|
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
ARTIKEL FRA JERNESALT - 19.11.09.Kommunalvalget 17. november - med tilføjelse 22.11.Kommunalvalg er lokalvalgLandsresultat Personlige stemmer Konstitueringsfarcer Farcen i København Henvisninger Kommunalvalg er lokalvalg Til toppen Næste Intet kommunalvalg her i landet uden konstitueringsaftaler og konstitueringsbrud der i visse tilfælde nærmer sig både farcen og vælgerbedraget, det er nok en af sikreste konklusioner man kan drage af tirsdagens vælgerafgørelse og de følgende aften- og nattetimers politikerforhandlingerne. Og det er ikke til gavn for demokratiet. Men en anden konklusion er trods alt vigtigere: Lokale forhold er så afgørende, at slutresultatet ikke direkte kan overføres til landspolitik. Og det er godt for demokratiet. For selv om der uundgåeligt vil blive sammenlignet og uundgåeligt ske en række psykologiske virkninger - eftersom de vigtigste aktører er de store etablerede partier, så spiller lokale forhold, lokallister og først og fremmest lokalpolitikernes personlige tiltrækning så stærkt ind at det får mange vælgerne til at stemme anderledes ved kommunalvalgene end ved folketingsvalgene. En frisk Gallup har derfor allerede bekræftet at tirsdagens resultat ikke kan overføres direkte til landspolitik. Socialdemokraternes resultat er bedre end de kan forvente ved folketingsvalget, mens DF's og SF's er ringere. Alle partiledere vil naturligvis udlægge resultaterne til deres fordel, men folketingsvalget i 2011 må fortsat anses for helt åbent. Den tredje konklusion er at den nye kommunalreform fortsat spiller ind på den måde at færre og større kommuner umiddelbart favoriserer de partier der har stået stærkest i de store byer: socialdemokratiet, de konservative og SF, og derfor fortsat stiller langt større krav til en fornyelse hos Venstre end hos noget andet parti. Venstre har forlængst formået at omstille sig til et byparti og fik en klar fremgang i byerne ved strategiændring efter 1998, men den synes svær at fastholde. For det hjælper jo ikke at holde fast i folk der stadig hygger sig med dansk kirsebærvin, som det hånende er blevet sagt om vestjyderne. Men tilsyneladende er der ikke en eneste i partiet der er i stand til at forestille sig at det vil blive nødvendigt at byde på noget intet andet parti byder på, fx en oplysningsfilosofi der får tag i folket ved hjælp af appel til de kollektive arketypiske forestillinger. Noget helt andet end at tænke i sædvanlige kommunikationsstrategier af den art spindoktorer giver sig ud for at mestre. Endelig bekræftes også at interessen for kommunalvalget er langt under interessen for folketingsvalg. Stemmeprocenten blev endnu lavere i år end for fire år siden, nemlig knap 65 %, hvad der er ca. 15 % lavere end ved folketingsvalget i 2007. Bemærkelsesværdigt er også at antallet af blanke stemmer for regionalvalgene var 15 % højere end i 2005. Fordelingen af stemmer og mandater ser således ud: Landsresultatet Til toppen Næste
De personlige stemmer Til toppen Næste De personlige stemmer viser meget om en borgmesters eller borgmesterkandidats gennemslagskraft. Det procentvise flotteste resultater fik de anførte Lars Krarup (V), Herning, Michael Ziegler (K), Høje-Tåstrup, Ove Dalsgaard, (S), Ballerup, Erik Nielsen (S), Rødovre og Tove Larsen (S) Åbenrå. Men ses på absolutte antal stemmer spiller kommunestørrelsen afgørende ind. Top-ti blev:
Konstitueringsfarcer Til toppen Næste Konstitueringsfarcerne i Randers, Helsingør og Lyngby-Tårbæk taler deres tydelige sprog. Her prøvede nye folk i deres overmod at bryde gamle samarbejdsmønstre, men fik kun held til det et døgns tid eller mindre. Der var i alle tre tilfælde tale om relativt uerfarne politikere der ikke kunne holde fornuften så meget fangen at de sikrede sit godkendelse for deres skridt i baglandet. De blev derfor underkendt eller fandt selv ud af at skridtet ikke var det klogeste. Om den totalt overraskende konstituering i Region Hovedstaden holder vand, vil tiden vise. Her begik en 25-årig SF'er Jan Røpke den genistreg at indgå aftale med Venstre, Konservative og DF mod at få selve formandsposten. Han blev tilbudt posten ved en frokost hos Venstre-manden