JERNESALT - dataset

Jernesalt

Dynamisk

komplementær

helhedsrealisme

Samfund

Eksistens

Sekularisering

Coronakrisen

E-Bøger

SAMFUND

Danmark

Flygtningekrisen

Muhammed-sag

EU og EUROPA

USA

Mellemøsten

Terrorismen

Miljø og klima

Medier

Polen

EKSISTENS

Værdier

Værdimanifest

Livskvalitet

Musik

Film

Kunst

Kunstblade

Etik

Litteratur

Psykologi

Erkendelse

SEKULARISERING

Verdsliggørelse

Virkelighed

Afdogmatisering

Oplysning

Sund fornuft

Ideer og ideologier

Frihed

Religion

Humor

2019-FILOSOFIEN

Forord

Krisen

Udfordringen

Håbet

Efterskrift

ESSAYS

RETORIK

ONTOLOGI

VIRKELIGHED

ENFOLDIG TALE

SKIDT OG KANEL

REDAKTION

PROGRAM

INTRODUKTION

INSPIRATORER

OVERSIGTER

EMNEINDEX

PERSONINDEX

LINKS

E-MAIL

utils prefix normal Forside Oversigter Redaktion At læse Jernesalt Sendemand Vrangsiden Kontakt

JERNESALT - olympiaden2016

ARTIKEL FRA JERNESALT - 3.10.09.

Olympiaden 2016 til Rio de Janeiro

Den egentlige overraskelse ved forløbet af dagens afgørelse på IOC-kongressen i København var sådan set ikke at Brasiliens hovedstad løb af med sejren ved tredje afstemning, men at Chigaco gled ud allerede i første afstemning. For Rio var favorit fra starten i og med at Sydamerika efterhånden stod for tur. Kontinentet har hidtil ikke haft æren eller den store økonomiske fordel af at huse en olympiade før, hvorimod USA har haft den fire gange. Og denne mægtige stat havde denne gang tilmed sendt selveste præsidenten og the first lady til kongressen for at gøre udslaget.

Sommer-Olympiadens placering på kontinenterne har været således:

Europa, hvor de stammer fra, har haft olympiaden ialt 16 gange, nemlig 1896 (Athen), 1900 (Paris), 1906 (Athen), 1908 (London), 1912 (Stockholm), 1920 (Antwerpen), 1924 (Paris), 1928 (Amsterdam), 1936 (Berlin), 1948 (London), 1952 (Helsinki), 1960 (Rom), 1972 (München), 1980 (Moskva), 1982 (Barcelona) og 2004 (Athen).

Nordamerika ialt 5 gange: 1904 (Saint Louis), 1932 (Los Angeles), 1976 (Montreal), 1984 (Los Angeles), 1996 (Atlanta).

Asien tre gange: 1964 (Tokyo), 1988 (Seoul), 2008 (Beijing).

Australien 2 gange: 1956 (Melbourne), 2000 (Sydney).

Mellemamerika en enkelt gang: 1968 (Mexico City).

Og endelig Afrika endnu ikke.

Det kan betragtes som lidt af et nederlag for Barack Obama at hans og hustruens hjemby ikke blev valgt, men flere ting spillede ind: Præsidenten var kun i København godt fem timer, og heraf kun en enkelt time på selve kongressen (Michelle Obama dog tre dage), til forskel fra den spanske konge og premierminister, den japanske kronprins og premierminister og den brasilianske præsident med følge af ingen ringere end fodboldspilleren Pélé - alle i tre dage. Til sammenligning er nævnt at daværende premierminister Tony Blaire for fire år siden brugte tre dage på et ihærdigt og succesfuldt lobby-arbejde på IOC-kongressen for at få London valgt i 2012. Den slags er ikke gjort med en times tilstedeværelse på et podium. Tværtimod virker en så kortvarig optræden som regulær arrogance. Der er næppe tvivl om at mange af de delegerede ved kongressen simpelthen fravalgte USA for at protestere mod Obamas alt for selvsikre og personlige kamp for hjembyen.

Brasilien derimod vandt stor sympati på grund af et flot præsentationsprogram, men navnlig en engageret tale af præsident Lula - og den yderst populære fodboldspiller Pélés tilstedeværelse, kontakter og ligefremme adfærd. Der er givetvis problemer forbundet med valget af Rio Janeiro som værtsby i 2016 på grund af dårlig infrastruktur, enorme slumkvarterer i byen og ringe sikkerhedsniveau, men Brasilien er på vej op, skønnes at kunne løse problemerne - og vil først og fremmest få vigtige økonomiske fordele ved legene.

Japan havde ikke store chancer og gled ud i anden afstemningsrunde. Hvorimod Spanien var med til det sidste og faktisk vandt første afstemning. Men slutresultatet blev at Rio Janeiro fik 66 og Madrid kun 32 af 98 mulige stemmer ved sidste runde. Spanierne blev meget skuffede, mens brasilianerne naturligvis jublede. Præsidenten græd af glæde. Objektivt set må det betegnes som et godt valg.

Hele hurlumhejet omkring kongressen hører den slags internationale kongresser og navnlig en så magtfuld idrætskongres til. Olympiaderne er i alle henseender de mest samlende sportsbegivenheder der findes. De omfatter et stort og stigende antal discipliner, i princippet alle discipliner der regnes for egentlige sportsdiscipliner, og det er efterhånden blevet til mange. Men der er forbundet så store økonomiske interesser med hele organisationen, at den i mange år har været præget af dyb korruption. En ny formand er kommet til som er indstillet på et opgør med denne korruption, men det er hårdt arbejde.

