Jernesalt
Dynamisk komplementær helhedsrealisme
Samfund Eksistens Sekularisering Coronakrisen E-Bøger
SAMFUND
 
EKSISTENS
 
SEKULARISERING
 
2019-FILOSOFIEN
 
ESSAYS
RETORIK
ONTOLOGI
VIRKELIGHED
ENFOLDIG TALE
SKIDT OG KANEL
REDAKTION
PROGRAM
INTRODUKTION
INSPIRATORER
OVERSIGTER
EMNEINDEX
PERSONINDEX
LINKS
E-MAIL
 
utils prefix normal Forside    Oversigter    Redaktion    At læse Jernesalt    Sendemand    Vrangsiden    Kontakt   
 
JERNESALT - kanel46messerbt

ARTIKEL FRA JERNESALT - 23.5.07. med tilføjelse 25.5.


Messerschmidt og BT's ubarmhjertige forfølgelse

af Jens Vrængmose

Lige som man gik og troede at historien om Morten Messerschmidts usømmelige optræden i Grøften i Tivoli på åbningsdagen var gået helt i glemmebogen efter den helt anderledes spændende nyhed om den betydningsfulde dannelse af det nye politiske midterparti Ny Alliance, kom meddelelsen om, at Messerschmidt og BT havde indgået forlig med hinanden og at førstnævnte derefter skulle have fået gode muligheder for at vende tilbage til Dansk Folkeparti og partiets folketingsgruppe. Dette havde Messerschmidt god grund til at forvente, da han selv var trådt ud af partiet for ikke at skade dette, sålænge spørgsmålet om hans forhold til nazismen ikke var helt afklaret. Det kunne det være blevet gennem et sagsanlæg mod BT, men det er en langsommelige, opslidende og kostbar affære, der sagtens kunne have taget et halvt år eller mere. Så et forlig var en oplagt mulighed, selvom et sådant altid må indebære indrømmelser fra begge sider. Men forliget standsede mod Messerschmidts forventning - og almindelig kotume - ikke forfølgelsen fra BT's side, og resultatet er derfor forløbigt blevet at Dansk Folkepartis ledelse har udsendt en meddelelse om at man vil afvente nærmere.



BT's oprindelige historie gik dels på at Messerschmidt i stærkt beruset tilstand havde sunget første vers af den smukke, gamle tyske nationalsang 'Deutschland, Deutschland über alles', som nazisterne fra 1933 brugte som nationalhymne sideordnet med selve partihymnen 'Die Fahne Hoch' (Horst Wessel-sangen), og dette må betragtes som usømmeligt, ikke fordi sangen på nogen måde er nazistisk, men fordi generationerne før Messerschmidt automatisk associerer den med nazismen.

Forliget siger herom at Messerschmidt på sin side var uvidende om forbindelsen mellem nazisterne og den gamle nationalsang, og at BT på sin side beklager at man i artiklen om Messerschmidts optræden uden nærmere specifikation af sangen havde påstået at han havde sunget en nazisang. Hermed skulle den del sagen være på plads. Unge Messerschmidt er blevet lidt klogere og holder sig sikkert fra at synge 'Deutschland, Deutschland über alles' på offentlige steder for fremtiden.



For det andet gik BT's forside-sensation og sensationelt opstyltede dobbeltside inde i bladet på at Messerschmidt i Grøften skulle have hyldet Hitler ved ud over sin nævnte sang at have heilet og råbt 'Sieg Heil'. Men lige fra starten af sagens udvikling i medieomtalen har det stået klart, at der kun er to øjenvidner til hændelsen ud af de flere hundrede feststemte mennesker der var forsamlet i Grøften. Ingen andre havde set eller hørt den påståede heilen. Derimod kunne flere berette at Messerschmidt i sin høje stemning havde slået meget ud med armene, ligesom han på det i denne forbindelse eneste fotos der har været gengivet fra lejligheden ses stående ved bordet med et glas højt hævet i højre arm. Og dette har blot absolut intet med heilen at gøre.

