alt som er uden umiddelbar nytteværdi, men til gengæld besidder kolossal og uundværlig inspirationskraft. Det kunne dermed på konstruktiv og kreativ vis imødekomme den stigende religiøse, eksistentielle og kunstneriske søgen og interesse der kan konstateres, men som i vid udstrækning går uden om - og bevidst ønsker at gå uden om - de snævre kirkeligt-dogmatiske former og instanser.

Da der i de kommende år skal nedlægges mange sognekirker, kunne man benytte lejligheden til at omforme disse til centrer for de nye folkeoplysende og samlende kultiske aktiviter.

Jan Jernewicz

Religionen og sekulariseringen
Afsnit af Værdimanifestet  (17.9.04.)

Arbejde, forskning og religion  (28.12.04.)
som kulturens tre hovedkilder

Sekulariseringen må opdateres  (29.11.04.)
så den kun verdsliggør selve den politiske magt

Sekularisering og religiøs krise  (Verdsliggørelse - 2.6.02.)

Rubrikkerne:    Religion    Sekularisering

E k s i s t e n t i e l t   v æ r d i m a n i f e s t

Komplet udgave   -    Forkortet udgave    -     Sagregister