utils prefix normal JERNESALT - dannelse18d

ARTIKEL FRA JERNESALT - 9.9.18.

Demokrati forudsætter en særlig dannelse - og dét er blevet et problem

Et de de mærkeligste tegn på den store forvirring i vores aktuelle kulturkrise er at medier og kommentatorer påstår at vi i dagens Danmark forsvarer vores frie og åbne samfund på selvmodsigende måde ved at indskrænke netop frihed og åbenhed.

Påstanden er bl.a. fremført af Politikens chefredaktør Christian Jesnsen i et essay den 19.8. der bærer den lige så besynderlige overkrift at "Det demokratiske menneske må lære at frygte sit eget demokrati".

Jensen konstaterer som udgangspunkt ganske fornuftigt at verden er i opbrud, at der hersker politisk forvirring, og at nationalismen vinder frem. Men hele hans essay er kun med til at skabe yderligere forvirring, i og med at han foretrækker at stille opbruddet og krisen op som simple modsætninger mellem logiske påstande hvis modsigelser i virkeligheden ligger i selve den tåbelige formulering han giver dem. Han går derfor nærmest uundgåeligt helt galt i byen når han skal forsøge at belyse problemet ved hjælp af fem gamle romaner han gik hen og fandt ulæst i reolen, men som han tror kan sige noget relevant i dag, fordi forfatterne "indåndede den luft og iagttog den politiske tilstand der skabte opbruddet i det 20. årh."

Fire af de fem romaner han derefter kaster sig over er russeren Vassilij Grossmans 'Liv og skæbne', østrigeren Herman Brochs 'De skyldløse', tyskeren Hans Faladas 'I mit fremmede land' og danskeren H.C. Branners 'Ingen kender natten', og de er alle læseværdige, men desværre så metafysiske at det halve kunne være nok. De kører godt og grundigt rundt i de eksistentielle problemer, men løser dem slet ikke. Forfatterne indåndede nok den luft der skabte den fatale ideologiske destruktion i første halvdel af 1900-tallet, men det aktuelle opbrud i det nye årtusinde er netop ikke bestemt af tendenserne eller brydningerne i disse gamle ideologier, men af afmagten over for den islamistiske terror, borgerkrigene i islamiske lande og flygtningstrømmen fra de samme lande.

Truslen mod demokratiet kommer fra lande og befolkninger der aldrig har kendt demokrati, og den frihed flertallet af os europæerne vil værne, er ikke en åbenhed over for alt og alle, men den bestemte åbenhed der giver fortsat fri og ucensureret debat. Den er absolut ikke en åbenhed over for forsøg på at knægte friheden og indføre censur af befolkningen og undertrykkelse og forfølgelse af anderledestænkende eller af mindretallene. Men den erkender naturligvis forskellen på at værne demokratiet effektivt og undertrykke den ytringsfrihed som også antidemokrater har og skal bevare i demokratiske lande.

De virkeligt demokratiske mennesker frygter aldrig åbenheden som sådan, for den lever de på. Men de frygter af gode grunde den magt der vil knægte åbenheden, og de skal følgelig altid vogte sig for alle der vil misbruge de demokratiske rettigheder til at komme til magten med det formål at knægte friheden og afskaffe demokratiet. Dette misbrug og denne manipulation kan som bekendt lade sig gøre på meget forskellig vis. Nazisterne misbrugte i høj grad normale og sunde fænomener som nationalismen og folkeligheden til formålet. Sovjetkommunismen brugte internationalismen til en rystende national imperialisme; kommunister i Frankrig eller Danmark skulle indordne sig blindt under Moskva. Den brugte desuden såvel begrebet "proletariatets diktatur" som begrebet "folkedemokrati" til systematisk at kamuflere en uhyre snæver magtelites systematiske diktatur - og for Maos vedkommende misbrugtes den såkaldte 'kulturrevolution' og dens ide om at lade alle blomster gro til en konsekvent hjernevask og elimination af enhver selvgroet frihed og modforstilling i Kina. Man blev under Mao kun en god kommunist ved at stræbe efter at blive Marxs, Engels, Lenins og Stalins bedste elever. - Det ses at et demokratisk menneske kun bevarer sin frihed ved også altid at vogte sig for misbrug af positive ord og begreber.

