JERNESALT - dataset

Jernesalt

Dynamisk

komplementær

helhedsrealisme

Samfund

Eksistens

Sekularisering

Coronakrisen

E-Bøger

SAMFUND

Danmark

Flygtningekrisen

Muhammed-sag

EU og EUROPA

USA

Mellemøsten

Terrorismen

Miljø og klima

Medier

Polen

EKSISTENS

Værdier

Værdimanifest

Livskvalitet

Musik

Film

Kunst

Kunstblade

Etik

Litteratur

Psykologi

Erkendelse

SEKULARISERING

Verdsliggørelse

Virkelighed

Afdogmatisering

Oplysning

Sund fornuft

Ideer og ideologier

Frihed

Religion

Humor

2019-FILOSOFIEN

Forord

Krisen

Udfordringen

Håbet

Efterskrift

ESSAYS

RETORIK

ONTOLOGI

VIRKELIGHED

ENFOLDIG TALE

SKIDT OG KANEL

REDAKTION

PROGRAM

INTRODUKTION

INSPIRATORER

OVERSIGTER

EMNEINDEX

PERSONINDEX

LINKS

E-MAIL

utils prefix normal Forside Oversigter Redaktion At læse Jernesalt Sendemand Vrangsiden Kontakt

JERNESALT - folkeskolen10b

ARTIKEL FRA JERNESALT - 16.12.10.

Folkeskolens krise afslører dybere samfundskrise

For en uges tid siden vakte det opsigt og bekymring at den nye PISA-undersøgelse fra OECD's side vedr. de 15-åriges skolefærdigheder viser at Danmark er rykket tre pladser ned på den internationale rangliste og dermed fortsat er placeret pænt på gennemsnittet i mellemgruppen sammen med Norge, Sverige, Tyskland, Frankrig, Storbritannien og USA, men langt under Sydkorea, Finland, Canada, New Zealand, Japan og Australien. Danmark er havnet på en 18. plads blandt 33 lande, og placeringen bekymrer såvel regering som opposition, og såvel faglige organisationer som samfundsdebattører. Kigger man på delresultater ligger Danmark som nr. 19 hvad angår læsefærdigheder, på 12.-pladsen i matematik og på 18.-pladsen i naturfag. Hvad det sidste angår er Danmark rykket op, men til gengæld ned i matematik. Undersøgelsen laves hvert 3. år, og den nye gælder året 2009. Testen gennemføres på skolerne og tager 3-4 timer med løsning af testopgaver og udfyldning af spørgeskema vedr. baggrund.

Målingen fra PISA (Programm for International Students Assessment) er som alle målinger af den art behæftet med stor usikkerhed - og man skal derfor ikke tage den alt for højtidelig. Der er næsten ingen forskel mellem de lande der ligger i midten. Når målingen alligevel bekymrer så mange skyldes det at regeringens og alle andre instansers ambitioner har været at få Danmark opad på ranglisten, fordi det anses for nødvendigt af hensyn til Danmarks muligheder i den fremtidige, stadig hårdere internationale konkurrence. Men allerede her ligger den første og måske største fejl i bedømmelsen. For stort set alle lande har ambitioner om at hæve niveauet. Og derfor er resultatet ikke blot utilfredsstillende for Danmark, men for hele midtergruppen og nederste del (med Østrig (!), Tyrkiet, Chile og Mexico i bunden). Så derfor var det ikke helt ved siden af at Berlingske Tidendes overskrift til artikel om undersøgelsen blev: PISA-test vælter verdens skoler.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen sagde da også på sit første pressemøde efter offentliggørelsen, at han var skuffet over undersøgelsen, men han hæftede sig ved, at de 15-årige, hvis færdigheder er blevet målt, ikke har haft fuld fornøjelse af den borgerlige regerings skolepolitik. Han følte sig helt sikker på at den næste PISA-undersøgelse ville vise et markant løft i danske skoleelevers læsefærdigheder. Han bestrider ikke at 15 procent af de danske skolelever forlader skolen med utilstrækkelige læsefærdigheder til en videregående uddannelse, og derfor vil regeringen sætte fokus på folkeskolen. "For vi står i det dilemma at selv om vi har en god folkeskole og en dyr folkeskole, så er den altså ikke god nok".

