Jernesalt
Dynamisk komplementær helhedsrealisme
Samfund Eksistens Sekularisering Coronakrisen E-Bøger
SAMFUND
 
EKSISTENS
 
SEKULARISERING
 
2019-FILOSOFIEN
 
ESSAYS
RETORIK
ONTOLOGI
VIRKELIGHED
ENFOLDIG TALE
SKIDT OG KANEL
REDAKTION
PROGRAM
INTRODUKTION
INSPIRATORER
OVERSIGTER
EMNEINDEX
PERSONINDEX
LINKS
E-MAIL
 
utils prefix normal Forside    Oversigter    Redaktion    At læse Jernesalt    Sendemand    Vrangsiden    Kontakt   
 
JERNESALT - filmnotits01

NOTITS FRA JERNESALT - 31.12.04.


Benspænd

Af en helt anden karakter end film som 'Brødre' og 'Kongekabale' er Lars von Triers 'Benspænd' om filmmanden Jørgen Leth. Den handler tilsyneladende om Leths æstetiske afstand til sine medmennesker, en afstand der allerede fremgik af hans egen eksperimentelle film 'Det perfekte menneske' fra 1967, som Trier har set utallige gange. Men i virkeligheden handler den ikke så meget om Leth som om Trier selv, for den skildrer Triers fem benspænd over for Leth med det formål at få dennes æsteticerende distance nedbrudt, og da det ikke lykkes, fældes hans dom over Leth, som denne til slut selv må lide den tort at læse op!

Lars von Trier har korrekt konstateret at Jørgen Leth ved hjælp af sin yderst professionelle tilgang til opgaverne altid formår at finde en vej uden om for stor nærhed til sine medmennesker og deres livssituation. Triers egen indstilling er den stik modsatte, nemlig ved hjælp af sin yderst professionelle tilgang til opgaverne altid at undgå distancen og i stedet for overskride grænserne. Det er så at sige Triers speciale og har været det fra hans første film. Og han har vel at mærke været meget bevidst om det, ja i flere film diskuteret eller kommenteret det åbent.

Naturligvis vil der altid være grænser der er svære eller helt umuligt at overskride, hvis ikke man vil helt opløse sin egen integritet eller totalt krænke andres integritet, men det gør sandelig en forskel om man som Trier prøver at finde ud af hvor denne grænse går og om muligt rykke den et stykke eller som Leth konsekvent prøver at komme uden om anden overskridelse end den rent æstetiske.

Trier afslører i 'Benspænd', at han er mere katolsk i hovedet end godt er for ham som kunstner, for han kan ikke slippe gamle kristne grundforestillinger om synd og straf i sine bestræbelser på at tvinge Jørgen Leth ud i den grænseoverskridelse der er denne så inderligt imod. Benspændene eller opgaverne får ikke det ønskede resultat og gang på gang strammer Trier derfor betingelserne som straf, indtil han må opgive og som nævnt blot dømme Leth til at læse den afsluttende dom op.

Sådan kan man selvfølgelig ikke behandle et andet menneske. Man kan ikke tvinge nogen til kunstnerisk eller erkendelsesmæssig grænseoverskridelse. Men når Trier tilsyneladende ikke kender anden løsning, må det ligge i, at han slet ikke kender den mulighed at åbne et andet menneskes øjne for nye veje ved at relativisere dets jeg og dermed dets alt for snævre kontrolidentitet. Men denne løsning kræver at man ved noget om selvets psykologi. - Jf. artiklen Jeget og selvet.



Henvisninger:

Dogville og Lars von Trier
Jørgen Leths kunstige syn på erotikken  (10.11.10.)

Øvrige artikler om film:  Klik



Til toppen   Til forsiden   PrintVersion   Tip en ven  


utils postfix clean
utils postfix normal Opdateret d. 11.11.2010