I nutiden sker den mest systematiske og fatale vildledning af folkene ved hjælp af den globalisering og digitalisering man hylder som fremskridtet selv - og som man via de såkaldte 'sociale medier' får folk til at 'like' som om venskaber og oplysning er et spørgsmål om antal og data. Men også ved den udbredte akademiske forestilling om at 'humanismen' kan redde kulturen og demokratiet, fordi den fremhæver individets rettigheder og betydning. Det holder naturligvis ikke når samfundet, kulturen og demokratiet vitterligt er kollektive fænomener der må værnes som sådanne. Man underforstår uden videre at accept af den kollektive dimension i samfundet betyder opgivelse af det individuelle og ser ikke komplementariteten mellem dem.

Fatal er også den etablerede kulturelites systematiske gentagne påstand om at kunsten og litteraturen er kulturens kerne. Det er er yderst naiv forestilling der allerede modsiges kraftigt af kulturelitens vedvarende bestræbelser på at sikre sig som fornem finkulturel adel - a la det Svenske Akademi, hvis 'De aderton' er gået helt grassat i korruption. Det Danske Akademi når heldigvis ikke de samme højder af korruption, men næsten samme grad af latterlighed. Litteraturen er uundværlig i eksistensen, men har mange overflødige sider. Og det sidste der er værd at holde på, hvis man vil undgå ensretning og overfladiskhed er forældet metafysisk litteratur og filosofi der blot leger med ordene og paradokserne. Christan Jensen viste selv fornylig i sin begejstring for Henrik Potoppidans 100 år gamle roman 'Lykke-Per' at han ikke fatter at et moderne opgør mod forførelse, manipulation og undertrykkelse kræver moderne begreber og opdateret eksistentiel oplysning.

Den eneste af Jensens fremdragne romaner der kan bruges i denne sammenhæng er tjekken Jaroslav Haseks "Den gode soldat Svejk", men det skyldes ikke nogen afklaret oplysning, men en vidunderlig humor der får en helt igennem folkelig mand fra underklassen til med største selvfølgelighed at afsløre krigens og militarismens gru og vanvid. Humor er helt central i forsvaret for friheden og demokratiet - ja, måske det eneste effektive værn mod undertrykkelse af menneskelighed og frihed - ingen har spillet Svejks rolle på film bedre end den tyske komiker Heinz Rühmann, der også viste sit format i "Kaptajnen fra Köpenick". Humoren gør nemlig i sidste ende definitivt op med illusionen om menneskets beherskelse af tilværelsen.


Ægte demokrati er helt og holdent bundet til både friheden og åbenheden - og derfor er demokratiet naturligvis ikke foreneligt med en form for frihed der tillader den mulighed at bruge en valgsejr til at afskaffe friheden og dermed indføre diktaturet. Det centrale i denne forbindelse er ikke nogle formelle, dvs juridiske rettigheder, for sådanne kan misbruges og er netop blevet det i alle de tilfælde i historien hvor en valgsejr er brugt til at afskaffe frihedsrettighederne og indføre absolutismen. Det helt afgørende i disse forhold er derfor den moralske og psykiske side af sagen: Demokratiet vil altid kun kunne klare sig på én måde mod udemokratiske kræfter der uden skrupler vil misbruge en eventuel valgsejr til at sætte sig på magten og afskaffe friheden til frie valg, og det er ved konsekvent at modsætte sig sådanne forsøg på misbrug. Det er unægteligt lettere sagt end gjort, eftersom demokratier ikke skal indlade sig på at begrænse ytringsfriheden. Også antidemokrater skal have ytringsfrihed i et demokrati. og Og det er helt tåbeligt - som det sker i den svenske valgkamp - at forsøge at holde et ægte folkeligt og i dag helt demokratisk parti som Sverigesdemokraterne ude af det politiske spil ved at stemple det som racistisk eller nynazistisk fordi det i et klart sprog og af og til for unuanceret og generaliserende påpeger at den massive indvandring til Sverige af fremmede mennesker fra helt andre, udemokratiske, mandschauvinistiske og kvindeundertrykkende kulturer giver og kun kan give problemer.

