JERNESALT - sende36jul08
BUDSKAB FRA JERNESALT - 23.12.08.
Jul og krise 2008
Julen er ikke for ingenting anbragt på kalenderen ved solhvervstid, selvom der ikke er historisk belæg for at kristendommens bærende skikkelse skulle være født netop på denne tid af året. Men hedenske mennesker har altid fejret solhvervet hvor mørket og de lange nætter kulminerer, men dagen nu bliver længere og længere og lyset får stadig mere magt. Og det tog den katolske kirke naturligvis bestik af.
At lyset nu får større magt turde der være brug for netop i år hvor det aktuelle mørke ikke blot er af fysisk art - bestemt som det i den henseende er af jordens kredsløb om solen - men i allehøjeste grad også er af økonomisk art. Detailhandelen melder om betydeligere ringere juleomsætning end tidligere, antallet er virkeligt fattige er stigende, og flere almindelige mennesker forventes af den ene eller anden grund at gå i kirke juleaften - og måske får terapeuter og coachere større omsætning næste år, for hvad skal folk der har tabt formuer på aktiespekulation ellers finde på. Men nok så væsentligt er at en egentlig recession bliver en realitet.
Produktionen vil gå ned i alle lande og trække stigende arbejdsløshed med sig. Og mærkeligt nok er det som i 1929 bilproduktionen i de store lande der rammes hårdest. Det er åbenbart her det usundt finansierede overforbrug generelt har størst effekt og først bliver ramt. Bankernes nye, men nødvendige forsigtighed med udlån forstærker krisen og er endnu ikke løst af de forskellige landes bankpakker. Men regeringerne rundt omkring pumper dog allerede flere penge ud for at modvirke tilbageholdenheden hos forbrugerne. Og renten går ned - i USA er den nu tæt på nul!
Herhjemme er regeringen i den særlige gunstige situation at allerede vedtagne skattelettelser fra nytår vil øge forbruget. Den bebudede skattereform vil formentlig give endnu større lettelser på indkomstskatten. Og arbejdsløsheden er kun så småt ved at stige. Regeringen vil derfor endnu ikke ty til igangsættelse af større investeringsarbejder, men ser tiden lidt an. En arbejdsløshed på omkring 100.000 i løbet af det kommen år vil ikke i sig selv være foruroligende, men omvendt gælder at økonomien må stimuleres inden dette tal nås, da virkningen af sådanne indgreb tager tid.
Ingen kan dog forudsige hvor omfattende eller hvor langvarig krisen i udlandet og navnlig i USA vil blive. Og det er det der bestemmer omfanget og længden på den hjemlige krise. De fleste økonomer er dog de seneste uger begyndt realistisk at regne med en krise på to år eller mere. Det bliver hårdt for alle der bliver direkte ramt af den, og dette vil igen sige mange virksomheder i brancher hvor ekspansionen de senere år har været for voldsom og for hurtigt. Det vil indebære flere arbejdsløse, men dybest set også betyde en sanering af økonomien. Overforbrug og for risikofyldt investering og iværksætteri vil blive stoppet - og det er og bliver et sundt tegn.
Konjunkturerne går op og ned. Efter år med støt stigende kurve kommer nu en periode med nedadgående kurve. Gode år afløses af magre år. Sådan er en fri, kun delvist reguleret markedsøkonomi. Og det er såmænd meget godt i det lange løb. For det afslører nogle brist i kontrolforanstaltningerne, foruden grådighed og kynisme samt ren svindel hos en del af dem der har fået for frie hænder.
Men i hele dette for nogle sørgelige og tragiske, men for andre muntre og lystige forløb, må det ikke glemmes at tilværelsen er andet end penge, gevinst og forbrug.
Fortsat har vi her i landet et velordnet civilsamfund hvor problemerne løses på god demokratisk vis, så velfærdssamfundet kan opretholdes og justeres uden de helt store katastrofale spændinger. Problemer er der nok inden for mange enkeltområder, men hvis regeringen ikke løser dem tilstrækkeligt hurtigt og effektivt, mister den befolkningens tillid, og valg vil muliggøre et skifte. Der er dog ingen tvivl om at den siddende regering er lydhør for krav om stimulering, men heller ikke om at den vil prøve at undgå en for tidlig stimulering der risikerer at overophede økonomien mens der endnu er mangel på arbejdskraft visse steder.
