Jernesalt
Dynamisk komplementær helhedsrealisme
Samfund Eksistens Sekularisering DRAMAER E-Bøger
SAMFUND
 
EKSISTENS
 
SEKULARISERING
 
2009-FILOSOFIEN
 
LEKSIKON
ESSAYS
DRAMAER
RETORIK
ONTOLOGI
VIRKELIGHED
ENFOLDIG TALE
SKIDT OG KANEL
REDAKTION
PROGRAM
INTRODUKTION
INSPIRATORER
OVERSIGTER
EMNEINDEX
PERSONINDEX
LINKS
E-MAIL
 
utils prefix normal Forside    Oversigter    Redaktion    At læse Jernesalt    Sendemand    Vrangsiden    Kontakt   
 
JERNESALT - Kunstblad02

Kunstblad II - Mytologi





Solguden Helios
ifølge græsk mytologi

Helios hører ikke til de olympiske guder, men til titanerne, den tidligere gudeslægt som blev besejret af Zeus.

Om dagen kører Helios sit firspand for sin gyldne vogn over himmelhvælvingen. Om aftenen stiger han ned i vest, ned i Okeanos, den evigt rullende strøm uden om jorden. Og om natten vender Helios tilbage mod øst i et stort gyldent bæger der flyder med Okeanos.

På sin vej over himlen ser Helios alt hvad der sker på jorden. Det var Helios der fortalte Demeter at hendes datter, underverdenens gudinde Persefone, var blevet bortført.



Thor og Midgårdsormen
ifølge nordisk mytologi

Myten fortæller, at Thor engang tog ud på fiskeri med jætten Hymer. Thor roede længere og længere ud på havet, men til sidst sagde Hymer: "Nu er det ikke rådeligt at ro længere ud, ellers kommer vi let ud for Midgårdsormen."

Men Thor blev ved at ro, og alt imens sad Hymer og gjorde medesnoren i stand; den var tyk og stærk og havde en krog som svarede dertil. Han satte oksehovedet på krogen og lod den gå over bord. Hovedet gik lige til bunds dér hvor Midgårdsormen lå, og ormen slog straks kæberne om maddingen, så at krogen huggede i gummerne; da den mærkede biddet, rykkede den til og det så hårdt, at Thors knoer huggede i rælingen. Han spændte fødderne i bunden, sådan at de gik tværs igennem og tog stade på havets bund, og dermed trak han ormen op til kanten af båden.

Den der havde set Thor stirre hvast på ormen og den stirre imod nedefra, mens edder stod ud fra den i en sky, han kunne visselig sige, at han havde set noget rigtigt fælt.

Men Hymer blev bleg som et lig, da han så ormen og mærkede at havvandet skvulpede ham om benene, og i samme øjeblik Thor greb sin hammer og svang den, famlede jætten efter sin agnkniv og skar Thors medesnor over på kanten af rælingen, så at ormen sank ned i dybet.....

(Grønbechs genfortælling).



Hvad er en myte overhovedet?:

Ifølge den Jung-inspirerede amerikanske forsker Joseph Campbell er en mytologi en organiseret helhed af metaforiske udtryk, som konnoterer (dvs associerer et ord med) sindstilstande, der ikke endegyldigt tilhører et bestemt sted eller en bestemt tid (men altså er universelle) selv om udtrykkene i første instans lader formode en sådan lokalisering. Billedsproget må nødvendigvis være fysisk og tilhører således tilsyneladende det ydre rum, skriver han, men den iboende konnotation er altid psykologisk og metafysisk; den hører til det indre rum.

For Campbell er en egentlig mytologis allervigtigste funktion at frigøre bevidstheden fra dens naive binding til sådanne falske ideer om, at materielle ting eksisterer som ting-i-sig-selv. Derfor er myterne metaforiske på to måder: de indeholder både psykologiske og metafysiske konnotationer. Ved hjælp af dette dobbelte fokus kan de psykologiske betydningsfulde træk ved enhver lokal samfundsorden, ved den omgivende natur eller ved et historiske forløb gennem myten omdannes til transparente billeder, der kan åbenbare transcendens.