Om denne del af historien siger forliget, at B.T. anerkender og beklager - som avisen tidligere har meddelt - at der ikke er belæg for oplysninger om, at Morten Messerschmidt sagde eller råbte "Sieg Heil" eller andre ytringer af den art. Og Morten Messerschmidt på sin side anerkender, at B.T. - uagtet at han ikke selv har nogen erindring herom - kan føre vidner, som bekræfter, at han rakte hånden op til det vidnerne beskriver som en heil-hilsen. Hermed burde denne del af sagen også være ude af verden, så meget mere som BT i forliget også anerkender at "Morten Messerschmidt i sagens natur ikke har nogen sympati for eller ikke har haft noget ønske om at hylde nazismen", og begge parter slutteligt erklærer at "Med den fælles udtalelse er alle uenigheder mellem Morten Messerschmidt og B.T. bilagt. Begge parter udtrykker tilfredshed med denne udtalelse, der offentliggøres i en fælles pressemeddelelse og i B.T."



Men forliget holdt dårligt nok til blækket var tørt, for mens Messerschmidt - med ganske god grund - følte sig renset for de grove beskyldninger om nazioptræden, så kørte BT's chefredaktør Arne Ullum målbevidst videre i den oprindelige hets ved i TV-Avisen kl. 18.30 (22.5.) at sige følgende: "Morten Messerschmidt er ikke nazist. Men han har hyldet Hitler i en kæmpebrandert (min fremhævelse), hvilket er usædvanligt dumt, men det gør ham ikke til hverken nazist eller nazisympatisør".

Uanset hvad man måtte mene om usømmeligheden af Morten Messerschmidts optræden i Grøften hin aften, så er der her fra chefredaktør Arne Ullums side tale om en så uhørt nedrig forfølgelse af manden og en så uhørt bevidst og nederdrægtig tilsidesættelse af forliget med ham, at det må betegnes som noget af det tarveligste der overhovedet er set i nyere tid i dansk presse.

Manipulationer med folks udtalelser er hverdagskost, som alle offentlige personer må finde sig i. De ramte forleden Naser Khader med TV2 og Kaare R. Skov som pennefører - jf. artiklen Khader og TV2's omgang med sandheden. De ramte også Messerschmidt i aftes på DR2's Deadline med Nynne Bjerre Christensen som vært i en rimeligt fornuftig samtale, men med et vildt fordrejet billed-oplæg til historien som hun næppe selv kan have ansvaret for. Det må være en eller anden redaktionssekretær der slet ikke har skelet til sagens nyeste udvikling, men tværtimod på bedste goebbelske vis sørgede for lige netop den vildledende kombination af billeder af Hitler og marcherende tyske soldater med billedet af Messerschmidt med det højthævede glas i højre hånd samt unuanceret gentagelse af de oprindelige, uverderhæftige beskyldninger. 'Goebbelsk' tillader jeg mig at skrive, ikke fordi jeg tror redaktionsmedarbejderen har stået i lære hos denne berygtede nazistiske propagandaminister, men fordi metoderne er præcis de samme: knebet består ganske enkelt i ved hjælp af kombinationer af billede, ord og lyd at sætte gang i de primære psykiske processer, hvis kendetegn er at associationerne er helt ubundet af sondringer mellem fantasi og virkelighed og mellem sandt og falsk m.m.

I realiteten er det nøjagtigt den samme metode BT under Ullums redaktionelle ansvar benyttede oprindeligt ved at udnytte Messerschmidts ufornuftige, men naivt ikke-ideologisk afsyngen af 'Deutschland, Deutschland über alles' og to vidners af ingen andre bekræftede fortolkning af fem sekunder af Messerschmidts udsving med armene til at postulere at Messerschmidt skulle have hyldet Hitler, selvom man vidste og véd at han ikke er nazist eller nazisympatisør.



