JERNESALT - dataset

Jernesalt

Dynamisk

komplementær

helhedsrealisme

Samfund

Eksistens

Sekularisering

Coronakrisen

E-Bøger

SAMFUND

Danmark

Flygtningekrisen

Muhammed-sag

EU og EUROPA

USA

Mellemøsten

Terrorismen

Miljø og klima

Medier

Polen

EKSISTENS

Værdier

Værdimanifest

Livskvalitet

Musik

Film

Kunst

Kunstblade

Etik

Litteratur

Psykologi

Erkendelse

SEKULARISERING

Verdsliggørelse

Virkelighed

Afdogmatisering

Oplysning

Sund fornuft

Ideer og ideologier

Frihed

Religion

Humor

2019-FILOSOFIEN

Forord

Krisen

Udfordringen

Håbet

Efterskrift

ESSAYS

RETORIK

ONTOLOGI

VIRKELIGHED

ENFOLDIG TALE

SKIDT OG KANEL

REDAKTION

PROGRAM

INTRODUKTION

INSPIRATORER

OVERSIGTER

EMNEINDEX

PERSONINDEX

LINKS

E-MAIL

utils prefix normal Forside Oversigter Redaktion At læse Jernesalt Sendemand Vrangsiden Kontakt

JERNESALT - 0azreplik100408

REPLIK FRA JERNESALT - 8.4.10.

Skal Udkants-Danmark blot afskrives?

Sagen om det store testcenter for havvindmøller i Thy viser med al ønskelig tydelighed at der er kommet et modsætningsforhold op mellem regeringen og den lokalbefolkning i området der hidtil i vid udstrækning har stemt på Venstre. Det er derfor ikke så mærkeligt at regeringen er rådvild og den ene dag lader statsministeren sige at placeringen ligger fast, men den næste dag lader miljøministeren røbe at planen skal genåbnes.

Sagen om placeringen af de store supersygehuse i landet har også tydeligt demonstreret den samme modsætning. Regeringen har stået for den store kommunalreform der gav færre kommuner. Og den har arbejdet for at sygehusvæsenet under de store regioners ledelse skulle effektiviseres gennem en hård centralisering der betyder få kæmpemæssige sygehuse der samler ekspertisen, men samtidig koster de små sygehuse deres opgaver og eksistens. Mange borgere vil få meget langt til deres centralsygehus. Placeringen af supersygehusene har særligt givet problemer i Midtjylland og på Sjælland - i en bitter strid om placeringen i hhv. Holstebro og Køge. Vinderbyerne får store gevinster i form af arbejdspladser. Taberbyerne får store problemer med at skabe nye arbejdspladser. Partipolitisk har først og fremmest Venstre måtte bøde for centraliseringen, og det skete som bekendt allerede ved kommunalvalget i november, der gav partiet mange tab.

Herudover sker der også en massiv flytning af borgere fra små landsbyer til større byer, og dette minimerer i sig selv overlevelseschancen for de mindste byer. Mange af dem kommer simpelthen til at ligge halvtomme hen - uden brugs eller købmand, og uden skole og politi. Virkningen af denne udvikling bliver ofte overdrevet, så man kunne få indtrykket at hele Vestjylland eller Lolland affolkes, mens de østjyske og østsjællandske byer får lov at vokse, men helt så enkelt er det nu ikke.

Spørgsmålet melder sig dog naturligt om det er en given ting at Danmark i disse år er ved at blive delt op i et Storbydanmark og et Udkantsdanmark? Men det kunne også være interessant at vide, hvor det gamle landboparti Venstre står i denne udvikling.

Problemet er netop taget op i en kronik i Berlingske Tidende (5.4.10.) af historikeren Michael Böss, der tidligere har skrevet et vægtigt Forsvar for nationen med undertitlen 'Nationalstaten under globaliseringen'. Han påpeger nu det meget fundamentale, at begrebet 'udkant' i bund og grund er en ideologisk forestilling der stammer fra et selvbevidst urbaniseret centrum. Forskelle og modsætninger mellem land og by, Vestdanmark og Østdanmark eller mellem bønder, arbejdere og borgere er gamle fænomener, og de skyldes ikke udelukkende sociale og økonomiske forhold. De skyldes også forskel i livsform, livssyn og værdier.

Hvad den jyske bonde angår, så har han aldrig oplevet sig selv som boende i en afsides eller tilbagestående egn. Han har tværtimod gennem århundreder været orienteret sydover mod Hamburg og andre nordeuropæiske storbyer, hvor han afsatte sine produkter. På den måde var selv de vestjyske bønder faktisk internationalt orienteret længe for borgerskabet i hovedstaden, skriver Böss.