Statsministerens udtalelser skal ses på baggrund af det faktum, at der i den borgerlige regerings levetid er blevet gennemført 34 delreformer, og allerede i starten af årtiet en så massiv indsats for elevernes læsefærdigheder, at formanden for Danmarks Lærerforening Anders Bondo umiddelbart før PISA-undersøgelsens offentliggørelse forudså et positivt udslag af den.

Udslaget var negativt, og derfor var det meget godt timet for regeringen at undervisningsministeren i samme uge kunne fremlægge regeringens nye folkeskoleudspil med vægt på både faglighed og frihed. Den vil medføre 6 timers skoledag fra 0. til 3. klasse, flere læsevejledere, fri klasse- og holddannelse, testning af levernes læsning i 1. og 2. klasse, karakterer i alle fag fra 6. klasse samt en ny 'udskoling' for de ældste elever. Og det understreges bl.a. at alle folkeskolens elever skal kunne læse ved udgangen af 2. klasse.

Altsammen udmærket vil de fleste nok sige, men et stort skoleforlig bliver der ikke, for oppositionen vil ikke være med - og lærernes organisation kommer formentlig heller ikke med. Oppositionen kan forhindre alle reformer ved at spørge om hvor pengene til reformernes gennemførelse skal komme fra. Den vil have flere lærere og færre elever i klasserne - og det er der som bekendt ikke råd til, når hele den offentlige sektor skal spare. Og desuden er det valgår. Valgkampen er for længst skudt i gang, og folkeskolen bliver ligesom sygehusvæsenet et centralt emne. Fronterne vil blive trukket op.

Nu kunne man være lige så fornuftig som projektlederen for den danske del af PISA-undersøgelsen, professer Niels Egelund (DPU) og simpelthen sige til statsministeren: Glem alt det dér med at komme op på niveau med Kina - eller komme i verdens top 5 - for vi har ikke en kinamands chance for det!

For ham er det alene realistisk at stræbe efter at komme til at ligge så godt som muligt, For det går galt for vores evne til at opretholde vores velfærd, hvis vi ligger så langt under som nu. Og så kommer Egelund ellers med den helt relevante betragtning: Vi kan aldrig blive lige så gode som kineserne, for vi er præget af Sokrates, Rousseau og Grundtvig, medens de er præget af konfucianismen, som bygger på et stærkt autoritetsforhold og et stærkt hierarki samt et autoritært ledet fællesskab. Det kan man ikke indføre i Danmark - og det er desuden også lidt tankevækkende at de der ligger højest i PISA er ikke-demokratiske lande.

Globaliseringen spiller i høj grad ind, for kravene til alle de elever der skal i gymnasiet, have en erhvervsuddanelse og en universitetsuddannelse, de vil være de samme over hele verden - og dér går det altså ikke at man ikke kan finde ud af hvad 9 gange 5 er.

Med den sidste bemærkning hentyder Egelund naturligvis til et nyligt rundspørge blandt handelsskoleelever i Odense. Her var der også en elev der ikke vidste hvad 70 % af 1000 var. Undersøgelsen har intet med videnskabelighed at gøre, men er tilfældige journalisters udspørgen af vilkårligt valgte (altså dårlige) elever. Men den er da udtryk for den kendsgerning, at der vitterligt er nogle elever der ikke kan klare helt elementære regnefærdigheder. Og andre ikke helt elementære læsefærdigheder. Formentlig drejer det sig allerhøjest om 15 procent som er funktionelle analfabeter, men det er altså også bekymrende mange, for de er nærmest dømt ude af videregående uddannelser.

Ser man nu på hvad der er galt med folkeskolen, erhvervsuddannelserne og gymnasiet, så er svarene mange, fordi der er mange årsager til skolernes vanskeligheder. Lad mig bare nævne lærernes uddannelse, efteruddannelse, lærebøgernes indhold eller kravene til eleverne om tilstedeværelse, ro, koncentration, disciplin og lektielæsning. Fordelingen af lærernes tid på undervisning i klasserne og forberedelse af den samt mødedeltagelse er uheldig. Alt for mange elever henvises til specialundervisning. De ydre forhold samt skoleledelsen spiller også ind, selve miljøet på en skole er overordentlig vigtigt. Og så er der forholdet mellem lærere og forældrene, som viser sig i dag at have udviklet sig uheldigt på flere punkter, fordi forældrene blander sig i helt uhørt omfang, dels for at varetage deres eget barns særinteresser, dels for at kritisere lærere der efter deres mening ikke er gode nok.