Messerschmidt kan med fuld ret føle sig snydt af Ullums underskrift på det indgåede forlig. For underskriften er jo intet værd. Forliget er ikke indgået ved personlige møder mellem de stridende parter, men alene gennem advokater, og meget tyder på, at BT's advokat meget bevidst har sørget for at få formuleret Messerschmidts anerkendelse af at BT i en eventuel retssag kan føre vidner til hans heilen på en sådan udspekuleret måde at den for en overfladisk betragtning bekræfter påstanden. Men enhver kan dog læse sig til, at Messerschmidt alene har bekræftet at BT har "vidner der bekræfter, at han rakte hånden op til det vidnerne beskriver som en heil-hilsen", og det vil sige, at påstanden om Messerschmidts heilen aldeles ikke er blevet dokumenteret (endsige bekræftet ved dom); der foreligger derimod en bekræftelse på at vidner har oplevet det på den måde. Oplevelse er med andre ord subjektiv og iøvrigt ikke udførligt beskrevet. Den kan også være både fordomsbestemt og hensigtsmotiveret. Der er og forbliver derfor et kæmpespring fra hele denne objektive usikkerhed og usandsynlighed om Messerschmidts heilen til chefredaktør Ullums fornyede hævdelse af at Messerschmidt hyldede Hitler. Det gør ikke sagen det mindste anderledes, at Ullum yderligere "mener at der er belæg for, at sagen kan vindes i byretten og at det også stod klart i den fælles udtalelse, at Messerschmidt ikke kan komme udenom sin heilen". For det er ganske enkelt ikke tilfældet. Det er kun yderligere fordrejning.



Hvad Dansk Folkepartis ledelse nu vil stille op, er ikke godt at vide. Messerschmidt har dummet sig både med sin optræden den 13. april og senest med accepten af et forlig der ikke fik BT til at standse sin forfølgelse af ham, men tværtimod til at gentage de oprindelige beskyldninger. Men da Messerschmidt har erkendt at hans optræden var tåbelig, og at han for fremtiden vil undlade at drikke sig så fuld på offentlige steder at han ikke ved hvad han selv foretager sig, så burde sagen, mandens unge alder taget i betragtning, være ude af verden. Hvis Dansk Folkeparti ikke tager den unge mand tilbage på de betingelser man måtte kunne blive enig om, så har man i realiteten bøjet sig unødigt for en regulær svinestreg fra BT's side. - (jf. tilføjelse 25.5.)

BT har afsløret sin allerværste side som del af sensationspressen. Chefredaktør Ullum har ikke alene optrådt som en sensationslysten vogter af den småborgerlige takt og tone - det er han i sin gode ret til - men ganske åbenlyst vist at han har haft til hensigt at ødelægge en ung politikers karriere blot fordi denne i løftet stemning har optrådt upassende på offentligt sted. Det er både hvad hensigt og metode angår tarveligt af Ullum. Det gør ham i mine øjne til en nar og dermed BT til en københavnsk narresprøjte.

BT's oplagstal har længe været for nedadgående. Man kan kun håbe, at nedturen fortsætter. For bladet fortjener ikke bedre.

Deres ærbødige

Jens Vrængmose



Tilføjelse 25.5.

For en ordens skyld skal tilføjes, at Dansk Folkepartis ledelse den 24.5. tog det fornuftige skridt at genoptage Morten Messerschmidt i partiet og folketingsgruppen og samtidigt på hans vegne anlægge sag mod BT for æreskrænkende omtale af folketingsmedlemmet. Dermed er klart tilkendegivet, at partiet ikke betragter BT's vidner som så troværdige, at chefredaktøren har haft nogetsomhelst rimeligt grundlag for at hænge Messerschmidt ud som Hitler-dyrker.



Henvisninger:

Uro i Dansk Folkeparti  (30.4.07. med tilføjelse 2.5.)
De psykiske grundprocesser



Artikler om Danmark
Artikler om Medier
Artikler om Samfund



Jens Vrængmoses rubrik:  Skidt og Kanel



Til toppen   Til forsiden   PrintVersion   Tip en ven  


utils postfix clean
utils postfix normal