Bent Larsen, og de borgerlige lagde på intet tidspunkt skjul på at deres eneste formål var at forhindre genvalget af socialdemokraten Vibeke Storm Rasmussen som regionsformand, fordi de anser hende for alt for dominerende. Røpke er selv overbevist om at han kan klare at føre sin egen politik igennem, men Bent Larsen er på sin side ikke mindre overbevist om at han nok skal holde den unge mand i stramme tøjler. At Røpke på trods af sin alder og kun fire års erfaring i regionsrådet betragter sig som en garvet politiker, kan man tage for hvad man vil, men at Bent Larsen og de øvrige borgerlige tror det er en holdbar situation gennem de næste fire år, er mere uforståeligt. SF som parti har da også valgt først at tage stilling til konstitueringsaftalen i morgen fredag. For ganske som i Randers og Lyngby-Tårbæk må det anses for usandsynligt at vælgerne bryder sig om aftaler af denne art. Tilføjelse 22.11.09.: Allerede fredag aften den 20.11. viste der sig stor usikkerhed om den konstitueringsaftale Jan Røpke havde indgået med Venstre, de konservative og Dansk Folkeparti. Et møde mellem SF's nyvalgte regionsgruppe og SF's bestyrelse for hovedstadsregionen endte efter tre timers med det resultat at en afgørelse blev udskudt til mandag. Ingen af mødets deltagere ville bagefter udtale sig til pressen - Jan Røpke selv forsvandt ud af en bagdør. Men i dag søndag meddelte Røpke offentligheden at han ikke havde fået opbakning til den konstitueringsaftale han onsdag havde indgået skriftligt med V, K og O. Siden er det kommet frem at stemmerne stod fire mod fire. Men nok så væsentligt var formentligt at Røpke havde fået et vink om at SF's øverste partiledelse ikke brød sig om aftalen. Han valgte derefter meget naturligt at træde tilbage som formand for SF i Hovedstadsregionen - men han undgår jo ikke det prestigetab der ligger i at han har måttet frafalde en aftale han selv har indgået skriftligt. Han mente selvfølgelig at aftalen var god for SF, idet han udover formandsposten havde fået visse løfter fra de borgerlige partier mod ubetydelige indrømmelser fra egen siden. Men dette synspunkt delte man altså ikke i gruppen eller partitoppen. Den unge, uerfarne SF'er har altså i realiteten indgået en aftale med de borgerlige som disse fandt særdeles gunstig, fordi den først og fremmest indebar at man undgik socialdemokraten Vibeke Storm Rasmussen som regionsformand, men som SF i realiteten ikke brød sig om, og som man formentligt end ikke i sin vildeste fantasi havde troet nogensinde ville komme til at foreligge som et reelt tilbud. Derfor havde Røpke fået mandat til at forhandle det bedst mulige resultat hjem - uden forhåndsbetingelser hvad angår partisammensætning. En så tåbelig fejl laver man næppe én gang til, men at den overhovedet kunne ske, siger i allerhøjeste grad også noget om Jan Røpkes enorme mangel på erfaring og sund dømmekraft. Han burde havde kunnet regne ud at aftalen ville give modstand i gruppen og partiet iøvrigt. Vi taler jo ikke om en lille, pragmatisk aftale i et isoleret lokalsamfund, men om en afgørende partipolitisk beslutning i landets største region som er fuldstændigt på tværs af et partis landspolitik - og ikke ville kunne undgå at vække opmærksomhed i resten af valgperioden. Selv i lokalsamfundene kan det føre alvorlige ubehageligheder som hån og trusler med sig for en politiker at gå imod sit partis landsstrategi, fordi også mange vælgere forventer at man véd hvor man har dem man har stemt på. Dette har en SF'er i Randers og DF'er i Kalundborg måttet sande. I Hovedstadsregionen har både Venstre-forhandleren Bent Larsen og DF-forhandleren Henry Thorup (der tilfældigvis er ægtefælle til partiformand Pia Kjærsgaard) været ude med bebrejdelser over for den unge SF'er der løber fra en aftale, men også de burde have kunnet opvise så megen sund sans, at de måtte kunne sige sig selv at aftalen ville give alvorlige problemer i SF, fordi den reelt er udtryk for at SF rotter sig sammen med VKO med det primære formål at vælte en siddende regionsformand der netop tilhører det parti SF på landspolitisk plan kører tæt parløb med. Både Bent Larsen og Henry Thorup har vel frydet sig over på denne måde at kunne