Her kan man konstatere en dybt beklagelig og yderst skadelig udvikling i retning af dalende respekt for lærerne - og denne udvikling kunne i nogen grad hænge sammen med det faktum at flere og flere forældre i dag er akademikere, mens lærerne fortsat er det man i gamle dage nedsættende kaldte 'seminarister'. Dette problem kunne man muligvis løse ved som allerede foreslået at gøre læreruddannelsen til en universitetsuddannelse. Men den slags tager lang tid, koster mange penge - og ændrer ikke givetvis forældrenes ulyksalige indblandingsmani. Sagen er jo at intet menneske kan trives med fundamental mistillid i sine omgivelserne. Heller ikke lærere. Det er i hvert fald ikke uden grund at mange lærere vælger at forlade skolegerningen - eller tvinges ud af sygdom, stress og mistillid.

Ikke desto mindre finder undertegnede at folkeskolens hovedproblem i dag - nøjagtigt som i samfundet som helhed - er en totalt uafklaret modsætning mellem det faglige og det trivselsmæssige eller med andre ord dilemmaet mellem den snævre og målige nytteværdi og den videre, umålelige dannelsesværdi.

Samfundsudviklingen i Danmark har i 150-200 år været præget af en ejendommelig komplementaritet mellem en rationel nytteværdi der er fokuseret på erhvervslivets økonomiske interesser og en friere irrationel - eller om man vil romantisk - dannelses- eller kulturværdi som fokuserer på udviklingen og opretholdelsen af menneskets fundamentale skabende og meningsgivende evner i videste forstand.

Ulykken er at sætte de to værdier op mod hinanden som absolut uforenelige modsætninger i stedet for at betragte dem som komplementære: De kan ikke varetages i praksis med de samme midler og hensyn, men de er begge nødvendige for individets og fælleskabets opretholdelse af sammenhæng og mening. Blandt andet derfor skal der altid være sang og musik, leg, sport og fest på alle niveauer i hele uddannelsessystemet.

Set ud fra et overordnet helhedsrealistisk syn på samfundet og fællesskabet så er folkeskolens aktuelle krise udtryk for samfundets generelle krise i disse år. Der fokuseres alt for ensidigt på nytteværdi og alt for lidt på komplementære værdier. Og dette er igen udtryk for politikernes totale svigt af de grundlæggende værdier der har skabt dansk demokrati, sekularisering og velfærd, nemlig en dybere forståelse for at det irrationelle i tilværelsen er sideordnet det rationelle. Ikke én dansk politiker nu om dage har nogensomhelst forståelse for denne side af samfundsudviklingen. Derfor er det også ret ligegyldigt om den ene eller den anden fløj har førertrøjen.

Jan Jernewicz

Henvisninger:

Links til:

Undervisningsministeriet
Danmarks Lærerforening
OECD
"PISA-undersøgelsen 2009" (eng.)

Relevante artikler på Jernesalt:

Skolen for livet - eller for erhvervslivet?
- Skolerejseholdets bud - Falsk Ørsted-fortolkning - Jernesalts alternativ  (8.6.10.)
Folkeskolens socialpædagogiske problemer  (9.3.08.)
Folkeskolen står over for dybe reformer  (23.8.05.

Grundtvig som mytisk kristen og profet
Det romantiske som åben føling med det kollektivt ubevidste (26.05.08.)
Vurdering af det 20. århundrede

Komplementaritetssynspunktet
Niels Bohr filosofi og dens konsekvenser
Sprogregler

Det kollektivt ubevidste
De fire psykiske fundamentalkræfter
De psykiske grundprocesser

Menneskets virkelighedsopfattelse I-VII

'Jernesalts 2009-filosofi' med bl.a. følgende kapitler
Samfundet
Overordnede politiske parametre
Udfordringen
Helhedsrealismens advarsler
Helhedsrealismens anbefalinger

Artikler om Danmark
Artikler om Samfund
Artikler om Erkendelse
Artikler om Eksistens
Artikler om Religion
Artikler om Sekularisering