Historisk set gælder dog, at denne mytologiens egentlige og allervigtigste funktion ikke altid har været folk bevidst. Den forudsætter så at sige vor moderne distinktion mellem et verdensbillede der er et produkt af vores bevidste naturvidenskab og et verdensbillede der er et produkt af vores ubevidste tilbøjelighed til automatisk at lægge mening og betydning ind i alt der omgiver os. Der er derfor når det kommer til stykket ikke noget mærkeligt i, at den bogstavelige udlægning af myterne er så indgroet og dominerende som tilfældet er. For det var myternes oprindelige menings- og betydningsindhold der var det centrale - og de blev taget ganske bogstaveligt!

Den bogstavelige udlægning eller dyrkelse af de metaforiske billeder kan naturligvis kun afstedkomme ulykker og katastrofer. Især i vore dage med de interkulturelle, globale perspektiver. Det kommer efter Campbelles mening alt sammen af misfortolkningen af metaforer, nærmere betegnet af at forveksle denotation eller bogstavelig fysisk betydning med konnotation eller overført betydning, og at forveksle budbringeren med budskabet samt overlæsse bæreren af budskabet med følelsesmæsig betydning. Og som han anfører, så har det eneste almindeligt anerkendte alternativ hertil hidtil været totalt at afvise metaforerne som løgne og dermed skrotte hele den ordbog over sjælens sprog som har gjort det muligt for menneskeheden at hæve sig op til interesser der ligger hinsides formering, økonomi og velfærd - altså at forråde hele den transcendens der er givet med selve bevidstheden - jf. artiklen om transcendens.



Det var naivt af de gamle at tage alle psykiske realiteter og meningsbærende begreber bogstaveligt som fysiske ting - men det var undskyldeligt, for så vidt de ingen distinktioner havde mellem fysisk realitet og mening. Men det er en endnu værre naivitet af moderne mennesker at afvise mytologien og hele det symbolske eller metaforiske sprog som fantasi, overtro eller illusioner. For dermed afskærer de sig selv fra en fuld forståelse for tilværelsens dybt komplementære og dynamiske spil mellem den ydre, fysiske verden og den indre psykiske. Og der er ingen undskyldning for det i dag, eftersom vi erkendelsesteoretisk, psykologisk og religionshistorisk har dyb indsigt i, hvordan det komplekse spil fungerer.

Ved at afvise mytologien og symbolsproget som fantasi og overtro afskærer det moderne menneske sig endelig også fra muligheden for at finde de billeder eller myter som kan give fornøden psykisk energi til den samfundsmæssige, kulturelle og religiøse forvandling som det aktuelle møde mellem de mange forskellige kulturer og religioner på globalt plan gør nødvendig for en fredelig, civiliseret og konstruktiv udgang af de alvorlige politiske (magtmæssige) problemer vi har i dag.



Akvarellerne er af Bente Buck - og malet på japansk rispapir.



Litteraturhenvisning:

Joseph Campbell: "Det indre verdensbillede og det ydre rum" (1983)

Læs også artiklerne
'Myte, ord og billede',
hvor tesen om 'billedet som før ordet' tages op.
eller
Mytologi  der belyser emnet mere religionshistorisk.



Tilbage til   Kunstblad I - Masker

eller videre til    Kunstblad III - Bibelmotiv
Kunstblad IV - Sagn og eventyr
Kunstblad V - Skabelsen
Kunstblad VI - Klovneserie



Link til Bente Bucks hjemmeside



Samling af fantasibilleder - udgivet i bogform

Udvalget af 50 reproduktioner af Bentes fantasibilleder (akvareller) er i juni 2013 blevet samlet til
en bog som kan erhverves ved henvendelse til Bente Buck selv på telefon 3678 8117.

Pris: 300 kr. + forsendelse.

Bogens format er 30x30 og har 52 sider.





Til forsiden  


utils postfix clean
utils postfix normal Opdateret d. 12.12.2014