Retsvæsen og forsvar sørger for landets indre og ydre sikkerhed samt medvirken til løsning af konflikter i udlandet, herunder fortsat aktivistisk bekæmpelse af den internationale terrorisme.
Videnskaben og forskningen sørger til stadighed for ny erkendelse, ny teknologi og nye helbredelsesmuligheder over for mange sygdomme. De højere læreanstalter er inde i en større tilpasningsproces til den internationale konkurrence, men der er stadig plads til en fri forskning der ikke er rettet mod den umiddelbare nytteværdi.
Skolevæsen og læreanstalter sørger for uddannelse af børn og unge fra 6-års alderen.
Der er mange steder problemer med det store antal to-sprogede, men også mange forsøg på at løse dem på fornuftig vis, inden det bliver for sent. Der er også problemer med aktive drenges tilpasning til en kvindedomineret skole.
Kulturliv og foreningsliv samt sporten er fortsat i vigør. Der er som altid nok at være utilfreds med og alligevel meget at glædes over. Det værste ville være om alt gik i stå, men det er der trods de økonomiske ressourcers begrænsning ikke nogen grund til at frygte. Kulturen i København kan specielt glæde sig over en ny opera, et nyt skuespilhus og nu også et nyt koncerthus. Dette er vi nogle stykker der glæder os til - uanset hele rodet med styringen af byggeriet.
Generelt fejler kreativiteten heller ikke noget. Den har måske nok i for stor udstrækning været kanaliseret ud i lidt for speciel, ekshibitionistisk og risikofyldt opfindsomhed; det har været vigtigere at være smart og at blive set end at have omsorg for kvaliteten, men også her er der håb om at den strammere økonomi renser ud i tingene.
Hovedsagen er at hverken børn og unge eller de voksne mister lysten til leg og musisk udfoldelse. Og det er der foreløbig intet der tyder på. Variation og diversitet er fortsat af betydeligt omfang.
Og dog kunne der være grund til - specielt her ved juletid - at minde om at et samfundsliv og kulturliv der i alt for høj grad leder sin kreativitet ud i alt for udspekulerede og sofistikerede foretagender ikke er et tegn på det allersundeste samfund.
En vis enkel og selvfølgelighed er ikke at kimse ad. En vis grundliggende enfoldighed og ydmyghed er ikke nogen skade til. En vis tillid til de stilfærdigt skabende kræfter er tværtimod et gode, og en vis tro på at tingene skal have tid til at gro og udfolde sig efter sine egne forudsætninger og i sin egen rytme er væsentlig.
Her synes der at have manglet meget i mange år - og derfor er krisen ikke nødvendigvis kun af det onde. Den kan også give stof til eftertanke og nyt syn på naturlighedens og den naturlige udviklings betydning.
Netop derfor at der grund til at benytte julehøjtiden til at understrege at barnets rolle i verden ikke blot er at vokse op og blive voksen, men at fortælle at der i åbenheden og den grundliggende tillid til andre og i håbet til fremtiden og for så vidt også i den muntre og sorgløse leg og spontane udfoldelse ligger nogle helt fundamentale eksistentielle værdier der aldrig må glemmes.
Forbrug, underholdning og selskabelighed er ikke at foragte, men en kultur lever først og fremmest på en umiddelbar føling med tilværelsens dybeste kilder og det vil sige det kollektivt ubevidste. Denne kilde er uudtømmelig og samtidig udefinerlig og ukontrollabel. Den må omgås med den allerstørste respekt. For den omfatter under ét en åndsforpligtelse som er langt væsentligere end hensynet til magt, økonomi, nytte og simpel morskab.
Dette er hvad julehøjtiden kan bruges til at minde os om. Derfor Glædelig jul!
Peer Sendemand
Henvisninger:
Fred på jorden og krig i menneskene (24.12.06.)
Jul, mytologi og teologi (23.12.06.)
Det kollektivt ubevidste og dets fundamentale eksistensværdi (16.4.06.)
Peer Sendemands rubrik: Klik
Til toppen
Til forsiden
PrintVersion
Tip en ven
utils postfix clean
|