JERNESALT - dataset

Jernesalt

Dynamisk

komplementær

helhedsrealisme

Samfund

Eksistens

Sekularisering

Coronakrisen

E-Bøger

SAMFUND

Danmark

Flygtningekrisen

Muhammed-sag

EU og EUROPA

USA

Mellemøsten

Terrorismen

Miljø og klima

Medier

Polen

EKSISTENS

Værdier

Værdimanifest

Livskvalitet

Musik

Film

Kunst

Kunstblade

Etik

Litteratur

Psykologi

Erkendelse

SEKULARISERING

Verdsliggørelse

Virkelighed

Afdogmatisering

Oplysning

Sund fornuft

Ideer og ideologier

Frihed

Religion

Humor

2019-FILOSOFIEN

Forord

Krisen

Udfordringen

Håbet

Efterskrift

ESSAYS

RETORIK

ONTOLOGI

VIRKELIGHED

ENFOLDIG TALE

SKIDT OG KANEL

REDAKTION

PROGRAM

INTRODUKTION

INSPIRATORER

OVERSIGTER

EMNEINDEX

PERSONINDEX

LINKS

E-MAIL

utils prefix normal Forside Oversigter Redaktion At læse Jernesalt Sendemand Vrangsiden Kontakt

JERNESALT - 0azreplik100327

REPLIK JERNESALT - 27.3.10.

Hvorfor lade sig provokere af et tørklæde?

I 'Debatten' på DR2 torsdag aften var socialdemokraternes formand Helle Thorning-Schmidt gæst for at besvare spørgsmål fra otte danskere om hvorvidt hun var klar til at blive statsminister efter næste valg.

Thorning-Schmidt udstedte ganske som forventeligt en garanti på efterlønnen (ikke for evigt, men dog for næste valgperiode), men hun vakte mest opmærksomhed fordi hun over for to tørklædeklædte piger udtrykkeligt betegnede tørklæder som "mærkelige". "Det er meget fremmed i forhold til dansk kultur", forklarede hun og uddybede det ved at sige at tørklæder er et meget stærkt religiøst symbol. - "Når mine børn spørger, 'hvorfor går folk med tørklæde', så har jeg meget svært ved at forklare det", sagde hun. - "Jeg synes det er vigtigt hvordan vi - eller mange mennesker - ser på det: vi synes det er en begrænsning af kvinder. Når jeg ser en 13-årig pige med tørklæde, må jeg ærligt sige at det provokerer mig.

Helle Thorning tilføjede: "Jeg synes lige så godt man kan vænne sig til, at det her er nogle holdninger, der er i store dele af den danske befolkning. Jeg deler dem. Det er ikke kun Dansk Folkeparti, der har det sådan."

Det sidste er meget væsentligt. For socialdemokraterne er fortsat i det store dilemma at de ved enhver svækkelse af den stramme indvandrerpolitik som VKO-regeringen indførte som reaktion på Nyrup Rasmussens alt for liberale politik kun vil forære Dansk Folkeparti stemmer, netop fordi store dele af den danske befolkning er yderst skeptiske over for indvandringens negative konsekvenser med hensyn til dansk kultur og dansk tradition.

Dilemmaet hænger naturligvis sammen med at socialdemokraterne står i stampe i meningsmålingerne, mens SF har betydelig fremgang. SF og R peger fortsat på Helle Thorning-Schmidt som deres statsministerkandidat, men det bekymrer socialdemokraterne at de på trods af Venstres svækkelse ikke kan mobiliserer flere vælgere. Og dette fører helt logisk til at fastholde synspunkter som deles af Dansk Folkepartis vælgere, men som ikke falder i god jord i R og SF. Helle Thorning vil ikke risikere at miste så meget som én procent af vælgerne i kapløbet med DF, for det kan i sidste ende koste statsministertaburetten.

Det er en selvfølge at de radikale ikke kan følge Helle Thorning. Marianne Jelved var hurtigt ude med sin kritik af hendens udtalelser. Thorning har et problem, lød det, for hendes aversion mod tørklæder er i strid med de radikales holdninger. De radikale har jo lige fra starten været principielt imod VKO-regeringens stramning af indvandrerpolitikken, og med deres multikulturelle grundholdning er der ikke plads til de særlige hensyn til dansk tradition som tidligere var en selvfølge i Det radikale Venstre. Problemet for Thorning er derfor, synes Jelved at mene, at hun ikke kan blive statsminister uden de radikales hjælp. Men det kan Thorning nu tage ganske roligt. For de radikale får ikke deres vilje med hensyn til indvandrerpolitikken - og vil alligevel pege på socialdemokraternes formand som statsminister.

Meget værre for Helle Thorning er det at SF slår sig i tøjret. De har ganske vist modificeret deres holdninger stærkt efter at Villy Søvndal er blevet partiformand, og det er åbenlyst sket med den begrundelse at man ønsker Helle Thorning som statsminister for en S-SF-regering. De fleste anstødssten for et regeringsfællesskab er støt og roligt blevet fjernet. Villy Søvndal har endog markeret så tydelig afstand til særbehandling af muslimerne, at det har givet ham problemer i eget bagland. Det sås med sagen om mødremøderne på Holbergskolen.