Demokratiet forudsætter ikke ensrettethed og middelmådighed for at kunne fungere i praksis, men trods alt en vis ensartethed der gør det muligt at opretholde en rimelig og nogenlunde stabil fælles adfærdsnorm uden større besvær, dvs en adfærdsnorm i nationen som borgerne overvejende kommer ind i fra barnsben gennem sprog og selvfølgelige dagligvaner. Det vil aldrig kunne undgås at nogen skiller sig uheldigt ud, men antallet af sådanne må ikke være større end det kan håndteres effektivt af relevante pædagoger, lærere og myndigheder.

Men demokratiet forudsætter i sidste ende også en bestemt dannelse der må tilegnes bevidst og som indebærer fuld respekt for diversiteten og dermed også afvigere, anderledestænkende og demokratiske modstandere. Men som vel at mærke ikke blot viser sig som passiv accept af forhold man egenlig ikke bryder sig om men blot nødtvungent indser man ikke kan ændre. Dannelsen bør være så bevidst tilegnet at den indebærer en erkendelse af at ingen - uanset intelligens, god vilje og gode vaner - besidder 'sandheder' som er absolutte eller 'meninger' som det kan pukke på i tide og utide. De sandheder og meninger den enkelte har er relative og skal ses i historisk perspektiv. Man har i et demokrati ret til at ytre dem, men man har ikke ret til at hade og forbande folk med andre meninger. Her er der på få år sket et skred i moralen, bl.a. fordi det er blevet muligt på de sociale medier at sprede sine egne meninger uanset hvor groteske, hadefulde og skadelige for andre og for samfundet som helhed de måtte være.

For politikernes vedkommende forudsætter demokratiet specifikt også villigheden til at træde tilbage som regering hvis flertallet går imod den og villigheden til brede kompromisser på tværs af gamle klasseskel eller idé-skel. Efterhånden har magtviljen og opportunismen her gennem få år og gennem de samme sociale medier bredt sig så uhyggeligt at folk synes totalt at have glemt at det ikke er demokatiets mening at nogen enkelt person eller noget enkelt parti (eller bestemt koalition af partier) har eneret på magten eller blot ret til at sidde i mere end to valgperioder.

Der skal i flerpartisystemet jævnligt skiftes side - og dette skal hverken indvider eller partier se som gruelige nederlag, men tværtimod som den største værdi ved demokratiet: Det fungerer ikke optimalt uden politikernes og vælgernes forståelse for selve tragediens inderste idé: den er ikke at begivenhederne ender galt og sørgeligt, men at de ender med den dybere erkendelse der hedder visdom og som ifølge en græsk tragedieforfatter netop er karakteriseret ved - som sorgen - kun at komme over mennesket mod dets vilje.

Her ligger den for demokratiets fremtid afgørende dannelse.

Ejvind Riisgård


Relevante artikler på Jernesalt:

Dannelse: Fest, druk og dannelse  (23.8.18.)
Dannelse: Uvidenhed om det kollektivt ubevidste er reelt en fornægtelse af åndslivet  (13.8.18.)
'Dannelse' er et tvetydigt mål i både skolen og eksistensen  (2.8.18.)
Dannelse er alt andet end at leve op til krav om kompetencer  (8.7.14.)
Dannelse: Medier, ungdom og dannelse  (2.5.11.)
Dannelse: tidssvarende eksistentiel dannelse  (2.6.10.)
Dannelsens hemmelighed og udfordring  (20.9.04.)


Humor: Monumentalt nyt værk om Storm P.  (17.11.17.)
Humor: Livskvalitet, religion og humor  (12.2.12.)
Humor: Hvad skal vi med humor og tragedie?  (14.4.11.)
Humor: Terror mod humor og sekularisering  (5.1.10.)
Humor: Akkari og Satans yngel i Danmark
Humor: Er humor den 6. våbenart?
Humor og EU-politik  ( Berlusconi)
humor og finanser  (31.8.06.)
Humor, politik og helhedsrealisme  (30.11.10.)
humor, religion og tragedie
Humor og religion i værdikampen


De psykiske grundprocesser
Jeget og selvet
Selvet - sjælen - ånden
Det kollektivt ubevidste og dets fundamentale eksistensværdi
Sjæl og hjerne
Hjerne og sjæl
Troen på det ubevidste i mennesket som noget godt

