ARTIKEL FRA JERNESALT - 3.2.05.

Haarder og Dybkjær om socialrådgivere

Det 63-årige tidl. radikale folketingsmedlem og EU-parlamentariker Lone Dybkjær har ikke fået nok af politik og forsøger nu at få et come-back i Folketinget. Og det vil sikkert lykkes med den fremgang partiet ser ud til at få. Nogen stemmesluger som i gamle dage er hun dog næppe længere.

Men man kan jo gøre opmærksom på sin eksistens og sine ambitioner på flere udmærkede måder, som fx at stille forslag om at mænd der fremover anklages for voldtægt ikke længere går fri af dom hvis deres skyld ikke kan bevises. De skal efter hendes forslag kunne dømmes hvis de ikke selv kan bevise deres uskyld!

Denne omvendte bevisbyrde er et så groft brud på normal dansk retspleje, at Dybkjærs partifælle og partiets retspolitiske ordfører, folketingsmedlem Naser Khader, omgående har sagt fra. Forslaget bryder også lodret med hidtil gældende radikal retspolitik.

Men et af elementerne i det radikale udspil var af særegen karakter, det gik nemlig ud på at der skulle ansættes ikke mindre end 800 ekstra socialrådgivere rundt omkring i landet - på centre, skoler og kommunale kontorer. En af inspiratorerne bag denne idé var det radikale medlem af Borgerrepræsentationen i København, forfatteren, socialpædagogen og folketingskandidaten Manu Saureen, der bl.a. har skrevet den fortræffelige bog om generationskonflikter og tvangsægteskaber i Danmark 'Når kærlighed bliver tvang'. Og han er altså overbevist om at der skal så mange socialrådgivere som det nævnte antal til at løse indvandrernes integrationsproblemer. Og typisk nok sagde både han og Dybkjær at de millioner ekstra dette ville koste var småpenge.

Og det er ellers den letteste sag af verden ud fra et borgerligt ræsonnement, for her gælder generelt at man aldrig løser sociale problemer ved at ansætte flere socialmedarbejdere i den offentlige sektor, for det vil kun føre til det uønskede resultat at klientgøre flere og flere. Det var præcist sådanne tendenser til at gøre særforsorgen til et kulturfænomen, Jørgen S. Dich advarede imod med sin bog Den herskende klasse fra 1973.

Sociale problemer skal tværtimod så vidt muligt løses ved at man gør folk ansvarlige for deres eget liv, deres økonomi, deres skolegang, deres uddannelse, deres arbejde. Det sociale problem kan skyldes mange konkrete forhold i det enkelte tilfælde - for indvandrernes vedkommende sådanne ting som dårligt dansk, autoritær opdragelse eller bevarede kulturvaner - men generelt er der altid tale om at det personlige ansvar for eget liv mangler eller er alt for dårligt udviklet.

Her oppe i det nordjyske er der som alle andre steder visse såkaldte 'socialnassere' der bare lader det offentlige klare alle problemer og tilmed får mange ting forærende som nødstedte danskere synes de må kæmpe for. Men der er sandelig også mange lavtlønnede eller arbejdstruede mennesker der får deres liv til at hænge sammen med små midler. Det er ofte viljen og grundholdningen der gør forskellen.

Men en ansættelse af 800 ekstra socialrådgivere til formålet lyder helt barokt. Det er tankevækkende at det kommer fra radikalt hold. Og det synes ene og alene egnet til at vise den forskel der er på oppositionens ønsker og drømme på den ene side og VK-regeringens på den anden side.

Det er med andre ord heller ikke på dette punkt ligegyldigt hvem der kommer til fadet den 8. februar.

Deres ærbødige

Jens Vrængmose

Andre udgydelser af Jens Vrængmose: Klik

Artikler om folketingsvalget:

Politiken, valget og livsløgnene  (2.2.05.)
- er dagbladet i virkeligheden blevet reaktionært?

Deadline under lavmålet - i interviews med Fogh og Lykketoft
Valget i medierne (løbende serie)
Folketingsvalgets perspektiver  (19.1.05.)

Iøvrigt henvises til:

Den herskende klasse efter 1970  (Danmark - 19.02.03.)