Men nok så væsentligt er det ifølge Böss: at det er den såkaldte udkant vi skylder Danmarks udvikling til et rigt og velfungerende samfund. Det er udkanten der har været forudsætningen for kreativitet og opfindsomhed. Det var udkanten der skabte højskolerne, brugsforeningerne, andelsmejerierne og - i de senere år - vindmølleindustrien og bioenergien. Først bagefter har de centrale magter inddraget gevinsterne - ved fx at flytte de mest produktive industrier østpå. Og så kan - med mine ord - den herskende klasse i hovedstaden fra deres kontorer og caffelatte-cafeer efterhånden kun forestille sig grise- og minkfarme samt naturreservater og hjemstavnsmusser 'derovre i Jylland'. Ikke noget under at denne klasse identificerer sig som den kreative klasse. Det er jo ikke alene bogføring, men også eksistentielle værdier der kan udsættes for kreativ behandling for at komme til at tage sig fordelagtig og tilforladelig ud.

Michael Böss, der selv bor i Midtjylland og arbejder på universitet i Århus, påpeger helt selvfølgelig at Danmark geografisk set ikke er større end det er muligt at skabe en mere jævnt fordelt udvikling. Når der imidlertid ikke er større politisk lydhørhed for en sådan vision skyldes det at der ikke længere sidder tilstrækkeligt mange medlemmer i Folketinget der kan repræsentere dette andet Danmark. For flertallet er som bekendt akademikere der tænker bykulturelt og elitært.

Dette gælder også partiet Venstre, der oprindeligt varetog landbefolkningens interesser i videste forstand, men ikke gør det længere. Partiet opfattedes ellers helt frem til teologen Poul Hartlings overtagelse i 1965 af formandsskabet efter høvdingen Erik Eriksen som et 'bondeparti', men det var snarere et parti for bondevenner der førte værdipolitik over de københavnske eliter. I dag er partiets vælgergrundlag blandet mellem by og land, og denne spænding mener Böss nu truer med at decimere Venstre i en fremtid hvor borgerne fra Udkantsdanmark vil søge til Dansk Folkeparti. Og han mener ikke Venstres ledelse har forstået dette problem. Det vender vi tilbage til i en følgende artikel.

Her skal vi holde os til det spørgsmål om sammenhængskraften i det danske samfund svækkes gennem den udvikling der betyder at store dele af landet, navnlig Vestdanmark (men også Lolland, Bornholm og mindre øer), ikke længere er repræsenteret i Folketinget på en måde der sikrer deres udvikling og bekræfter deres vished om at være medbestemmende.

Det er i hvert fald givet at sammenhængskraften i samfundet ikke kan reduceres til spørgsmålet om integration af indvandrere og marginaliserede etniske danskere som var emnet for forrige replik, men også - som understreget af Böss - handler om social, økonomisk og geografisk integration.

Faktisk er det hvad værdidebatten drejer sig om. Der er fortsat en fundamental modsætning mellem den storkøbenhavnske elite og den almindelige jævne befolkning der er spredt ud over det ganske land og som aldeles ikke føler sig marginaliseret eller udkantsforvist. Derimod føler de sig med rette svigtet af nogle af deres gamle venner!

Udkantsdanmark kan naturligvis ikke afskrives af nogen elite i København og de andre fire-fem storbyer. Men skal elitens tåbelige laden stå til forhindres, skal der et folkeligt oprør til. Det har længe været savnet. Men er måske på vej.

Jan Jernewicz

Illustration af Bente Buck - jf. Kunstblade

Henvisninger:

Relevante artikler på Jernesalt:

Forsvar for nationen (Michael Böss)

Kan fattigdom mon true det danske samfund  (7.4.10.)
Sygehusdriften den værste drift at styre  (13.1.10.)
Kommunalvalget 17. november 2009  (19.11.09.)
Kommunalreformen på plads  (25.6.05.)

Er populismen elitær?  (30.3.10.)
Kulturelitens ulidelige foragt for folket
Kulturalismen kontra oplysningsidé  (11.10.08.)
Uligheden i Danmark - og uafklaringen i Venstre  (22.9.05.)

Den kreative klasse ifølge Richard Florida   (9.3.06)
Den herskende klasse efter 1970   (19.02.03.)
Midten i dansk politik  (25.10.04.)

Rubrikken: Replikker

Artikler om Danmark
Artikler om Samfund
Artikler om Psykologi
Artikler om Eksistens
Artikler om Religion
Artikler om Sekularisering

At læse Jernesalt
Introduktion til Jernesalts filosofi
Komplementaritetssynspunktet
Helhedsrealismen
De psykiske grundprocesser
Konsistens-etikken

Til toppen Til forsiden PrintVersion Tip en ven