spænde ben for Vibeke Storm Rasmussen ved hjælp af SF, men de tog ikke misteltenen i ed: de skulle have sikret sig hele den nyvalgte SF-gruppes tilslutning - i stedet for at kuppe partiet med et alt for smigrende tilbud til en alt for letbevægelig Røpke. Hændelsesforløbet har hverken været et kønt syn eller en køn omgang politik. VKO har kun opnået at give en velmenende, men lidt for naiv ung SF'er et solidt prestigetab og samtidigt sikret sig at SF foruden en 1. næstformandspost får løfter fra socialdemokraterne om at ledelsesformen i regionen fremover skal være "mere inddragende og imødekommende". Men deres egne gamle frustrationer er næppe blevet mindre. Om regionsvalget er for fuldstændighedens skyld iøvrigt kun at tilføje at fire af de fem regioner har fået socialdemokratisk formand med sikkert genvalgt til Bent Hansen i Midtjylland, mens den sidste (syddanske) region har fået Venstre-manden Carl Holst genvalgt. [Tilføjelse slut] Farcen i København Til toppen Næste Røpke-sagen er dog intet mod farcen i København omkring den radikale Klaus Bondams besynderlige konstitueringsaftale med Venstre og Dansk Folkeparti, hvis eneste formål var at sikre ham en borgmesterpost. Klaus Bondam var også involveret i en farce ved konstitueringen i 2005. Den skyldtes dog at den ene af Venstres valgte borgerrepræsentanter, nemlig indvandreren Wallait Khan meddelte at han udtrådte af Venstres gruppe for at blive løsgænger. Derved opstod den nye situation, at Venstre, Konservative og DF ikke længere havde krav på to borgmesterposter. Alt endte dog dengang med at både Bondam, Venstres Pia Allerslev og de konservatives Knud Lønborg fik en borgmesterpost. I år var Klaus Bondams popularitet dalet blandt de radikale vælgere, der kun gav ham ca. 2400 personlige mod 12.000 ved forrige valg. Men han var spidskandidat og blev indkaldt til møde hos den nye overborgmester Frank Jensen sammen med SF og Enhedslisten. Her blev det nøgternt konstateret at der ikke kunne blive en borgmesterpost til de radikale. Bondom foreslog efter sigende i stedet at få titlen som viceoverborgmester - en titel der aldrig tidligere har været brugt og som kun kan få folk til at trække på smilebåndet eller At Tænke Sig til at kreere andre fantasifulde titler. Frank Jensen afslog naturligvis forslaget, men betragtede en aftale med Bondam som indgået - og meddelte dette til den konservative Knud Lønborg, der skulle til forhandling om fordeling af to borgmesterposter mellem Venstre, Dansk Folkeparti og Det konservative Folkeparti. DF var blevet større end de konservative, men Lønborg fastholdt sit krav om en borgmesterpost. Imidlertid tog Bondam trappen fra overborgmesterkontoret ned til Pia Allerslevs borgmesterkontor - og her enedes han med Venstre og DF om at DF kunne få sæde i samtlige udvalg mod at afgive en borgmesterpost til fordel for Bondam. Aftalen blev indgået uden om Lønborg, der på denne måde måtte se sig definitivt snydt for den borgmesterpost han havde sat næsen op efter. At Lønborg ikke kunne acceptere at DF fik en borgmesterpost ved de tre borgerlige partiers indbyrdes aftale ligger naturligvis i en voldsom konservativ modstand mod at give DF mere magt, men at han bliver fornærmet over at DF som et alternativ satser på flest mulige udvalgsposter burde han ikke kunne fortænke dem i. Det besynderlige er ene og alene at Klaus Bondam på de radikales vegne indgår en konstitueringsftale med DF som er et parti de radikale overalt i landet regner for deres argeste politiske modstander. Han fik da også omgående vrøvl med sit bagland, herunder ikke mindst med den genvalgte borgerrepræsentant Manu Saureen, der blev så vred at han forlod Rådhuset og bagefter åbenlyst kritiserede Bondam for aftalen. På et efterfølgende møde i partiet fik Saureen, der havde fået næsten 8.000 personlige stemmer ved valget, tilbudt at overtage borgmesterposten, men det afslog han med den begrundelse at den beroede på aftalen med DF. Klaus Bondam bliver altså borgmester igen, omend ikke for Teknik- og Miljø, men formentlig for Integration og beskæftigelse, da han bliver sidstevælger. Men det han lægger vægt på er at få borgmesterkæden, borgmesterkontoret og borgmesterbilen. Han