JERNESALT - dataset

Jernesalt

Dynamisk

komplementær

helhedsrealisme

Samfund

Eksistens

Sekularisering

Coronakrisen

E-Bøger

SAMFUND

Danmark

Flygtningekrisen

Muhammed-sag

EU og EUROPA

USA

Mellemøsten

Terrorismen

Miljø og klima

Medier

Polen

EKSISTENS

Værdier

Værdimanifest

Livskvalitet

Musik

Film

Kunst

Kunstblade

Etik

Litteratur

Psykologi

Erkendelse

SEKULARISERING

Verdsliggørelse

Virkelighed

Afdogmatisering

Oplysning

Sund fornuft

Ideer og ideologier

Frihed

Religion

Humor

2019-FILOSOFIEN

Forord

Krisen

Udfordringen

Håbet

Efterskrift

ESSAYS

RETORIK

ONTOLOGI

VIRKELIGHED

ENFOLDIG TALE

SKIDT OG KANEL

REDAKTION

PROGRAM

INTRODUKTION

INSPIRATORER

OVERSIGTER

EMNEINDEX

PERSONINDEX

LINKS

E-MAIL

utils prefix normal Forside Oversigter Redaktion At læse Jernesalt Sendemand Vrangsiden Kontakt

JERNESALT - Terroristhumor

Terroristhumor

Selvom det andetsteds (i artiklen Humor i Mellemøsten) påstås, at terrorister er blottet for humor, er det lykkedes Jernesalts sporhunde i de endnu støvede tomter efter kulturminister-rydningen af Rigsarkivet at finde en tekst der dementerer påstanden. Det drejer sig om genuine reality-scener fra Max Frisch's 'Biedermann og Brandstifterne'.

Den gode borger, demokrat og humanist Biedermann har betænksomt indlogeret et par vildtfremmede mennesker i sit hjem: tjeneren Willi Eisenring og bryderen Seppe Schmitz. På et vist tidspunkt bliver han dog betænkelig ved, at de to herrer har anbragt benzintromler på hans loft, og der udspænder sig følgende samtale:

Biedermann: Hr. Eisenring, jeg har ikke sovet hele natten. Oprigtig talt: er der virkelig benzin i de tromler?
Eisenring: Stoler De ikke på os?
B: Jeg spørger jo bare.
E: Hvad tror De, vi er, hr. Biedermann, vær nu ærlig: hvad tror De, vi er?
B: De må ikke tro, min ven, at jeg ikke har humor, men I har en mærkelig måde at spøge på, jeg må sige....
E: Vi er ved at lære det.
B: Hvad for noget?
E: Spøg er den tredjebedste kamouflage. Den næstbedste er sentimentalitet. Alt det Seppe disker op med: Barndommen hos kulsvierne i skoven, børnehjem, cirkus, alt det. Men den bedste og sikreste kamouflage - mener jeg - er til enhver tid den rene, nøgne sandhed. Komisk nok. Den er der ingen der tror på.

Senere, da Willi Eisenring er i gang med lunten:

B: Nej, Willi, mig kan De ikke jage i et musehul. Den går ikke! Men jeg må sige, De trækker store veksler på folks humor. Det gør De!. Når De taler på den måde, kan jeg såmænd godt forstå, De bliver sat fast af og til. Det er ikke alle, der har så megen humor som jeg!
E: Man må finde de rigtige.
B: Ved mit stambord, for eksempel, ser de allerede Sodoma og Gomorra for sig, når bare man siger, at man tror på det gode i menneskene.
E: Ha.
B: Jeg har forresten også skænket et beløb til vort brandvæsen, jeg siger ikke hvor meget.
E: Ha. (Han anbringer lunten) Folk der ingen humor har, er nøjagtig ligeså fortabt, når det går løs. Stol på det!

Senere under middagen, hvor også Biedermanns kone, Babette, er med:

B: Tvist! Hørte du den? Tvist, siger han, tvist brænder endnu bedre!
Babette (B's kone) Skal det være en vittighed?
B. Tvist - ved du hvad tvist er?
Babette: Ja.
B: Du har ingen humor, lille Babette.
Hvad skal man gøre, venner, når et menneske overhovedet ingen humor har?
Babette: Men så forklar mig det.
B: Altså! - Willi siger, han har sendt Sepp ud nu til morgen for at stjæle træuld. Træuld, forstår du? Og så spørger jeg Seppe: Hvorfor nu træuld? Hvorpå han siger: Det var ikke til at opdrive træuld, der var ikke andet end tvist at få. Forstår du? Og så siger Willi: Tvist brænder endnu bedre!
Babette: Det forstod jeg.
B: Nå? Du har forstået?
Babette: Men hvor er det morsomme?
B: Lad os drikke, mine herrer!
Babette: Er det da sandt, hr. Schmitz, at De har lagt tvist op på vores loft?
B: Nu skal du høre, Babette. Det vil more dig: nu i formiddags har vi, Willi og jeg, rullet lunten ud.
Babette: Lunten?
B: Eksplosionslunten!
Babette: Vær nu alvorlig, hvad er det her for noget?
B (ler): Alvorlig! siger hun. Alvorlig! Hørte I det? Alvorlig!... Du skal ikke lade dig bluffe, Babette. Vore venner har deres egen måde at spøge på - hver fugl synger med sit næb!, siger jeg altid... Nu mangler der bare, at de beder mig om tændstikker. (Schmitz og Eiseinring ser på hinanden) Jeg skal sige dig, de to herrer tror stadigvæk, jeg er en lille forskræmt borgermand uden humor. De tror, de kan jage mig i et musehul.

Senere, da lyden af udrykningshorn og stormklokker høres:

Babette: Hvad er der sket?
Anna: Himlen brænder.
B: Heldigvis er det ikke hos os....
Dr. Phil.: Jeg kan ikke tie længere.... Forstår De, hr. Biedermann, jeg ville forbedre verden, det var min ærlige og redelige hensigt. Jeg var klar over alt, hvad de foretog sig oppe på loftet, alt undtagen dette ene: De gør det for morskabs skyld!
B: Hr. doktor, hvad skal jeg med det?
Babette: Gottlieb...
B: Han er væk.
Babette: hvad var det du gav dem? Jeg så det - tændstikker?
B: Hvorfor ikke.
Babette: Tændstikker?
B: Hvis det var rigtige brandstiftere, tror du så, de manglede tændstikker.... Lille Babette, lille Babette ....

Frisch's 'læredrama uden lære' er her gengivet efter
Jørgen Engbergs oversættelse (Gyldendal).

Til toppen Til forsiden

utils postfix clean