JERNESALT - dataset

Jernesalt

Dynamisk

komplementær

helhedsrealisme

Samfund

Eksistens

Sekularisering

Coronakrisen

E-Bøger

SAMFUND

Danmark

Flygtningekrisen

Muhammed-sag

EU og EUROPA

USA

Mellemøsten

Terrorismen

Miljø og klima

Medier

Polen

EKSISTENS

Værdier

Værdimanifest

Livskvalitet

Musik

Film

Kunst

Kunstblade

Etik

Litteratur

Psykologi

Erkendelse

SEKULARISERING

Verdsliggørelse

Virkelighed

Afdogmatisering

Oplysning

Sund fornuft

Ideer og ideologier

Frihed

Religion

Humor

2019-FILOSOFIEN

Forord

Krisen

Udfordringen

Håbet

Efterskrift

ESSAYS

RETORIK

ONTOLOGI

VIRKELIGHED

ENFOLDIG TALE

SKIDT OG KANEL

REDAKTION

PROGRAM

INTRODUKTION

INSPIRATORER

OVERSIGTER

EMNEINDEX

PERSONINDEX

LINKS

E-MAIL

utils prefix normal Forside Oversigter Redaktion At læse Jernesalt Sendemand Vrangsiden Kontakt

JERNESALT - Tjetjener

ARTIKEL FRA JERNESALT - 31.10.02.

Arrestationen af tjetjeneren

Under lidt mystiske omstændigheder har det danske politi natten til onsdag den 29. okt. arresteret den tjetjenske vicepremierminister Akhmed Zakajev, som de foregående dage deltog i den tjetjenske verdenskongres på hotel Radisson på Amager. Zakajevs navn staves på mange måder, men at stave ham uden j på dansk vil svare til at stave Jeltsin uden j.

Arrestationen kom efter anmodning fra den russiske regering under henvisning til de internationale aftaler om bekæmpelse af terrorisme, dog først efter at den danske regering på politiets vegne havde bedt om fornøden dokumentation for de russiske anklager mod manden og krav om udlevering.

Zakajev er foreløbig varetægtsfængslet til den 12. nov., og sagen går sin nøje gang efter de love og regler der gælder her i landet - og evt. udlevering vil afhænge af om russerne kan garantere at manden ikke risikerer dødsdom.

Arrestationen kan umiddelbart forekomme ejendommelig, fordi Zakajev i længere tid har kunnet rejse frit rundt i hele Europa og endda kunnet forhandle med russerne i en russisk lufthavn uden at blive holdt tilbage.

Hertil kommer, at Zakajev af mange iagttagere bedømmes som alt andet end terrorist. Han karakteriseres tværtimod som moderat og forhandlingsindstillet - selvom han vitterligt har deltaget i begge krige mod Rusland som brigadegeneral. Dog skal man ikke lægge for meget i de aldrende amerikanske politikere Alexander Haigs og Zbigniew Brzezinskys forsvar for manden. De ser ham selvfølgelig som kompagnon i den krig mod Sovjetstyret, de selv førte med fanatisme. Amerikanerne har jo i det hele taget ofte selv støttet terrorister rundt omkring i verdens brændpunkter, blot de var på egen side.

Zakajev er erklæret modstander af terrorismen, men har så sent som på pressemødet i København i forbindelse med verdenskongressen udtalt sig meget forstående for gidseltagerne i den store teatertragedie i Moskva forleden. Han undlader som mange andre frihedskæmpere enhver direkte fordømmelse af de grupper af oprørere der i deres kamp for frihed tyer til afskyelige midler som terror mod sagesløse personer og fremhæver hellere oprørernes afmagt og mangel på alternative udveje. Men denne holdning gør trods alt ikke i sig selv Zakajev til terrorist eller suspekt person.

Den påståede forbindelse til gidseltagerne i Moskva må bevises sort på hvidt, hvis den skal være grundlag for en udlevering til russerne. Det danske retsvæsen vil uden tvivl være sig sit fulde ansvar bevidst på dette punkt.

Politiet har dårligt kunne handle anderledes end det har gjort, selvom arrestationen må tage sig ud som et uskønt brud på demokratisk gæstfrihed. Men hvis ikke retsvæsenet nu holder tungen lige i munden, så vil sagen uundgåeligt efterlade indtrykket af, at den ender lige så politisk som den er lagt op til fra russisk side.

Russerne tænker i rene magtkategorier og vil ikke vide af blot den mindste anerkendelse af det tjetjenske folks ret til at kæmpe for sine rettigheder, sin frihed og drøm om selvstyre. Den russiske indstilling er naturligvis ikke upåvirket af det omsving i indstillingen til terrorismen der er sket internationalt efter 11.9.01. Og den er heller ikke upåvirket af det faktum, at Rusland har stået over for en reel islamisk trussel i Kaukasus gennem den tjetjenske invasion i Dagestan i 1999. Men alt dette retfærdiggør stadig ikke tilsidesættelsen af demokrati, folke- og menneskerettigheder - eller blot den almindelige fornuft i at se nuanceret på konflikter og lade begge parter komme til orde i enhver sag.

Foreløbig har russernes protest mod Danmark og den tjetjenske verdenskongres' afholdelse i København kun ført til, at hele den tjetjenske sag er kommet på tapetet i fuld størrelse. Det er ironien i den slags historie.

Chefredaktør Tøger Seidenfaden frydede sig i TV2-nyhederne 30.10. nærmest over, at den danske regering nu rigtigt sidder i suppedasen: Ligegyldigt hvad den gør, vil den få kritik. Udleveres Zakajev vil menneskerettighedsforkæmpere og venner af det tjetjenske folk verden over protestere, og frigives Zakajev vil russerne ikke blot protestere, men forstærke den hysteriske hetz mod Danmark der allerede sattes i gang som følge af det danske husly til den tjetjenske kongres. Det er en rigtig kattepine for regeringen, fastslog Seidenfaden med sit store barnlige grin. Det er ikke kun Bettina Heltberg der kan se barnet i Tøger.

Men Seidenfadens vurdering holder ikke. For den danske regering vil ikke og kan ikke bøje sig for politisk pres fra russerne i denne sag. Det er nu engang det uafhængige retsvæsen - og dette alene - der afgør, om betingelserne for udlevering af Zakajev til russerne er opfyldt. Og hvis det viser sig - som temmelig meget tyder på - at de ikke gør dette, så bliver Zakajev naturligvis ikke udleveret, og så må regeringen tage skraldet fra det Moskva der er ude af stand til at begribe domstoles uafhængighed af regeringsmagten. Men man kan være ganske rolig for, at den danske regering i givet fald også vil være sig denne opgave voksen.

Danmark og de øvrige vestlige demokratier kommer aldeles ikke i nogensomhelst kattepine, fordi de skal forsvare demokrati, folke- og menneskeretttigheder mod kvartdemokratiske og magtliderlige stormagter. Det må tværtimod altid være en kærkommen udfordring for enhver demokratisk regering. Det skal nemlig være en selvfølge, at man står fast på de grundlæggende principper og forsvarer dem med både sikker hånd og sikkert mæle. Det skal der hår på brystet til - og stof i knæene til - men dette har selv demokrater, blot de tror på demokratiet, har gennemtænkt deres principper og forstået hvad demokratisk konsistens er.

Læs også artiklerne:

Russerne er dumme!
Terror på Bali og i Moskva
11. september
Terrorangrebet der sætter skel

Til toppen Til forsiden PrintVersion

utils postfix clean