JERNESALT - dataset

Jernesalt

Dynamisk

komplementær

helhedsrealisme

Samfund

Eksistens

Sekularisering

Coronakrisen

E-Bøger

SEKULARISERING

Verdsliggørelse

Virkelighed

Afdogmatisering

Oplysning

Sund fornuft

Ideer og ideologier

Frihed

Religion

Humor

SAMFUND

Danmark

Flygtningekrisen

Muhammed-sag

EU og EUROPA

USA

Mellemøsten

Terrorismen

Miljø og klima

Medier

Polen

EKSISTENS

Værdier

Værdimanifest

Livskvalitet

Musik

Film

Kunst

Kunstblade

Etik

Litteratur

Psykologi

Erkendelse

2019-FILOSOFIEN

Forord

Krisen

Udfordringen

Håbet

Efterskrift

ESSAYS

RETORIK

ONTOLOGI

VIRKELIGHED

ENFOLDIG TALE

SKIDT OG KANEL

REDAKTION

PROGRAM

INTRODUKTION

INSPIRATORER

OVERSIGTER

EMNEINDEX

PERSONINDEX

LINKS

E-MAIL

utils prefix normal Forside Oversigter Redaktion At læse Jernesalt Sendemand Vrangsiden Kontakt

JERNESALT - Afdogm

Afdogmatisering - oversigt over artikler

Opmærksomheden henledes på, at Jernesalt ikke skrives af akademisk interesse, men af eksistentiel. Dette betyder bl.a. at der tilstræbes almindelig redelighed i brug af kilder og referat af andres meninger, men ikke gives noter med eksakte referencer. Hjemmesiden skal først og fremmest læses eksistentielt, dvs med henblik på at udfordre egne subjektive meninger. Nærmere herom i artiklen At læse Jernesalt.

Der gøres endvidere opmærksom på, at flere af artiklerne ikke er systematiske behandlinger af emnet,
men kommentarer til aktuelle artikler, film, tv-udsendelser og bøger.

Afdogmatisering, men ikke afmytologisering  (18.6.02.)
Myte, ord og billede  (Afdogmatisering - 13.7.02.)
Mytologi   (Afdogmatisering - 2.8.02.)

Kan alle vore forestillinger dekonstrueres?  (25.04.08.)
Himmel og helvede  (24.3.08.))
Intellektualismens systematiske guds- og mytebedrag  (17.11.06.)
- kritik af Lars Sandbecks bog om den mytisk-poetiske idé
hos filosofferne Peter Kemp, Johannes Sløk og Amos Wilder

Lone Franks store hjernetrip - et ambitiøst partsindlæg om 'Den femte revolution'  (30.9.07.)

Kunsten at stange  (20.7.06.) - Zidane, Jesper Langballe, Leif Bork Hansen og Thomas Bredsdorff viser vej

Sekulariserings-synspunktet (aksiom): De eksisterende religions-systemer med deres særlige kult, dogmer og præsteskaber er historisk bestemte og derfor af begrænset værdi og tidssvarenhed. I de store religioner gives der, navnlig i deres myter, universelle træk, som det er af værdi for moderne mennesker at forstå og være bevidste om, men religionernes dogmatiske synspunkter er i deres historiske betingethed som hovedregel så tidsbundne, at de ofte er mere til skade end til gavn for den bevidsthed, der inddrager psykologien, erkendelsesteorien og naturvidenskaben i fortolkningen af menneskets eksistentielle situation. En klar adskillelse mellem religionssystemer og statssamfund tillige med en klar adskillelse mellem teologi og psykologi og mellem mytologi og naturvidenskab er derfor en forudsætning for det moderne menneskes tros-, tanke- og ytrings-, forsknings- og kult-frihed samt for dets evne og vilje til at påtage sig det fulde ansvar for egen eksistens.

Sekulariseringen indebærer principiel afstandtagen fra ethvert forsøg på at tillægge udsagn eller aksiomer en autoritet de ikke har i kraft af deres egen sandhedsværdi, men alene i kraft af deres udspring fra bestemte personer (konger, fyrster, præster, profeter) eller fra bestemt hellige eller ukrænkelige skrifter. Typisk er sådanne udsagn eller dogmer religiøse eller teologiske og findes inden for alle religioner og tilhørende læresystemer. Men dogmer findes på alle felter af den menneskelige tro og tænkning. Det ses tydeligt i de store politiske ideologier fra marxisme til maoismen eller fra fascismen og nazismen til vore dages mest faretruende ideologier, terrorismen og den islamiske fundamentalisme.