henviser naturligvis til at en borgmesterposition er meget mere synlig end alle udvalgsposter og derfor af største værdi for partiet. Det har han i og for sig ret i. Og det giver partiet ham medhold i. Men det siger alligevel noget om både Bondam og Det radikale Venstre at man på den måde indgår aftaler der virker som rent bedrageri over for egne vælgere. Det er korrekt at der er tale om en formel konstitueringsaftale der ikke har politiske bindinger. Men sådan virker den slags aftaler ikke i praktisk politik, hvor psykologi spiller en langt større rolle i folks politikervurderinger end formaliteter. Det er et beskidt spil fra Klaus Bondams side. Det viser til fulde at han er blevet en levebrødspolitiker der gør alt for at holde sig siddende på flæsket længst muligt - uden tanke på om hans ord og handlinger anses for tillidsvækkende eller ej. Til underholdningen ved dette års kommunalvalg hørte også at Danmarks Radio henlagde valgdækningen til Cirkusbygningen i København hvor en kæmpescene med storskærme tjente som basis for allehånde badustspring, kommentarer, valgskemaer og visitter af politikere og andre gæster - alt badet i lys, musik og larm. TV2 klarede opgaven mere anstændigt med to studieværter og to kommentatorer, hvoraf navnlig Berlingske Tidendes sikre kommentator Thomas Larsen var en fornøjelse af lytte til. Eneste fejl var at man lod skemaerne med valgresultater for de enkelte kommuner stå for kort tid ad gangen, når de blev kommenteret. Seerne har jo mest gavn af at se tallene så de selv kan drage deres konklusioner og ikke at se kommentatorerne. Kommunalvalget er overstået. Det giver nogle efterdønninger. Men fra nytår begynder arbejdet i de nye kommunalbestyrelser og regionsråd. Og så kan vi ellers se frem til folketingsvalget senest til efteråret 2011. Jan Jernewicz Henvisninger Til toppen Links til: Socialdemokraterne Venstre SF Det konservative Folkeparti DF Det radikale Venstre Enhedslisten Klaus Bondams hjemmeside Relevante artikler på Jernesalt: Farcen på Københavns Rådhus (6.12.05.) Kommunalvalget: S vandt og V tabte (17.11.+18.11.05.) Kommunalreformen på plads (25.6.05.) Kommunalreform bliver nu alvor (12.1.04.) Artikler om Danmark Artikler om Samfund Artikler om Eksistens Artikler om Religion Artikler om Sekularisering At læse Jernesalt Introduktion til Jernesalts filosofi Komplementaritetssynspunktet Helhedsrealismen De psykiske grundprocesser Konsistens-etikken Til toppen Til forsiden PrintVersion Tip en ven |
|
|
Komplementær helhedsrealisme som ebog i opdateret udgave |
|
|
Vilh. Grønbech Kulturopgør? |
|
|
Niels Bohr komplementær filosof? |
|
|
Erling Jacobsen - moralbegrunder? |
|
|
Konrad Lorenz - Kulturopgør? |
|
|
Isaac Newton Geni eller gal? |
|
|
E-bog om Newton og eksistensen |
|
|
Storm P. et sandt humormenneske? |
|
|
Romantikken nu som ebog? |
|
|
J.S. Bach musikalsk helhedsrealist? |
|
|
Ingmar Bergman 100 års drama? |
|
|
Virkelighed som ebog? |
|
|
Mozart skønhed eller dybde? |
|
|
Mozart - Mahler nu som ebog? |
|
|
Tidssvarende bud på eksistensen som e-bog |
|
|
Blake skør eller genial? |
|
|
Niels K. Jerne eksistens eller filosofi? |
|
|
Kulturopgør som ebog? |
|
|
Nihilisme eller romantik? |
|
|
Grundtvig profet eller fantast? |
|
|
Peer Sendemand - enfoldig tale? |
|
|
Hjælp! Hvordan læse Jernesalt? |
|
|
Konsistensetik nu som e-bog |
|
|
Carl Nielsen - fortsat modernist? |
|
|
Blicher en drømmer? |
|
|
Blicher og Grundtvig nu som ebog? |
|
|
H.C. Ørsted holistisk naturfilosof? |
|
|
Ugler i mosen eller guider til Jernesalt? |
|
|
R. Wagner en folkeforfører? |
|
|
Grim ælling eller geni i svøb? |
|
|
Skabelsen sandhed eller myte? |
.jpg)
|
|
Frans en hellig mand? |
|
|
Johannes Paul II - reaktionær? |
|
|
Bohrs filosofi nu som ebog? |
|
|
Filmskabere nu som ebog? |
|
|
Blake og Chagall nu som e-bog |
|
|
Gustav Mahler - skabelsesberetter? |
|
|
Livskvalitet nu som ebog? |
|
|
Storm P. og anden humor nu som e-bog |
|
|
Dragekamp - kollektivt ubevidst? |
|
|
begrebsleg eller livskvalitet? |
|
|
Troldtøj - blot overtro? |
|
|
Politiken højeste oplysning? |
|
|
1Q84 - løgn eller virkelighed? |
|
|
|
Bolde i luften - latterligt? |
|
|
Helios - myte eller sandhed? |