SF's folketingsmedlem Kamal Qureshi tog imidlertid lynhurtigt til genmæle mod Helle Thornings udtalelser i 'Debatten'. Han gik stadig ind for at Thorning skulle blive Danmarks næste statsminister, men han understregede at hun burde blive statsminister for alle danskere, altså også for muslimske kvinder der bærer tørklæde.

Qureshi var om aftenen gæst hos Adam Holm i DR2's Deadline, og det bemærkelsesværdige var at han betragtede disse tørklæder på linje med andre beklædningsgenstande og fx piercinger. Det måtte være folk privatsag, hvordan de gik klædt - og det skulle en socialdemokratisk formand og statsministerkandidat ikke blande sig i. Specielt understregede Qureshi at der er mange grunde til at muslimske kvinder bærer tørklæde. Det er ikke alle der gør det af religiøse grunde.

Men i denne argumentation viser Kamal Qureshi at han i realiteten slet ikke fatter den udbredte modvilje mod de muslimske tørklæder, som ikke kun findes i Danmark, men i en lang række europæiske lande.

Problemet med denne hovedbeklædning er jo ikke om den er smuk eller grim, praktisk eller upraktisk, for tørklæder kan udmærket været smukke og praktiske og har tidligere også været meget brugt her i landet. Nej, problemet er og bliver lige netop det forhold at de kan bruges og af en hel del yngre muslimske kvinder rent faktisk også bruges til demonstrativt at markere en holdning til dansk kultur som er afvigende og disintegrerende.

Med tørklædet er der slet ikke tale om en slags diskret symbolsk angivelse af at man er muslim - svarende til at et diskret dagmarkors kan angive at man er kristen, et emblem i knaphullet at man er medlem af en loge eller en lille kalot at man er jøde, men iøvrigt at man accepterer det sekulære demokrati. Der er derimod tale om at man demonstrativt påpeger at man er muslim og ikke bryder sig om sekulariseringen. Det er et så markant symbol at det svarer til rygmærket for Hells Angels og Bandidos, hvor dette blot ikke er vendt mod sækulariseringen, men mod den danske civilorden som disse muskujlære rockere betragter som vattet og latterlig.

Med andre ord: det muslimske tørklæde provokerer fordi det virker som en markant understregning af manglende accept af sekulariseringen. Og dette er stik imod dansk kultur - og har i grunden været det siden reformationen. Der findes stadigvæk katolske 'søstre' og sågar også protestantiske 'søstre' der går i uniformer for at markere at de tilhører en bestemt religiøs orden, men de er med årene blevet færre og færre - og ses efterhånden sjældent i gadebilledet. Det er naturligvis ikke forbudt sådanne mennesker at bære disse uniformer, men det fremmer bestemt ikke deres integration i det almindelige samfundsliv. Og dette er netop problemet for de muslimske indvandrerkvinder.

Ved at bære tørklæde markerer muslimske indvandrer demonstrativt at de ikke ønsker den sækularisering der er gældende for det danske demokrati og som har været en væsentligt forudsætning for kvindernes frigørelse her i landet. Tørklædet signalerer desværre meget tydeligt at de muslimske bærere ikke ønsker den ligestilling mellem kønnene som danskerne har opnået efter hundrede års hård kamp. Hovedbeklædningen sætter tværtimod de muslimske kvinder årtier tilbage i tiden - og dette er og bliver provokerende for almindelige danskere.

Med sin afstandtagen til Helle Thorning-Schmidts fornuftige dom over det muslimske tørklæde har Kamal Qureshi nok engang vist at han som pakistaner med dansk statsborgerskab repræsenterer en ekstrem multikulturalisme som den danske befolkning ikke deler. Dermed er Qureshi i sig selv en provokation - og en rigtig dårlig advokat for de muslimske kvinder der heller ikke forstår at de provokerer ved at gå med tørklæde. Det kan se meget uskyldigt ud, men det er det modsatte.

Jan Jernewicz

Illustration af Bente Buck - jf. Kunstblade

Henvisninger:

Relevante artikler på Jernesalt:

Burkaforbud - et led i kvindefrigørelsen
eller et led i diskrimination af muslimer?  (18.08.09.)
Det muslimske tørklæde og det sekulariserede demokrati  (14.05.08.)
Religion ude af Danmark?  (11.4.06.)

Rubrikken: Replikker

Forrige replik: Er alt virkeligt liv møde? (24.3.10.)

Artikler om Danmark
Artikler om Samfund
Artikler om Psykologi
Artikler om Eksistens
Artikler om Religion
Artikler om Sekularisering

At læse Jernesalt
Introduktion til Jernesalts filosofi
Komplementaritetssynspunktet
Helhedsrealismen
De psykiske grundprocesser
Konsistens-etikken

Til toppen Til forsiden PrintVersion Tip en ven

utils postfix clean