Kunstblad II - Mytologi

---

Solguden Helios
ifølge græsk mytologi

Om dagen kører Helios sit firspand for sin gyldne vogn over himmelhvælvingen. Om aftenen stiger han ned i vest, ned i Okeanos, den evigt rullende strøm uden om jorden. Og om natten vender Helios tilbage mod øst i et stort gyldent bæger der flyder med Okeanos.

På sin vej over himlen ser Helios alt hvad der sker på jorden. Det var Helios der fortalte Demeter at hendes datter, underverdenens gudinde Persefone, var blevet bortført.

Thor og Midgårdsormen
ifølge nordisk mytologi

Men Thor blev ved at ro, og alt imens sad Hymer og gjorde medesnoren i stand; den var tyk og stærk og havde en krog som svarede dertil. Han satte oksehovedet på krogen og lod den gå over bord. Hovedet gik lige til bunds dér hvor Midgårdsormen lå, og ormen slog straks kæberne om maddingen, så at krogen huggede i gummerne; da den mærkede biddet, rykkede den til og det så hårdt, at Thors knoer huggede i rælingen. Han spændte fødderne i bunden, sådan at de gik tværs igennem og tog stade på havets bund, og dermed trak han ormen op til kanten af båden.

Den der havde set Thor stirre hvast på ormen og den stirre imod nedefra, mens edder stod ud fra den i en sky, han kunne visselig sige, at han havde set noget rigtigt fælt.

Men Hymer blev bleg som et lig, da han så ormen og mærkede at havvandet skvulpede ham om benene, og i samme øjeblik Thor greb sin hammer og svang den, famlede jætten efter sin agnkniv og skar Thors medesnor over på kanten af rælingen, så at ormen sank ned i dybet.....

(Grønbechs genfortælling).

Ifølge den Jung-inspirerede amerikanske forsker Joseph Campbell er en mytologi en organiseret helhed af metaforiske udtryk, som konnoterer (dvs associerer et ord med) sindstilstande, der ikke endegyldigt tilhører et bestemt sted eller en bestemt tid (men altså er universelle) selv om udtrykkene i første instans lader formode en sådan lokalisering. Billedsproget må nødvendigvis være fysisk og tilhører således tilsyneladende det ydre rum, skriver han, men den iboende konnotation er altid psykologisk og metafysisk; den hører til det indre rum.

For Campbell er en egentlig mytologis allervigtigste funktion at frigøre bevidstheden fra dens naive binding til sådanne falske ideer om, at materielle ting eksisterer som ting-i-sig-selv. Derfor er myterne metaforiske på to måder: de indeholder både psykologiske og metafysiske konnotationer. Ved hjælp af dette dobbelte fokus kan de psykologiske betydningsfulde træk ved enhver lokal samfundsorden, ved den omgivende natur eller ved et historiske forløb gennem myten omdannes til transparente billeder, der kan åbenbare transcendens.

Historisk set gælder dog, at denne mytologiens egentlige og allervigtigste funktion ikke altid har været folk bevidst. Den forudsætter så at sige vor moderne distinktion mellem et verdensbillede der er et produkt af vores bevidste naturvidenskab og et verdensbillede der er et produkt af vores ubevidste tilbøjelighed til automatisk at lægge mening og betydning ind i alt der omgiver os. Der er derfor når det kommer til stykket ikke noget mærkeligt i, at den bogstavelige udlægning af myterne er så indgroet og dominerende som tilfældet er. For det var myternes oprindelige menings- og betydningsindhold der var det centrale - og de blev taget ganske bogstaveligt!

Den bogstavelige udlægning eller dyrkelse af de metaforiske billeder kan naturligvis kun afstedkomme ulykker og katastrofer. Især i vore dage med de interkulturelle, globale perspektiver. Det kommer efter Campbelles mening alt sammen af misfortolkningen af metaforer, nærmere betegnet af at forveksle denotation eller bogstavelig fysisk betydning med konnotation eller overført betydning, og at forveksle budbringeren med budskabet samt overlæsse bæreren af budskabet med følelsesmæsig betydning. Og som han anfører, så har det eneste almindeligt anerkendte alternativ hertil hidtil været totalt at afvise metaforerne som løgne og dermed skrotte hele den ordbog over sjælens sprog som har gjort det muligt for menneskeheden at hæve sig op til interesser der ligger hinsides formering, økonomi og velfærd - altså at forråde hele den transcendens der er givet med selve bevidstheden - jf. artiklen om transcendens.

Joseph Campbell: "Det indre verdensbillede og det ydre rum" (1983)

Læs også artiklerne
'Myte, ord og billede',
hvor tesen om 'billedet som før ordet' tages op.
eller
Mytologi  der belyser emnet mere religionshistorisk.

eller videre til    Kunstblad III - Bibelmotiv
Kunstblad IV - Sagn og eventyr
Kunstblad V - Skabelsen
Kunstblad VI - Klovneserie