Kan moral begrundes?  (Erling Jacobsens moralfilosofi)
etik og eksistens  (Essay om etikkens placering i den menneskelige eksistens
Konsistens-etikkens Ti Bud  (Ti moderne principper for det sekulariserede samfund)


Uvidenhed om det kollektivt ubevidste er reelt en fornægtelse af åndslivet  (13.8.18.)
Karl Marx fejlfortolkede fremmedgørelsen  (5.5.18.)
Uvidenheden om det ubevidste er en kulturkatastrofe  (30.3.18.)
De humanistiske fag svigter den eksistentielle virkelighed  (11.3.18.)
Har psykologien og terapien brug for samfundskritik?  (25.08.17.)
Håbet er det grænseoverskridende i eksistensen  (16.4.17.)
Hvad er den umiddelbare realitet for en størrelse?  (20.12.15.)
Tro og tillid undergraves i samfundet  (17.12.l5.)
Sand eksistens er både at være on-line og off-line  (30.8.14.)
At være et jeg eller et selv, det er spørgsmålet  (22.2.11.)
At være mand og at være kvinde, hvilken forskel!  (18.2.11.)

Er Jungs typologi nyttig og holdbar?  (8.5.10.)
Hvorfor inddele mennesker i typer?  (4.5.10)
Det aggressive menneske om Anthony Storrs dobbelte aspekt og dets følger
Det musiske menneske  om Jon-Roar Bjørkvolds bog om leg og læring
Det sanselige eller generøse menneske om generøsitet, seksualitet og Tor Nørretranders
Det fromme menneskeom uskyld, hellighed og jomfruelighed.


Artikler om Etik
Artikler om Psykologi
Artikler om Samfund
Artikler om Eksistens
Artikler om Sekularisering


Relevante e-bøger fra Jernesalt:

'Den komplementære helhedsrealisme' (opdatering af Jernesalts 2009-filosofi, som udkommer 30.11.13. Prisen fra 2.1.15. er 50 kr.). Udover kapitlerne i 2009-udgaven indeholder e-bogen essayet Religion som emergent fænomen i biologien.

'Højsangen om den menneskelige eksistens' (nyt og afsluttende hovedværk af forfatteren, som udkom 22.11.13.). 358 sider, rigt illustreret. Pris 100 kr.

'Eksistens-psykologi for 21. årh.' (kr. 25) indeholder artikelserierne om de psykiske grundprocesser, om de psykiske fundamentalkræfter, om bevidsthedsforskning og om det kollektivt ubevidste samt artikler om 'jeget og selvet' og åndslivet m.m.

'Konsistensetik - Erling Jacobsen og Jes Bertelsen'   omfatter essays om Etik og eksistens, Erling Jacobsens moralfilosofi

'Virkelighedens dobbelte karakter' (kr. 25) indeholder essayene om Virkeligheden fordelt på kapitler om fysikken, tiden, rummet, livet, ånden, sproget og humoren.

Nærmere om e-bøgerne i oversigten her på siderne

Bøgerne forhandles af Saxo.com


Redaktion
Essays
Emneindex
Personindex

Programerklæring af 2.6.02.
Jens Vrængmoses rubrik
Per Seendemands rubrik (fra 2005)


At læse Jernesalt
Introduktion til Jernesalts filosofi
Komplementaritetssynspunktet
Modstanden mod komplementaritetssynspunktet

Den komplementære helhedsrealisme
De psykiske grundprocesser
De psykiske fundamentalkræfter
Konsistens-etikken
Etik og eksistens

Livskvalitet (fire artikler) (2002-03)
Ontologi-serie (tolv artikler) (2010)
Virkelighedsopfattelse (syv artikler) (2007)
Religion som emergent fænomen i biologien  (28.12.09.)


Jernesalts 2009-filosofi
Forord  -   Begreber og aksiomer  -   Krisen ved årsskiftet 2008/09  -   Verdensbilledet 2009
Livet  -   Mennesket  -   Sjælen  -   Sproget  -   Samfundet  -   Overordnede politiske parametre
Udfordringen  -   Helhedsrealismens advarsler  -   Helhedsrealismens anbefalinger  -   Efterskrift


Værdimanifest (fra 2003))
Værdimanifest i forkortet udgave
Sagregister til værdimanifest


Til toppen   Til forsiden   PrintVersion   Tip en ven  


utils postfix clean
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
utils postfix normal