Et andet alvorligt problem er dopingen som har ramt alle sportsgrene - og som den medicinske udvikling i realiteten gør det umuligt at komme til livs, fordi der hele tiden dukker nye muligheder op. En speciel form for medicinsk misbrug er den kønshormonale, der har medført at kvinder ved hjælp af mandligt kønshormon har kunne præstere meget mere end normale kvinder. Man har længe nøjedes med fysisk kontrol af mistænkte kvinder, hvad der i sig selv har været ydmygende for disse, men desværre også ineffektive, fordi der findes hermafroditter som ganske enkelt har et andet køn end det de ser ud til at have, hvilket konkret vil sige at de har testikler uden at have ydre mandlige kønsorganer.

Hertil kommer den politiske side af olympiaderne. Kappestriden sker mellem nationer, og det betyder at der bliver prestige i at få flest medaljer pr. indbygger for hver nation, men navnlig at visse regimer ser høj medaljegevinst som en mulighed for at vise nationens overlegenhed racemæssigt og politisk. Det blev tydeligt demonstreret af Nazi-Tyskland i 1936, men også i kappestriden mellem Moskva og USA efter krigen. Senest har Beijing-styret haft fordel af den succesfulde Olympiade i 2008.

Det er trods alt en dyr affære at arrangere en olympiade. Det magter i vore dage kun nationer med stærk økonomi eller kraftig økonomisk vækst. Danmark har nogle gange af visse politikere været ført på banen som potentiel værtsnation. Men det er heldigvis blevet ved drømmene. Danmark magter hverken økonomisk eller facilitetsmæssigt en sådan opgave.

Men en IOC-kongres kan vi klare - og det lader til at den i år bliver klaret med bravour. Det giver fordele i kraft af positiv omtale verden over, og dette kan igen udnyttes turistmæssigt.

Arrangementet i København i denne uge har dog været skæmmet af to ting.

Præsident Obamas besøg har haft en mediemæssig bevågenhed der har været helt ude af proportioner, og som kun har fået denne bevågenhed fordi præsidenten ikke er alene er en beundret og karismatisk præsident for et land vi har meget nære forbindelser med, men også fordi han er stærkt ønsket som deltager i FN's klimatopmøde til december. Det skal som bekendt finde sted i København og vil kun blive en succes, hvis USA forinden får klargjort sin egen klimalov og kan sende præsidenten til København med denne i lommen.

Den anden kritisable ting er festforestillingen på Operaen i København torsdag aften for alle de høje gæster - med vores egen kongefamilie, det spanske kongepar og den amerikanske præsidentfrue i spidsen. Disse sad alle på første række i salen tillige med den danske statsminister, mens præsident Lula var placeret på tredje række. Og programmet? -

Undertegnede syntes det var frygteligt tyndt i den første halvdel der blevet transmitteret direkte torsdag aften. Man sætter Danmarks Radios Pigekor til at synge 'Der er et yndigt land' og 'Den Olympiske hymne' - og ikke et blandet kor med kraftige mandsrøster af den art som Operaen selv råder over. Og man lader oven i købet det samme pigekor synge en sødladen sang til engelsk tekst af Piet Hein og musik af korets egen leder, Michael Bojesen. Dansk blev der dog sunget da tenoren Niels Jørgen Riis sang 'Den milde dag er lys og lang' af Carl Nielsens 'Fynsk forår'. Fyn er jo en dejlig ø, sagde konferencieren, balletmester Nikolaj Hübbe, uden dog at gøre Odense til kandidat som Olympiadeværtsby. Men det er derfra H.C. Andersen stammer, hvis nogen ikke skulle have hørt om ham. Han ville gerne have været balletdanser, men hans fødder var for store. Og for at det ikke skulle være løgn blev der også danset en pas de deux fra Bournonville's 'Blomsterfesten i Genzano', en italiensk by Bournonville holdt meget af. Så fik kongresdeltagerne også lige det på plads.

Hovedindtrykket som arrangørerne valgte at formidle til omverdenen var med andre ord: Danmark er et lidet land der dyrker idyllen og romantikken - helt ned til det tuttenuttede, men dog har haft og stadig har et par verdensstjerner i både kunstens og sportens verden. Og dét er ingen gang løgn. Sådan som det der for tiden kommer fra Forsvarskommandoen. Men bedre forsvar for landet ville være ønskeligt.

Kunne der da være et bedre forslag til første del af festforestillingen på Operaen? Ja, Harald Landers og Knudåge Riisagers eminent flotte, festlige og geniale ballet 'Etudes' som oven i købet har direkte sportslig relevans, fordi den viser vejen fra begynderstadiet via den hårde og målrettede træning til den store fuldkomne præstation på højeste kunstneriske niveau.

Jan Jernewicz

Henvisninger:

Links til:

IOC

Artikler om Samfund
Artikler om Kunst
Artikler om Eksistens
Artikler om Religion
Artikler om Sekularisering

At læse Jernesalt
Introduktion til Jernesalts filosofi
Komplementaritetssynspunktet
Helhedsrealismen
De psykiske grundprocesser
Konsistens-etikken

Til toppen Til forsiden PrintVersion Tip en ven

utils postfix clean